—- —
Vcd Nytaarstid
—1-.
Noddedo « Kriegsmaner
Isaria-Hin a
-- as -.
Rieo lat
N Aar gewinn-L
(-3«o1·tsnt.)
de tanse Mutter og Unges, der var diktie
de as det hvide Bin-lagen, niedens Maa
nen og Stiernerne sprcdte den-s btantige
Ltraalcts sont et Ttnltenet over Att.
»Se, hoor fntnkt Mannen skinner ned
til osz,« sagde Andrca Mai-greine. »Jeg
ci- inesten orcd paa Tem, tstn·iftopykxs,
for alt detOnde, De har sottalt mig oin
E Maanenz før kundcjeg altid saa godt tide
Tden, den forekont mig at met-c sandan en
Yzod gammel Ven, der nikkedc saa initdt
sned til os; tnen efter hvad Te hat sagt,
I saa ei· den jo cgentlig en lnmsk Naver og
Bandit, der tun sidder og lnrer paa en
« bekvetn Lejlighed for at falde ned paa
Jorden og slaa den ihjel.«
»Nu,« sparede Gatnle, »Maanen ci
kun et Bud sra Ham, der niaaler Tid og
Time for os. Snarere kan De del-for
betragte Mannen soin en god Julcengel,
der kommer for at soktælle os, at den
gamle Tid med al sin Kummer og Smer
te er forbi, og at den nye Tid med Entg
hedeng Salighed stal oprinde sor os.«
Andrea Margrethe lagde Fingeren paa
Munden og tyssede paa ham, thi den
gamle Bornholmer begyndte at slaa sine
tolv Slag. Vi taug ganske stille og int
tcde efter-— ni — ti —- ellese —- tolvi
»Glcedeligt Nytaar!« udbrad Andre-a
Margrethe, ,,se nu er det nye Aar kom
ineti glædeligt Nytaart glcedeligt Nyts
aari glædeligt Nytaar Allesaminen!«
Bi Andre besvarede hendes Gliedes-nd
brnd med det samme: »gleedeligt Lini
aar!«
»O hvor jeg er glad,« sagde Andrca
Matgrethe, »at det nye Aar er kommet.
Dct er ligesom Alting var blevet ganske
nyt og jeg selo med — det er magelast at
have Nytaar, ikke sandt, Nicolai?«
»Ja visi, « funkelte jeg, ,,det er dejligt
at saa Nytaar, det gioer jeg Dein Ret i.
Og Tal for det gainle Aar!«
»Ja Tal for det gatnle Aar, dct hav
dc jeg jo ncer gletnt at sige. Vi hat« kun
tjcndt hinanden i ganske kort Tit-, Ni
colai, Inen alligevel ere vi dog blevne
godt bekjendte med hinanden, og i det
nieste Aar ville vi vcere sont Broder og
Safter.«
»Ja vi ville vccre sont Broder og Sa
ster,« fvarede jeg, idet jeg raktc Haaden
til Emmy og Andrea Margrethe, — ,,og
lidt til!« tilsajede jeg i mine egne Tan
let-.
Nu havde vi jo gjort vor Pligt og ta
get mod det nye Aar, som sig hør og
ber, nu kunde vi altsaa gierne forfaje
os til Sengs. Saa skiltes vi sra hinan
;den, men endnu i Døren vedbleve vi at
; tilraabe hinanden: »Glcedcligt Nytaar
og Tal for det gainle Aar.«
—- Ja det var dejligt at være i Nat-de
lbo Prcestegaard, Alt var saa hyggeligt,
zog Alt, hvad man havde Lyst til, kunde
i man gjøre — nej det er sandt, e n Ting
l knnde jeg ikke: sove. Thi de Dage, sont
jeg tilbragte dernde, vare saa indholds
eige, at jeg sont oftest inaatte tage et
Stylke af Ratten med for ret at tecnke
over dein. Saaledes ogsaa dcnnc Nat.
Thi jeg var ont Morgencn staaet op med
dct bestetnte Forsæt at forlovc inig incd
Andrea Margrethe, og nn gik jeg iSeng
med det bestetnte Forsæt at forlooe inig
med Emtny. Thi saaledeg var det, det
kunde ikke nytte at skjnle det for niig
seit-. Jeg havde den Dag ret leert Ennnn
at kjende, jeg havde seet saanteget Skjønt
vg Yndefuldt hog heade, at jeg —ja jeg
kan ligesaa gierne sige det kort og godt
jeg elskede heade. Og naar jeg nn treul
te paa den Sætning as Propeedentiken,
der Dagen i Forvejen havde overbevist
lmig om, at jeg burde forlove niig med
Andrea Margrethe, saa lod denne sig li
gesaa godt anvende med Hensyn til Ein
my. Thi denne Sætning sagde so: »En
hvek Forbindelse, der indgaaes niellein
Mand og Kvinde, bar, oin den skal son
re til sin Jde, saavel freingan af Tilbaj
Clighed sont vcere begrundct i et Fornust
henfyM — men dette lod sig ndnnerket
anvende med Hensyn til Ennny. Thi
pvsd Tilbøjeligheden angik, saa var jeg
Ia virlelig sorelsket i Ennny, og hoad
Jornufthensynet angik, saa var der jo
mgm Tvivl oin, at Ennny vilde bline
enf1)1«trcts.ffelig Præstekone: derpaa hav
de jeg jo havt Beviser nok under vor
Vandring gjennent Land-Ihnen Hoad
Uu endelig Alderen angik (tl)i der-til inaa
man vel ogscm fornuftigvis tage Hen
iytl), saa var Eininy tyve Aar og jeg
enyttenAaU detpassede ogsaameget godt.
thsaavidt var Alt i sin Orden, thi der
Var jo Jntet til Hinder for, at jeg nceste
Das forlooede mig med Emmy, nten U
llAkten var, at jeg kunde ikke glennne An
dkca Margrethe. ThiAndrea Margre
tie bkslld bog et Liv og Friskhed og en
——1
: Fornojelighed hoori jeg stemte saa godt
Hmcd Dense. Saale-dei- skete del, at Inn-r
TNanF lc«:-nn!3-.- Viiled frcntnczk for nnne
T.:xkl.«.«, jun Tom ils-Dem «).lcnrgrctl)e
annlxs lscigefleix Mcn lscsrlcdev slnlde
iIII ds! lllkkclig eg vel lonune nd as denne
,,-.snan1niran ist qnidcm eotnposjtnsz«"3
Cllerso nam- en sclleranden aloorlig Sorg
trnllekc -niz;, da plejcde jeg at henncnde
mig til Olnmle deronu san nmattc jeg
vel som Jstcst hat-e en lang Prasdilcn af
l:a::1, jin-n til Zlntning sik jcz dog vgl-m
et geht :lknod, sein jeg knnde solge.«j.lccn
l,1-:r knnde icg ikle randsporzre Manne-,
llzi lslmnle kund-: dez vix-selig ikke sige
mig, orn jeg uin mest sorelskct i Ennny
cller Jlndrea Margreth san Folgen dil
dc knn bliese, at jeg vel sik en lang Pras
diien, nten intet godl Rand. Uman
Jurig knndc jeg heller ilkc tale til, thi
han vlldc knn le Inig nd.
— —- Ho1-, hvor Gamlc og Ernan
Jurisz snorkede olnlap vcd Siden as! De
lylkelige Mennesker, de kunde nok sooe
trygt og roligt ;de kjcndtc Jntct til lejcer
lighedens Ve. Mcn jeg derimodl jeg,
ssotn havde troet, at her i Noddebo sknlde
al ntin Uro faa Ende-, jo her begyndte
den sprst ret. Thii Kjøbenhavn, hvdr
jeg var sorelskct i dem Alle tilhobe, der
havdejeg ingcn Nod, men her, hvor jeg
knn var forelsketi To — ja nu vidste jeg,
hoad ulykkelig Kjærlighed vil sige. Thi
Falk tror i Almindelighed, at ulykkelig
Kjærlighed er at være sorelsket i En,
sont man ikke kan etholde — bahl det
har Jntet at sige, thi man har dog altid
det Herab, at man ved en eller anden
Lykkens Omveksling kan vinde hende.
Nej ulykkelig Kjærlighed, det er at vcere
sorelsket i To — thi satt ogsaa det aller
lykkeligste Tilscelde, at jcg vinder den
Ene, saa er dog den Anden, sosn jeg eg
saa elsker, tabt for mig.
»Alle-lik! tikke-tikl tikke-tik!« sag
de mit lille Lonnneuhr, der hang paa
Verggen over minSeng: dct lad akkurat,
sont otn det sagde: »Skynd dig lidtl
skynd dig lidtl skynd dig lidt!« Ja sinn
de mig, det maattc jeg. Thi hvcm kun
dc vide, hvormange og hvor farlige Ri
valer jeg havdel Jeg kjendte slet ikkc Fa
millens Otngangskredsz hvilken Skare
af Fættere og Husvenner knnde der ilkke
være,« der lumskeligt snege sig srem og
snappede baade Emsny og Andrea Mar
grethe bort fra mig, Inedens jeg spildte
Tiden med mine Grublerier. Jmorgen
ved Dandsen marscherede vel sagtens hele
Mandskabet op, og da knnde jeg mønstre
dein og skulde snart finde ud, hvor Rina
lerne vare henne, men itnorgen ved
Dandsen —- hvad kunde der ikke ske fund
lertidl Nej der var intet Andet for —
jeg nmatte haste saameget sont 1nuligt:
inden site og tyve Timer inaatte jeg vcere
sorlovet— og dog nlykkeligc Nicolai:
scet, dubliver forlovetrncd den Ene og
er forelslet i den Anden!
- Klokkcn var vislnok henvcd To, inden
jeg faldt i Savn, men saa sov jeg tilz
Gjengjceld til den lyse Morgenslund.
Jeg sprang hurtigt ud as Sengen for li
igesokn den foregaaende Dag at iagltagej
lVejrctz det var ganske ester Ønske: storel
Jsblomster daekkede Ruderne, men uden- s
for skinnede den nnge klare Nytaarssol
saa lyst og velsignet, Hiknlen var saa
ren og blaa, at jcg solle alt mit gaknle
skejdige Mod vende tilbage. Ratten-Z
Tanker vare forsvnndne med Nattens
Marke: jeg var enig Ined mig selv out,
hvad jeg vilde gjore: jeg vilde lade Lyk
kcn raade. Thi dct er Lykken, som sta
ber den bermnmelige Feltherre, det er
L1)kken, sont sretnkalder den storc Kunst
ner, og det er Lylkcn, sont hjælper den
lykkelige Elsker. Saaledes vare Inine
Tanker. Jeg behøvede itke langer at
plage mig selo med allehaande Tviol og
Betænkeligheder: jeg vilde ganske lade
Tilsældet made — del var det allerbe
kvemmeste. Om da Ennny eller Andre-c
Margrethe skulde blive den Udkaarede,
det kom til at bero paa, hsetn as dem jeg
sorst kunde faa i Tale.
J Fbrstnen ncødte jeg Prcesten. »Glas
deligt Nytaar, Nicolai,« sagde han, »og
en Kjæreste indcn Aar-et er onnne ! «
»Ja jeg haaber, inden Dagen er am
1nc,« lcenkte jeg, men det sagde jeg na
turligvis ikke bojt.
»Har· DeiSinde at gaa i Kirke idag,
ellcr beuge-r De Inaaske ikke at gaa i Kir
kc oin Sondagen?« spurgtc Priestern
»So dct bruger jeg dog.«
»Ja man kan jo ikke vidc dct — Folk
finder paa saa mange nye Stille del-indes
inobcnhaon. Gudstjcnestcn begynder
sorovrigt Klotko Ni, ifald Deresz man
ge Forretninger tillade Dem at komme;
til den Tid,« og dcrtned gis Prccsten o-«
ver til sit Verrelse, medenez jeg gik indi
Dagligstnen.
Her traf jcg Col-pas Jurist-, der talte
ivrigt samtnen med Einmy og Andrea
Margrethe. Den Sidsle vilde imidlcr
tid gaa bort, da jeg traadte ind.
»Du er da vel ikke sor min Slyld, at
De gaar,« sagde jeg, thi det forekom
mig at være et ondt Varsel, at Andrea
Margrethe glk, ligesoin jeg kom.
,.Nej det er ikke,« svaeede Andreas
Margrethe, .,1:tenidng hat« jeg saa travlti
tin-d a: saa Alt bragt i Stand til islfteit,3
saa Te faat mig nitt neppe at Je lielel
Tagen,« ozx nnd dicise Ot-) gik lntn nd il
asjpkrcukk «
»Saa dlizder det altsan ts7nnnn».« tasnk:
re jeg, »det er to Stitedneniz Vilje.«
» Men det lvd heller ilke til at verre
», ZliaslsnenszVilie, at det sknlde blive Ent
Intn, tln vgsaa denne reiste sin on gik lsoet
lf.-r at liline san-Fig i rette Tid til nt Jan
i otitle Zira bleo leg alene tillsage tned
ls ernsz Juki-s, hant tun-de sen tnle nied,j
"liz;esaanteaet sont jeg lystcde, tncn det
var jnstikke hanez Sclskab, sont jeg at
teaaede. Jntidlertid beslnttede jeg dvg
at drage saamegen Nyttc dcraf sont Inn
li3:. Det faldt tnig nenlig ind, at
naa:« jeg vilde btsrre niig ltdt fissigt ad,
knnde jeg maaste saa Corpno Jueis til
at sige mig, hvenk der i Grunden var at.
soreteasth Ennny eller Andrea Margre- i
the, ndenat han knnde ane, hvorfor jng
spurgte hant betont
Corpns Juris havde taget Plads i
den storc Leeneftol og sad og lcrste, dog
heldigviö var det ikke Dagbladet, han
laste, thi da havde jeg aldeig vovet at
tale til ham om slige Vagateller, men
det var en gammel Roman, han havde
sundet.
»Der Frederik,« sagde jeg, idet jeg
satte mig ned ved Siden af ham, »sig
mig engang, hvem synes du bedst om,
Emmy eller Andrea Margrethe ?«
,,Hvad mener du dermed?« spurgte
Corpus Juris, idet han med et ntoligt
Blik saa hcn paa knig sotn En, der har
en ond Santvittighed.
»Jeg mener, hvem af de to nnge Pi
ger tiltaler dig mest?«
,,Det forstaar jeg ikke, « sagde Corpus
Juris, idet han reiste sig op fra sin Stvl
og begyndte at spadsere op og ned ad
Gnlvet —- meu det er aldrig gode Tegn,
naar Corpnö Jurist begyndcr at spadsere
op og ned ad Gulvet.
Alligeoel tabtc jeg ilke Modet, nten
vedblev need en viiz Haaednaktethed:
,,Det syneH jcg dog ikke er saa sveeet at
sorstaa: jeg vil vide, hvcm du giver
Fortrinet, Emmy eller Andrea Mar
grethe?«
,,Det er jo noget Nonsens,« svarede
Corpus Juris. ,,Fordi jeg syneg godt
om den Ene, kan jeg jo gierne synes godt
om den Anden, og fordi jeg mener, at
Andrea Margrethe —- aa det er jo noget
Nonsens-« —og dermed spadserede Cor
pus Juris nd as Daten, idet han lod
mig sorblivei Uvished, hvorvidt det var
tnine eller han«-J egne Ord, han kaldte
for Nonsens-. Dog net-rede jeg en hem
tnelig Frygt for, at Corpus Juris skulde
have gjeettet Hensigten as mine Spottw
maal, og istedetsor nu at tale lige ud,
Ined sin sorblomntede Tale vilde give mig
at forstaa, at hani hpjeste Grad mis
billigede mit Forehavende.
Lidt efter kom Gatnle ind, og jeg be
slnttede da ogfaa at for-clasgge hant dette
vanskelige Spnrgstnaah thi Gatnle hav
de vel neppe verret saa starpshnet som
Corpus Juris, og i al Fald var han me
re rolig end denne.
»Sig mig engang, Christopher,« sag
de jeg deefor, ,,hveni holder du egentlig
mest af, Encmh eller Andrea Margre
thePJU
»Jeg holder mest af Ennny,« svarede
Gamle —- se dct var en ren og klar Ve
sked, sont jeg der sil!
,,Men hvorfor holder du mest as Em
my?« spurgte jeg vidcec, thi det var jo
egentlig dette, som jcg vilde have at vi
de.
»Nu Sligt tan der ikke gives Grunde
for, det er en Følelsessag og noget albe
les Jndividuelt, men det Jndividnelle
tan der ikte gives almengyldige Grunde
for, thi dermed vilde det ophare at være
individuelt og derimod blive noget Uni
verselt."
Ak vel nu trat Gcnnle sig tilbage in
denfor sine silososiske Forstandsninger og
slap bort fra mig netop i samme Die
blik, sont jeg mente at have fanget ham.
Dog besluttede jeg at gjøre endnu et
Forsvg og sagde derfor: »Ja· men selv
om det er noget Jnduviduelt, sont du si
ger, saa maa du dog have i det Mindste
din individuelle Grund dertil, og den
vilde jcg gierne vide.«
»Na da,« sagde Gamle med uforstyr
ret Rolighcd, »for at jeg skal sige det
koet og godt: jeg hartnonerer nted Em
nn). EthvertMenneste btereri sig et J
deal, sont han strwber at realisere, tnen
han søler tilbage, at han er for svag der
til. Men hvergang noget af dette Ide
al (jeg siger n oget, thi det ganste Ide
al faar han aldrig at sei denne Forstwir
kelighedens Verden), hvergang noget as
dette Ideal træder ham itnade i et andet
Menneske, da harmonerer han med dette
Menneske, og jo mere af dette Ideal han
ser, des starre er Harmonien, thi det er
jo ligesom sit eget bedre Jeg, han faar at
se. Men det ligger nu i Sagen-Z Natur,
nt denne Fslelse af Harmoni ntaa have
en giensidig Tiltreelning til Folge, )g
denne gienfidizxeTiltmslning ei· det, vi
tiilde K"isri-liglied.«
Alm! der filvidet nt nich-, den nf
dein, nicd hin-in jeg harnwterer niest,
tiende elslcis jcg missi. Ja jeg tnsnlte not,
at jcg knnde san Belieb dkrom lind-Minn
le, vg nn ltnodc jeg vneniljolset bunt-et
mizg san fnildt nd, at jeg denne Wanzi sit
det goduiismd nt here on slnp for Pisa-:
dilcnen, sein eitel-H plcjcr nt gna stund·
»Ei- ntnn miet- nn,« oedlsten Netz-le
(tl)i ligesnn vnntteiigt sont der er at snn
Gnmlc til at teilt-, linesnn onnsleligt er
det nt faa hanc til nt holde op igjeihs
nank lmn forst hat« begnndt), ,,sannu-gct«
ein nlyllelig .tt’iiri«tigl)ed, men hei- liggcr
en storMistotitanelse til Grund. Thi
hniss lnn den ene Pult solt-r sig tiltisulc
ken,’ ntendenanden ilte, og dct ci« io
stedvanligt dette, man tnldernlnktelig
disnsrlighcd, da erdette Tegn til, nt der
i Virtcligheden ingen Harmoni er, inen
hour der ingen Harnioni er, er der hel
ler ingen cherlighcd, og folgclig heller
ingen nlyklelig öljeerlighed Hin seiste
Pakt erda bleocn slusset, og hat« troet
at sc Noget i den anden, foin i Viele-lin
heden ilke var der. Qm han nn iklc
stivsindet vilfaitholde, hvad der tun er
et Vlændvcerl af hans egen Fantasi, da
vilhan ogsaa eltee nogcn Tids Fort-b
komme til Erljendelse af sin Fejltagelfe
og dermed vasre helbredet. Det eneste
Tilfælde, hvor en virlelig ulykkelig
cherlighed san finde Sied, det er, hvoe
en Mand og Kvinde (thi ved at tale öm
cherlighed i Almindelighed ere vi jo nn
komne over til at talc om det sæeegne
cherlighedsfothold, sont vi lulde El
skov), hvor en Mand og en Kvinde, der
virlelig harntonerer med hinanden og der
for cgentlig er bestemte for hinanden«
først nie-des, efterat den Ene eller man-»
ske begge To ere bundne til en Anden. i
Thi da sinder Harmonien Sted, nden at
dog nogcn Forening kan finde Sied, vgl
her have vi derfor en virlelig ulykkelig
Kjasrliglied. Om nnikke begge Partei
sknlle gaa tilgrnnde, da inaa de styrle sig
iBan til Ham, sein har Lagedom for
al vor Hieriesokg, og trøste sig vcd det
Paul-, at de atter kunne mode-S i en an
den Verden under lylkeligere Forhold,
end som her faldt i deres Lod. Ogi
dette Haab kunne de vel atter tildels vin
de deres tidligere Ro tilbage, skjøndt de
ville begge altid have en vis Fslelfe af
Tomhcd og Savn, der endog til sine Ti
der, og fornemtneligt naar Anledning
gives, kan gaa over til bitter og voldsoin
Smerte. Forøvrigt lan ogsaa det lal
des en ulyllelig cherlighed, hoor to El
slende virkeligt have fundet hinanden,
nien den Ene bortrives af Dødcn — for;
den Tilooersblevne gjceldcr da det Sam-?
nie, somi det foregaacnde Tilfcrlde.«
Kun halvt oni halvt hørte jeg paa
Gamles Foredrag over ulyklelig chri
ligl)ed, thi jeg vari dette Ojcblik nier
mest bcsljseftiget nied min egen ulylkeli
ge cherlighcd: jeg havde nn fundet,
hvorpaa det lommer an, neinlig at man
harmonerer med hinanden, og var alt
san kommen nd over mine tidligere
Tvivl.
Dog varede Glæden herover ilke lan
ge, thi da jcg nu ifølge dette Kjendenuer
leskulde til at afgjøre. hvem jeg vilde
foretmlke, Einniy eller Andrca Mar
grethe, faa kom jeg til det Resultat, at
jeg harmonerede lige godt med dem beg
ge To, faa jeg var nltsna ikle lenunen
viderc end fer,
Tn jeg slnldc gna i Kirsc, kein An
drea Margrethe hen for at spnrge inig
oin jeg havde uogen Salinebog. Det
havdejeg ilte, hvorfor hnn tilbvd mig
at laane hendes, da hun havde altfor
travlt, til at hun kunde gaa i Kirlr. Jeg
taklede hende, og hnn gis nd for at heu
te den.
Da hun atter kotn tilbage med den,
vare vi tilfældigvig alene i Dagligstuen,
og jeg tænkte derfor, om det ikte var
bedft nu at gride Mel-litten blot to
Ord, og faa var jeg ude over alle mine
Tvivl og Betænkeligheder. Men det var,
ligesomTungen klabede til Gatten, det
var mig umuligt at faa de to Ord frem;
taus og sium stodjeg og vendte op og
ned paa Salinebogen·
»Dein faa noje paa niin Zalinebog,«
sagde AndreaMargrethe, ,,Desynes tnaa
fle, den ser noget slidtud?«
»Nej,« svarede jeg, uden dog ret at
have hart, hvad hun havde sagt.
»Ja for jeg slal sige Dein,« vedblcv
Andrea Margrethe, »den allerbedste Rossi
for cn Snlinebog, det er at se rigtig for
slidt nd: derisnod naar Guldsnittct stin
ner altfor sicerkt paa Siderne, det er ikle
nogct godt Tcgn.«
»Na eller aldrig!« sagde jeg til mig
selvz jeg gjorde en voldfom Kraftanstmn
gelse for at strælle inin Haand nd og
gribe Andrea Matgrethes og — Gamle
traadte ind. «
»Hu De en Salmehog, Christopher ?«
spurgte Andrea Margrethe.
(Fortfcettes.)
s—— -s-wth —
Bis-cis For Ang s?;.::d».·:5:., Huer for en
s ..1.«.·.,1 tspi .- »
..-L·.i.».sxj :.-«« . it «»«.';:,,.L)
H , ,
Idchkc tktcrdutisgek for mindre qscngc
End ungewissde tiiium tot-risik? i St. Pant, stuer dcttc Forum
iikitn Buttt til de
crrcdc staut-inmiter tsftcrsym
tigctcdcsz ct fututt ttdimth i
Sommer-Hatte,
Herre- sog Dame-Sko
samt tmndrcdc andre Tian tout im- tmrcr ttt at ndstyre faavel
sama Drcugc sum von-ne Masnth ctmant og tit Dachs Mode.
Miu danfkc Satasmand, J. P. K r o q h, ct atttd vod
Haandcm des-Juden toter its-g iclv de ftandtnavtsfte Spros.
«2(cskvodigst.
P. Gr. sIIANSTROM.
-- L k
I
By en E l b a s
storstc og fuldstwndigstc JtmkramsForsctning eicsI og driocs af
D’l)t«1«. Vrodrcnc Mitten J dcnnc stomrtcde Udsttlling af
Jcmuarcr sindeiz mhvcr tstjcnstnnd l)rnt)m«cndenndc1denne Branche.
Æredc Dunstkreis Sugning aus«-L
Miller Bros.
N— ,. ....I
N. J. Paul, A. W. ltcnbalL A. U. Dann,
Prassidan Ida-zieren AMle Kassereh
Saiut Paul National Bank
Eftcrfølxxcr til
Howard Cotmly Bank.
St. Paul, Nebraska.
j Tllulorifcrcl Kapital .................. 8200,000.00
l lldbclalt Kapital ..................... 850,000.00
Udsørrr almindclig Vanssorrclning. Vckgler ndstcdcs paa alle Europas lebende Oper-,
Tampslilig Billctt(«1«tilsalgö, til og fm alle curopæifle Punkten Pcnge udlaanes paa guts
slige Witwen-. VI gjøre lldlaaningcr I godc Famu- cn Specialitot.
Mcrrkl Mirrlll Mærklll
-0PAUL ANDERSON,0—
»Sagförer,
praktifcrcr i Frcds dummer-, Conutyi og Distrikts
rcttcu iHoward og omliggcnde 6ountier, be
forgcndc alt Prokuratowsforrctnin
gen lxcnljorcndlU
J NOTAHY PUBLIC, «
Laan-, Asfurance- famt
Jndkasfcrings-Agent.
Talerdefkandinåviske, tydskeog engclfle Sprog. Sælger
BZZZEZZEJC VOLK-»J- og Poss- Ojjsz OmCØF
til alle lelsck j Europa.
MI- Billcttcr fælgcs med: YO
Thingvalla-,
Hamborg-,
zllordtyskc Lloyd
samt Americau-Liuien
—— til Tngencs lavcslc Priscr. —
L aan paa Landejcndomme, paa lang Tih
og til lavcstc Neutr, beforgcs.
J nd k a s f c r in g beforgcs prompt og bestand
Asfnrcrcr Farms og Bycjcndom imod
Brand, Lynild, Sturm og Cycloner
altid til lavcstc Priicri dct vclbckjcndtc
Cz--»«»z» cy« chcøwz
og flere andre solidc Coinpagnicr. Kontor iFronten af Lden Etage iM. Anbessosnd
nyc Bygning, paa Sydsibcn af Howard Avenur.