Vcd Nytnnrstid
-.-1-..
xikswdebo Peirstezmnrd.
s- nun-Hing
. » « »
«.’:ieotni,
l—2 .’ls.:: nsx.!:!nel.
(.Ioit-U!t.)
Heil-De dctte, lind lknn Seins-Denn iom
—siilstetse ior nt finkieiliike des-es Ve
; tei« ned sine Zange, gen nt sit-int- et
«;».»xp» Tonne n;oi«di«, sont litm link-, oJ
zsxd et Cis-im til Aste for Lizzxinlly
nieii l-,;·.:i ;«1i«iel,nin sont den niieoeste og
ist-site ni nllc E·.’i«rnd. In lknn lknvdc
::d!, lnnnede Fizonid lxsiin ned en her
z; ninltiinq, nien Tlijntoli sinjkbcz
»Te! ti;,t«kes:p iniz nnterligt nt snnge
-—.::i Nin-nim, nnnrscnen er tilstede.«
»Ja-g innger nn, smn jegl)n1· T'i)sttil,«
»in-de Heini-term
Lllitiid linjede sig oocr inod hnin og bnd
inni ikke opirre Tl)j-.idolf, tnen heller nt
tin-ge et stund ogsnn til hnns Mit-.
»Oui«-e Ordknnnet drei-be mig, nu
eg for lirnge siden dod,« stigde Sange
en, ,,og ej singtcr jeg for Tlijodolici
Hlnnd.«
»San sengt hnnH Hannd,« «-nnlite
lijodolf, idet l)nn sprang op si«n sit Sir
e og slyngede sit Spyd inod Saugt-keins
hint, snn nt Odden soer nd nf Tliyggcn
an l)nin.
»Derfoi« leocr ligcfuldt den Mand,
in er storre end dn,« sngde Sigva1d,
hi ogsnn hes hnin hat-de Bitten fnnet
oerhnnnd over Biddct.
»Men nu tror jeg ikke, hnn leoer lern
ei-,« sngde Thjodolf, idet han hng til
igonld, snn ogsan denne styrtede dod til
orden.
»(5·n Dnnre er den Mand, sont drit
-r sin bedste Ven,« sngde Aftrid·
»Men starre Dante den, sont tnnler
annHordnf en Kninde,« sngde Tl)jo
ils, ogderinedrendte hnn sit Sonstd
ennein Listrid. Men ined det Sntninel
in hnn til Besindelsc og san nu, hinl
i
n skjnsndig Dnnd hnn hnode fnldbkngt:
n linodc inyrdet sin Hastrn og drcebt
n bedstc Ven, og det ikke i wrlig Toc
inp, nicn sont en fejg Stiniand. Sinn
kkeo det hnin dn, nt hnn vnr ikke lern
-i·on-1·d nt leoe niellein Maul-. Snn
thnn ned til Strandbredden og gik
ange, innnge Tage der ganske alcne
sna nd over det inørke Hno og den
nge, grnn Himmel. Ofte linode han
s)st til nt styrte sig i sit eget Sonst-d for
rnlcs nt iidc til anhnlln og der attei
sninles med Sigonld og Ast1«id, tnen
a niente hnn ntter, nt til slig Usselkarl
in hani vnr der ingen Plads i Ballet
En Dag mødte hnn en gnnnnel Mund
en bqu Kaspe, der spurgte hnin, hvnd
r sattedeg hinn.
Thjodolf sont-ede ikke.
,,Men jeg ned, hvnd der fnttes dig,«
gde den Ganile, »du hat drcebt din
usiru og niyrdet din Fostbroder. Men
ter itte dig, der hnr drwbt dein, inen
»Hei-re Krist, pnn det nt dn innn ers
nde dine Synder og oinvende dig til
m og tro pan hnm.«
»Er Kristns slig en Troldknrl, nt hnn
r forledt mig til nt den-be niin Huftrn
min bcdste Ven, dn hnrer hnn til de
deJasttei-, og jeg oil Jntet have nt
ffe nicd l)nin,« sngde Tlijodolf og oend
den Gnnile Rttggen.
Men Thjodolssj Hnd til til den hoidc
ist vnr ntter blcncn vakt vcd den Gani
-O1«d, og dct fnldt hnin ind, nt dct
r den bedste Mnnde nt gjore sig vnerdig
anhnlln paa, oin hnn vilde drnge nd
Knin inod den hvidc Ki«ist og den-be
nuingc Kt«istne, sont hnn knnde. Hnn
Idtc dn tilbnge til fin Borg og sine
nnd, der niodtoge hnin ined hnje Jn
1·nnb. Han spurgte dein, oin de nttcr
de følge hnin iLedingssærd, og de slo
pnn deres Skjolde og raubte, nt de
e folge hnsn til Verdens Ende.
Iltter besteg Thjodolf sit Skib og soer
e nd over Havet. Hnn drog nn ned
Sydeu, til Vcelskland og Greeken
d, thi der nede frn var jo Læren oni
hoide Krist kommen, san vnr det jo
an bcdst nt begynde fra neden, om
i vilde rykte den op med Rode. Tl)jo
i bleo hel fot«nndret, da hnn kom der
vg san den klare blnn Himmel og
inin det varnic niildc Klimnz Sligt
linn ikke oant til i sit tangede Hieni.
inn fandt hnn en Qverflod af Bin og
Frugter, soin hnn nldrig hnvde
di ist« Mcn derfor bleve hoerken
odolf cller hnns Mænd blødngtige;
den vilde Bjorn fnldt de over Lan
Born, og hvem de ikke strals drasb
html ostede de til Gnderne. Thi
dolsvar nu bleven en oild Blot
d: Hort Morgen, nnnr Solen hie
iln klar og strnnlende over den blan
anilade, ofrede hnn Hiertet af sine
III Fungcr til Odins Lie, og Ligcne
« linn i Spen
« Tag nnr det gnnske blitstille:
enethng slnppe ned, der nnr ille en
- loin tot-te fig. Stibet lnn ogs
vnggede sig sagte idet dttlte klare Hun,i
det vat- nasstetn sont svennnede dct i Hintl
lett. Tktjodetf la.t i Farstavnen dg tænk
tc paa Daumen-L sent hatt leengteg eftet«,
ttagtet der ille nat ntet satt sttntkL En
»lille httid Sit) san hatt lnttgt dorte.
EThiodvli laa nnd halvtillntkedc Ding
; tltt Boten bviendte vcttntt ncd pna hant.
III-n sxttttw det l)«tnt plttdseligt, sotn ont
hin lille Elt) totn ncettnetc og ttnsrtnere,
indtil den tilsidst stnndsedc ved bang Si
de og en Mund itaadte nd dems, der saa
nd sont ett Ungel, thi hans thte tindre
de sont to L:ies.«ttet«, sog nutdt ont det ka
stitnicbt·n.:-: Han, der ittldt glitt ncd til
Leg-ge Stdn-, stranlcde en Lyssglotir.
»Tro paa ntig, saa vil jeg qive dig det
evige !'is.t,« sagde hatt til Tyiodolf.
»Einem et- dtt·.« spntgte Tltjodolf.
»Jet; et« den, for tjvcttt Helle skttlle
bojc Knir, og sottt Range-t- shtllctilbede,«
lod Eintret.
»Gott et« dtt .sct«isttt«3,« rttnbte Thie
dolf, idet hatt httrtigt sprang op og stjod
ett Pil af intod hattt. Men idet Santtnc
vat- Alt forsvnttdet: Thjodols satt ktnt
den tille hvide Stn langt bot-te. Pilen
saldt pladskende i Band-et et Stykkc borte
ftit Skibet.
,,Hvot«sot· stjod dtt den Pil dort?«
sptttgte en af Thjodolss Mænd ham,
. sont stod ved hattet Side
Thjodols svakede Jtttet, ntett slog Bu
cn saa haardt mod Skibsrwlingen, at
den sprang.
Næste Dag blev det en tasendeStotstty
tunge merke Skyer dæklede Hintlett, og
Skibet drcoes assted, Jngen vidste book-«
heu. J site Dage varede Stortnen, da
bleo det atter klart og sntukt Vejr sont
tidligete. Thjodols besandt sig ttu uden
for et Land, sottt hatt itke kjettdte, nten
Alt havde et aldeles stetttnted Udseende
for hatn. Langs Kystcn voksede høje
Trceer, der ittgett Grene hande, tnett kttn
Blade oppe i Toppettz nnderlige store
Hefte kttndc han ogsaa se, tnen de vare
langt starre end Menneskene, det- rcd paa
dem. Thjodolss Mænd gik i Land ester
Sasdvane og gjorde rigt Bytte, sont de
bragte tilbage til SkibeL De havde
ogsaa fanget en Ynglittg, sont de fette
med sig; hatt var isørt en hoid Linkjok
tcl, hatt-Z lange kastaniebrttne Lokker
holdtes tilbage af et Guldbaattd, vg
hans Ojnc tindrede sont to Stierner.
Thjodolss Miend spurgte, otn de« skulde
oft-e hatn til Oditts Oje, sont de ellers
gjorde tned alle de kristtte Jungen Men
Thjodolf fortnaaede ikte at sige Ja, han
bød sine Mcettd at søre Ynglingen ned i
Skibgrumntet og sorvare hant vel der.
Siden gis Thjodolf selv ned til hant.
»Trot« dn paa Kristus?« spurgte han
Ynglingett.
,,Ja,« svarede denne.
,,Hvis du vil forttegte Kristtts og tro
paa Odin vg That-, da vil jeg skjænke
dig Livet og atter føre dig tilbage til din
Hjemstavn, og give digsaameget Gvds
og Guld, sont du vil,« sagde Thjodolf.
,,Kristtt·3 har aldrig sorttegtet mig,
hvorfor skulde jeg da fornegte hattt?«
sagde Ynglingen.
Thjodolf taug en liden Stand stille,
derpaa sagde hatt: ,,Fortæl ntig Noget
otn din Kristns,« thi hatt havde aldrig
hørt Kristi Historic.«
Ynglittgen fortalte hant det da Alt
satntnett, fot·talte ont, hvorlcdcs hatt as
egett fri Villje ver gactet Dvden itnvde
vg endttn paa Korset havde bedet sor sine
Fjettder.
,,Det var sntnkt gjort as hant,« sagde
Thjodolf, ,,det var niere, end jeg kunde
have gjort; tnen ttv paa hant vil jeg etl
ligevel ikkc.«
»Din Tinte er ilke kotttntcn ettdttn,«
svarede Yttglittgett, ,,nten giv vel Agt
paa, hvad jeg siger. Du stal atter ven
de tilbage til dit decland, og den sørste
Gang du gaar i Land, skal en stor hvid
Fugl komme flyvende, den slal du folge.
Den skal føre dig hen til et start Hug,
foran hvilket der staar to Tt«æet«, og inde
i hint Htts bor en gatnntcl Mand med et
langt hvidt Skæg; han stal sorkynde dig
om Kt·isttts, og da skal du konntte til at
tro pna hatn, thi Guds Visdotn er stor
re end din Daarskab.«
Thjodolf var bleven tnete blod i, Htt
en scedvanligt ved Ynglingens Fortcels
ling; men da hatt atter kont op paa Dcek
ket, satt hatt, hvotledes Solen gik ildrvd
ned bag de kulsotte Skyer: dct var O
dins Oje, der ntorkt og truende saa paa
hatte. ,,Det er dog idel cherlingesttak
Altsantnten,« ntettte da Thjodols, »ög
ieg er en Dante, at jeg laaner Øre der
til.« Hatt befalede sitte Mcend at gaa
ned og hente Ynglingen op for at osre
hatn til Odins Oje, ttten hans Mættd
totn tilbage og sagde hom, at Yttglingen
tmr sorsonndett. Thjodols gis da selv
tted i Skibsrttnnnet, nten han kunde hel
ler ikke finde hant. Nu ntente Thjodolf,
at det var den lede Trolddotn og Kogleti
Altsanttnett, sont Utgardelvke havde sendt
)ant for at bringe hanc til at fornegte de
zantle Gudcr, og hatt beslnttede, ont
)an nogensinde attet stttldc tnede hin
Vngling, da at hngge hain i tnsinde
Stnkker.
Tbsodols vilde ille ocnde tilbage til
Danniark, thi han hnskede, lnmd Pug
lingen hnode sagt til binn, og han vilde
ikke, at diosc Ord sknlde gaa i Opsyl
delse, han havde en heninielig Frygt sor,
at der laa noget Kogleri stsnlt nnder
dem. Saa vedbleo hnn at harje paa
Middelhaoetsz Ki)ftei·, hansz Skib var
i snlkt as Gold og Kostbarheder, og hans
»Nam! var srogtet nett-alt. Men tilsidst
lbleo Lasnailen lpam dog sor stark, og ljan
linnde ilke langer niodstaa. For nn ilke
Hat komme tilbage til Danniark, beslntte
de han at droge til England, thi der saa
bog nd onitrent sont i Daittitark. Saa
sejlede ljan atter nd paa det store vilde
Hao og styredc ad « England til. Der
var Taagc og Knlde, Rein og Stie, og
dog oneThjodols saa glad l)ei·ooei«, at
ilian skannnede sig sor sig selv, thi Mond
Haaatte ilketnerc saa blødhjerlet. End
an hat-de Thiodols itkc naaet Land, da
opstod der en sorsasrdelig Storns, der
atter drev ham nd paa den aabne Sp. J
syu Dage dreo Staunen Stibet assted,
Thjodols vidstc ikte hvorhcn han koni,
thi hnn knnde intctsteds opdage Land, og
mai-te Skyer dcekkede Himlen, saa at
han harrten knnde se Sol eller Stierner.
Først paa den ottende Dag saa han
Land, nien nn bleo Skibet drevet nied
en saadan Voldsotnhed ind mod Kysten,
at det stødte inod en Sandbanke, og le
gerne splintrede det. Thjodols og hans
Mcend sprang overbord, de knnde Alle
svainmei suld Rustning, osn det saa
skulde vcere. Men de starke Bolger reoe
dein atter tilbage, naar de vel mente at
have naaet Land, saa at de Alle drutne
de undtagen Thjodols, hoem en stor
Balge kastede op paa Landet. Thjodols
saa sig omlring, Inen han kunde ikke
kjende, hoad det var sor et Land, thi
der laa Sne overalt, og Inn hist og her
ragede nogle Pilebuske freut. Et Styl
ke borte saa han en Mand i en Funke
skindspels, og til hatn gik han hen for
at spørgc, hoad det var sor et Land.
»La11dethedderDanInark, og denne Ø
hedder Samgo,« svarede Monden. Da
vilde Thjodols strals drage bort igjen,
tnen nu haode han intet Skib lkenger og
var da nødt til at blive. Dog vilde han
ikke gaa op i Landet, men besluttcde at
blive hos hin Mand, som han haode
trnsset, til han inuligvis kunde se et
Slib, som sejlede sorbi, og saa komme
assted tned det.
Nceste Morgen, da han atter gik nede
ved Strandbredden, saa han en stor hvid
Søfngl komme flyvende, og atter maatte
han tænke paa, hvad Ynglingen haode
sagt til hant. »Du skali al Fald ikke
blive niin Vejviser,« sagde han og stde
en Pil as ester Fuglen, men traf den
ikle. Thjodolsmente dog, at den Pili
var sor god til at skydeg bort og gik der- ;
sor hen sor at tage den op. Men da han;
kom hen til Pilen, saa han Fuglen sidde »
et Stnkke dersra paa en sior Sten. Han
vilde da sorsøge anden Gang, men det
lykkedes ham ikke bedre. Nu blev Thjo
dolsharmsuld over, at han itte kunde
trcksse bedre, og vedblev at sorsolge Fug
lenuden at teenke paa, hvor han kotn
hen, indtil han tilsidst standscde udensor
en stor Bygning, foran hvig Pore der
stod to hoje Lindetreeer.
Da saldt det Thjodols paa Stude, at
nn havde han dog sulgt Fuglen, sont
Ynglingen haode sagt, at han slnlde,
og han vilde dersor strakg vcnde onn.
Men idet han saa op ad Bygningen, in
dcn han vendte den Ryggan, saa han hin
Yngling i et Vindu deroppe, og han
vinkcde ad Thjodols.
»Dcnne Gang skal du ikte undgaa
mig,« sagde Thjodolf, og han drog sit
Soærd og gik ind i Guarden. Men han
kunde ikke finde Ynglingen, og Alle,
hoem han spnrgte om hom, sagde, at de
kjendte ham ikke og haode aldrig seet
hom.
Thjodols niente da, at de havde stjult
ham sor ham, og han besluttede dersor
at blive der, indtil han engang sik hin
Yngling at se. -
Den Bygning, som Thjodöls var kom
men til, var et stort Kloster-, og Typ
dolslevede nu mellem lutter Mnnke;
Munkelivet huede ham itke, det tyktes
hain værre en Trælleliv. Men han tun
de ikke komme bort dersra, thi han havde
intet Skib og maatte dersor vente til
Foraaret, otn han da knnde blive opta
getaseteller andet Skib, sont sejlede
sorbi. Men Tiden saldt Thjodols saure
lang, thi han var ikke oandt til saaledes
at ligge paa den lade Side.
Saa bad han en Dag en as Mnnkene
om at sortcelle ham Noget otn Kristus,
thi det var dog altid en Art Tidssor
priv.
Munken sortalte hatn, og Thjodols
blev helt tankesuld derover. Han havde
alt hart det en Gang sor, Inen denne
Gang greb det ham fast endnu niere.
Thi Historien var ganste anderledes, end
jan haodc tænkt sig den. Naonlig det,
Isont hnn tidligere hande- spotlet inest over
at Kristno var epfinaet sra de Tod«-,
snntes dank nn at viere ganske i sin Or
den; thi var Kristns virkelig Gnds
Son, snn maatte han ogsna knndc sejre
over Alt, selo over Daden.
Den gainlc Munk Ined det las-ge indi
de Skng talte san indlrnngende: Thios
dols sad gnnske stille og horte ester og
ridsede Ined sit Sneerd nllehannde Figu
reri Sandet —- det var en god Tidczsow
drin, hnn der haude fnndet paa, thi Da
gene bleoe til llgei·, og llgcrnc bleise til
Manne-der, og sor han ret vidste det,
var det bleoet sent-nah Men Thiodolf
havde ikkettysttil at bestige et Stils og
drngc asstedz en Dag sngdc han til den
gnnile Mnnkz »nn tror jeg paa den Her
re Kristnsz, lnd min nn bline dobl.«
Saa blev Thjodals dabt, og nn bleo han
sor bestandig iKlostrcL Thi den Ura,
der tidligere hin-de drevet hain assted til
sjerne Lande og Hain-, var nn sorsonn
den; han sandt fandan en Rigdom i sig
selv, at han niente, at han kundc gjerne
tilbringe en yel liuighcd alcne nicd sig
selo, og han skulde dog ikke blinc trat
deras.
Mangc Aar tilbragte Thjodols i Klo
strei, hnns Svcerd var sorlasngst sastrnst
net i Skeden, og dog tyktes del ham,
soni havde han knn one-et der en sanre
kort Tit-, thi der var san nieget, soin
han havde at ternke over. Tilsidst bleo
Tblodols syg, det var sprstc Gang, at
lhan var syg, nien han solte pan sig selv,
at det vilde vist ogsaa blioe sldste Gang.
J tidligere Dage vilde han have betrag
tet det som den største Vanerre at da
Straadad, niennn dønite Thjodolf an
derledes om den Ting, som oin san-nan
ge andre Ting. Han las stille og tunl
modig, hans storste Gleede var at samtn
le med de andre Mnnke om den Hang-.
hed, som han snart skulde skue.
Saaledes lan hnn en Midsominerasten
ganske alcne. Vindnet stod anbent, de
store Lindetreeer ndenfyr dnstede san
starkt, Solen var nær sin Nedgang.
Thjodolf havde vendt sit Ansigt inud det
aabne Vindne, hun laa og san nd i den
blan, klare Himmel —- leingt borte kun
de han se en lille hvid Sky, og hin For
middag paa Middelhavet randt hain
pludselig igien i Hu. Og atter syntes
det ham nu soin dengeng, at den lille
Sky kom nærniere og nariner, indtil den
tilsidst svævede ind ad det anbne Vindne,
og Enstod ved hans Side, hvig Oer
lyste som to Stierner, og om hans Ho
ved straalede en klar Lysglorie. ,,Tror
dn aus« —- ,,Jn Herre, nn tror jeg,«
svaredeThjodols. ,,Saa har du vundet
Livet«« —- og san dade Thjodolf."
Her taug Emmy og vi Andre taug og
san. Det var mig tin-sten, sont harte
jeg de susende Vingeslag, der dare Thjoi
dolss Aand indi den klare blaa Himmel.
Andrea Margrethe var den, der forst
bred Tausheden.
»Du var en smukt Historie, du der
sortaltc os, Emniy," sagde hun, ,,men
jeg holder ikkc af, at alle den Slags
Fortcellinger ende med, at Helten gaar i
Kloster-. Havde jeg været i Thjodolss
Sted, da var jeg ikke blevet siddende i
det Kloster, men jeg var atter dragen ad
ligesom tidligere over Land og Haa, sor
at forkynde Krisiua overalt.«
»Men jeg knn dog ogsan nok tænke
mig,« svarede Emmy, ,,at En, hvis he
lc Liv havde verret en Række as Mir-Vier
ninger, sont Thjodolss ja havde været,
at han knnde syneg sig selv at vcere alt
sor stor en Synder, til, at han turde
tiltage sig en Evangelist-J Gierning.«
,,Deri kan jeg dog ikke give Dem
Net,« sagde Gamle, »thi havde Paulus
vceret as den Mening og overhovedct A
postlene, saa var Kristendonimen aldrig
kommen videre end til Kristus og tolv
Apostle. Deri bestaar jo netop Krisis-n
hedens Nandebud, at alle tidligere Syn
der, de være store eller smaa, ere udslet
tede, og vi agtes sor hellige og rufe-erdi
ge as Gut-. Men ikke destomindre havde
jeg vist i Thjodolss Sted handlet ligesom
han og var bleoen i Klostret, thi det er
ikke Enhvers Sag at blive en Paulus,
og del gjalder dog sørst og srenist at srelse
sin egen Sjæl, inden man tænker paa at
srelse de Aiidres.«
»Men Klokken, Klokkenl« udbrad
Andrea Margrethe, »den inangler tun
to Minuter.«
»Ja hvad saa?-« spnrgte jeg.
»Hvad san? det nyc Aar er istand til
at komme, uden at oi leegge Markt der
til; vi man pp og tage imod det.«
,,Hvordan skal vi da bære os ad sor at
tage mod det nye Aar ?«
,,Det skal jeg visc Dem; vi lukke sarst
Vindue op og se op niod Himmel og
Stiernerne; naar saa Klokken slaar
Tolo, sna ved vi, at det nye Aar kom
mer ned sra Hiinlen til os, og san onske
vi hverandre gleedeligt Nytaar.«
Derined gik hun hen og aabnede Vin
dnerne ud til Haven, og vi Andre sulgte
hendr. Atter stode vi som hin sprsie Af
ten i det aabne Vindue og saa nd over
(Fortseettes.)
P. G. Shansiröim
YDcn lebende KlædcrsHandlcnda
)
shar nxt drt ftokstc ou bcdftc Lagerwa Winter-tot der sindksiBykm
I
HWI END-AMI
NR
Inn Du kjobr m » unfmkkk cllet ist Last Toj hocs han« «- a 20 pCL
billigere end pag nogst mich Sud i By(·n.
AF DBN GRUND
Hat min Quime af BeklædninqssVnrcr cr iaa stor, gisr leg
l I o s O
miuc Jndkxob m phr. billigere end dc slcitc andre.
Kom ind oq se os, staat »Du konnan til St. Paul, on bei fkal ver-re oI en Fern-j
cksc at iousoiie von fmukke Udvalg sI Vom-.
Ærbsdigst,
P. G. SIIANSTROM.
Dunst Stilgssnand:
J. P. Frost-.
Byen Elbas
stsrsie og fulbstændigsle Jsenkramczorketning ejeg og drives af
Ahn-. Brod kenc Miller· J bcnne storartede Udstilllng afs
Jcruvarir sindes enhver Gjensland hinhskende undetdmne Braucht-»
Ærcdc Danskcrcs Søgning sikskes.
Mkller Broc
N. J. Paul, A. W. Kenball, A. U. Dami,
PrasfibenL llasserm Assisst Nackt-b
Saint Paul National Bank
Efterfslger til
Howard County Bank.
St. Paul, Nil-rasten
Autoriserct Kapital .................. Il200,000.00
Udbetalt Kapital ..................... 850,000.00
Udfskek almindelig Vanlfotketnlng. Vol-let udsiebes paa alle Europas lebende Ost-,
DampflibgWillettek tillalgs, til og ika alle ncropkeiike Punkten Penge udlaanes paa Im
stige Villaar. Vi gjpre Udlaaningek l gode Farmc en Zumutun
- E- - Its-— W
erkl Mækkll Mitkklll
—0PAU1« ANDERsoN,0
Sagförer,
praktifcrer i Ftcdsdommeri, Countyi oq D lftrlktsi
retten iHoward og omllggcnde Countler, be
forgcndc alt ProkuratorIForretnln
gen hcnhøkendr.
R NOTÄRY PUBLIO,·
Luna-, Asfurance- samt
IndkasferingssAgcnt.
Talerdeskaudinävifke, tydfkeog insecer Sptog . Salz-r
Bill-Mk Fehle- »F Poss- OJØZZ OMJWF
til alle Pltuisck i Europa
Wzk Billettek iælges med: »O
Thingvalla-,
Hamborgi,
Nordtyfke Ripp
samt Instituts-Linien
—- til Dagens laoeste Miser. —
L aan paa Landejendom me, paa lang Tiv
og til lavcste Rente, Mit-ges
J n d k a s f e r i n g beforges prompt og besinnt
Asfurerer Farms og Byejendom imds
Brand, Lynilv, Sturm og Eisen-net
altid til lavefte Priferi det velbekjendte
Gewiss-z oj Free-Harz
og flere andre solide Compagnier. Kontok iFwnten qf 2ben Etage iM. Anbersonss
nye Bygning, paa Sydsidcn af Howarb Avenur.
