, II ernen.
Tg S· IEEIHIFIIII t;2c:d:II«i-III·.
HIII ·.E·IIIdI·I III-D:IIIIIIII:-:InssnnI Ins- JIIITWII
, VYIIJIJ HIVI"I«ITOI-IIOI-sIIIIIIums-I· nd II, I:.·I.·i:-·»·I s.
ctåcrzecm TIIJZUIZ .:I·. Pum, Nest-»Is.
E
E
E
E
E
E
E
Wenn-? IIIII Indes-I I «II.II I:.", I «"I
NOITJ jiIIIII .3I"I·'I· -·8II1I ,:!- I.I III«
TTIJI «.·-s·u;!:« Nr I.·«I’s« » I ’ « ."I- :I-.· I.:II lit·
weine IIIIs II.I·I-s IInIInIlIII
I
II xIeIIIIIsIIU
’·III;:·"·.I;I I.I:I IsIIiiIIIssgI IIIM esse-.
« «
nIkIIIIIe »Oui« · I :I IIII «I -IsI«IIIIII.iI«
gebe IiI nI most II :.:.IIIiII s II· :"I-Im-I:
O. CI -I"IIII:«.I.I-- : I.:IIsI-IIIII. .I.:uI.
Kurs i III-n, ..I»-;I;.«
JIIEIIIIIII A ·..- IINI «.IIII.·i-., «
LI, ."I:."---·IIII:,I, «.’S ««::. IiI I LI. :JI:I«ISI-I ,,
LI. III-w III I" II II I I:v «-. IzssI « » I.
R. III I IIeI Isnm ’InI
--»,spI-"IIIW- -W»» YIquWWWWWWsWWWM-quWm »
·
sks -I :·I«I II, IIoIIIm :I .- ·«-IIIIIIIII, .."IIIIIII.
I-i - v Wiss-III- s-—
s IIII" ..·c III« FIII·I.IlI-·niiIsII-I«, ntn
v V ..·c.s ».ssiIIIIIIIIrk-’I.cde BIeII i oIgIITIk
ge .IIech-. DI- fIseIIIIIIIoIIIdIs IIIiIsiIsIIIIi
fee til PrnssideIIIIIxIsIdiIIiIedIOII IIiI IIIIIIII·
: IIng helft Inde, III IIIIIII Maine i VII-.
vet siger, at haII iIkIs IIiI Ihrer .Ie’IIIIIIian,
III-I bet da er VIIIIIIIHIIIIIkz derimod IIiI
i hing IIIere begeisteede III-nun- og politi
E ftp Knglestnbere IIIkain ch f-11·I·IIIIInc
Skridt Me. Vlnines uelliekIeIIdIe lIIsIkeds I
E- Ie KIIkakIer, idet hnn ikke onsker III IIIIIH
Embedet eller sIIIa andre-i III-Im; InIsII
»Willst Partiei sont-Oz, III hnn er Munde-n,
E fu« vilhnn noknlligeocl IIIIwe Eure-I i
gjeII. I
J det VIer, hvoIi Maine-i LIIIchoId
fsindekh mater IIIIII lyfcnde S-I·II·—.»IIVIIIIIII
: Tor deI keIIIIblikanske PIIIII I IIIIIIJIIIsnde
PensideIIIIInanIgnc, III-in VIII-Inst oil
speise HojtoIdeiIIIneII og Incd Mod iBrIIsI
soc augribcnde Iil VIrrkII Inod Drum
kratekne IIIIIII Incd IIIIIrioIisk NIIIIIIIIIch
stride den godc Guid IIIod I·II«nIc1·t
Scridt, der IIIIIIIIII IIIiIIe gIIIII i IIIIIIIs
streifen for III redIIceIsc den byrdchIIdI
Kkigstold ned III Regjexingens lebende
Udgifter. MI·. Maine IIiI IIIIIaII III Re
Yublikanerne i IIIIIIIIsIcIIde IIIIIIIIIIIIIIIIIIIs
hing sknl IIfe.eI-ge III Reform i eller Neb
sctfelfe IIf IcI-igIIIIIIDI-II, IIII II· von-r sig
Iub i den IIIIsIIc PI·II·I«idIIIII"IIIIIp. TeIIc
ifstolure liVI«IIIIdIII·iIIi-ipct. PIIII kenne
heilige GIIIndfæIning vII Me. BIIIine III I
de tepIIbIIkIIIIske KongreIIInIrIId skIIl Iche (
Folket oIII Gjenualg IIIIII Belanning fIII »
H at de har IiIbIIchIImeI (naIIII-IigviI3 III-d
T- Mælp of SIIIII Nandalls Slæng) this-III !
For-sag pas III gjenneIIIfIIIe en Jud
strcnkning af de ijcrndige «TI11dI"IIII"I-I·
der the Mann-II IIIg··r oiIcI II III inko
use Dollaus af Lonucrn IIIIII LnIdIinI
Befolkning IIIcIe end der behooes foI nI
- bestride Regjecingenei Ilogikter. IIIIInrsZ
G. Maine IIIII nrre IIIIkIing i sinc An
sefaliIIger, Inenvi bcIIIiIIIIsI Innre, III
sen yder sit Pia-II IIoIIIsII TIcIIeIIe Ian
- Mgesfia1b, Ia mein-, III I·I· overbcvisl
L-? ein« at eI I"I«)I·I ·I3I·o;-:IIIII:II.II III Ins-Inw
cikanskc VII-inne IiiI III-d BIIIIIIIInsti IiI
Eitemaret IIIsdengc III-III «IT-.·I·-II·I·:I:I-·ID
UltrMLoIoIkIIh deIIIsnI den kosnnicr IiI
at fpiile Noch-II IIIII II«IIIIIcI-:III.JII1:II
man IIIIIIJ VIIIincII INIIIUII IiIidILI-11:
hu III THEer IOIIIIIIIT der: I«I-IIIII·-III»:3I
sie NationalIcoiIIIIsIIIion Iscd Modrti
Chimgo Iii III bryde III-I VIIIIIY IIIIII den
, for sire Aar siden IzojIIoeIigI hoIdI nd III
; Lnudets LZIIeIch·I-, neInIIg: III Panier
ijulde finst- III IidIIIIIIIreIIdeReformi
f Tvldveese .eI. J veIIe LIIIIkIde i-— for
den take KoIIsckoenIIeII Skyld —— nodsas
Jedes PIIIIiet Iigelcdes III III Ism: Ine sig
If Ined III IIanInde deI deInIIkIaIifIIs
Part1,foedi deIIe, Inedenis deI hat havI
« Ksmrolnf QiepIæIeIIIaIIIIIIIsct, gIcInte
OF give Folket den Iovede Reform. Ja,
Mc i KIIIeerne og IviIIIInel i Isiovedetz
tilde ifandhcd Westens Republikanere
zkilt sig, derIoIn den kommende Kanne II
Don tsmrebe saInInen en PIaIforIn af
kspsbanne quIide Planker og oveIgao
Mtiet til eII Politik der tun har Oje
Ist en Forevigelse af Krigsskatten i
Frebstidek til Gain og OlIrde for
«Trnst«-vaerne, soIn seger Sikkerhed
Bis bette faste Skjold, der sIrIIer
Dem istand til at afstIIIIIpe industricl
gszsskodnktion, freIntrylle Ølrbejdslpshed,
VIII-nimmt Arbejdslsnnen og tviIIge
Mrbtngere til at betale bet fulde Ve
b, fom disse overdrevne Prcmier yderI
Taster omStaIsstyretI
(si R. EbbeioII, St. PauU
, (ForIfIII. )
Pnbt kan Kongeegsen ikke gjsre os
- end den hat gjort , den pinee oc
Imt Inen stkketi med Bestyitelsess
« .-« Sitten er·det, pas III Mauderz
Hist n nsdt til III have set nsbvenbii
schwimme Maler man III Tol
l J
den Mitte-; thi den eantnit atmet
kiiiensssUe Fsi seist lnm Uns-e des er
disis · Itt aqiaa not bline ned at det
».—« tust- Ratt lan lstitse ned at its-holde
det. «I’-t’en nn s· r tsi est e. matt itke an
dst end ise tontnie tin-Use tillsatxe sen
Uiiisniies tits.- Eins-. Liiam heil hat
tax gtisp ja »u- I lieu-, o.; slete on stets
txtiwt Ha at neue Ist-e I kasier i -i-’..n·,
Ist l n un its-J ."it·.ett nf liessen
Zsti :n::t ..:«««·, l« Nin-list N still stille
-»-s« Y:- .-t!)-«h, nj staat· de san sinlaei
eseti ,- H ttttliiede est itit last lu«lale, ni»
vlitt i lau sittll;I:;t«l" desti, still lttidel s";1,
res: ee ttaais asn tie tanxine .ttt·nislset«. s -.«
ta» « Ikssivtensnie Is- «, Dis-n tei lalkst
ct at inzzet .n»et.««-« aHttastext m
sxattek ned at staiane dein deiesxi sein«-.
isaa in litt-Hi JEAN-Ia Nu tan man ::s,-t’
tiente Ha kizse linkete Ver-kannstUnsre-s
; iiuinnJo n oen nn er; nn hat« de samt
nenne nlnne state «iit-iiaettias.-se .«.iaset
Linnaei-, sont tneo rette tilkotn statt-m
Hand Isal de nn more ned den-? sit-»er
ttxsw nat de lsedn san anhmgt dem? Te
tiitt«j«.1«l.ii«1at one-t- öt·angt·eezsen, saa det
er itle naget ioesen sen den .ttant, det
see vi io tadetiq nted de hose Reuter-, og
Vannin·tetnet, saaledesz sont det ei« ord
net hettillatth lannner Landman-l
den on enhner Farretningsgretk Man
fee nn at de tnsnler sig nied diese from
nede Benge, sont de anste, og blivee
endda ned at inne-; Inen een Ting lan de
ille ni.si·e, de kan ikte inne nteee nam
dee eritke met-e at faat Ovad gjoe de
san? Te sattee Petigene i Udlandet,
hoio de kan gjore det hedre3 ntan sknlle
mein-, de nnmtte viere fknldig at lade de
PenUe hlioe hee i Laiidet, sont vielelig
tillonnnerLanden nien gjæt otn de give!
Nei, hat« de Santnittighed til at estie
Beugung san hat« de ogsaa Gutmütig
hed til at beuge dein til hvillensotnhelsl
Ting. Her var Tale otn for nogen Tidy
siden, at Jen) Gduld vilde anbeinge en
Kapital af tu,uou,nn0 Doll. i Kinn.
Gnd naade og troste de stattels teineseeiz
og hnentsotnhelst ildenfoestaaende, sont
itke kjender til det atnerilanske Banksw
stun; skuldc de komme under JayGonlds
Klet, eller en anden Monopolists Klar,
heeoare sea. Saa sil de nted det samtne
en Idee otn, hooedein det soeegaaer nied
det nnterilanske Roderi- og Plhndriith
system. Tersant de nn reiste til frem
inede Lande nted diese tnsinder Millioncrs
Toll» satnde hat« senmnet eeelige Folk,
sont hat· snrt slidt og sleebt for Pengene,
holtken Lan vitde vel knnne soebnde det?
so en Lov knndc not· soebhde det, ont den
lileo eetsacrdig etler ikke ei«ikke, saa let at
asgioie, den ntaatte da absolut kunne
btiise ligesaa retseerdig soin alle de Ve
slyttelseeslove, de hat« beugt igjennenii
Ante-ne til at starane Folcet dets Benge- !
paa en listig Mande. Dei hat« nn oeeeet i
ntnne limstige t·ooe, derfot hae der vie-!
eet ntange tnsinde Menneskee, sont itle
Eine satstaaet dein; og der er knotige sont
enenn itte sot«siaae dem. Ovid te nu
alligeael soislod For. Staterez Nie-lind,
uxed den-ei niange hundrede Ton Benge,
hsaadenten de hat Leuen nted ellee iniad,
jaa nat-der diesseAristokmtee lige kjastt
Te ei· ja itke Dante til at respetteee san
dant naget, decsnden er de sein Fadee til
Lonen igjenneni Kotigreoseik Naae de
nn var tut-l ated die-se nhyre nretsterdige
tatniaensleabede Pengedyngee, san oille
ret leite paa For. Statt-es Nation paa
to Island-eh seistVtegten af Pengenc;
der nieste-, Binden af vorc Hei-stoben
sont thngee saanieget paa os. Naar de
nn var tykkelig og vel udenfor vor Na
tions Gmndse, san knnne vi not have
Grund til at gllkdc os, set-di vi dog
engang stap dem; nten det tnaattc dog
angee o-:-, at vi hat skadetdeeepz Samt-it
tighed nieee end den var sorhen, nted at
lade dein san Hold i diese uretfærdige
Blodpenge. .
Naar saa den almindelige Folleklasse
stod tilbage med tomme Lonnner og
stnlde regiere Republilen, saa var den
jo sattig, ja sattig er den alligevel. Den
Folkeklasfe, sont regierer Nepubliken,
horiAlniindelighed knn sntaa Midler.
Pengemagten, sont staar over os, et
virkeliget Aeistokrnti. Dei Aristolrati
bruger Magten over os i dets eget Die
med sont det selv behaget, nden at agte
paa Follet. Saadan en Repnblik eisi
sterer kun paa Papiret, men i Virkelig
heden er det etArisiotrati ;saademt et pen
gestærktAeistoleati hat Bestyttelsestol
den niesi bygget op. Ester historiste Be
xretninger har en Republik altid meet en
sRepnblih saaleenge den var sattig og u
;anselig, naar den blev rig og unselig,
blev den et Artstokratt. Der hat altid
opstaaet Mand, sont hat atbejdet hen til
at sorpuere Republiken til den hat naaet
dens Rnin og saaledes endt. Da nu de
fleste as os veed det, og Oplygningen er
san stattsam man paastaar, saa burde
vi have beugt vor Oplyduing til at mod
virke Beilyttelsestoldeu sor lange siden.
Da de an hveeku ee rejst til dekkeufeldt
eller Blickswa ellee usset siedet Sied,
und denne ums-bellst stm IMME
— T
Nigdonh mcn sur tm entwi, faa nma m«
ZMiker dtt versic. Der liliocr uistmsi
« nagen Tiiateise imoo dem ai Falls-t; mei
det Lan mkre ligennsqet iwordnn vi dam
ztm ad, de hat« silliarwjl en laufende Tut-r
Jst-nat nie-d Fragt-tu se imr entmu ifte
start dem tin-Art til Mit-. thi de imr ikke
Fbeilomst drt l)idin«dtii, undteszsrii him
Fhvnd nmn for-staats list til .(c’asig:«sc.sen.
.lindet« dem lsats vasnst en nirxxet stut« Dass-,
Wurst Ästivilliqa uden Lem. Nam· man
Lnu need at drt er aaact sasslcsdeei til, tsksa
ist-« ailc XIV-day sum sm« drt mein-, saa
Jan man slntte sig til hoad Neiitltatet vg
Epkxilgctnr tsii ltlive naar Folket wrer lidt
Linn-e paa sig inud Ovmnaqteu. Saa
iuil Pensions-samt not viie as, at den hat-H
ldcnsz Etmiin Tit Tliiedimtmcr af dcnt
l
«vi1«t·cliac riicimlslit stutde dersor ikke given
Fdet op, ior kan oi iktis gscre andet, san»
Itan vi dozx skasfe dem at Ins-d nagte af.l
Pengctns, sin de hat- iaact med Amster
diahed, sont de saa kom til at give nd i.
et djasvclsk Ojcmcd til Djæoeleus Red
»staber.
L « (Mere.)
l
. Korrespondauecr.
»-W
Immede Nebr» 15. Febr. ’ss.
Hin Redaktøkl
J ,,Stscraen«s No. 7 lceste jeg en
kille Artiklel af C. Sprensoty hoori
han angriber Niels Nielsen, Nysted,
tcmmelig skarpt, soc-di haus Statistik
ovet Dpde i Borgerktigen, isplge C.
SIkensons Meaing, er en saadan sor
slrwkkelig Undcrinaaler. -
Jeg er ogsaa i Besiddelsc as en Sta
tistik over samme, der itnidlertid heller
ikkc saaucer hat« Millionen fuld, sum C.
Sprenseucr tilbøselig til at tro den
burdc have, uien samstemmer paa en
megctbetæukelig Maade med N. Niet
sen6. Den gioer Antallct af Døde paa
begge Sidcr til mellcm 5 og 600,000
Mand.
Hvorvidt dcnnc Statistik er fuldkow
men rigtig, skal jeg lade viere usagtz
icg kjendcr intet personligt til Bot-ger
krigen og har kun hart daarlig Adgang
til Mich hoor paalidelige Fakta kun
dc crholch, men saalaenge jeg ikke har
set nagen bedre, saa anset- jcg den for
ged. Kaki detimod C. Sorenson bevise
dens Upaalidclighed er det godt, og jeg
vil varc ham taknemlig derfor, i modsat
Fald giver jcg ikke meget for hans an
førte Talstørkclset. Rigtignok sigcr
disse os, at dcr as detindrullerede
Mandskabi Unionshæren gis 868,676
Mund tabt under Krigen — unægtelig
et start Antali —- men hvis C. Søretk
son kan give as Oplysainger om hock
mangc, der bleve saarede og siden hieni
scttdteiip, hvormange, der descrtekede,
cllcr af andre ligncnde Aarsagcr i Aa
rencs Leb blcoc ndstettcde as Rultcn,
kan dct vix-re at Tallet paa de Tode ikke
bliver iaa swrt cndda.
List-bading
N. C. Niclseu.
«!»’—1,mc!)on, Wyo. d. It. Fels-tu W
In icg nf Natur cr Politiker, snn
folg-cl- jcg nnd lctfattellg Jntcrcgsc alt,
bund der frcmkonnncr i »Stjcrncn« nf
politislc Enger. Mcd Hensyn til den
stnltcliz Lamm-, da man jcg rigtignok
tilstnn lnm fnar Pan ancdct, hnnd hnn
fornmdcntlig wrligfortjcnerz dct rygcr
jo aldrig ns cn Brand nden at der cr Jld
i samme, Incn — Ininc ærcde Collegacr
i politisk thning —, slnar J illc mcd
den storc Hnnnnek ved at stemhævc
allc daarligc Sidcr hos ,,Lucins?« ch
syncs, jeg·ligcsosn kan skimtc en lillc
bitte Sinnlc Partiskhcd mellcnt Linicrnc
i Eber-J Jnscrntcr.
Eftcr hvad jcg har læst i en engelsc A
pis, hat een ellcr anden rettet et
Spørgstnaal til Scnator Stanford as
California, vtn at Ineddele ham hans
Grund, hvorfor han stemtnedc paa La
mar.
Stanford stal have svaret, at hnn gao
Lamak hans Stemmc, for-di han(anar)
— isølge hans Overbevisning — var lige
saagodtskikket til Pladsen som enhver
unben. Han antager Lamar for at vckre
en sncget klag, lærd og srihedselskende
Mand; han mener at Lamar cr en tro
Nordstatsmand og at han ikke sinder det
rigtig at bnnlyse en Mund fordi han i
sin Tid var Nebel eller sympatiserede
med dem. »Jeg trot« strev den Cali
sornia-Senator, at vi stal arbejde hcn
til at blioe ect Folk, baade i politisk og
socialRetning, og det er untuligt, om
oi vedbliver med det evindelige Kjæol om
Nebeller og Slaveejere.
Det var saa omtrcnt Meningen as
Leland Stansords Sktivelse. Jeg er en
meget danrlig Translatsy san jeg haa
ber, man undstyldet Manglerne, og da
jeg (nmrkeligt not) ikke er personlig be
kjendt med Mr. Stansorb, eudda han
essen er sausen-many san set jeg mig
naturllgvii ikke istand til st sockge paa,
It hin mente hvsd han sites-. Wen set
var ji pu en Mad- «the other Side of
tin· T.tti»«:»tiott«, og ritt-tust Lag man be
1.;s"-«-.-, im Itczme Zidcr as ti-ii!)tn«t·, eilt-ro
[itt—.n-1«is.-tp.n-tisk. Ist ci« idetmindslc
spi-. seist-: ;).li·.«nin;;, mcn den c:· so na
tnikiqisics mindre ,,iint«»ot·ttml«.
Virgtl Sand et loher i Haltet siIen
tlinractxttthenma der nat ist-l oxtsaa Mund
l-!a«««st :liedelletne, sont limitepcde for
Fand tsc not-de nat der listig-site okt bit-D:
sit-. ’.i!lling sen-andren meo Lidcn, og
maaske Lamm- har sanct et ander Ehn
zum »Man man tan jo ogziaa giore en
Ecrlm llnt Nu maa de asnstse Nebra
sl.t-Politil«ct·e cndclist illi- tt«o, at dct et«
niin Flgt at siode lieropoe og litt-le sol
den nne Hoseslerctodminnen-. tin Mund
sont mig,det« hat« sna st.,·i·,»’uidslndelsc Pan
Politik-n, maa nntnrligoiiz ist-Date san
Jiktnte at Penntn itsc tagt-r Nichttun
ot; bei-for onst- icg mizt tsgsaa altid i at
solzte den ghldne LULitsdelveL
Ttt vilde sandelig komme til at sc
satt nd i Washington, ont jeg sknldc saa
i Entde- at lage Bladct sta Munde-i en
gaan tncn het- i Wyo. har en Mand
cned godtspolitisle Evner desvtme itle
stot« Anlehan til at lade andre faa no
de godt as hanei kundskabiz rige Vald,
og at scetle sit Las under en Skjecppe er
heller itke rigtigt, især naar det bren
dcr saa klart sont mit gjorz dctte er next
mest Grunden til ntin Ashandling La
Inar attgaaettdcs.
Men—apropos—om Wyoming. J
har nok ikte hort noget oin de storattede
»Voonts«, vihar her, dct vil sige i og
ontkring ved Laramie City; blandt An
det, sont er vtrtd at tale out, er nu forst
og stennneit llnivct·sitctet, huilket——i
Pttrcathes bcnnrrkct — tager sig godt
nd. Det er bygget igothisk Stil, og
jeg antaget at det hat Lighed med een as
Danntarksz gamle Het«rcsædcr, det er»
virkclig en majcstirtisk Bhgning og enl
Pryd for Byen. Dernasst er der en
Glasfabrik, sont gaar udntcerket5 de
bedslc Glas i Beiden bliocr ntt lavet i
Lat«antlc, og alt,hoad der slal bruges ved
Fabrikation af Glas, flnch i Masscr
tret red. Endviderc en sorste Klasses
Mollc, sont sikss og færdig har kostet
hcnoed 823,000; den deine-Z as to elek
triske Motorer til 45 Hestes Kraft; i
’87 maledes cirka 12,000 Tonder Hoc
be. thns Aviser ere enige onn, at
Laramie ont ikte tsct lccngc vil blive »Ve
stens Pittsbottrgh«; alle mulige Mitte- ;
ralicr finde-z i Ontegnen, lige sra det
rode Guld og ned til Soda og Pottema
get-ler. Mange strommet til Byen og
anbringer starre Kapitaler i Huse og
Byggegrunde, og — kort sagt, Larantie
,,boonter«. Jkke saa storartct ttaturlig
vis, sont Aoiserne forteeller, og hooras
icg hat« en Dcl af mine Kuttdskaber, men
at Latainie hat« en god Frcnttid locate,
betont etc de slcste eisige.
Men — hoad saa incre? Jo, un skal
oi tale lidt ont chrct, dct cr jo dctt al
mindelige Udvej, Fall tned mindre vel
ndvikledc Steine- og Talcgaoer gjerne
tycr til, naar alt andct gaar isthkler
Bi hats ikkc Spot« af Sne hcromkting,
og jcg inaa sige: til ntin stote Fot-bausel
se; thi den Slags Varct plcjcr vi gier
ne at faa met-c af end vi skottcr ont. Dct
hat« gjetne otrtct not-: stadigc Athcjdc at
kaslc Snc paa Bauen ont Bintcren og
sommctider ud ont Ratten i en thgcnde
antotm og »O below« for at hjælpe ct
Lokontotio ellct Tog nd af en Eint-dritte.
J dennc Vintcr dcrintod hat« vi gaact og
ttndret oH over, at Falk can sthse ihjel
andre Stcder, og her stillt-r Solcn een
saa polisk i Ojnette, sont ont den vilde
sigc: »Er jcg ikke udmterkct«. Stier
nernc lyser ogsaa i del-es fulde Glaubs,
nten nasppc saa klare sont den Nebraska
,,Stjerne«, somjeg ventcr og modtager
kegelntæssig hoer Uge, og jeg og »Nim
laj, Corpus Juris, Gamle, Audrea
Margrethe og Emmy« ere bleone gode
Bckjendte.
Hiler til Reduktionen og alle ,,Stjet
nen««g Leesere fra
C. J. Frandsen.
W
BlandtLandsmænd i Besten.
Nysted, Nebraska.
tsra vor staunendqu
Den 17. Fede. ’88.
Niels Jenseit og Hustrn, ost for Ny
sted, dlioe sidste Nat velsigncde med en
ny Medhjtelper paa Farmen, og baade
Moder og Son besinder dem vel. Vi
gratulererl i
—- De sidste Dages godc Veir hat i
gjen bragt lidt Rote i Arbejdet paa Far
men, og hvör der endnu er Korn iMar
ken, drioes Huskningen med Kraft for
at faa det sra Haanden itide, da de fleste
so gjsr Regniag paa et tidligt Foraar.
— Michael Michelsen, som havde det
Uheld at være tiloverg paa Hojskolen,
er ntt i Fred leeng Storc, hoor han
ekspederer de mange Kunder mckd sitt
scdoanltge Vettlighed, vg oltid er hatt
zlad ved at hilse paa Benner es Ve
ljmdtr.
—Dct et sanken til Form-et at
— 1
bygge en Hsjskclc i Nasted, som vil bli
ve met-e tidafoamtdc cad dcn unverm
de, og de sprste »Ist-im est-c alten-de gjorte
desangaacnde, idet m Tcl as Pragene
alleredc etc skasscoc tin-ritt Tct cr
Mkningm at have Skalen fcktsdig til lste
Mai.
»Mcget i Lidki.«
Den most akouoxuisk styrcdc Jembane
i Werden er udcn Tvivt (5i11ci1111ati,
Hockinq Vallcy ö- Huntiugtcn R. R. i
Ross Co. Dcnne Baue er Lan 10 Mil
lang, og Banckompanict var organisc
tet og Bauen byzget af Hohn Karfhaer,
en rig Fartnck i Cum-lich Da Bauen
var byggct, folgte hatt Avlingcmc paa
sine Fartnc og kjabte et Lokomotiv, sont
jhan kaldte Jaha KIND-en Haar kjabtc
Ederpaa cn Kombinations Bagagc- og
Persanvogn, og dette var hclc hans rul
lende MaterieL De sprste to Aar leie
de han Togforcrog Fragtagent, meni
den fcncre Tid har hatt trads sinc 70
Aar udfart alt Arbeit-et alcne. Han er
Jernbanepræsidcut, Maskinist, Essai-ba
det, Togfarcr, Brcmfer oft-. Hans
Vanetog gaar to Gange om Dagen
melletn Adelphi og Kingfton. Det stand
ser ved hvcrt Farinerhus, uaar det fig
nacifercs, for at tage ombord Passage
irer vg- Fragt. Han fælger ingen Dilet
ter og hat« ingensomhest Forbindelse meb
andre Jcrnbanckompanier. Han hat
ngen Boghalber cller nagen Bctjeutz
alt betales konstant
»St1ernen« sendcs nu hver Onsdag til
Danmark og lldlandet. Abonnement tun
82.00 aarligt. Det erben bedfte Vudbærer
til de chere i det gamle Land. Jndfend Te
res Substription au, — 82.00.
Farm for Rent.
Undertcgnedcs Fami, bcliggcndc 5 Mit
vest og 2 Mil nord for Nyfted, er at faa til
lcje for 1 ellet flere Aal-, paa gode Betingel
ser. Dercrialtss Akres under Ploven og
i god Orden. Udmærket Beboelieshus for
en Familie-, en god rummelig Stald og
Bindmøllc samt 14 Akt-es Feine. Jotden er
aldeles flad og af bcdstc Bestaffenhed. Man
bedes henvende sig til
Chris. Musen, Nystcd.
En gov lillc Form tscfalgsL
Cn 80 Akrcs stor Farm, bestaaende i uops
dyrkct Præricland, af god Vonitet og fri for
Sand. Ca. 50 Atres egner fig for Spinnf
ning, Resten et udmastket Græsland. Lau
det er beliggende li Mit oft for Rockville
Station poa U. P. Bauen-, i Shcrnmn Co»
Nebraska. Dunste Naboer, nærliggcnde
Handelsplads og Stole. Om ønstes kan
der mebfislgc 5 Akt-es Skovland, som ligget
ved Leim-Miser, ca. lkMil mod Syd.
For Betingelser og nækmere Oplysninger
bedes Lyfthavendc hcnveude sig til dette
Blads Kontor ellcr,
J. U. Vertelfcn,
Rockvillk, Sherman So» Nebr.
Tit Salgs cller til Leie.
Gride Pan svcrkkct Helbrcd hat jcg br
slnttct at bot-tiefe mm Farn- bcligxlcude 8
Mit nord for St. Paul, Donau-d Co» Ne
braska. Enpaalidclix Wir-r vil tunne cr
holdc Vrugm as Raum-n paa Timcligc Vil
kam«, og kan kjobc d-: paa sammc verrcndc
:)icdi·f-.bscr, Huschraad, m. m. samt et godt
Trank da jeg, jfald jeg ftyttcr im Karmen,
ligelcdcs mukkratafl)ke11dc dcsxisc Eing
Trrsom Vcdfummmde finster du, krieg
ogsaa vtttig kil at snslge sxsnrmcnz den er an
Afrcs stor, og gode Bygntngcr forcsindes paa
den
J. A. Christianscn ,
St. Paul, Nebr
Opdyrkcde Fsarmc i Webstcr Co. .
Nehmtka
Noglc vcl ,,i1nproved« Kanne i Webstu
Connty er tilIalgs, og anvich af dctte Blads
Kontor.
Føtst paa Listen cr en Form indeholdendc
200 Akte-T iom liggcr m. 5 Mil fra Kjøbstm
den Reh Mond. Pan 6jendommcn er ct
stort U Etages Baaningsh116, stor Sten
bygnitth »Q- x 40, og ckolchnsct ligger pna
Hjørnet af Formen Rindende Band n til
stcde i rigelig Maul.
Dernæst kommer en tilgrændfende Faun
paa 165 Akte-J, der et godt udstnrct mcd Vyg
ningm der er saalcdeg et Vanningshus
18 x 24 (opført sidste Sommer), en stor
»Lag«-Stald og vitto (I«k«anary. 12 Afres
er beplantct Incd Traun-. Band sindcsncrr
ved Hnset og Rivcren ndgjør NordsGrænd
sen.
Sna er der endnn et kilgrasndfcndc Stykkc
pa0 Ams, hvilkct ialt nbgiør en samlct
Landstmkntng paa 4433 Ams. Dct er alt
samment ndmærket Land vg cnhvcr Akt-e kan
opplpjes. Alle tte Stykkcr cjcs af en Mand
og kan kjpbcs samlct om saa ønfch Nieren
er i Forrctning i Rcd Gland, hvorfor han
ikkc bryder sig om at bebolde Landst. Om
trent 200 Attes er ,,Vottom«JEAN-stand; 160
— 180 Akres er indfencct, og blies-ten er nn
der Plov.
Vilkaarenk kan tillempes eftcr en vedct
heftig ijbeks Fort-old For nærmcrc Un
dekretning tilstriv «Stjerncn'·
W
BANK OF DANNEBROG
unsrer almindelig Baukforrev
aus-. Betaut hyieste Reut- von
dehnt-rede Sammet-.
II- Jndkaiferer denn
c. Q. Schuster-.
I Forst
j Naiionallmuk
st. 1’:IIII. Nebraska
z:’iIIkoi«iI·k-rct Kapital FRAUNHde
BrlIoidIIrIIII vix JIIIsrskIIb s:is,((0.00
— «L«I·sIIIII-1I·e: «
i A. isx UIIIIII ................. Thisbe-Its
I ;II’. W. LITIUIL . . .. . . .. . ..«."iI-I- «1«III«sideIII
Niv. H, TcIIiI .................. « soc-juri
Itdicxcr IIliIIIIIdIIiII «.’ IIII IoiiItIIIIIII.
:’I’InI.«I«II-.1IILI«—5Ima dIIIonIIIDI sinni
mIst XEIHIIIT 24I«is:slI»1«.bctiIllI(II·I« i al
lc Verdcus IIJITc Bin-n
I
«
END-IM- coson
i Jlokislnmt ’12Ij101
.
I T
«
i
ith Brstilling.
Daimclprog, . . . . .Ncbraska.
F. J. FromMD
Dunst Lcrgc og Minim
-i«II;Ith« tilfkjærchs ozI forfirrdigcs ef
DIInIIelIkoIzz - - - Nebraska.
Doktor F. R. Horch
III-»Ich ogKirurg
Gravueret fra Rath Nebst-may Warum
! Konton over First Natioual Bank
! Findch IIltid paII KoiItoI«et paa Lordag.
. —;"j smtslig OIIIIIærlcsomlIeilsijn
lieskvinile- og Bot-nesygd0mme.
St. Paul, Nov
A.N.Scott
ewDyrlægth
Vehandlcr allc Sygdonime og Veskadigeli
scr som alle Dyr cre udsatte for. Kurerer al
le hclbrrdcligc Kreatiirsygdomme. Hat Mid
lcr mod Svinckolcra.
Kontori Chinan Apothek.
.Paul, —Ncbrastka
« et IIII Fonctningslokale
vi Iiu lIcIiddcr bedIIssker ct la
dcnnn as J Acri-H.
,,.ItjobcI«I-ns L-I«jledcr« bliver
IIdgich hvcit Aar i Scptbr o
Maus. III-« 364 Sider BE
llz Tonimch og hat« over 3, 500 Sider Jllu
stmtioner — dannende Ist III-It Maleri- Gaue
"Ii! Tor Ineddcch deriWholcsalc ptiser »di
rette tIl ItuudeIsIM paa alle Slags Vater
sDI kasonlig og ,IaIni1ic Brug Der meddc:
les Oplysning om hvorledes IIcstillingerInaa
stilles, og giocI nøjagiiI priseIIie paa cIihver
sing Du Inaalnuqc, Akad, Dritte, Klæder
—og hoad DII kan moIe D «ig vcv Dis-se
Uvukderli e Roger indcholdcr Med
delislIer notier c fia Liciydcusmatkcdet EII
OopiIscndcs frIt vId Modtagelscn af 10
Guns, hvilkIt iidglßl BogPoIUtocII
Monmomcrv Ward sc Co.
111 — 114 Michigan Ave» (TlIicago, Jll.
Paul cc Tcmpxith
Sagforkrc.
St. Psmh - : - Nebr.
Danshsstsdk
P«xj
»F m Jzz JJJJIJJJJZJEÅ
sy. ZE. Rislling ö- (Co.,
:1U1):l’·cilwaut·cc Amsqur-,
Uhjcazm Jll»
anbefalcr sit betydeligc Lager of
dann-» norfie og fvcnftc
Bog er iallc Literatur-eng Grau-.
—Katalog feudes frit paa For
langcndc. Dct storstc Udvalgk
Amerika af Bogen pasfcuda for
Bibliothckcr og Læfcforp
ningetu
J Particr hoj Rat-et
J. « Nclling ök- Co»
Jme Milnmutcc Aue-» Chicago, Jll.
.--- . . IT--. .
Nordtydfkc Lloyd
Tcnne Linics bewmtc SkichPbc di
rektc melchn
BCZZZZJJMNZ og XVI-»zw
og befordrer Passagcrcr til ovcrordcnts
lige lavc Priscr fra
Binbeuhavu , Gpteborg, Kri
stiania, Malmø o. s. v
Tit St. Paul, Neb. tun DREI
Tilcmaha, » tun 44.30
TilBlair, ,, tun 44.50
- · of
«SIkket-lm(l og Bekvemmehglted
cr Kompagniets Valgsprog.
Nordtybske Lloyds Skibe har i et Absle
af 30 Aar fort mere end
-1,750,000 Passageker—
tkygt og sikkett over Atlanterhavet.
chrmete Underketning meddeles af
J. thin. Eichen-urs, Geist AW
Thier-Ah Jll