. Ved Nytaarötld i
.—i...- l
i
Noddebo Verwegnan
Ä ortee Hing
.— as —
Nleo lal
l« Jlnt nnmnnl
(,K-ttt«tint.)
»An sitndan egentlig Tigter behpoer
lntn jo ille at blitns,« snxtde litnnnx der
nnd tsed Sitten as Manne-, »tnen ltnr De
ikle jelv sagt, nl nnnr tnnn er atten Aar
stammt-h jun et· ntnn altid Tigtet·, og
Det hat« Je jo ogfaa seln giuet Venig
«
paa.
»Ja jeg hause tasnkt paa,« sagde Pm
sten, »at form-e Nimlai gantle Ane,
tnen hnn ttnr for stor til at htenge paa
Jnletreeet, og faa tnnatte jeg lade hende
blive ttdettfor.«
Da thene oinsidets vnre nett-neu at
btsnsnde ned, bleve de slnklede og Zule
iteeet flhtlet tilside.
Da vi derncest havde spist til Affen og
Thenntskinen on Thedngen vare verung
ne, og Preesten hnvde sttaet sitt Aftenpi
be tændt, san jad vi aiter ontlring dct
runde Bord, ng Snnttalen lob let og
ntnntert ntellent os sont stets-entnier
,,Se un for-foinder der ntter et Attt«,«
sagde Preesten. »Ehe-it fttgncesz, Nico
lai, Niedleti, lnbnntar anni« —- ,,nten
hvor de Aar lobe fta os, det er tnig ttbes
gt«ibeligt. Mongen Gang lan tnnn sy
ne6, at ntan er endnu ung og ftisk, ind
til man set alt det Snmal·t«ak, der er
vol-set op otnkring En, onst-e ifætsd nied
at blive store TrteetY saa opdagek inan
pludseligt, at tnan selv er bleven en gam
ntel Kavaler. Naar jeg teenkcr paa De
res Fader Christopher, da er det mig,
sont var det knn tre ellcr fire Dage, si
den vi sad paa Skolebtenk samtnen, og
nu siddcr her ttse voksjne Sønner af
hant. Navnlig Nicolai, hvis Clsistents
jeg for et Par Dage fide-n knap anede,
hatt er pludseligt skndt op for mine Øjne
sont en stor Paddehat.«
·,,Jct,« fagde Priestekonen, «tnen det
er godk, at oi ikte selv knnne unerke,
hvor gatnle vi blioe, lhi det er jo et Vid
nesbnrd ont, at Aanden ældes ikke, tnen
oni end Anrene rttlle hen over vote Ho
veder, og vi bliue grnahanrede og faa
Rynker i Pnnden, san bliver Sjtelen dog
evig ung, og den nnerker Jntet til Anre
nes Vcegt. «
»Du hat« du Ret i Mo’et«,« sagde
Pnrften. »Ja Mo’er siger ikke tneget,’
dethun siger, er altid godt. Saaledes
sknlde De ogfna biete Dem ad, Nieolai.
Lad tnig nn en Gang horc, hvad har
De haot for Tattler paa Anrels sidste
Dag?«
Jeg hnvde ikke tht til saaledes at
staa aabenbart Slrifte og svnrede derfor
ttndvigcnde: »An, jeg har teenkt paa, at
itnorgen er det Nhtant««3dag.«
,,Det var en dyb Tattke,« sagde Prak
slen, »den er sitt Ophavszntand vcerdig.
Det er bestentt ogsaa Dem Nieolai, sein
den nhere Tid skylder hin tnærkelige Op
Isagelse, at naar de gatnle Græketse hav
Ise syldt det niltende Aar, san gik de ittd
« det thvende. —- Jeg gad dog vidst, om
A Andre have httpt ligesan dhbsindige
anker sont Nieolai. ,,Lad ntig nu en
s ang here-, hond har dn tcenlt idag,
lndrea Margrethe?«
»Jeg har teenkt,« sparede Andrea
Jlkargrckhe, idet httn hurtigt reiste sig
or at gaa nd, »at det knnde vcrre godt
thenle noget Metkepnnseh til at dtikke
et gatnle Aars Staal i.«
»Ja pyt,« sagde Prcrstett, ,,tnen san
edeg slipper dn ikke frct oc« Dn ntaa
sestentt have tænft noget nieget Rat-t,
iden dn ikke vil rykke nd tned Sproget.
Ja gaa dtt kun og henl din Mellepnnfchz
en skal vi ntcd Fornpjclfe dritte, ttten
laar du konnner tilbage, sknl dn fande
ig forteelle osji, hond du har tænkt.«
Jntedens Andrea Margrethe var bor
e, spurgte Prasien Ein-try:
»Na hvad hat· dn tcrnlt pua i Dag?«
»Jeg har tcenlt paa alt dct Gode, jeg
ar nydt i det svnndne Aar og taktet
ud dersel-,« sont-ede (5·ntnth.
,,Dct var fntnlt ternkt af dig; dn er
in Faders Dattel-.«
Nu kont Andrea Margrcthe lilbage
ned Melkepunfehen, og Prctsten spurgte
ende paany, hvad hnn havdc lcenkt.
,,Jeg har tanlt det Santnte sont Ent
Fy,«· fvarede Andrea Margrethe hur
tgt.
»Og du var bot-te, da Ennny talte,
vorledes kan dn saa vide, hvad hnn har
anst? Rej du har bestetnt tænlt Nogct,
vnt ikke er t«igtigt, siden dn ikke vil for
lle os det. Men det for-staat sig,
enker ere lvldft·ie, og winkte dig kan
! je ikke. — Nu De, Indern-, hvad
at De teenkt ?«
»Jkg,« soarede Corpus Juris tøven
k, sosn om han søgte at sinde paa No
ct- »leg — jeg har havt det saa travlt
ted det Faktigtsegnfkab idag, at jeg ikke
It havt Tid til at tcenke paa Andet.«
»Ja det Pan De bilde Andre ind, tncn
IDe stal ikke mene, at jeg tror det. DeI
Iskal ikke liilde niig ind, at De saaledeoI
er gaaet op i niine Anliggendeiy at De
Ilct ikke hat passe-! Den-J egcn Nin-ku- i
ntens. Men vil De ikke selo sige, hnadI
De har tanlt, I·aa sknl Iekx sigc det J e
lIak tankt, om De ilke innlignici knnde
gis-re nogle Hokuspokus med det Fattigc
regnskab, saaleden at De knnde san Sog
nefaisstunderskabet og Menighedcn sat op
iniod niig og Innligvis dringe tre fire
Process-Iei- istand. Jeg hat« ikke glcint
den Kii·le1«et, sont Nicolai talte san nie
get onl, straks da hnn koni, oa jeg ved
nok Derets onde Hensigter. Zaum-denk
·lig slal Nicolai og Andre-a Margiethe
stna Dem di i dette Foretagende, og der
for vil De heller ilke sige, hvad de lIar
Lenkt Ja ninligvis er det deinm, at
de har lagt Rand op i Roslilde, niedeng
Nicolai, den sorte Sich har sagt at le
de mine Tnnker i en anden Nenn-in
Saa sidder jeg staklels Mand da Angi
oen af lnttek Foi"1"cedei«e, der alle sage at
bedanke mig med del-es falske Tale. —
ln da, Chi«istophei«, hat De hnot lige
saa onde Tanker sotn de Anore? Ellct
hvnd hat De tankt paa?«
»Jeg hat- taenkt paa Verdens Unda
gang,« sparede Gamle med sin scedvans
lige Aloou
»Paa Berdens Undergang!« ndbwd
jeg forbauset og var lige ved at briste nd
i Lattetu
»Ja paa Verdens Undei·gang,« sagde
Præsten, »det skUlde De ogsaa have tcenlt
paa, men De har naturligvis ntent, at
dette syndige Leben, sont De fører hern
de i Noddebo, med at ryge Cigaiser, spi
se Pebernødder, forlove Dem og slaa op
igjen, at det siulde vedblive bestandigt,
tnen det tager De fejl i. —- Men hvad
hat« De teenkt im Verdens Undergang
Chi·istopher?«
»Jeg hari Daglaest efte1«, hvad der
staat sortalt derin i Bibelen, og der
med iaonfjrt en Ashandling, jeg for no
gen Tid siden hat leest af en franskAstrwi
nom, hvorlnnde Mannen engang vildeI
falde ned paa Jorden, og fundet, at deti
kunde egentlig stemme godt med hineI
Skildringer i Evangelienie.«
»Saa De tror altsaa virkelig, at
Mannen en Gang vil fnlde ned?« spurg
te Andrea Ma1·gretl)e.
»U-nnligt er det i al Fald ikke,« son
rede Gamle. »Der behøver blot at ske
en Saglning i Mannen-J Notation paa
Grund nf en starre Modstand i Æthe
1«cn, der atter hat sin Grund i en eller
nnden as ubcljendt Aarsag. Mcn naar
Maanens Notation fo1·inindskes, saa bli
ver atter Følgen heraf, at den ikke lan
ger vil formaa at modstaa Jordens Til
tmkningslraft saa stærkt som tidligere,
og Jan-den vil da bestandig drage den
nærmere og neerinere til sig indtil tilsidst
iTiltmkningskraften bliver saa stark, at
- Mannen falder ned paa Jus-den«
»Og slaar os Alle ihjel?« afbrad An
drea Margrethe ha-n.
,,Det dehnt-er den ikke sti«aks at gjorez
thi eftersom anet indtager den ftorste
Del af Jordens Oveisflade, vil Mannen
sanddsynligvig falde ned i anet og sna
vildcite pna Grund af Mannen-Z store
Masse stige over sine Bredder og deroed
foranrsage en ny Syndflod. Saaledes
sker detda, hvad der staar strevet oni,
at Himlens Krafter stulde rares, oin
Havets Brusen og Menneskcnes Skræk
og Fortvivlelsr. Hertil koinmer, at, da
soin De ved, Jordskorpen knn er ineget
tynd, og indenfor denne brcender den
vnlkanske Jld, san vil Mannen ved sin
Tnngde slaa Jorden itn, san at de un
dcrjordiske Flammer bryde frem, og da
vil det ligeledeg ske, hvad der staat stre
vet om, at Elementerne ville konnnei
Brand og opløses. Og saaledes kan
man ogsaa tecnke sig den almindelige
Forfcerdelse, sotn der man blioe, naar
Menneskene flygte op paa de høje Vjcrge
for at undgaa Havets Balger og da ma
des as de altfortærende Flaininer.«
»Hu ha, det var g1«æsseligt,« sagde
Andrea Margrethe, ,,det enna vcere wed
socnt at leve paa de Tider.«
,,Det vil det ogsaa blioe,« sagde Gam
le, ,,navnlig den Tid, der gaar foi«nd,
nanr Mannen bestandig rykker nierinere
og nceunere og stedse bliver starre og
starre, saa at den oin Natten staar sein
en uhyre blodrpd Stirn-, der dastler den
haer Himmelhvælving, og om Dagen
som en knlsort Masse, der hindrer So
lens Slraaler i at komme til os, xhi da
skal det ogsaa opfnldes, hoad skievet
staats, at Salen skal foroandles til Mor
ke og Mannen skal blive til Blod, og
Stierneisne stulle tun give svagt Stin.
Og saaledes se Menaeskene MannenDag
for Dng bliver starre og starre og koni
me ncerinere og ncercnere som en ahnte
stor Fen1«i6ulv, der cosnmer for at op
slugeJorden. Og hvor de end singte
hen, kunne de itke undgaa den, ja, da
vil dct viere Tid at raabe: »Falder anei
os, J Biergel skjuler os J Hoje!« og
need Alt dette ville de dog itle oinvende
sig, inen vedblive i des-es Ugndelighed at
Itrodse og spotte, lige til det Dieblik, da
Menneskena Sen konnner og fkal fees
ligesont Lnnet, der lnfer frs Dstek til
»Besten«
,,Mennn de andre Stier-tter,« sagde
Cnpns Juris, »in-ad hat du vet tasnkt,
der sknlde blive af dem, ChristepherW
,,.Lntad der blioer af de ander Stier
ner, lonttner tkle os ved,« fvarede Gatn
le.
»Da egentlig talt heller itke, hnad der
stal bltoe af Jotsden,« sagde Prastett.
Alt-how Christopher der hat« ndspeinle
ret, tan viere godt not, nten ont det er
rigtigt, kandog Jngcn sige. Naar vi
btot ere fast ooerbeoiste ont, at Herren
en Gang vil totntne for at døntnte Jor
den, saa er det not, og oi behtsve ikte at
vide hnerten httornaar eller hvorledes
hatt vil kommt-. Men vi ville bede hatn
ent, at hoad einen hatt kotntner tidligt
eller sildigt, vi da tnaa vakre blandt dem,
hat-J Navne ere opskreonei Livets Bog.
Og kont nn og lad os synge vor Psaltne
og tatte Vorherre, fordihan hat« holdt
sin lHaand over os- og naadigen beoaret
os i det gatnle Aar-.«
Dcrpaa reiste Prassten sig ligesont vi
Andre-, og vi gik hen til Pia-sofortet,
hoor Etnnty spillede Psalmetnelodien,
tnedeng Butsu-n fette an nted sin kraftige
Bagstenttnc, og vi Andre stemntede i
tned:
Tset gamle Aar hentinder
Saa fagtelig det svinder
Og synker i sin Grau.
Meno Alt er tyst og stille,
En Talkesang vi ville
Ham bringe, sont det gar-.
Hans starke Haand hat ledet
Os sikkert frent og fredet
Ont os jo hoer ctt Dag.
Var Hier-m angst og bange
J Titner ntørke, lange,
Hatt antog sig vor Sag.
Ja slnkteo alle Solc,
Bles alle Stiernepole
Satt mark sotn Ratten hist
Ditt lyse Sol ej flukkes,
Og aldrig skal tillnkkeg
Din Naade, Herre Kristt
Din Stjet«ttelii oprinder
Og Mørkets Magter binder
Hver Julenat paa Ny;
Ja altid klart den brtender,
Saa tidt sont du as sendet
Det unge Nytaarsny.
O hvilken salig Gliede,
Naar en Gang skal indtmde
Der store Juleaar,
Naar Hitnnteltlokken ringer
Og Nytaarsbud os bringet
Otn Evighedens Baar.
Ja naar den Time kommer,
Da Eoighedens Sommer
Skal bryde herligt frem,
Du Fader os bitnhpre
Og naadigen os fjre
Til Hintlens lyse Hjetni
»Og nn Godnat mitte Bern, og Tak?
for den Gliede, jcg har havt af Ederi
det gantle Aar,« sagde Priestern da vi
hat-de fanget Psalmen. »Vorhet·re hol
de sitt Haand over Eder Alte i det nye
Aar — men Dem Nicolai, giver jeg end
nu fcerligt den Forntaning, at De Inaa
ikke more Dem nted at flaa Polter mod
Dørene i Aften, for faadatt Stik have
vitkte heri Pt·cesteguarden.« Og med
dentte Formaning forlod Prcstett es, led
saget af Prastelonen.
Vi Andre bleoe tilde-gez vi skulde sid
de oppe til Midnat for at oppebie det
nye Aats Komme. Jeg vetttede at vi
skulde have oH en fortwjelig Samtale,
nten det syntes, sotn ont dette Haab stul
de blive sknffet. Thi for det Fett-sie stil
te Corpus Jnrisz og Attdrea Margrethe
sig fra og Andre, idet de satte sig hen i
Vinduecsfordybningett oed det lille Bord
tot-, sont de sagde, at spille et Parti
Schat. Og det löd til at vare et meget
morsontt Parli Schat, for de hvistedk i-.
deligt samtnen os havde hvert Øjeblik
Noget at le af. Men da jeg gik hett til
dent for at se, hoad det vel tttnde viere,
der var faa morfontt, vare de endnu itte
kotnne vidcre, end at hver af dem hat-de
truttet to Bondcr frem. Jeg undrede
tttig her-over, tnett Corpns Jnrig fagde,
at de haode Tiden for fig, men ntt vilde
for-origtogsaa begynde at spille for Ul
vor, sg tnt tang de plndfeligt stille for
ret at heilige Spillet al deren Optnerks
fomhed. Saa satte jeg mig hen i Spio
en ved Siden af Entnty. Paa den an
den Side af Etntny sad Oantle og laste
isitlilsle nye Testatnente, for-modentlig
ont Verdensz Undergang. Men hans Iltt
dagt knnde ikte viere synderlig stor, for
jeg tnnde ilke tale to Ord til Emtny, u
dett at Gamle straks gav sit Besyv med,
ja tilsidst betncegtigede han sig hele Sant
talen, saa at jeg ogfaa blev tilpoers her.
Jeg reiste tnig og begyndte at spadsere pp
og tted ad Gnloet, idet jeg Instede af
tnit ganste Hierte, at Klottett inart
ntaatte blive Tolo, for jeg kjedede mig
igrnndett dygtigt. Laie hat-de jeg ittel
Losttil; ieg laa hen paa det stoee tin-n
holniske Stnenhr: Wolken var ikke title
oe cndnn —- hvad skulde ieg tHe mir til
i den Tid, soIn endnn var ti!..--.i m?
Jeg beanndte at blive svvnig os-» gixtsede
et P« xlange tennneligt indelizie
« » . rder Dein, Nicolai,« sazide An
disea Margrethe til mig.
»Ja det er da ilke saa nndeiligt»« snn
rede jeg, »jeg gaar her sont semte Hsnl
pna en Voin og aldeless tilovein.«
»Saa tnaa oi se at finde p« Noziet
at more Dem med. Enimy nit nistnok
sortcelle as en Historie, naar vi liede
hende deroin.«
»Frau Einmy sortalle Historie1««s«
»Ja hnn kan soi·teelle smnkke Histori
er. J de lange Visiterastener, naar Fa
der mangen Gang hat trnvlt og ille hat«
Tid at lase hist sor od, saa sidder Mo’ei«
- vg Einmy og jeg ganske alene hist-over,
vg saa sorteeller Ennny Historier sor nt
more os.«
»Er dct morsoninie Historier ? « sinkt-g
te jeg.
»De er snst ikke til at le af,« svnrede
Andrea Mat«grethe,« nien man kan al
tid laere Nvget del-as, og det er da i hveit
Fald bedre end at gaa og lsede sig. —
Ecnnty, vil du ilke nok sortcelle og en
Historie?« —
Emmy holdt ikke as at sige Nei, nam
hun blev aninodet om Nvget, og hnn
indvilligede derive strle Andrea Mar
grethe gjentte Schatbrikkerne, Gmnle
lulkede sin Bog i, og vi toge Alle Plnds
om Etniny, der esterat have tirnkt et
Øjeblik ester bcgyndte at sortcelle.
«Over paa Sams- boede engang cn
vild Vikingehsvding, der hed Kand
Hans Borg var vpsvrt paa Topp-en as
en hej Brink og stnede vide nd over Ha
vet. Knud havde knn en San, hnn
hed Thsodols. Thsadvls var tun tolo
Aar gatmnel, nien haard og vild af
Sind, saa at selv Knnd havde Maje tned
at tvinge dann Men dette gladede Kund, -
,,thi haard er Fieldets Bag, men hanrdes
re stal Mandens Sind vce1·e,« plejedel
han at sige. Thjodvlss Moder JtigesI
dorg deriinod var mild, dlid og elskelig, ;
og hun grad oste sine modige Tarsen-H
naar Thsodotf ntishandlcde T1«crllene.s
Paa den Tid degyndte Leu-en oin den hvi
de Krist at ndbrede sig iNorden, nien
Knnd hadede denne Leere, thi den tylteg
hanc at viere en Trv for Kvinder og itke
svr Mand. Han troede paa de gamle
Ender, vg hver Morgen ofrcde han til
Qdins Øje, naar det var blanlt og
straalende havede sig over Havet sor at
stue nd over den ganske Jord. Thjodvlf
troede, soenhans Fader troedez men Jn
geborg var hemnielig Kristen, og hun
dad Dag vg Nat til Gud, at han vilde
omvende hendes Mand og hendes Spu.
Men hun turde aldrig tale et Otd der
orn, thi Kund hadede de Kristne til Da
den, og Thsodols hadede, som hat-H Fa
der hadedr. Engang spurgte Knud ham:
»Ein-ad vitde dn gjtre ved den hvide
Krist, one du nogensinde msdte ham ?«
»Jeg vilde gjjre saa ved ham,« spare
de Drengen vg sog sin Kniv til Haestet
ind i Bordpladen.
»Derfvr stal dn imorgen saa Lov til
at ride paa min sorte Hingst,« svarede
Knud glad.
Og Thjodols kunde toesnme den sorte
Hingst, men der var Jugen, soin knnde
teenune Thjvdvls. Hans Moder græd
saameget over ham, at hnn dvde af
-Sorg, men Thjodols blev itke mildere
sor det
Da Thjvdols var tyve Aar gammel,
idtde ogsaa hans Fabel-. Men Thjodols
! vilde ikke sidde ene hjemme paa sin Fa
strg vg sove i Arnekrogenz han beste-g
Isit Skib med sine bedste Mond og sulgte
’Kvngen asDanmark, der paa den Tid
T gjvrde Tog pnod England.
J England sandt Thjodvls tnange fle
re Krisine end i Danmarl, thi der varc
neesten Alle Kristne, vg Landet var suldt
as Kirker og Klostee.—M·E·tT·TZsodolf
stormede Kirkerne vg brandte Klosterne
vg ihjelslog de blege Mante. J Kon
gens Hier var der en anden vng Mand,
der hed Sigvald, han var ligesaa tapper
som Thiodols og ligesaa vild en Hed
ning: saa blandede de To Blod samtnen
vg bleve Fostbrsdrn Sigvald havde en
»SIster, Astrid, der var blau-set og ly·3
haaret, og Thjvdols elskede heade, og
han tog hende til Hnslru. Nu var Thso
dols en lykkelig Mand: han havde en el
stelig Husirn vg trosast Ven, hans Navn
var ksendt over Land vg Han, og Gods
og Guld havde han suldt op as. Men Z
det gamle, vilde Sind bvede endnn sied
se i hom. Saa stete det en Dag, at
Thjedvls sad tilboeds med alle sine;
Mand, Sigvald sad ved hang ene Sidej
og Asttid ved hang anden: Drikkehorne
ne gik hyppigt rnndt og bleve flitiigt
tvmte, ja mete, end sont godt var, thi
vel var Hornene as Gnld, tnen Ordene
svm saldt, vare ikke Guld. Da Aftrid
(Foi«tfsrtte6.)
P. G. Shansirsny
Den lcdcndc Klwdcwzandlcnda
km un dct storftr ou lscdftc Lager as Mauser der sindes i Binn.
EODTEMAJDMW
IN «
kun Du kjobc en -Ist-1·xn1kt«c cllrr ct Einst Toj lwxs hmn M a W pCL
billigt-us end zum noch anbot Sieb i Bycsk
AF DBN GRUND
at miu Omfætning as BrklwdningssVamer san stor, gior jeg
minc Zmdkiov 10 pi(t. billigere kud de sscstc nahm
lRom ind og sc os, umn« Fu fonnucr til St. Paul, og dct Ikal vasns ois en For-usi
elie ot soc-kom- oort jmukhs lldimm as Wanst-.
VNbodigsh
P. G. sIIANsTROM.
Dunst Scklgismand:
J. P. Kunst-.
If
p
Bhycn Ejbas
fis-ist«- og fuldstændigste JscukramiFort-entity rirg og drier nf
D’l)n«. Brod rcnc Mitten J denuc stomrtcdc Udstilling af
Jcmoarcr sindcg cnhvcr Nicnstand henhørendc under dcnuc Branchen
LIVrcdc Dauskcrco Sogning klitsch
Millcr Bros.
»Je. J. Posa, A. »s. mutma, A. u. Demn,
ankam-« Musen-s- Agiinse studieren
Saint Paul Natiant Bank
Eiter-folget- til
Howard County Banki.
St. Paul, Nebraska.
J Vlntorifmst Kapital .................. J200,000.00
O Udbctalt Kapital ..................... s50,000.00
lldfønsr almiudclig LTanfsarrctninw Mkng ndslkch paa alle Unropas lebende Arm-,
Tampikibrs Mitleiter Minle til og im alle mropasijkc Punktnx Pcngc udlaanes paa guts
stigc Nimm-. IN gikms lldlaancugrr i sIodc sman m CpcualitrL
-.-.«« ... —. . . . ,,»«-- , —,,.--.. .
Meerk! MærkU MrcrUU
-0 PAUL ANDEIisoN,0-—
Sagförey
praktifcrcr i Frcdsdommcrs, Countyss og Distriktg
retten iHoward og omliggcndc (5ountier, br
foracndc alt Prokuratorsfforrctnin
gen hcnhorcndc.
U NOTAITY lYUBLxICY «
Laan-, Asfurancc- samt
Jtidkasferings-Agcnt.
Talcrdcskandinäviskc, tydfkcog cngelske Sprog. Sælger
EVEN-, Nah-Zw- og PMB- Ojjzkc CAin
til alle Plmäsck i Europa.
az- Billetter sælgcs med: EV
Thingvalla:,
Hamborg-,
Nordtyfke Lloyd
samt American-Liuien
————— tilDagens laveste Priscr. —
L aan paa Landcjcndom me, paa lang Til
og til lavcstc Neutr, beforges.
J n d t a s f e r i n g beførgcs prompt og besinnt
Asfurerer F a r m s og B y e j e n d o m imod
Brand, Lynild, Stotm og Cyklo«ner,
nltid til lavcste Priieri dct velbekjcndtc
CZWMM oj chcyswz
og flcre andre folide Coinpagnier. Kontor i Frontcn af Lden Etage iM.Anderson-s
nye Bygning, paa Sydsidcn af Howard Avennr.