»J- q-s- f «
Ved stät-L arstld
.- j -..
IT oddelto Peæftcgnard.
Jx at tirllinq
..- as .
Il l e o l a l -
IS Itzt-; gatntn-.l.
(Fotstsat.)
tncn dc sknlde onst-e Vorhetrc ansoarlige
del-for. Tot gsotde Fittaslkrene blitde,
og da Anders Sonnan kont ljzem stn
steigen sont Tannebroxtsjnmnd og Kont
ntandetsergcant, san sil hast tiksiost Tet
terrn.«
,,Men det er jo en hcl liilc Re:nnn,«
ndbtod jeg sot«b.tusct.
»Dein hat« vi tttange as,« sonttdc Ent
nty, ,,nten dtssjvkkrre ete de iktc nltid stta
glcrdeligc. Men de zlcste tttene ligesont
De, Nicolai, at i saadan en lille Lands
ln) kttn der ikte vtrte Noget at lægge
Markc til, og saa er det· ikke en Gent-d
ellek ct Has» nden at det jo hat- sin Ro
ntnn. Mcn vi, som leoc samtnen tned
disse Menncsker og lscndc detes Bot-get
og detcs Gltrdcr, vi vol-je ogstm tilsidst
saa fast til denk, nt vi itke knnde stillt
os sra dem igse:t. Mendc hienge da ag
stta as detes gattskc Hjettc fast ned oci —
Og nn sknl De blot se, hvnd for en hier
tclig Modtagclse vi san hog Anders Sp-;
t«t·nscn.« s
Den sorste Modtagelse var itniilertid
itle san hsct«telig, thi cn slor glnbsk
Hund kont satende imod os, og dct var
tnn tncd Nod og Neppe, at Gatnlc kun
dc nat-ne ont oH ntcd sin Paraply. En
dclig kotn en Karl ud og kaldte Hunden
til sig.
Den Forsttz vi derncrst tnodtc, var en
lillc gullottet Pige, der kont lebende
mod os. »Goddag, lille Bodil,« sagde
Entnty, idet hun bojede sig ned og kirrt
tegnede Bnrnct, »er Fa«er og Mo’cr
l)jetnnte?«
Juden lille Bodil kunde sont-e, unad
te en ung, stunk Bondekone nted et Pnr
store btune Øjne nd og bod og Vclkotn
ntcn og for-te os ind i Stuen, hvor An
dcrs Sorettscn snd og lastc i en Vog.
Snasnart han saa og, rejste han sig op
og lukkede straks Bogen l.
»Gnds Frcd og Velkontmeu,« sagde
han, idet hatt gav os hver istrr et djtetvt
Hattndtryl, ,,saa«faa vi dog endelig en
gang igjen Folk fra Præstens at se hos
os; det et« da ogsaa lcenge siden. Vrkrs’go
tng Plads!«
Kosten beklagede, at hnn ikke kunde
tnodtnge os oppe iStot-stuctt, sont det
egentlig burde fig, nten nu var der alt
for koldt deroppe.
,,Nuja, jn,« sparede Mandcn, »den
ne Stue er da ogsaa tnegct pan,« og
hatt kastede et veltilfreds Blik hen paa de
store Egetrceskister, der stode opstillede
langs Væggen. ,,Men det forstaar sig,
hat-de vi vist, at vi sik saa sint Besøg
idag, saa stulde vi nok have hart Stor
stuen istand til Den1.«
Nu blev det- budt frem, hvad Huset
sormaaede: to store Fade Stnørrebrød
bleve satte sor os, og der blev budt Kas
se ont; bngcster maatte vi ogsaa smage
Anders Sorensens Ol vg· dritte hans
Bin. Jeg spiste sont en Heft, ntcn tnin
Tappethed blev dog overgaaet as Anders
Sm«cnsen8 Gjæstsrihcd, der vedblev at
node tnig saalcenge, at jeg tilsidst ntaatte
erklære, at nu knndc jeg ikke faa en Bid
tnere tted. Den nngc Køne satte os der
næst otn for at vise os Husets Rigdotni
nn-. De stote Egctræes Kister bleve lal
lcde op, og det cne Stykke blev taget
frctn eftcr det andet — det var-, sont ont
det aldrig stulde faa Ende; og Alt det
sknlde lille Bodil have, naar hnn en
Gang sknlde holde Bryllnp: ja lille
Bodil knndc da tnagelig holde syv Gan
ge Bryllnp paa al den Herllghed. Og
alt Lintojet havde Konen selo spundet,
vcrvct og syet tncd sine egne Hander, sor
saa oar hun vis paa, at det var godt
gjort. Manden stod ved Siden og be
nndtede ikke Tøjct, nten Konen. »Er det
ikke en ntagelog Konk, jeg har,« hviskede
hatt til Gatnle, ,,hendes Lige sinder De
itke ihele Sognct, ja ikke i hele Vordem
Men jeg hat ogsaa gaaet en Del igjem
netn for hendes Skyld, sor deter, sont
Prtesten slger, atvi hat allerntcst Gliede
nf det, sont Vorherre sprst ladet oxt døje
Ell Del Ondt for, inden hatt givcr os
et.
Det begyndte nu at blivc ntorkt, og
vi toge derfor Assled. Manden og Ko
ncn og lille Bodil snlgte os helts nd til
Poeten: den store Bnlbider kont sarcnde
mod os ntcd sin tidligcre Etttbedsivet«,
tnen fik et Pat« Rap nf Anders Spren
fell, sordi dett ikke kunde kjende Folk
Oppe sm Prcestegaarden. Saa sagde vi
Fall-et og sit endnu et Erligt Haandtryk
ttl Afskcd.
»Du var en preegtlgMand, hant kun
de jeg godt lidc,« sagde jeg til Enttny.
»Um-De nn ogsaa, De kan husle,
hvnd han hcdder?«
»Ja det ttor jeg nok.«
»Der kan De se, naar ntan sørst lcei
l: II
rir dem at tjende, sea huslscr man ozsaii
nol Nara-me paa dem. Iåa n· T: on
Sommer her-nd i Evas-mer txt :i"-’.»xä:-Y«.-:
Sommer-sean does e« saa stat Te : ;.».r:
tsende alte dem- zkcaene liest-saa HJTI s: n
jeg seco.
» Tet rar ;1.11 Tidc at ans-i dient, nun
;C"snmh vildc svrst gjrrne OF paa den title
JHHL der ligger bagved Ovid-Ihnen, og
lhvorsra man tan enerse helse Bonn Lan
gik vi da derhcn; der taa Vet et t.si.m:c.
ligt tykt Ein-lag vscd Faden as Hosen,
mendet locke-des oz doJ at komme tells
lig du«-ein Netop sei-n oi kam op paa
Hosen, begyndte det at singe til Lohnd:
gang. Ssolen var iizstiznot gaaet k.cd
sor en halv Time fide-n, men dennegmrg
»haode Klotteren sorniodentlig vcrret sha
sselsat med sin Vesperkost og derfor ment,
at Sotcn nok tunde vente lidt endnu
med at gaa nett-. Vi Tre siode nu oppe
paa Hosen og saa nedover Landgbyen.
De enkelte Hase og Gaardc knnde man
vel ttke se, dertil var Maanelysct sor
svagt, esersothimlen var skndiekketz
men som en samtet Masse knnde man se
Landsbyeik Den laa stille og rolig,
Klokketonerne lade saa mildt og oenlth
henooer den, de lyste Gndet Fred og Vel
signelse. Jngen as os talte et Ord; i
den stille Vinterastcn tode vi tanse oppe
paa Højen og harte paa ttlotfctouerms.
Nu kom de tre sidstc Slag sor Gnd za
der, Sau og Helligaand —- stcerkt og
og krastigt lade de, det sidste vedhlev end
nu i lang Tid at bceve gsennem Lasten,
og saa blev alt ganske stille.
»Du var sor stdste Gang i det gamle
Aar,« sagde Emmy, idet hnn soldcde
sine Hander, »Gud viere lovet og tattet
sor alt Godt, som han har gioet oI.«
En lille Stund taug vi ganske stille,
derpaa hegyndte Emmy paany: »Naar
jeg staar oppe paa denne Haj, svler jeg
mig tilntode, som de gamle Kotiger maa
have solt sig tilmode, naar de sad oppe
paa deres Slot og saa ud over Land og
Rige. Der ligger ogsaa mit Rige nede,
og Alt, hvad jeg elsker og har tjcekt, sin
der jeg dernede.«
,,Og Mere begsrerer De ists-« spat-g
te jeg.
-ch««
,,De har virkelig ikke Mere at ønske2«
»Nu, det sorstaar sig,« svarede Em
my, og trods det deemrende Morke saa
ieg en flhgtig Radme hedcekte hendes
Kinder, »Hast-er og Begieringer have vi
Menneskcr altid. Mcn De ved vel vg
saanok, hvad en gammel Vismand har
sagt, at vi kunde itke hindre, at Ingle
ne slyve over vort Hoved, nien vi knnne
vel hindre, at de kommer at bygge Rede
iHaaret paa os. Saaledes ogsaa med
vore Ønsker og Begier-jagen vi kunne
ikte hindre, at de flyve gjcnnem Sjaklen,
men vi kunne vel hindre, at de sceste bli
vende Be detinde.«
Vi gik ned ad Hosen og vendte tilbage
ad den Sti, som satte langs Fiorden.
Ogsaa her var Alt tyst og stille, det
hvide Stielagen var bredt over Alt og
ligesom lyste os i Matten
»Na er her jo ikke Meget at se,« sag
de Emmy, ,,men om Sommeren, naar
Bogetrceerne hvcelve deres trette Løvtag
over vore Hvoeder, niedens man til den
anden Side ser ned i Fjordens sriske
blaaligklare Band, saa er her velsignet.«
»Men det er da i Grunden ogsaa den
eneste Spadserctnr, som De har her teet
ved Preestegaarden,« indvendte jeg.
,,Mennetop dersor er den mig desto
kjcerere. Som det gis med Folkene oppe
i Landsbyen, saaledes her med Traeerne;
der er ikte er Trie, ja knap en Gern her,
uden at jeg ksender den, og naar ieg en
varm Sommerdag siddcr her nde paa de
grcesklcedte Brinker med mit Haandar
beide, da er det mig, sont om jeg midt i
den stille Skovensomhed dog var omrin
get as lutter gamle Venner, der Alle
hviske saa sortroligt til mig og have tu
sinde Ting at sortcelle. Tro mig, Nico
lai, jo Mindre vi have, des starre Pris
satte oi ogsaa derpaa.«
,,Det er et sandt Ord,« bemarkede
Gamle, ,,dersor siger ogsaa Apostelen
Paulus, »at det er gvdt at nøjes med
det man haver,« vg: »Tragter ikke ester
detHøje, men holder Eder til det La
ve.« Det er to gode Leveregler, som det
var godt, om Alle vilde leegge sig paa
Hierte.«
»Ja men det er jo grcesseligt ksedelige
Leveregler,« indvendte jeg, ,,og hvio
Alle vtldeleve derester, saa vilde Ver
den tilsidst gaa istaa, ja salde reut i
Søvn as bare Kjedsomhed. Nes, Livet
erikke No vg Hoile, men dct er Beute-s
gelse vg Fremadstrceben, Kamp og An
strengelse—»huk til Maalet man naaet,
satter man strats et nyt« —- se det er at
leve paa den rette Maade,«
»Ja det mene so de Fleste,« svarede
Gamle, »og dersvr klage de ogsaa overE
den daarlige Verden, som vi leve i; iste-·l
oetsor at klage over deren Umættelighedi
og Begjerlighed. Sau sker der dem hel-;
let ingen Uret, naar det gaar dem ester;
oengamle Vtset ,,?)«organgen Nat Bart
s
s
l
s
i , ;
ixiainle Kat En nng vg taki-er Mus- sit
Eise-- »in-·
.,’Iikj-:, Leg trvr nieste-n« nt Manne
Ifisikde Dis-cis » —-- Anders Sense-nickt Inz
xde ist« at haitizauds grinst inezet Hien
neng for såxi Kam-ei Ettle, nien han one
e
Tag en lnilelig ’.!.’tn;i«d, tisi inixt tskeu tnn
for-eisk« en Gaum men san til-en hnn det
ocxsna tilgavn«5, niedensks ieg deinan —
nt ja! heem der eai san lnkiclij sont
Anders Sen-enan
Da vi koin tithage en vilde gaa ind i
Tagligstnen, fnndt ei Tat-on liiassi nE.
»He knn ikte thinine ind,·« nat-te Ilsis
dren Piargrethe indenfoe. ,, Te nma gaa
over til Hader og vente der til ieg lal
der-«
,,.Ivad stal der gaa for sig,-« spnegte
ieg Einnn).
,,Andrea Margrethe hat« reistJuletrass
et iajcn; thi da De iktc var hvs ais Jn
ieasten, stnl De dog i det Mindste holde
Nhtaarciasten ined vS.«
Ooer has Preesten sandt vi Priestekm
nen og Corpno Juris.
»Du var gvdt, at De koni, Vlievlni,"
raabte Prassten inigi Mode-, ,,jeg har
siddet her og ventet pna Dein; jeg hnr
Noget til Denk«
»He-ad er det?« spnrgte jeg semin
drei.
»Jeg har fundet en ni) stjeeeeste til
Den-, siden det ikkc vil gaa need den
ganile, nien hnn koster thve Dnlet.«
,,.Hvad skal det sige't«
»Dct skal sige, at Christen Madsen
hats varet her sor at saslge sin Kjæreste,
nien hnn koste-r sont sagtJyue Daler.«
Endnuvar jeg ligc flog, jeg sorstod
itkc et Ord af, hvad Priesten sagst
Tenno seid i sin stote Leenestol nied den
inest alvorlige Minc og blæste den ene
tykke Regsty as sin Merstunispibe efter
den andeu. Prcrstckvnen paatvg sig at
for-klare Meningen af Preeftcnv gaade
fulde Tale. »De ved not, Nieolai,«
beghndte hnn, ,,at det gaar ikke altid til
blandt Bonderne, sont det stnlde vg bin
de, vg at de navnlig ved deres Forlvvelc
see og Bryllnpee se nieget mere paa Pen
gene end paa .L)jcrtelagct, saa at det
mangen Gang tun er en ten Handels
sag nielleindein. Nu er der en gannnel
Avlsjikarl herinde hos Nabvcn ved Nain
Christen Mndsen, han har i ti eller tolv
Aar verret fvrlvvet ined en Pige, sont og
saa tjener inde hos Nabven, vg svin al
inindelig kaldes ganile Anc. Ganile
Ane har spnret nogle Stllinger samtnen,
og det var egenttig niest derfor, at Chri
sten Madsen vilde have hende. Vryllu
pet er imidlertid bleven ops«it fra det ene
Aar til det andet. Men nu har Chri
sten Madsen pludseligt faaet et godt
Tilbud fra en anden Side og vil der-for
have Forlovelsen need gamle Ane. Men
det vil gainle Ane itte give sit Sanitykte
til og fvrst efter flere Underhandlinger
har hun forsaavidt givct efter, soin hnn
vil give Christen Madsen hans Oid til
bage, naar han vil betale hende tyve
Daler.«
»anu1nener jeg,« sortsatte Prie
sten, ,,at De, Nieolai, skulde betale de
tyve Daler, for at Christen Madsen tun
de blive fri, vg saa stulde De selv tage
gainle Ane — hun er ikte fyrretyve Aar
endnu.«
»Vil Christen Madsen nn ikke betale
hende de thve Daler?« spurgte Corpns
Juris.
»Nej,« svarede Priestern ,,han synes,
at det er for Meget; han niener, at han»
er ikte tyve Daler med, og det hat« han;
vgsaa ganste Ret i, men at ti Daler og-i
san tunde gjare det.«
»Du er altsaa gyld i gt Ægtestabs-.
laste?-« spurgte Cvrpus Jnrig atter niedi
regte jnridisk Betvnitig.
»Ja vist er det gyldigt,« soarede Præ
sten, ,,Ægteskabsløftet er syv Aar gam
melt, og oin Sei-unteren gaar det og
vvgter jSes, saa Christen Madsen kan
paa ingen Maade benegte det.«
Nu kotn Andrea Margrethe vg bad os
komme over. Præsten vilde tage sin
Lampe nied, nien det vilde Andrea Mar
grethi ittc tillade; vi stulde gaa dervver
iMarte, thi saa vilde Lysene paa Inte
trceet gjare des starre Vircning. Saa
maatte vi fole vs for gjenneni de lange
Gange for at sinde Vejen og stsdte idelig
invd hverandre, indtil vi endelig kom v
ver til Dagligstnen. Her maatte vi at
tee staa stille et Par Lljeblikke soran Do
ren, og derpaa sagde Andrea Margre
the: En To Tre! rev hurtigt Deren op,
og —- Alt var ganste merkt derinde, tun
et Par vsende Lyiz laa nede paa Gnlvet
og udbredte et svagt Lys need deres red
lige Tander.
»Hu ha,« raabte Priestern ,,hvvr de
th skjasre i Øjnene, jeg er allerede ble
ven ganste blind deraf i-— jeg tan slet
ingen Ting se.«
Men Andrea Margrethe klagede og
janirede sig, hcle hendev skjønne Arbejde
var spitdt. varledes knnde det heenge
sannnen? —- Omsidcr sit vi ct Lys terndt
og saa da, at Juletraet rar neeltet om
spaa cssnlaet og laa niidi i .. .« a I
sasn en seiden .8i«o:sge. Og hi-".. ..n" n
Ekeld d:ii«.-’
..Ttn«k"ninden tnn kunntigt have ,;«--«:
de:,·' inente Andre-I Mai-gi·ethe. «t
alle Bindner og Eine cee lnkkcoe.« B.
underfagte neje Tinetz det var njensnn
Eint, at Der var anvcnot Vold, thi sit-re
Nin-ne vnre l«ni--.-lt·cde, fern am man nnsd
«-Tisc-!dsoinin«d havde stvdt til det·. Men
hvmc lnnde have meet san andstakefnld
at ajoiis dein-? Llndiea Margrethe hande
over-et Fauste nlene, det inanlte da viere
stets i sum-Jn- Oirdlih sont hnn hnude
soilndt Sind-L
»Hier liegt der-Hund begraben!« isaad
te endelig Pnknen, »du stnlde have hu
sket del ganle Ord: »ewi- enneint« fna
havde dn ikle havt den Soi"g.«
JaTrofast Inaatte viere Linn-Hinga
inanden, del-ein knnde der ingen Toin
Unsre-: en stoe Honningtagc, der hat-de
vieret anhragt i Toppen, var reven af,
saa knn et lille Stocke cndnn var tilde
ge. Denne Honningkage inaatte have
fristet stachle Teafast altfor stni«kt, san
Raunen var gaaet over Optngtelsen, og
den liaade gjort dette voldelige Anfald
paa stumm-et og deispaa lisstet slg nd, da
Don-n blev and-iet
»Menden hat· besinnt knn glatt det
for at jage et Pai· Retter bott, sont den
nma have feet derappe,« fagde Pia-sten.
Men Andern Margrethe nicnte, at
san nlorskannnet knnde Trofast aldrig
have vier-et.
»Ja hat« Tit-fast itte gjort det, san
maa Niedlai have gjort det,« sagde
Bett-sten, »incn Nieolai tun bevife sin
,,Alihi«, for han hat været over has
mig, men deisitnod tvivler jeg ineget paa,
at Trofast tan bevise.sit ,,Alibi«.«
Nej det knnde Trofaft it«te, thi i sank
nie Øjedtit kam Niels ind slcrbcnde Tro
faft eftee sig i den enc Haand og holden
de en halvfpist Honningkage i den an
den. Han havde seet Trofast lnsle af
sted ined Noget i Munden, var sat estcr
den og faaledes gisebetden paa feist Gier
ning.
,,Se der kan Prasten se, det var ikke
for Jngenting, jeg gav hain Prygl for
leoen Aften,« sagde Niels triinnferende.
»Ja jeg ved det not, Niels, du er en
brav Karl, sont altid gjar din Skyldig
hed,« sagde Priestem
»Men nn stal jeg give hani not en
Leelion, der skal leere hani, hvordan
man har at skikle fig, naar inan lever
-tnelleni dannede Menneiker,« sagde
»Nieles, og beredte sig til at slabe Shnde
seen nssted, inen denne hylcde saa anke
iligt, at fclo Andrea Margrethe gik i
Farben for den.
- »Ja lad nu Trofast slippe for denne
Gang,« sagde Pi«cesten, »siden det er
Nytaarsaften. Tilined har den jo alt
taget sin Lanning op fornd forleden Af
ten.« Saa slap Trofast da for denne
Gang og spadserede nd samtnen Ined
Viele-.
Lii henvendte nu vor Opnnrrkfoinhed
paa Juletraset, der laa i en sorgelig For
nedrelsestilstand paa Gulvet. Vi reiste
det atter op, Lyfene bleoe takndte pas-try,
og det steaalede fnarti den gamle Glans.
Der var opheengt ftere Smaating til
Gainle og Cokpns Juris, som de egent
lig ftulde have hathuleaften, nien den
Gang vare de jo itke konnte. Ogsaa
paa niig var der tasntt, saaledes kin An
drea Margrethe og overrakte niig en stor
Bog. Da jeg aabnede den, stod der
strevet paa Titelbladet: »Lyi·iske Digte
af Nicolai,« forovrigt var den fnld af
lntter tonunehvide Blute
,,Hvad skal jeg nted den«-M spnegte
jeg.
,,De stalnatnrligris skrioe den fuld
af Dei-es Digte, sont der staat paa Ti
telbladet, og saa lade den trykte, saa
bliver De en beraint Mand. «
»Ja De kan da aldrig mangle Stof,«
sagde Prassten, «alene den Rostildetur
maa knnne fylde den for-sie Halt-del af
Bogen need ulyktelige Kjærlighedsdigte,
den anden kan De fylde ined lyktelige
Kjaerlighedgdigte. Sag tonnner Bogen
til at bestaa af to Parter, hvoraf den
forfte skal hedde: »Ulc)kkelig Kjerrlighed
i Roskilde« og den anden ,,Lykkelig Kinn
lighcd i Noddebo« —- faa faar Publikum
noget afbegge Tandei«, og det vil det
helft have, og Bogen koninter til at gie
re storinende Lykke, iscer hois De lader
gamle Anes Portmt aftrhkke for-an.«
,,Nej vist ilke nej,« fagde Dienstes«
nen, ,,Nieolai stal hverken synge om lyk
kelig eller ulyttelig anrlighed. Vil De
være Digter, saa stal De lære af ham
her,« og hnn tog et sinntt lille Homer
hooed ned og gav mig, ,,det er min Ga
ve til Dein. Lær at synge sotn han,
siinpelt og enfoldigt, nien sandt og na
turligt, oin hvad der raret sig i Folkene
og i det enkelte Menneskehjerte, og da
skal De ogsaa altid finde dein, der gjetne
vil lytte til Dereo Sang.«
«Vil Nieolai være Digter?« spurgte
Gamle foi·uiidret.
(Fortfcettes.)
i; HE« ji«-« -«f"«·«?-t«k-:x IVT «--"
Xa U. Es-;»s»-MFMJUI,
Den lcdcndc Klædcksazandlcnde
lmr km del giorflc all äsrdslc Lage-as Villers-lot der sitidcsiByen T
HWJ»HUAWAMM
hu Txt ljllc cn JnJrallc sich u JM LH links l:.n:t l«’s a W PCL
billig-w NO Paa niwi anml Ler i Wurm
A F D H N G R U N I)
a nin Onsaslning af ilskslkrdnlslgsz-«L!ar-cr er saa fiel-, gjør jeg«
minr ..-.:!":-l,;o!1 m ;-«(:. lsxsj izzckc lud de flcsle andre.
Acon ixkd ag lc o««., aaal In san-am lil -.Et. «l«-aul, og del Ilal vasrc oö en Fern-Is
clxc at lau-Mr er malte llaualq at Wams
YCH Vol-ZU fl,
P. u. sHANsTRoM.
Da ask Sälgsmanb :
J. P. Kroasp
--«---.»...-—--.. » .- . A -- .-.-.—. , -----.-— - WJ
B y c n E l b a s
starslc ag suldslasndiaslc Jst-Jllum-Farrrlning cjesj og drittes af
D’l)1«1«. Brod rcu c Millnx J dcnne storartcde Udstilliug af
Jerximarcr finde-I cnhvcr lkljcnsland hknhorcndc ander dcune Branche.
der Tc1nskrrcsz- Inanng anstrei.
Mincr Bros. ;
vasovssss ist-Asca- sts-I.Rssvsz - Ins-Hosiannas
TIL J. Paul, A. N. .lll’tldall, A. U. Dann,
Brit-fidan llaojcmx LIMle Kessel-en
Saint Paul Natioual Bank
l5·«lcrfola,c-1« il
Howaräd County t Bann.
St.Paul, Nebraska.
j «.)lntorisc1·ct Kapital .................. 8200,006.0·0
l lldbctall lKapital ..................... 850,000.00
lldførcr alminbclig Illanslorrcminw Vllssslcr ndslrch Paa alle lsuropas lebende Byer,
Tantpflibs Villetlcr tilsalac;, til og fm allkslstn«opa«1llc Punkten Penge Itblaanes pau guts
sligc Billamx Vt gjme lldlaaninger i gadk Zaum- cn cxsrcialjch
r , . , -
Mærk! McrrkU MærUU
—0PAUI« ANDER80N,0—
—Sagförer,
praktifcrcr i Frcdsdommcrs, Countys og Distrikts :
rcttcu iHoward og omliggcndc 6onutier, be
sprgcndc alt ProkuratorsForrctnin
gen hcnljokcndr.
««NOTARYPU13LIO,-. -
Las-Us- Asfnrance- samt
IndkasferingssAgcnt
Talcrdesknnditmäoifkc, tydskeog engelske Sprog . Stelger
BZZZEZZMJ NOT-FAU- og Pay-«- Ojjzkc chiyw
til alle Pludscr i Europa.
MS- Villcttcr fælgch med: TM
Thingvilla-,
Oamborg-,
Nordtyfkc Lloyd
samt AmericawLinien
—- til Tageer lavcstc Priser. ——-—
L aan paa Landcjcndom me, paa lang Tit
og til lavestc Rente, besorgcs.
J nd k a s f c r i n g beim-ges prompt og bestemt.
Asfurercr F a r m s og B y ej en d o m imod
Brand, Lyuild, Sturm og Cyeloner,
altid til lavefte Prifcri det velbckjcndte
Ccysz oj EIN-Jij
og flerc andre solide Cotnpagnier. Kontor iFkonten af chn Etage iM. Andersons
nye Bygning, von Sydsiden af Howard Avenue.
