—IÆW
» -—--·..-...«A..«- --»
Vcd Nyta atstid
-.—· I -. — .
NoddelsoPr:c«-.«såcx;aard. I
ÅOUUTZH g»
N § c o 1 a i, l
W Ihn- nmnnnL ]
(·Koxtsat.) l
den Smnillid, lntmnwd dct nnge Dan
nnnk cchss nicht« m Iman sian nnd-e
Meninneisp L et es jurimnsendc nt sc,
Icicoinh hmnhdch Te Inn-r Tag Mich
fmn i Tyd H Findkonnncnlch hunde,
men jcg sngdc der jo sienkci ved Tercci
Linko1ns2, at vi nok sknldc korrigcre nur
Tunscjlene i Tenn«
ch sparde Inm, Inen sad og fpistc
tnin Such i Lan-Inso.
»Er der goact Tun sing-It itnnd"-"
fpntgte Prassten atm, »jcg jyneszi Te er
san tang.«
»Nei,« somechcg kon·
»Der cr ikkc rigtigt snt ntcd TcIn,«
vedlsleu Pnestcn, »Te- hnr brstcint l)not
en cllcr anden Forlmdelighcd i Rost-il
de. Sig niig engnng i nl Mrnoiighcd,«
og Præstcn bojcdc sig over Uordct og sag
de ganske sagte til mig: »der hnr da net
ikkc vkerct Nogct i Bejen nnd Maske
stets-«
»Na Fn’cr,« ndbwd Andren Mor
grcthc i en onisindtligTonc, »in-g vilde
muste, dn vildc lade den Sppg farc.«
»Ja ttenkte jcg det ikke,« raubte Pur
sten, ,,jeg syntess not-, Nicolai sna sca
tnelankolsk nd.«
»An vist ikte ncj,« vedbleo Andre-a
Margrethe, ,,nIen dct er virkclig wohn-»
geligt for os begge To, sont nu f. Ists-J
igaar da Kjeldborgs vakc her -—— hnadI
nma de ikkc twnke Inn vgl-« «
»Ja Mrningen heraf er vel, at du
ønskek Forbindelscn httvetZ Staffel-J
Nicolai, det gjor mig ondt for Den-,
Inen naar Andrea Margrethe ikkc længer
vil, saa er der jo ikkc tut-re at gjore vcd
denne Sag.«
Jeg tang, thi jeg vidjte ikkc ret, huad
jeg skulde sige.
,,Stakkels Nicolai!« bcgyndte Pras
sten attek, — ,,nn for-stunk jeg, hvorfor
De owkkede Slæden — det var i enSlagg
Desperation; De vilde absolut kncekke
Halsen, da det ikke lykkedcs, kastcdc De
Dem med cnageløs Jvcr over Studier
ne, saa De glemte Middagsmaden, hvad
De ellers ikke plejer at gjore, men De
ved nok: ,,pl)ilosopl)ia est consolatio uni
nig doloris.« Ja Nicolai, nu kan De
sige, at De hat« veeret i Roskilde, og nu
kan De rigtignok synge:
,,Ak Roskilde, ak Roskilde, du godc
gamlc Stad,
Du grusomt har bedraget meingen
brav Soldat-dat—dat!«
Jeg trestede mig ved, at icnorgen var
der atter en Dag, vg da skulde Viscn
faa en anden Lyd.
Ont Efterntiddagen maatte Corpuss
Juris da over til Fattigt«egnskabet, hvor
Gamle allerede var anbragt, san At leg
var Eneherre over Valpladsen. Men
Andkea Margrcthe var ivrig syssclsut
ude i Kjølkenet nted Tilberedelser til nee
steDag, og uagtet jeg nn havde Tid og
Lejlighedtil at yde hende .L)j(rlp, sont
var befunden nnodvendig otn Morgeuen,
havde jeg dog ikke rct Lyst del-til. Det
var ligesotn osn den Roslildetnr haode
kjolnet tnig naget. Jeg besluttede der
for intet Mere at gjore denne Tag, men
heller vente tilnasste Tag og da paa en
Gang uden videre Forberedelser flaa det
store Hooedflag. Jeg vilde da itle Inere
Plage Inig selo nced Tuinl og Gemme
ligheder af nogenfomhelst Art, 1nen ven
te og da paa en Gang gjore Ende paa
det Hele.
Entnty og Prerstelonen var alene i
agligstnen. Ennny sad paa sin sied
anlige Pladss i Vindnecifot«dt)l1nin
en foran sit Sybord. Jeg tog en Bag
g satte mig ligeoverfor l)ende: det var
en Plads, sont ellers Gamle stadigt
avde abonneret, naar hatt befandt sig i
-agligstnen. Nu stod Pladsen tout, og
eg satte tnig derhen og begyndte at liefe.
a lasse gjorde jeg da egentlig im, thHl
g fad og tænltc paa, hoorledes jng
edst sknlde begynde en Samtale nted
nnny. Ta der itnidlertid ille vilde«
lde Inig noget scrrdeleg Aandrigt ind, I
aatte jeg tage min Tilflngl til det gainF
Etnne: VejteL
»Det er et kjedeligt Vljl idag,« sag
jegde1·fol,idet1eg lagde Bogen fm
lg og faa nd paa-. den graa Vintetlpitn
el
»Det passer godt til Tagen, « some
Ennny, » S·ylvestetdag nma ligefom —
jwrtoksdag helft the lidt grau of
get « »
»Ja De hat Net, «ej1«et paster godt
Dagen, thi det (I«ne er ligefaa liede
som det Ander. «
KHlder te Suloestetdag for liede
spumte (8 Inmy fornndret
Ja tnorsom lalder jeg den i al Fall-.
, men det forftaar fig, den har fo«
E
ttgtignok dci blos-c ved itz, at tat-. san-.
vi Linde oaa det gamle Liszt-M l
»Okt« D-: da jin zs,..·.?) tun-, et de: gaki
te Blat· ismitthu . -
»Ja dct ei di the .;::«e:.z,t-., sei
tiaai ittattet ittttxit H-«».;ne... nat itzaaz
tet liceliexi niea lsxt zaxztk .ia-, Ha »in
man isel not ist«-.- :'O-:- a; laut-gis est-st·
noget Ny:.«
»Im lan sea tiaztanai ille tsaic enszi
med Tem,« sit-we Unanta, tIet l)it:i lag
de sit Hattndaildcsds :.l ; ide, itsi itzxe
sont at sanile alte sinc Ktasfter til al astxt
itnod mig. » Dei zxamls Tini- satt-lam
mer ntia altid sont en ztanxinel Liset, du«
hou- Taxt hat« lstsagt migz Wide T t« rot
.et" jeg nassten altiI sorgtaisdiz Ha Col-«
oestetdag, tl)i de. es. hakt list-sont om jeg
ntaatte stilleei sta en aamntel ttasastVen,
sont sog nn ilte met-e skitl se. Hat Te
aldtig solt noget Sitadattt?«
»Nej,« sottt«ede jeg, »stnlde ieg sam
menligne del gamle Aar med Regt-t, vit
de jeg sammenliane det med et stott Pa
not-anta, det- et« trttktet sorlii no, og estee
haanden sont det rntler langer stem, en
iskcr matt at saa ttel Uns-e dettiaa, for at
Tse hoad det- skal komme est»et«.«
i Emmy sastede sine stott- llate Ljne
paa mig, og sagdc det«pta, idet lnnt ty
siede paa Horn-den »Du mener De vist
itl"e, Niedlai.« Et Lieblif tang hnn
stille, sont ont hun tasnttc estet·, hoad
hnn vilde sige, og begnttdte detpaa«attet«:
»St)lvesterdag et- sot mig en tmderlig
Blanding as Gliede og Sorg. lei naar
jeg paa den ene Side betanker alt dct
Gode sont jeg hat« ntodtaget i det found
ne Ast-, og al den Fred og Velsignelse,
sont hat« hvilet over mig, og nn samler
Alt dette ien Sinn og set« det forstjom
net oed Erindringen, da solee jeg ett
dyb og indcrlig Gliede og Tatncntlighed
tnod henn, sont hat« givet det Alt — men
naarjcg saa attei« tænter, at Alt dette
nn hører til det Svundne, til det, sont
ligger bagocd mig, da kan seg itte inha
getrcenge en via Smerte det«ooer. Ter
sor hat Sylnestetstag altid noget oisl
Vemodigt vcd fig, og jeg kttn godt lide
dctte stille Graaoejt·, tyi det syncs mig
at passe til den Stentning, sont Dagen
sører nted sig.«
Uagtet jeg ganste maatte give Emmy
Reti, hvad hmt sagde, og ttagtet jeg
med en vis Beskjcenmtclse maattc sige til
mig selv, at hcndes Tanker paa Solve
stcrdag oare bedre end mitte, tnnde jeg
dog itstc lade vcere at sige hende intod.
»ch hat« slet itke tantt paa det gamlc
Aar idag,« sagdejeg, »nten kttttpaa dct
nye, og hvad jeg har isi nde at udt«ette og
foretage i det.«
Alter fæstcdc Einin sit klare, rolige
Vlik paa mig, sont om hun oilde se ntia
lige ind i .L)jet«tet, og sagde derpaa paa
sin stedvanlige blide Mande:
,,Saa sletnt trot· jeg itke om Dem,
Nieolai — De gjer Dein selo verric, end
De er. De kan mnuligt lade den sidste
Dag i Aaret gaa bort nden at bringe en
eneste Taknemlighedstanke til hant, som
i saa tigt Maul hat ovetsoasldet Dem med
sine gochaver.«
Jeg solte mig beskjcennnet ved Entmys
Tale, thijeg havde oirkclig hele Dagen
veerct faa sysselsat nted mine Feemtids
planer, at jeg slet ikke hat-de haot Tid
til at tænke paa dct Svundne, sont Em
my saa bestemt sorudsatte ont mig, thi,
hint, sont selv var saa god, tasnkte ogsaa
godt ont alle Andre.
Jeg havde saaet fat paa et Stykke Pa
pir og sad halot i Tanker og skeeo derpaa
den cne Gang estee den anden: Entmn
— Andtca Matgeethe — thidrea Mar
grethe — Emmy. Der var saa stille i
Stuenz man hatte knn Jlden tttitte i
Kakkeloonen og det store boritholmskc
Stnenhr gjentage sit enssormige tik —
tak, tik — tat. Semiramis, den hoide
Kat, var kommen ind og laa ganste stil
le vcd Ennnyz deder, som om den hat«
te noje eftei·, hvad hnn fagde. Dom-int
herne iBindnet dustede saa stat«kt, sont
ont de t·rt vilde give deres Bifald tiltjen
de med Ennnyg Tale.
Nu traadte Gamle ind. Da han saa,
at hans sadoanlige Pladsz var optagen,
tog hatt en anden Stol og satte sig mel
lent ntig og Ennny. Hatt saa saa opti
vet nd i det L«jeblik, sont jeg kun sjel
dent plejede at se hanc.
»Bringer du godt Bndskab, Christo
pher?« spttrgtc jeg, »du see saa glad
nd.«
»Godt Vudskab knnde jeg vcl snat·et·e
oentc as dig,« svarcde Gamle, »du sont
hae værct her, hoor det- altid er godt
at met·e.«. i
»Blco Te sardig med zsttttigtegnstxp
bett« spnrglc tin-any.
»Jkle ganstcz Reslen faar at vente til
siden.«
,,Jdag hat« De ogsaa oterct flittig,«
sagde Emmy, ,,·«De hat« jo nassten unf
brudt varet sysselsat dctmcd.«
,,Dersot« mener jcg ogsaa, at jeg nu
hat« Lov til at hoile. — Og sont Beleu
ning for tnit Arbejde ndbeder jeg mig,
at jeg ntaa spadsere en Tut nted Dem
km , L
lang-- «Ks.iichi: L est-et ei san tnildt ogE
seine-«- s
»Ja del du jcg gier:1e," soarede Hin-s
aus« zdct txsiin leiste sigz »He innen-cl«
;.ted, .«-Llc:1t.1i." ;
sspz «id ling Eli-« del-: la Dienng Les-i
den« Wnnus glk no sot nl tage Hat ogj
tmabc Na, ulev tsianile ng seg siddende
diene i litt-»se.
»Ein-ad ei del Ton hat« del .«' spnrgte
’Nn::il.", idet lsnn lag det eEttsite Papie,
"ts.sc.it.-..i sog nat-Oe siddu ng sitt-net
»Viel del tr« Ase-geh seg stld ltz scle i
Taillle«.«
I »Ja s-;.1,· og Nainle tog Papier-h
Hub itzt-anlegt og Heilsam mit Basel,
iset tx-.tn seiten sen uns Hang esler den
.:.:«.«·.·;:: «s«·-«.u:is: tinunn ---t-L«tnmt, me
den- z .;3 »O ins, satpi1.:ts.nn. Var del
t J.ngei,eg, zetix spnntlenden selu at
dir-e des gao mig, idet lsan niste mine
Tuns-ei til-n i en unten Tlietning end den,
de Weh-e snlgtk
Ein-ans Lileu meint soisnndrlh im lsnn
ved sin «Til·s:gctt: nst sandt des siddende
cndnn gun ste ioli st, og vi hast« de degge
nd sar at tun-T uertoj paa.
skll·.«stetonen vier ille gnn nnd, nlen
lud oc: lslot oin nt tnrte sorsigtige og like
gaa panseih huiltet oi ogsaa alle Tri
lovede.
Alt for et Par Time-e siden hin-de del
sinnt op at sne, Lasten var mild og frisc
iBi git sorst op gjenneni Landsbyem
Gmnle hnode taget liman under «s.)lr1nen,
og jeg gil« ued lsspnnnysz anden Gide: i
uilkaarligt tnaatte jeg gjore enSatnnicn
ligning niellein dcnne Esterniiddngijtnr i
Noddebo og Formiddngotnren i Rosm
de. O saa der havde vi jo gaael Tre
samnien, lncn tause, soilegne, soistein
te. Her gitk vi nn atte1·Tre sannnen,
men huor nbnndet og hierteligl slnj iklc
Ordenemclleln os. Ogsom jeg hist i
Roskilde ittc lnnde nndladc at kastc
Skylden paa Andrea Margrethe, for
at vi lsavdc solt ocl saa toldc og sie-inne
de oversor hinanden, snaledes inantle jeg
lserneermest lilskriue Erinny, at vi saa
fortroligt gik Side oin Side need hinan
den· Thi fra Eintny udgik stedsc en
zrcdens og cherlighedcnci Aand, der li
gesocn gjennenitrængte Alt, hvad der
kom i hendees Nærlsed Ja, selv oin vi
enditke taltesannncn, om vi i nogle
Qjeblikke gik tause ved hinandeng Side,
saa var det niig dog, som onc vore Tan
ker uden Ordetg Hjcelp sandt og sorstode
hinanden, saa at vi stedse felte os iSaln
tlang need hinanden. Attcr sornanc jeg
Jst-ed og Noi Sindet, jeg splre mig gjen
nemtrakngt as en stille inderlig Livsglee
de, og naar jeg saa hen over de snedæk
te Hase og de snedeekte Bakker bagvcd
Diesem-, over huilke den graalige Him
inelhuaslvcde sig, da sornain jeg cn sau
dan Harnioni og Fred saavel udcnoin
mig sont indeni mig, at mit Hierte bese
de sig og taktedc Gud for alt det Golde-,
som jeg havde tnodtaget i det svundne
Aar, men mest fordi jeg havde laert Ein
niy at kjende.
Hvert et Menneske, soin vi nmdte paa
vor Vandring gjeunem Landsbyen, det
viere sig Karle eller Piger, Gamle eller
Bern, skulde hilse paa Odean og til
Hver Hilsen især hat-de Ennny et Par
Ord at sige. Men hvad der endnu lnere
andrede mig, det var, at Gamle syntes
at nyde en ligncnde Popnlatitet sont
Etnncyz ogsaa paa ham blev der hilft,
og ogsaa til hani bleo der talt; Flere
spurgte hain, one han ikfe snart koln nd «
at pradite for dem, sont han havde lo
vet. ch maattc da give Ennny Ret i,
hvad lsnn sorledcn Dag haode sagt til
mig, at Gamlc ingenlnnde levede blot i
sin cgcn T-i·ostitilevei«de11, inen kjendte
mere til den vix-kelige Ver-dein end ieg
havdc trock. Navnlig knnde jeg itte be
gribe, hoorlcdeå Gamle kunde hlcske
Navnene paa alle de site- eller semaares
Parte, hvoras der vriinlede i ntrolig
Mængdc foran alle Huscne, og soni
snart kom springende rast imod osJ for at
give oH Haanden, snart bleo staaendei
tre Alenez Afstand og stireede paa os og
trat« sig selo i Haaret for at hltse, naar (
de ingen Kaskjet havde paa Hovedet til .
at hilse nied.
,,Mcn hvor i al Verden kjcnder du alle
de Born fra, Chris"topher?« spnrgte jeg
tilsidst·
»Ennny hat lært niig Navncne paa
dem i Sommer, da jeg var hernde.«
»Og hvor kan De huske Navnenc dein
og kjende den ene fra den anden?« spnrg
te jeg E«nmy. »Jeg seine-L at de see til-E
lesannnen eng nd, gnlt Haar og blale
Lilie, og den eneste Forskjel, jeg kan se,
det er, at den ene er lidt Inere smndsig
end den andcn .«
Hoad man holder as og har Kjerrlig- «
hed til, kan man altid kjende, « svarcde l
C«mlny.
,,Men saadan en Miengde, « sagde
jeg, »og det er jo itke alenc Bornetie,!
nten ogsaa de Voksnr. Og saa er New-s
nene ovenikjpbet eng paa dem Alle! det ".
er lutter Jeppc Persen og Per Jepseii,s1
Mads Eriksen og Erik Madsen —- det E·
er jo nninligt at finde Rede i.«
» 1
»Im see Je,« sagde Sinnen, »ieg er
ookoci on lrlnnot dein on dar tilde-Irrt
alle mine Ernennr her. Te Yisldsle nf
de« nn- iskmrex n.i«1 nnn«.’h·1ne«, nis, sn
nur leg einer denn-et de Banne pu. «
men. Her De denn der'« --- ng ;.. .
pegcoe pna en We nenner Nut, d.
kenn neniniod des on »am- Ennnn den ver
skre Verand, werdens nnn i den hnjre
holde et start Einlke Einer-kehren nf
lnnIs eine Vetnzknelje Inn nilde hanc nied
dell Roger til intt Perseus-suan one jeg
ikke nnrtint um« negen til Hide — « denn
har jen holdt over saubern del er min
Nndfon --- s- ozr tiig nnnse jeg have
ginan og hnn lmjede nzr ned on wesse
dc Bann-( -—- ,,n:en dn nnm give Inig
den Win- Hnnnd eg itke den ernste-e —
snsllcdc-Ls.«
Inn lnilnnnbcn Tor nnd en gnnnnel
Mund need Pilnsn iMnndetn »Erl· De
der,« sngde Hunnen »der snme nn Cn
ns dem, sont han« bannt rnig pim Armen.
—- Jkke sandt, Ver Olsen,« innde hun,
idet hnn krit· hen til hum, »J» hin· jo inm
eet Znig pnn :’lnnen, dir jeg var litle«:'«'
»so set fan, jo riet· san,« sagde den
Manne-, »Inrn den Nuter var jen rasten
end nn.«
,,.!snnn·dnn gnnr del sned Luther-dene«
snnrgte jen« tln jen, Iik ngsnn Lyst lil M
qjore inizz repuiastx
,,Otn- on tmlvjjerdfindotyne Arn-,«
um- Zum-et.
»He tnnn Inh- hoiere til hinn, thi hnn
er norer de:u," fnnde L5«snnn).
,,"TLI2enjr-gtnlcr jo ligesna hnd sont
T-e.·«
»Mig kjender han,« innrede Unter
»dersoe kein hnn onnrent se paa Inin
Mund, hnad jeg siger. Men De er en
Frenixssred, derfor kan han ikkc forstan
Tenn« Terpaa vendte hnn sig atter til
den Manne: »Er det er to unge Herrer
inde frn .n’jobenl)avn, der begge skat viere
Prrester.«
»Ja fan, ja snn — kjon Fyr,« unun
lede Ver Otsen, «snadan en Mund stut
dc Joinfrnen l)noe.« Jeg solte mig
smigret ved dcnne hcrderlige Omtnle,
hvilfen jeg anlog Inantte gjaslde mig,
for Garnle var dct da Synd at befkylde
for at viere en kjøn Fy1".
»Du hafter ikke,« mente Erinny,
,,jeg er ung endnu. —- Se inrorgen fkol
Pee Oler for nioghalvfjersindstyvende
Gang se Solen rinde op, det er mere
end Nagen af og Andre heu- seet.«
,,Akja, okja,« snkkcde Per Olsen,
,,gidVo1-herre snort vilde lose op for
rnig!«
,,Det nma Per leen ikke sige,« iret
tesntte Ennny han«
»Sandnnt et gannnelt Skrnmpelsknd
sont jeg, hvnd Nytte er jeg til?« klage
de den Gnnrle.
»Es-solange Vorher-relader Per Ol
fen leve, saalrenge er Per Olsen altid
Nr)t:c.«
,,Gnd velsigne Jomfrnen for Der-es
Inilde Ord,« sagde Ver Olsen og kysfes
de Ennnyz lille hvide Haand, inden vi
gik bort fra hand.
,,Tror De nu, De kan huske Navnet
paa dank-« spnrgte Cminy ung.
»Pen! Per Olfen? jo det kan jeg vel
nok.«
»Der kan De se; hvad man har Jn
tereose for, det huskcr man ogfaa. Nu
zur De leert en af de Gamle at kjende-—
tu skal De ogsaa leere en af de Unge at
?jende. J den store Ganrd derhenne
ned de to hvide Gen-le bor en nng rast
Lszaordnrand, sont hedder Anders Spreu
en; hnn hiesiger ved Fader og oS Alle
ned Lin og SjreL Men han kan ogfaa
akke Fader for sin Konr.«
»Huorledes det?«
»Jo, for Anders Sonner var knn
Ortennandsson eg tjente hos en rig
Baardnmnd, der havde en eneste Dat
.cr, og need hende blev han chereste.
den Forældrene vilde ikke tillade en san
Jan Misalliance, Datteren skulde na
nrligvis gjore et ondcrledes glimrende
Parti end nrcd en fattig Hugmandssøm
Inder-, der kjendte hmn sont en flink,
Jafk Karl, tut-de dog itke ret tage hang
Botti, thi han var ikke sikker paa, om
zan dog ikke hovde forclsket sig mer-e i
Haar-den end i Dotter-en. Dengang var
Ietop neigen ndbrndt over i Slesvig,
zg Fader over-tunc nu Anders Sprensen
il, at han sknldc gna med som Frivillig,
-l)i Fadee oilde nenrlig prøoe hom, om
)an oilde blive trofast saalrenge. Dat
eren sik itnidlertid det ene gode Tilbud
sfter dct andet, men hun sagde Nej til
mn alle, fkjondt Forældrene vare haar
)e inrod hende, og hnn havde Inange bi
re Inner. Pan fannne Tid sit Fader
"tadig Breoe fra Anders Sorensen, hoor
If han knnde se, at dennec Tunker vare
tfsrandrede. Satt besluttede Feder da
TorAlvor at Lage sig of Sagen, naar
Inder forst beilntter Roger for Alver,
’aa plejer dct ogsoa at gcia igennem.
Don talte Fomldrcne haardt til og fort
)oldt dem, at de havde ikke Net til at
«aade over deres Born efter eget Tykke,
GortsættesJ
I- f Ist - sonst-ins
- K . « ,
WITH s««"Z’-««« IX Fij « c: «"H«-"«; 70 « » .
k O J- 0 wes-OF M · ILJ M LUS- ,
f ( O- k
:-«)cu lcchidc KAa-ihrs-Ostkitsiäimdi
im un del imrsie sag s:ct.is1« Bank is Vi« . Dri- sikxdsch iBch
’X
JJI Hrs
; O
L«.11
«- J sY L« « F «« .X’1i’·
»Es- k(,«) .»;-,«·««I III X LEJ IN
kni F:Itu·-"scms1su ..1«E Uliss il Ort E.·i;1s. !.-..«. i - « «.«’« HFL
lstiJvarrnan(1.sz1-t«1;1.-.: s skc i Is« n.
A l-(’ E) Ic N U R UND
in mitt ! m wmi M uf Wklcrdni:ik1-;s-V-n·r:s cr san jun-, gis-r im
Will-: Jst-Juw) W Uhu ;Iikkt·»1«i’l«."t:«s —’—.’ scch" stude
Rom tnd og h- o-:-, nukn Tit han«-I til LI. «1«(ntl, og del Hut owns osz m sman
clje at tot-wisc- von intnkft Uhvolg » Vater
:1t5«t"lmdigsk,
P. G. SIIANSTROLLf
Dausk Seilgsmantn
J. P. insofle
-. .k---.-.-. » M Æ
Byen Clbas
storste og fulbstirnbigste Iscnkrankzorrctning cjcg og drioes as
D’l)n·. Vrsd ken c Mitleid J bennc flomrtcde Udstilliug of
Januar-er sinch cnhver Wjenstand henhørkndc undct dcnnr Branche
Alhscdr sanften-H Zoguing onskrw
Millcr Bros.
N. J. Paul, A. N. ttcndalh A. U. Tann,
Pisa-fidan Rassen-n Agsjsse Kot-irrer
Saint Paul National Bank
Eftetsplger til
Howard Couuty Bann.
St. Paul, Nehmt-tm
j Autokiscrct Kapital .................. sLtl0,000.00
l Udbetalt Kapital ..................... 850,000.00
Udfører almindclig Vattksotrctning. Vrlslcr ubsth paa alle sinwpas lebende Bym
«T«ampskibs-«L«illistter tilsalgs. til og fra alle earop(1siske«11uattcr. Pcnge udlaanes paa guts
stigc Biwas- Vi gjpre lldlaaninger i godc Fannc en EpccjalitcL
MærU MækkU MtrrklU
—0PAUI« ANDERsoN,0—
Sagförer,
praktifcrcr i Frcdsdommer Countys og D iftrtkts
retten iHowatd og omliggknde Connticn be
forgcnde alt Prokuratorszorrctnin
gen hcnhørcude.
Ä NOTARY PUBLIC, D
Laan-, Asfnranccs famt
Indkasferings-Agcnt.
Talerdefksndinävifke, tydskesg engelske Sprog. Sælger
l?z«!!c-«»-, IXFÆFZFY og PMB-OWN- OyzZyeF ,
tit sue PMssk i Europa
»Is- Billettcr iclges med: »O
Thingvtllss,
" Hamborg-,
Nordtysle Lloyd
samt American-Liniea
—- til Tagens lavefle Priser. —
L aan paa Landejcndom me, paa lang Tid
og til lavcftc Rente, beforges.
J nd ka s f c r i n g besorge-Z prompt og bcftcmt.
Asfurerct F a r m- og V y ej cn do m imod
Brand, Lynild, Sturm og Etsch-net
altid til lavcfte Prifcri dct velbekjendtc
Ceøwmyz oj Fyekysoyf
og flere andre solide Compagnicr. Kontor iFronten af Eben Etage iM. Anders-pas
nye Bygning, paa Sydsidrn af Honmtb Avenur.