, —
ved Rytaaeittd
—I
Noddebo Præstegaard.
Forteklling
—- qf —
Aleph-h
is Aar gantmel.
(Fottsat.)
»Ja visi: morgen, morgen, nnr nicht
heute est-. -- kjendetTe den Visc z« -- «
Skal Te viere chudskW
»Ja,« sparede Corvns Juris, idet
han flog et mægtigt Knald med Pidslen
,,Blev saa bare liggende ganske toligt
dernde, am en halv Tinte skal Nielt
kotnmc nd for at satnle Dein op igjen.«
»ch slal nok bringe baade Heste ox
Slæde hsetn igjen,« sagde Corpns Juric
med Selotillid, idet han slog nok et
.tt-tald, saa Heftene sprang srem, og ot
sore nd as Gaarden. Dei-ved kam vt
saa havedknlds assted, at pi nar strakd
havde opsyldt Prastens Spaadont, idet
netnlig Slasden tjrnede starkt med en
stor Sten, der laa ved Jndijrslen. Jeg
gred nted Begiærlighed denne Lejlighek
sor at soreslaa en Farandring.
»Lad heller mig kjtre, erdekik,« sag
de jeg »jeg sen-staat det dedre.«
«Nej visi ikke nei,« sparede han, »de!
var knn en BegyndeiseH nn gaar det des
dre.«
Og i starkt Trav sore Hestene hen ad
Landevejen. Godt var det, at de ksends
te Vejen saa sel, thi Carpns Jueis par
digede dem ikke synderlig Opmarksomi
hed, dertil var han i altsor iokig Sam
- tale med Andrea Margrethe. Ogsaa jeg
sjgte et Par Gange at komme til at kom
me til at deltage i Samtalen ved at spsr
ge om dette ellek hint, som vi kjsrte for
di, tnen Andrea Margrethe fik knap Tid
til at give et ganske kakt Syst-, for Car
pns Jnris optog hendes hele Opnnerb
somhed.
»Ja di du min Bro’et,« lenkte jeg
ved mig selv, »det er sidsle Gang, vi
lege paa denne Maade. Neste Gang si
kipre nd samtnen, saa er det mig, der
« siddcr ved Siden as Andrea Margrethe,
og saa kan dn faa Lov at sidde bag i
Slæden og synge »den arme Peter!«
Vejret var merkt ag trift, en kold O
stenvind sit-g henover Mark og Eng; er
T tan saa first i daarligt Hnntse, er det
. ’kke underligt, öm man fnart begynder
t sryse. — Jeg sad og saa paaHestenu
en ene var »den Rade«, sein Forpagte
I en havde fortalt saa meget am Dagen i
-l orvejen; nn havde jeg Tid nok til at
cenke paa Alt, hvad han havde bereitet
ig ein den. Og alligevel knnde jeg
elo ikke nn finde nogetssmhelsi Interes
ant ved »den Ride«, i ntine Tanker faa
en nd sont enhver anden Heft. Des
ere Opnnerksomhed skjeenkede jeg den
nden Hest, det var »Gamle«, thi den
nntes mig at svake ganske til sit Nat-n
g beere sig ad, som jeg knnde tcnke, at
amle selv, det vil sige Christophm vil
e have gjort. Ftrst spidsede den Øken
g lagde dem tilbage for at dire, hvad
- orpns Jurii hat-de at sige Andrea Mat
rethe. Derneest begyndte den at gaa
ngsommere for at tilkjendegive sit Mis
ag, ja tilsidst begyndte den at prnste,
anske sank Gamle plejee at rsmtne sig,
aar han vil begynde en Tale.
»Ja date Gamle vilde tale,« teenkte
g, «saa stnlde Col-an Jnrig saa en
raediken, sont han lange vilde mindes.
Men Gamle talte ikkez ssrgtnadigt
d den Hovedet hange ned, ligesatn den
ilde sige: «l)an er nn en Gang nssrbes
rlig, saa detkan ikke hjalpe, at jeg
ilder mine Ord paa hant.« Og Gam
gik ganske langsomt med lndende Da
ed fatn En, der tanker ntje ester.
j Kjtr dig lidt til, Fredetik,« raabte
g, thidet syntes mig, som otn den
ladetnr aldtig fik Ende; »vi kjsre ja
a langsomt, sein otn vi snlgte Lig.«
»Vikiire hurtig nok, Hestene tnaa
« ke averatistreenges,« par Sparen
»Overanstmngeg? jeg srygter snares
e, at de falde i Stan. Og se, hvor
.· Irktdet ser nd i Ost, vi saa starkt
nefag inden en Time·«
»Du forstisker,« mente Corpni Jn
«S, dog gav han Gamle et lille Rap af
idsken for at fjje mig, saa at vi atter
»in hurtigere afsted.
, Vi kjtrte forbi den lille Hei, hvvr jeg
- n sit-sie Dag, da vi kisrte sra Rosm
» til Nsddedo, hat-de havt en Slags
« He abenbaring, idet ieg havde seet en nng
- and sidde ved en nng Piges Side og
ikke hendeg Haand vg i den ridmende
plnedgang se nd over Jsesjvrdens gyld
« leger. Col-an Juris led ogsaa til
se Nogetpcka Hsjen, thi han pegede
rap med Pidsken, og Andrea Margre
sas ligeledes derop. Gamle hat-de
« itnod nok en Aasenbaring pas den
den Side af Besen, hvor den forma
«- tligi Aanden har skUet en fradigt
ksende Havremark, thi den travede
impd Griften og havde bessrget o
e derned, otn ilke Andrea Margrethe
g
-
« havde ieet det og hurtigt trukkct Tim
merne til den linden Side.
»Der vari- vi nett vitltede, Fisederik,«
fagde hnn leende. Jeg vilde sige hendi
naget Sinnkt onn, at det var nmuligt at
vielte, naar man havde Andrca Mat
grekhe ved sin Side, men Corpus Jurik
kom mig i Forkjsbet og kev mig Bradel
nd af Munden oed at gjske netop den
lamme Bennkkkniiig.
Omsidek kam vi til Rogkilde; Hesli
og Sciede bleve stillede ind i Ginslgioers
gaai«den, og glad var jeg, thi nn tundi
jeg nhindret gaa ved Andkea Margrethet
Side, stjsndt jeg maatte finde mig i, at
Col-pas Jukis gik ved hindeg anden
Side. Men Samtalen vilde ikke set
komme istand. Cn af oss knnde ocl silli
et Par Ord, men de to Andre finusedc
Jntet, faa jeg erfakede ret oed den Lei
lighed, hvad jeg forsvrigt oftere hat er
faret, at Tre ek et daaisligt Tal til at
spadsei"e.
Vi Tke gik ved Siden af hinanden op
og ned ad Rockilde Gadek og saa paa
Hufene og Butikkerne, ag gjorde En el
ler Anden af os en Beniarkning, sik han
i Regelen knn et ganske kott »Saa« el
lee »Nej oitkelig?« til Spar. Selv In
drea Matgtethe var sanfte mod Seedvas
ne tans og ordknap. Jeg gik i mit stil
le Sind og Instede Eos-us Juris hjem
igjen til Fattigregnlkabet, iaa sknlde jeg
have denhttet Tiden langt bedre end til
at gaa og teelle Broftenene i Rogkilde
Gadek. Selv Domkirken gik vi i Taus
hed fotbi — og der havde Cokpus Juris
dog sidsie Gang hapt faa ineget at for
tælle mig, nu havde hvekken han eller
jeg en eneste Bemækkning at gjake om
den, ja den svntes mig endog at viere
dleven mindre ag unnseeligere, koet sagt,
at se mete hvekdagsagtig nd end for tre
Dage siden, da den ifaa hfl Grad hav
de vakt min Beundking.
Ligesaa ivrigt iom jeg far havde Instet
at komme af Sleeden, ligesaa ivrigt an
siede jeg nn nt komme paa Slieden, og
jeg tror i Grunden, at Cakpug Jurig og
Andrea Margrethe vate ligesaa glade som
jeg, da vi havde besseget oore Jndkjab
og atter kunde berede os til Hjemrejsen.
Jeg forlangte at viere Kudsk paa
Hjemturen for oglaa at prsve den For
najelfe, og Col-pas Jukig gav stkaks ef
ter. Men da jeg fordrede, at Andrea
Margrethe sknlde tage Plads ved min
Side, fom for ved Cotpus Juris’s, spa
rede hun, at det lieh-pedes ikke; Vejen
gik jo lige hjemad, og Hestene kjendte
den godt, og da jeg ytrede, at jeg vilde
gjerne have Hjeelp af hende i paakommen
de Tilfatlde, loarede hun atter, at det
varimadvendigt, thi jeg behavede blot
at htlde Tsmmerne i Haanden og forte
sten lade Hestene libe, som de ielo pil
de, saa kunde der aldrig tilsttde noget
Uheld; os med denne Etklcering satte
hun sig paa det bagetsle Sæde ved Siden
af Cotpug Juris.
Det begyndte at Sne; Binden var
sprungen om til Nordenvind, saa jeg
havde Sneen lige i Anstgtet. »Ja kjats
te oi langfomt ud, iaa ikal vi sandelig
komme hjem i en Fart,« sagde jeg til
mig selv, og jeg svingede Pidsken og flog
las paa den Rade og Gamle, saa de i
stinkt Karriere fore henad Vejen, vg
Sladen ilingrede starkt til begge Sider.
,,Hvordan et det du kjsrek?« raabte
Col-pas Jukis til mig, »bliver du ved
paa den Maade, saa veelte vi.«
»Jeg kjsrek, som jeg stal kjare,« spa
kede jeg, »pag du blot dig felv,« og at
ter drev jeg det ene Slag eiter det andet
mod den ulykkelige Gamlr.
»Ricolai, De er ja ond mod Dykene,«
iagde Andrea Margrethe til mig.
Hendes Otd gjorde mere Jndtkyk paa
mig end Corvus Jovis-? og jeg lad for
Fremtiden Pidlken hoile. Men den Rade
og Gamle var nu engang komme i Far
ten, faa vi foke hurtigt fremad. Sue
faget var imidlektid tiltaget, tykt og tat
faldt Sneflokkene over os og deekkede es
med deres hvide Lagen. Mine Finger
rate ganske stioe af Kulde, og mine de
der vare som to Jstappet, jeg Infkede af
mit ganste Hierte inart at naa til Mid
debo, nien endnu var der intet Spor der
af at se. HverØjeblik ventede jeg at se
Kirketaarnet dnkke op, thi det maatte
kunne seeg ien temmelig betydelig Af
stand, og efter den Furt at dennne, hvori
vi kjjrte, mente jeg, at oi alt for lange
stden havde naaet Prastegaardem Men
forgjeeves spejdede jeg igjennem de teette
Sneflokke efter et eller andet Kjendemær
ke, sont kunde forkynde mig, at vi nar
mede os Maalet, thi intet faaisant var
til at opdage. Jeg faa til Hajre og til
Venstee om det ikke var muligt at se et
Hus eller Tre, som jeg knnde erindre
fra vi kjtrte nd, og fein kunde sige mig,
hvor vi egentlig vate. Men heller ikke
noget saadant kunde jeg se, tvertimod
Alt, hvad jeg saa, fyntes mig at viere
saa fremmed, saa ubekjendt. Der stod
f. Eks. to hsje Bagetmet inde paa Mat
ken,dem kundejeg flet ikke huske at have
seet far· Jeg degyndte nu at frygte for
— Al
lot vnre kjprt sejl, siivndt jeg ikke kund
begride, hvvrledes det one innligt, di
Landeoejen srn Nookilde til Noddebo vn
»snorlige. Jeg var alligevel noget ln
tanketig, jeg holdt dersor Hestene an kn·
oendte mig om til Andrea Margreth
for at hore hench Mening. Denne
som i den sidstc haer Time hande sidde
og talt sagte sammen med Cvtpus Jurist
reiste sig nn op og sna sig omkring.
»Ja hoad er detW ndbrod hun, »v
er so aldeles pna feil Vei; de to vae
triter der kjender ieg ikke. Men ln m
lidt,« nedbleo htm, idet hnn san op mol
Hit:i’.es.!. Jst-Er er Solen nn henne —
den er ntdeles dirkket as Skyer —— jo de«
er der lidt klart, det« man den viere ; met
san kivrc ni jo mod Lit, istedetsor nt o
sknlke kjore mod Not·d.«
»Ja det er Folgen as, nt Te ilke ni
sidde oed min Side, og vise mig Wesens
sagde jeg.
«Vi finde nok Besen yjein igicn, de
har ingen Ntd,« mente Andren Mai
grethe. »Vil De blot give et Oseblil
Tid, sna sknl jeg sige Dem, hoor vi ere
De man onre kjort henoed en hnlo Mi
sorbi didebo, sor san svinger Vejen al
til Hsjre ind niod Sttambygnnrd, hvoi
Kjeldborgs bvr —- De vilde da oel al
drig ind og des-ge dem? —- jn nn kjen:
der jeg ogsaa de to store Bagetrcker: di
stan knn en lille Fjerdingoej fra Strom
bygaard.«
»Ere vi vii«kelig kjvrte en halv Mit
sor langt srem7« spurgte jeg sorbnnset.
»Ja det kommer der nd as at pidski
saaledeg van Hestene, som De gjordt
ser. — Men vil De nn vende Slceden,
set vi man samme Vej tilbnge.«
»Men vil De da ikke komme over til
mig sor at vise mig Besen, at jeg ikke
skal kjare for langt niod Syd, og vi san
ledes blive ved at flakke srem og tilbnge
mellem Strombygnard og Roskilde.«
»Det behøves ikke; jcg knn godt blive
siddende hvor jeg sidder — sorelsbigt har
De knn at vende Slnden og san kjare
lige frem; jeg skal nok sige Dem, naar
vi sial dreje as til Naddebo.«
Sna vendte jeg Slæden og kjorte i
mvdsat Netning, hvorved jeg idet Mind
sle erholdt den Fordel, at jeg sik Vind og
Sne i Ryggen. Es god Stnnd kjørte
vi ganske ligesresn, indtil Andern Mar
grethe bajede sig over mig og sagde:
»Kan De se den stvre Keimpesten derhen
ne — der sidder tre Krager paa den —
ja nn flaj de dort — men der hvor Kam
pestenen er, der sknl De soinge ind mvd
Nsddebo."
Jeg nnaede Kampestencn, og jeg dres
ede Slreden om den; nn knnde jeg se
Kirketaarnet lige for mig.
»Men nn man De kjvre lidt sorsig
tigt!« sagde Andrea Margrethe til mig,
»spi· Besen er njevn og snld as Sten.«
»Vil De da ikke komme over at hjælpe
mig, om det sknlde viere sornvdent,« lmd
jeg ntter.
»De man pænne Dem til at kjore et
Par Hesle alenez naar De blot er lidt
sorsigtig. san er der ingen Fare.«
Men maatte jeg ikke have Andren Mar
grethe ved min Side, san brsd jeg mig
heller ikke om at ocere sorsigtig, og atter
havede jeg Pidsken og lod Slag paaSlag
snlde ned over Hestene, der paa Ny fore
stemi strakt Karriere, san at Sladen
hoppede fra Sten til Sten og hoert Die
blik truedes med at kastes omknld.
»ng Dein i Agt, tag Dem i Agt,«
taabte Andrea Margrethe, idet hun greb
mig i Armen — jeg hvrte ikke, men bleo
ved nt drioe Hestene sremnd. Nn vare
gi lise ved Porten, endnn en Pidskeslag
— og vi laa alle Tre lunt og godt i en
slor Snedrioe, medeng Hestene sore ind
ad Porten med den tomme Slcede ester
stgs
J det Summe kom Prasten nd gjen
nein den lille anelaage: han havde i
Sinde at gan os i Mode, men lunde nu
spare sig den Ulejlighed. »Ja sngde jeg
det ikke nok,« udbrsd han, da han sna
as krybe srem as Snedriven og ryste
Sneen ns os, «men det er Jeres egen
Skyldl hvorsor vilde J itke sslge mit
Rand» sna var Niels straks kommen nd
og havde sainlet Jcr op, istedetfor at J
nn har ligget i tre Tiiner og ventet her,
indtil jeg kunde komme nd at hjcelpe
Jer!"
Nu kom imidlertid ikke alene Niels,
men Hans, Per, og Spren, og Karm,
Maren og Stine, og Præstekonen, Em
my og Gamle: kort hele Vesvlkningen
var kommen paa Benene ved at se den
tomme Sleede og ilede nn og slog Kreds
om os; mit Uheld knnde da ikke langere
blive skjnlt.
»Det kommer nn over Deres Hooed,
Frederik,« sngde Præsten, »De var saa
skor paa det str, da jeg ndvarede Dem,
og mente, det havde ingen Nod. Men
,nu kon De selv se, at Hovmod staar sor
Fald.«
! ,Men det var ikke mig, der kjvrte,«
tog Fredeeik til Gjenmctle, »det var Ni
«eolai.«
»Nicolai!« ndbrpd Priesten, »den
meget opsindsomme Nicolnil var det «
l· —: —
II »An det var den dumme Siebel« sag
isde jeg incd ilde dnlgt Harme.
« »Ja Te hat« Net,« sagde Borsten
«i er nedei«drtegtigt, hvor diase Slas
- . i lnnne viere ondstadtliiilde. Se hven
: i:0·.«clnlcret at vielte sig lige ndensni
,sPoi«ten, netop sont De nor Deini silkci
tJZaviU det ei« sonnelig iassineret Win
, somhed.«
»Im lan ille begribe det,« tog jeg
attei« til Orde; »in hat« ljeist saa udnnrn
let liele Eiden.«
»Ja, da lan jcg godt liegt-ihr det,«
sagde Andrea Margrethe, »sor vil Dr
- blot ir, litt ligner en stor Sten: ooei
.- den er Stadt-n vielm, thi De kan sor
i folge Sporct i den stisle Snc lige til den
. Stein«
»Da di·t er nelop den Sten,« -
. Corpna Jurist, ,,sor hviltrn .in i ..-.t
" geo advatrdc mig, da du fotlangte as
livte Esltrdcn.«
Jeg tang, thi jin selte, at init For
soar gjorde tnn inin Sag vierte. For
aorigt inaa jeg dog sige til Corpno Ju
isig’s Rog, at hatt slet ille onitalte den
- Sag niere, uagtet han her havde er
holdt den sssaiineste Lejlighed til at drille
s mig, saa gjorde han dog ingen Forssg i
den Ilietning. Det syntes virkelig, sotn
oin han niente det alvorligt tned hint
Vcnskab og Vi·odei«stab, sain vi igaae
paa Andrea Margrethes Opsordring
havde tildruttet hinanden, thi ligesaa
srastadende og nbehagelig soin han tidli
get-e havde viel-et niod sig, ligesaa sore:
kommende og venlig var han nn, og u
agtet det var hanc nniuligt ganste at as
holde sig sra at inodsige mig, saa gjorde
han det dog altid paa saa staansoni og
estergivende Maade soni innligt, saa at
i de sidste Dage, oi tilbragte i Naddedo,
vare vi ligesaa hierteligt og droderligt
stemte mod hinanden, soin vi altid vare
det hjcnnne paa Bestergade.
ch sslte niig iniidlertid noget stau,
thi jeg vidste jo godt, at vort sidste U
held var soraarsaget ved inin egen Ube
sindighed. Saasnart jeg dersor havde
sorsilret Prwstekonen oin, at saavel Ho
ved sont Arme og Ben vare i sinds-nn
mcn iiskat Tilstand, og at jeg hverken
tmngte til Hjortetatssalve eller ondels
dol, listcde jeg niig dort sra de Andre og
over i Prasteng Sttidei«evcerelse, hvve
jeg bedst tnnde viere i usorstyrretEiisoni
hed. Jeg tog en Bog net-, inen sonder
ligt nieget kan jeg ikke have liest i den,
for jeg tan slet ikte mindes, hvad det
var sor en Bog. Jeg hat-de jo ogsaa
Sager at overvcje, der lnnde lagge Be
slag paa alle inine Tanler. Thi det
srejdige Mod, hvornied jeg otn Morge
nen havde sagt til mig selo: ,,Jdag stal
dn forlove dig, Nicolai!« var nn dorte.
Ovcrtxoisk er jeg vel itle, inen det Uheld
ined Slæden havde nedslaaet min Selvs
tillid. Ogsaa neerede jeg et vist hemme
ligt Nag niod Andrea Margrethe, sordi
hun saa haardnaktet havde undslaaet sig
sor at sidde ved niin Side. Maasse hav
de ljnn slet itle tanlt herover og vat- al
delea nslyldig, nien jeg var alligevel
vred paa dende, ogi en saadan Stein
ning, saltejeg, kundeieg itle godt as
læggc nogen Erllæring oin evig Mattig
hed. Heller ilte sorekoin det mig ved
nvjere Betragtning, at Sylvesierdag var
saa heldig en Dag til dette Forehavende.
Thi den sidste Dag i Aaret hak dog no
get vist Melantolsk ved fig; den toinnier
indhleet i Taager og Skyer, ligesoin
am den vilde grade over det svundne
Aar, og Alt, hvad man soretager sig
paa den Dag, saar ogsaa et vist sag-no
digt Pia-g. Og endelig var det ja Lar
dag —- Lprdag, den niest prosaiske Dag
i hele Ugen, den Dag, hvorpaa man
vadiler Trapper ög tsrrer Tsj, den Dag,
hvorpaa inan bliver tratteret nied Øllei
brsd og kogte Radspietten nej Lttdag
lan aldrig viere en god Dag til at sorlo
ve fig. Derimod nieste Dag var det jo
Nytaarsdag, da det nye Aar kouiiner i
al sinStraaleglands og herlighed, da
man hat Held til Alt, hvad man fort
tager fig, og det var SIndag, den mest
livsalige Dag i hele Ugen —- jo det var
meget bedre at vente til imorgen. Og
vi skulde tilined have Dandg am Astenen,
Venner og Frander stulde samles i Pras
stegaarden — saa kusde det sirals dlive
declareret sor Alle. Ja hvad vilde det
ilke blive for en Overeaskelse, naar Pece
sien ved Astensbordet vludselig reiste sig
op og udbragte: »De Nysorlovedes
Staal!«
J disse behagelige Tanker dlev jeg as
beudt ved at inan laldte mig over soe at
spise til Middag. De Andre havde alle
rede sat sig tilboedg, da jeg kont.
»Na De opsindsomme Nikolai, hoad
har De nn havt sor?« spurgte Petesten.
Jeg svarede, at seg havde vieeet over i
hans Vierelse for at liese Noget.
»Hoad har De da liest?«
,,Aaieg trot, at det var en as Inge
manns Romaner.«
»De tro r : det er overordentligt de
skedent sagt as Dem i Modseetning til
! MortitettesJ
« P. G. Shansiröm,
lDen lebende Klæderizzandlenda
hat nn det smste og Miste Lager af Nimmt-L der sindesiByen.
Fng Hasses-DIE
kan Dn kjnlus en Hort-senkte csller et Las Ist lioes hain «- a W Mit
lsilligere end paa nagt-l aus« Lied i Bin-n.
AF DBN GRUND
at min Omsatnina at BeklædninassVnkcr er san stor, ajsr leg
mine Jndkjob 10 Wi. billigere end de fleftc andre.
Rom ind og ie os, naak Tsu kommet til St. Paul, og bist ital oasce os en Fern-l
else qt ioteviie vortstsnkke lldvalg CI Vater
WARRng
P. G. SHANSTROM.
Dunst Sälgömsnd:
J. P. Kretas-.
Byen Elban
sisrste og fuldstcendigste JsenkkasnsForretning ejeg og deines as
D’hrr. Best- ken e MilleL J denne storartede Udstilling of
Jeesoaree sindes enhver Gjenstand henhsrende under denne Branche.
Ærebe Dunstkreis Signing Inskecn
Millet Broc
N. J. Paul, Il. N. Kendall, Vl. U. Dann,
Peceiidenr. Rassen-n Avsisse Knien-.
Saint Paul National Bank
Eiter-folget til
Howard Connty Bann.
St. Paul, Rede-asia.
Autoriseret Kapital .................. IM,000.00
Udbetalt Kapital ..................... 850,000.00
Udsptee almindelig Vankfoeeetning. Veksler ndssedes paa alle Unwpas lebende Use-.
DampikibsWilletlek ruhige-« til og im alle europeeiske Punkten Penge ndlaanes pas Inn
stige Bächen-. Vi gisee lldlaaningek i gode Banne en SpecialjkeL
Mærkl Mittkll Mærtlll
—0PAUI« ANDER80N,0—
Sasfökert
praktilerck i Ftedsdommcrs, Countys og Distriktss
retten iHowakd og omliggendc 6ountler, be
forgende alt ProkukatoksFortetnln
gen l)enhorcnde.
-« NOTARY PUBth, «
Laan-, Asfuranccs samt
IndkasferingsiAgent.
Talerdefksndiuaviske, tydskeog engelske Sprog. Sclgek
Billewa Web-Zw- og Poss- Ojjiw Ums-«
til alle lelsets i Europa.
DO- Bllletter lalges mcd: HO
Thingotlls-,
Himborg-,
Nordtyste Lloyd
samt American-Linien
— til Tage-s laveste Priser. —-—
L aan paa Landeieudom me, paa lang Tid
og til lavefte Rente, besorge-L
J n d t a s i e tin g besprges prompt og bestemt.
Asiurcret Farmi og Byejendom lmd
Brand, Lynlld, Sturm oq Cykloner,
alttd til lavefte Prileri det velbekjendte
Ceywcm oj Fyeiijf
og flere andre silldt Compugnier. Kontor iFronten af Lden Etsge iM. Anders-us
’ nye Bngning, pan Sydsiden nf Howard Auen-Ie.