W
c: ————— ""'
Ved Nnta arstid
—- 1 .
Noddcbo Prwstcgaard. !
Fortalling
—- as —
Nimmt
18 Aar gannncL
(Foi·tsat.i
kasiem ,,aien jeg harjo alt en Gang
f sagtTem oniNicolai, at ban kan laee
Dem, hvad De hoerken stal eller bei
gjarr.
Jmidlertid havde Eininy sat stg ben
til Pianofortet; jeg greb hurtigt An
dtea Margretheg Haand og overlod Cor
vus Jurici begge Feste-lerne Kjeldliorg
til behageligt lldvalg. Gamle bar sig
ad som sædvanligt ved slige l«eilighedcr,
han satte stg ned ag dlev raligt stddende,
indtil han fik afgjort ined sig selts, hvetn
af Danterne han vilde viere san naadig
at dandse nied.
Denne Gang varedc det meget leenge,
inden Nagen knnde finde Bifald for hang
Ojne; fsrst da Carpns Jurisz havde af
» last Entmy ved Pianosortet, fsrst da var
Gamle san huldfalig at byde Eminy op
til Dands. Oe. Hang see ille faa km
scn i sit Balg, han dandsede lige godt,
ellek ein man pil, lige slet :ned alle Da
mcrne, idet han sekgelvis anrettede U
lykker nied Havedet pg med Fsddeene.
Mcd de stdste tkaadte han Dameeneg Kio
let itu, med det fsrste dandsede han tre
Gange ntod Lysekronen, der hang tem
nieligt lavt, men fstst fjetde Gang lyb
kedes det ham at slaa den i Gulvet, hope
for Ptasten iad hatn oni endeligt at kam
nie igjen til Fastelasn for at hjcelpe med
til at ilaa Katten as TInden, thi deti
maatte han vist vake en fand Mestee.
Da Kloklen flog Elleve, knllede For
pagterens Vogu for Deren, og nn maat
te vi da hare op. Atter samledes vi Alle
ude i Farstuen for at hjælpe vore Gier
ster Reisetsjet Saa, hvilket var thst for
nadent, da det paa Grund af Ordspwgs
legene, hvar det var blevet anvendt paa
forskjellige Maader, var kastet hnlter til
bulter mellein hinanden, saa det var van
steligt at afgjare, hvad der var vort, og
hvad der var Kjeldborgs.
Endelig havde hver faaet Sit, For
pagteren traadte, taet indhyllet i stn lod
ne Kappe og med stn Pelshue paa Hose
det, nicd kraftige Trin op ad Vogntrinc
ne, tnedeng Bognen knagede under den
spare Veegt, med sitkee Haand tog han
Tamtnerne fra Gaaedgkarlen, der hidtil
hayde havt stn Nød med at holde de val
dige Heste, sont utaalmodigt sparkede
Siteen op under stg. Ogsaa den øvrige
Familie kam nu til Sakde, og som fem
magtige Kalogsee sadde de paa Vognen.
Foepagteren flog et htjt Knald med Pids
sten, ag sont en Stornwind fore Hestene
afsted, medens Vognen hoppede hen over
den ujeevne Stenbw. l
Endnu lunde vi here Ordet »Beste« ,l
hvilket erpagteten tilraabte os, nien de’
Iveige Qtd diene oserdavede af Bagn
tumnielen, saa at dette Ord blev paa en
Maade Fokpagterens Afstedshilsen, og
fiden hae det altid fremstillet sig for min
Erindking sent Kvintesfentsen af hang
Levevigdotn.
Vi Tilbagedlevnc bleve endnu en lille
Stund staaende paa Stenteappen,. indtil
Bognen fvrfvändt under den markePom
hvcelving, og den easlende Lyd af Hinle
ne tadte sig, da de kam ud paa den ble
de Lande-ej. Saa kastede vi enduu et
Afsiedgblik op til Carlsvognen og Nord
stjetnen og den blege Maanez men det
par bidende koldt: den varme Aande
fkss fastivore Anstgter, Fingrene be
gyndte at blive stive —- derfor sagte vi
hurtigt atter tilbage til den lune Kassel
von.
,,Det erlange stden, at jeg hat mo
, ret mig saa gedt,« sagde Prasten, idet
han efter Scdvane lpadserede op og ned
ad Gulden
»Ja, jeg hat virkeligt moret niig pp
perligt,« demmkede Pkastekcnen.
,,Yppeeligtl« gjentoge vi Alle i en
stemmigt Kor.
,,Og hvig er nu Skylden7« spuegte
Pmsten, »hvem san vi takke hekfor7 —
Se her, her staat Wunden, « vedblev
han, idet han lod stn Haand falde ned
paa min Skulder, »Der staat Nidderen
uden Frygt og Daddel. Ja Nicolai. det
« Knnststykke med Kartoflen kan dog kaldes
et fandt Mesterstykle, hvorvedDe bragte
Lin i de DIde, ellees havde vi maaske nu
stddet fetstenede af Kjedsomhed vg Sov
nighed. —- Men hvar er Kartoflen ble
ven af? Den burde indntures her i Da
ten ligervis som de engelske Bomberi
Kjabenhavn, og underneden stulde stri
ves med foegyldte Bogstaver: ·Niealaus
fecit«. Ja Nicolai, De har slaaet min
II erstumspibe itu ag min Hane ihjel:
et tilgiver jeg Dein, thi De har nist,
tDe har Hiertetpaa det rette Stcd
I ed en »cvkona« bnrde De imykkes, og
Deres Vaaben durde staa en halvspist
artoffel: saaledes var det Net at hiedre
r » i
dig, du tneget opsindsoinnie Nicolail -
Godnat!«
Og nden at sige ct Ord merk gis Prit
sten dort, inedcnsz vi Andre bletsc stauen
de stnnnnc og san efter dani. Andrca
Margrethe var den, der sørst bin Tand
heben. »Ja, Nicolai,« ndbwd inni, »i
Asten har De vist os, htsad de danslc
Stndcntcr due til ! «
Jeg blev hel overrasket over al den
Ære og Betmtitiiclse, der saa noentet
strpnnnede ned over mig, nien Einsan
Juris bemerke-de haanligt:
»Det er ogsaa en stor Gierning at for
sluge sig paa en Kartoffel ! «
»Saa sknlde du rigtigt selv have gjort
detl« soirrede jeg iurigt, thi skjondt jeg
oprindclig ikte selv hat-de anscet dct for
nogen synderlig sior Vedrift, begnndte
ieg at dsnnne anderlech, da jeg horte
hvorledes de Andre roste mig.
»Ja, det kan J stjcended oin i Mor
gen,« sagde Gantle, ,,nn vil vi gaa i
Seng, for det er jo snart Midnat.«
Sau sagde vi hverandre Godnat, og
Gamle, Corpug Jnris og jeg sorsøjede
os op til vore Soveoærclset·· Da vi gik
op ad Trappen sammer var Col-pag »Ja
riLW Opfsrsel tnig hel gaadcfnld; han
skiftede paa en Gang Tone-, tog tnig
under Armen, snatkede venligt og for
trolig til tnig og var saa getnytlig, som
jeg ikke i lang Tid havde seet hom. Jeg
gik derirnod og teenkte paa, hvorlcdes jeg
stulde saa hain lotket til at gaa i Seng
uden at marke, hvad jeg havde havt sor.
As denne Forlegenhed hjalp Corpns Jn
ris tnig selo ud.
»Her, Nieolai,« sagde han til mig,
da vi traadte ind ad Deren, »ein Mor
genen have vi begge To meget ondt for
at komme op as Sengenz skal vi da nu
iAften preve, hvcin as os der kan forst
komme i den?«
,,Det kan vi gjemc,« svaredc jeg, n
den ret at kunne sorsiaa, hvad Grund
Corpug Jnrig kunde have til dette For
langende. Jeg gik over Gulvet for at
ncerme mig min Seng, men Cörpus Jn
ris holdt mig tilbage, idet han sagde:
»Nei, lad os stille os pp her i Døren
mellem vore Vertelser3 hoer scetter da en
Stol ved Sidett as sigz saa klæde vi oks
hurtig af, og en, to, tre, springe oi
rast i Seng!«
»Ja det er fortreesseligt!« sagde jeg,
inderlig glad over, at Corpus Juris
selv gik i den Felde, som jeg havde op
stillet för ham.
Saa stilledevi os op, satte hver en
Stol ved Siden as sig og bcgyndte at
klæde og af. Men jeg forhastede tnig
jnst ikke, thi jeg vilde gjerne overvcere
Skuespillet, naar Corpns Juris skulde
gjste sit Saltornortale.
,,.Hvorfortjver du« spurgte denne,
der bemerktede min Langsomhed, »er du
maaske bange for, at jeg hat noget Ondt
l Sinde?«
,,Nej paa ingen Maode,« sporede jeg,
iden jeg hurtigt gjorde mig særdig.
Vi vare afklædte paa samme Tit-, dg
—- en, to —- sore vi over Gulvet vg: tre
— sorsvandt hver iscer i et Hao as Dy
net-.
Corpus Juris haode nemlig haot den
samtne gyldne Jde som jeg og taget alle
Bredderne ud as min Sena, ganske som
jeg havde gjort vcd haus.
»F er to store Born begge To.« sagde
Gamle, der kom ind for at hjcelpe og op
as den Meengde Puder og Lagener, hoori
vilaa ög væltede os. ;
Men dette Dynebad havde den garni-»
ligste Jndflydelse paa os begge To, thi»
nu havde vi skasset vor lange dulgte Har»
me Luft. -
Den Uvejrästh der hidtil havde sure-»
vet mark og truende mellem os, hat-del
nu saaet Udladning, og sra nu as sandt
der ikke flete Samtnenstod Sied.
Da vi atter havde bragt vore Senge i
Orden, rakte vi hinanden Haanden og
lovede sra nu af at veere Venner og Br--J
dre.
Jeg sov udmærkct den Nat og drsmte,
at jeg spiste Corpus Juris, men sit ham
iden gale Hals og bleo kvalt, hvorpaa
Gamle holdt en Ligtale over os, der var
ssa lang og kjedelig, at vi begge To bleve
levende igjen.
Da jeg vaagnede næste Morgen, var
min fsrsteTanke :»idag vil du forlove dig,
Nicolail« Jeg sprang ud af min Seng,
for at fe, hvorledes Vejret var, thi lige
som en dygtig Feltherre fsrst anders-get
Vind og Vejr, inden han begynder Sla
get, fauledes unser jeg det ogscm for nod
vendigt at have godt Weit-, hver Gang
jeg skal udfsre en eller ande stor Ve
dtift. Smukt og klart Vejr inedfsrer
godt og friskt Hain-r, og godt og friskt
Hain-r maa man have, hvad enten man
nu stal pp til Etsamen, eller man vil
forlove sig. Z
Denne Morgen var bet imidlertids
graut og diset, ja der svekvede endog Tan!
get over Mark og Eng, det syntes, fonJ
om Vejret vilde ilaa om til TsvejL Det
var slet ikke, som jeg Instedc det, thi
I- H
sligt taaget Vejt give En garifke mai-l az,
trifti SindeL Men lnmd erdet i Dang
spmgtc ji«-i mig selts, tlii nasaa Pagen
et« dei werd a: iasasge Marki- ttl ist«-.- tljxxe
Lejlighedciz Dei var jo den Ikltc De
cember, Stilisesierdag — ja saa var del
bog aldrlrci nndvendiah at im sorloocde
mig indenAften. Thi med dct gamle
Aar maattc ogsaa alle gamle Tanler
bringes til Ende-, man maa ikte lade no
get gaa nfnldcndt ag usnldfort ind i det
nye Aar. Saa gjorde det heller ilke
Nagen at det var taaget i Weit-et, tht
Sylnestcrdag man altid viere taaget:
den debuder oo jo, at et unt Aar er i
fcerd med at driide frem, tncn hnad det
nye Ae r bi«inger, er dunkelt an ubestemt,
derfor flal der san-ne Taagcr foran dete
Komme-.
Gamle var allerede staaet op, tnen
iCorpuss Jnrio laa cndnu ag son. Jeg
ilod heim imidlertid ligge, thi vi haode ja
ifra i Dag af slnttet Venslub og Bieder
skab. Da jcg kom ned i Stum, var
Pia-steil og hanci Familie nctop ifiktd
med at assynge derer- Morgenpsalme, jeg
sluttedc mig til dem og sang med. Leg
itæiikte ved mig selv, at det var egentlig
lgodt, om man huer Dag stod tidlig op
og saa Solon staa op og sang sin Mer
genpfalme, thidct gjor En saa let og
feist i Sindet. Saaledea biet-c Fuglene
sig ad, men lserfor ere de ogfaa altid i
Humor og fyngc af Viertan Grund un
der Guds klare Himmel fra Morgen til
Aftcn, saa lang fom Dagen cr.
Da vi havde endt Psalmen, fagde Prcr
sien til mig:
,,God Morgen, Nicolail —nicn er
det virkelig Dein selts, ellcr er det ilke
snarere Dercs jSnfard, ag De sclv
ligger end-in oppe i Seligen og sauer-W
»Nej dct er inig sclv,« soarcdc jeg, i
det jeg takte Præstcn inin Haand.
»Kjød og Blod har De idctmindste —
hmen faa er Miraklernes Tid jo liegyndt
igjen, sidcn vi faa Dem at se lysvaagen
lpaa denne Tid af Dagen. —- Har De
maasle ogsaa Lyst til a"t gaa en Morgen
tur?«
»Ja, det har jcg nok.«
»Men De er jo blcven et helt nyt
Menneske, og det ladet til, atDc med
den Kartoffel igaar Aftcs ikkc alcne onl
skabte hcle Selslabet, tnen ogsaa Dem
felv. Sligt maa kongelig belmiiies: sc
her,« og han trak en Cigar op af Lom
men, »den fandt jeg hcendelsesvis igaar
imin Striocrpultz den skal De traktrres
thi slig en Selvovervindelie bør paaskjen
nes. —- Gaar De med, (.5.hristopher?«
»Nej jeg vil heller blive her,« svarcde
demie, idct han saa hen paa Einmi).
»Ja, ja da,« sagde Prassten til Gam
le, ,,nu stal De saa Lov at gjore, hvad
De vil, siden skal De gjore, hvad jcg
vil. Jeg har Noget at glcrdc Dem og
Frederik med: Fattigregnskabet, ja det
hiister De nok fra ifjor af, at De munt
te sidde to hole Dage og regnc cfter. —
Kam nu, Nicolai!«
»Dc skal faa en udmcerketKop The,
Jnaar De komuier hieni,« raabte Andtea
LMargrethe efter mig, idet Præftcn lut
"kede Deren.
»Vivilgaa den fainme Vej, som vi
gis iforgaaes,« sagdc Priester ,,sprst
ned til Fjorden, derncest bag otn Landg
byen og saa hjem. Men i Dag blinken
mit Selstab ikke saa interessant, som;
det var sidste Gang, thiiDag vil jeg!
gaa og tie stille, for jeg vil tænke overi
min Pradiken til i Morgen.«
Saa gik vi da og taug stille begge To,
Præsten tænkte paa sin Prirdiken, og jeg
paa min Forlovelsc. Vi varc beggc saal
fordybede i vore Tanlcr, at vi blcvc me- «
get ovcrraskede ved at se, at vi havde til
endebragt Spadscreturcn og attei- stode
udenfor Præstegaarden. !
»Se hvor Tiden gaar, naar man ta-H
ger sig noget Nyttigt for,« sagde Prac-?
sten, »hvad har De nn gaaet og tænkt
paa?«
»An paa forskjellige Ting!« svarede
e .
l g»Ja det var Ret, Mcnncsket maa ikle
forfalde til Ensidighed. —Gaa De nu
ind og drik Dei-es The; jeg vil over og
passe min Dant. Nu har jeg faaet saa
mange Krcefler, at jeg tacnker, jeg kan
not vedblive at arbejde til Middag. Far
vel, hils Familien ! « og dermed gik han
over til sit Værelfe.
J Dagligftucn fandt jeg kun Cmmy
pg Gamlez Andrea Margrethe havde o
verordentlig travlt, hun skulbe gjore Til
beredelfer til den nceste Dag, da vi skul
de have Dandsebod,« som Præsten kaldte
det.
»Er Frederil ikke kommen op cndnu?"
spat-site jeg.
»Han cr nok ude at hjcrlpe Andrea
Margrethe,« svarede Gamle.
»Saa vil jeg ud at hjælpe med.«
»En kan vist vceie not, « sagde Gamle
tort.
»Ja jeg vil dog demd,« sagde jeg,
men i det Samme traadte Andrea Mar- J
grethe ind, fulgt af Corpus Juris. (
,,Jeg vilde netop ud at hjcrlpe Dem li
gesom Frederil,« sagdc jeg. l
-.=
,,T.«!" san De han« tnen det bes· ed
sikle so« «««« e« seg see dig so« de« r
E sit-«
cat! ais ists hcn otI lttrkcdcx w XI Fl
t«·t op on stog noqle Toner nn.
NOT e Innn ist« spi le « Ing,« sag
de Andnn 9.’«’n«««««eth««.
»Man s«« ist« sp«11«. 9 humser itke·t«
,,»o«di de: «-«« L««1«dn««, on Lntdnq sknl
der nltid vnsre stille i P«nst«gnnrden, tscd
Je nnk «
»M en P nesnn knn nnutligt den-, nt
j«g spill«««; d«« e« jo sius ellu sein luste
sde Passe-Her intellem os:«,«
s »Ja dettnn zsserne unte, mcn det er
-nn en Gang gnnnnel Ldkik on Vrnn hoc;
««s.·;, nt der .t·te nnm spiltm nn« set-das
nu«
»«)Jk««« du e« in «n tnnlselig gnnunel
Skik og Bunt, sont dmde nssknss«-«:Q. —
Og dvordnn sknl seg «««« snn Dngen til nt
gan, nnne sen iktc engnng mnn spille·t«
»Den Venmsrkning et« just ikke meget
smigrende sor os,« sngde Andrea Mar
gretl)e.
»Mei« De hnr snn t««nnlt,« sngde jeg
undstyldende, ,,Dc sknt jo Unsre bete Da
gen i .tc«-n«"tenet.«
»Lnn slemt er det dog heller ikkc —
nn stnl jeg s. MI. kjøre til Rogkilde for
at gjsrc nogle Indksøbz hnr De Lyst til
nt kjørc i Slnede.«
,,Nejvirke1ig? De sknl kjnre til Nos
kilde i Kam-— og jeg mnn kjøre med
Den«?«
»Ja sannnend tnna De san, hvts De
hnr Lys .«
Hvemder var glad, det var mig
det vnr jo den nllerønskeligste Lejlighed
sor mig: ien lethenflyvende Kane, hvar
den vældige Hest snrer srem under Psal
dekneg Spil, medens de rede Topper
knejse og det blnn Treppe balger nd sor
Binden son« et Silkesesl—— nlene sam
tnen med Andren Matgrethc: der Inn
siges mcget pnn en snndnn ant
Jeg snn nd nf Vinduet: »hvad er det
for et gnnnnelt Skenmpelsknd, Niels
der trcekkcr sten«?«
,,Det er jo Slnden eller Knnen, sont
De snn sornemt knldcr den,« sngde An
drea Margrethe lecnde.
»Ja snn,« sngde jeg noget sknsset,
mcn trostcde mig med, nt jeg knnde vel
tnle ligesnn godt i en Slnsde son« i en
Knnez Hovedsngen vn««, at vi vare ale
ne.
»Men De hnr rigtignok Ret,« Misse
dc AItdIen Mathethe med et Snk, ,,det
er græssehgt nt tænte s«g, n« vi san fis
rc ind « Rogkilde « en sandan Dragk«ste: s
alle Folk vil da vende sig om og se esters
os « l
»He-ein tror De vil se pnn SlcedenJ
nnnr De sidder i den ?« spurgte Corpns
»Juris
» »Fy Frcderik1« sngde Andren Mar
gr,ethe idet hnn trnede med Fingeren,
,,begynder De nu at sige Kompli«nenter,
snn snnr De ikke Lov nt kjøre med.«
,,.sss.md soe Nenn's kjsrer dn med,
Frcderitt « spnrgte jeg sorskecekket.
»Ja nnturtigvisz hvorsae skulde jeg
bliue hien««ne?«
»Men Futtigregnsknbet, som Preesten
tnlte on«?«
»An det kan vente, til vi komtner
hjem igje««. Dcsnden vil Christopoer
sørstbegynde derpnn, san sknl jeg stden
komme og hjælpe l)n«n.«
»Jeg san nok passe Fnttig««egnsknbet:
kjor du gnnske roligt,« sngde Gatnle.
Slcrden vnr imidlertid ksørt op sor
Dø««en; ved nt se noserc pnn den blev jeg
mere sorsonct tned den. Let og elegant
vnr den jo lnngtsrn, men den hnvde no
get vist Gemytligt med sig, hvnd der o
oerhovedet var knrakteeistifc soc alt Bo
hnoet i Preesteganrden.
»Der er Niels med Slæden,« sngde
Andren Margrethe, ,,snn man vi skynde
os at blioc sncrdige.« Hnrtigt com hun
igjen, isøtt Knabe og Hat.
»Sta! Niels værc Kudsk?« spurgte
jeg idet jeg steg op i Slæden.
»Nei, Frederik vil selv kjøte,« spare
de Andre-« Margrethe.
,,Snn tager De vel Plndg her ved Si
den as mig pnn Bngsædet?«
,,Nej jeg man sidde pnn Forseedet ved
Siden as Frederik for at vise han« Ves
en.«
»Men vi kjsrerjo lige srem nd den
slagne Lat«devej?«
»Ja, men jeg man verre ved Hannden
sor at hjcelpe, hvis der skulde ske et euer
andet Uheld.« »
Og Andren Margrethe satte sig op«
pnn Forscrdet ved Siden af Cotpus Jn
t-i«"3, medens jeg mnntte sidde alene pnn
det dageste Ende. Det vnr ogsnn en
FornojelscL san knnde jeg ligesna godt
vme bleven hjemtne og vpgjøre Fattig
Iegnskabet med Gn«nle.
Prcesten aabnedc Vinduet og tanbte
nd tilos: »and er det, FrederikP Des
stnlde jo blivc hsennne og hjcelpe mig med!
znttigregnskndet, og nn kjører De bott?«
,,Tct sknl jeg nok besorge, nanr jeg
konnner hien« igjen.«
(Forts«ette·3.)
I
«
s
«
s
s
l
--v" « —
P. G Ssyansiräny
Den lcdcudc Klædcts-Hastdlciidc,
lmr un dct storstc ou bedstc »Wng Binner der sindcsiBycn.
Z
L«·... ,-« Y-» ’«c.. « s «,.i I s« it ( « -..«-.
LDFJ O) III Es LU) TM Mr EL LU« F
hm Tn kjobc en Ourrsmkkc ellek rk Last Toi hoc; ham 15 a 20 pCL
billigt-us end pim nagst anbot dich i Vom.
AF DBN GRUND
at miu Omsæmiua of BeklwduingssVarcr kr san stor, nior jeg
minc Jndkjob 10 put. billigere end dc flcstc andre.
Kinn ind og sc os, unm· Du konnncr til St. Paul, og du ital vmsc oö m Forli-I
Hsc at fo1-coijcor-rt11nttkke Udoalgnf Von-k
kabsdigxy
P. G. sIIANSTRODL
Danfk Scklgsmand:
I. P. Arno-V
w- J VII-: I W
«PlON? ZREN«
J
LU
I
—
Hardwarc Forrctningen,
M. G. Vollingcr, holder cndnu Stillinacn i Bygningm
ostjfor Posthufct, hvor han er suldkonnneu bkfæstct mcd Erlige
Vater og rimclige Prifcr, og hvormed han tappert msder en
ljvcr Konkurrancc.
Rom ind og hils paa den gam
le Veteran - Forretningsmand og
betragt hans Jeru- og Bliktæj,
Reb og FeneetramL
- EI- D
God Læsuiug for en billig Pris!
FJØFÄHZZZDMJMZØMZZM stzæ ,,Fz«JZ7-»c2«« qg
»Es-c- ÅZZZ Last-IRS
»Im Alle Lande« er et ugentligtillusireret Familieblad nicd lærstilt Tillasg tvytt l
Jndbiiidinggtokni. Wlabetg typogmsisle lldfeende ei- nct. Villederne er imukte og klare, og
Tetsteii virlgcg nied stok Omhu. Bleibet indeholber Akdelinger for Familien, Øusmoderen,
Formen og Beterinirrvidenstabm. For interessante Stizzer og Biograstee ee der Met ts
gelig Blut-G
.Stjeruen« et et agentligt politist Ucyhedsblsd, beregnet paa almindelig Cirkulai
tion, nien af færstilt Jnteresle for Stendinaser l Besten. »Stjcrnen« bringet Nyheder
fra fauvel den gamle fom den nse Bube-, og sesiitter sig fertig paa at holde dens Mete
undetrettet okn Begiveuheder ofvirtelig Interesse og at freniftille diöse i den rette Betyds
ning. Vladet lndeholdet lebende Artillek og Redsltionsbemcertninger angaaende loeekoin
meiibe Spptggmaal paa Dqgsorbenen, en Afdeling for Itebrastasdltyhedey samt Nyt sta
ststre danste Koloaiet l Besten.
lldgiverne at be to Blade .Fra Alle Lande« og «Stjerncn« hat atfluttet falleds Kö
tratt hvorved de fer sig isiand til at iende brgge Blade til een Adresse for det ubetydelige
Velsb cii 82.50, one Aaret.
For s2.50
taat man lauledes t rigeltg Msngde et gebt Udpalg ai iotslielligaetet Lafestot
Nye Abonnenter, fein benytter sig af vette Tilbud, tun erholt-e eftetnovnse sssee
som Prasmie ined ,Fra Alle Lande«, Haar 5 lsents etstta niedfolger til Poete:
l. Betraqtuluger at Tot-ins Studdermand pas Pipervilsryggen med s Sienan
fange-.
2. De sidsti bä« solch Forteelling sf Bildelin Vergl-h 44 Slsee l imutt Atlas
8. Its Glieder-jemand- Fortælliiigee ai Beut-it Hausen. Jndhold: En Meter-ei
Fader es Son, En Akten ved Grændlem 51 Sider l linukt cmilåg.
4. Den itzt-e Mai, biftotiit Fortælling tra Ausland og Siderien at Denn-n
leichfeld, 100 Eil-et l kmutt Omslag.
Z. Entom-there i Pakt-, en Historie fra Nutlden afAbolphe Velot, hvoegf der
er udlomtnen 186 Sidee til nu.
Tsv nu lkte fotlcenge. Pengene lau indsended direkte til dette Blavs Kontos-.
Peter Eli-etw- qu. »Klassen«-.