- EI-—
seh Rytsakötsd
.-1.
Noddebo Præstegaard.
Forteelling
—af—
Rteolat,
18Aakgamnie1.
(Fortsat.)
»Ja det er ypperligt,« ndbrpd jeg,
lad mig ogsaa spjælke tnine Ojne.«
Men deaoarre dlev der ilke noget der
as, thi Præstekonen, der havde scet,
hvad vi havde sor, kont og skjasindte paa
os, sor det lignede ikke noget at spjælke
sine Øjne, naar man haode Frenintede.
Saa maatte jeg da holde ud, saa godt
som jeg kundez Sonaten vedblev, den
sorekom mig at være ligesaa lang soin
Kong Xerres Heer, der beugte syv Dage
og syv Ncetter til at gaa over Hellespont.
Alt haode saaet Prceg as Saonighed ög
Kjedsommelighedz jeg saa hen paa Pra
sten, han saa nd, soin ont han havde
vaaget i de tre sidste Retter-; jeg saa hen
paa Corpus Juris, han stod og bed sigi
Underleeben, hoilket sandsynligvig var et
Surrogat sor at spjcelke sine Øjne; jeg
saa hen paa Gamle, han sad og nikkede
med Hovedet, sont om han slog Takt til
Musik-L Ja selv Lampen begyndte at
ose og at true ined at gaa nd.
Mit eneste Haab stod til Astensmm
den, om mnligt den kunde bringe lidt
Liv i Getnytterne. Men ogsaa dette
Haab blev slusfet3 Astensmaden blev an
rettet etg oi begyndte at spise, men uden
at der indtraadte nogensonihelst Forans
dring til det bedre. Thi naar saadan en
Kjedsonimelighedens Aand sarst har gjen
nemtrængt alle, da er det neesten umn
ligt at sordrioe den igjen. Ligesom en
snritsom Syge forplanter den sig sra den
ene til den anden, og der er ingen Liege
dont. Jkke engang Forpagteren eller
Dr. Hans talte mere om dereg Hefte: de
sad ganske tause som alle vi andre og nød
dereg Astenginad.
Det var neesten som om vi fejrede et
Gran-l, og det var ogsaa et Slags
Gravsh tænkte jeg, et Gran-l over det
gode Humor og Lyst og Liv og Fern-je
lighed. «
Og hvem var saa egentlig Skyld heril
Kjeldborgs knnde ilke veere det, i al Falk
ikke Forpagteren og Hr. Hang, de hav
de jo ester bedsie Eone givet deres Skjem
til den almindelige Underholdning og
talt om Hefte og atter Heste i det neube
lige og sorst tiet stille, da der ilke lange
re var nogen, sinn vilde here paa dem.
Mon Priesten og hans Familie da va1
Skyld deri? Men sra dem var jo hidti1
alt Liv og Munterhed ndgaaet, hvor va1
det da muligt, at de paa en Gang kun
de blive Kilden til alinindelig Kjedsom
hed og Ssvnighedk
Eller var jeg maaske selv Skyld deri?
Ganste srikjendetnig for Slyld tnrde jeg
ilke, thi jeg havde ikle engang gjort saa
megetsom Coers Juris, der, om han
end ille selv havde givet noget til bedste,
dog l det mindste med usortrøden Op
mtertsomhed havdehørtpaa Hr. Hans-1
Foredrag over Motten Jensens Fur.
Jeg var derimod gäaet min Vej og hav
de ved mit slette Elsempel sorsørt de an
dre til at gjere ligeoig, og derved var
Forpagteren og He. Hans blevne sor
stemte, da deres Auditoriinn saaledeg
lidtester lidt sorlod dem, og saa taug de
ogsaa stille.
Og nn — nu sad jeg, jeg Reprcesem
tanten for den danske Studenterstand,
jeg, der skulde dringe Liv og Lystighed
og Ungdomgsriskhed med mig, jeg sad
her og tang domstille og spiste Gaasesteg
nied Kartofler til sont en rigtig Philli
ster. Var der da ikke den mindste Gnisi
as Liv tilbage i niig — kundejegitke
finde paa en eneste Vittighed, der knnde
bære Vidnesbyrd onl, at en as de »Her
ter i AandernesRige« var tilstede? Eller
var jeg end selv sor fattig til at finde
paa noget, kunde jeg da i det mindste
ikke laane lidt as den Rigdoin af Luni
og Bid, der som et sprudlende Vaeld oai
strøaimet sra begejstrede Læber, naar vi
en Lsrdagasten sad samlede om den dam
pende Pnnschebolle hist i de tilrogedt
Hallo-, og vor rnngende Latter og vol
jublende Sang bragte Bnd til Rabaei
og Gjeuboer, at det danske Studenten
lune var ikle ded endnu?
Jeg sagte og sagte og trenlte og trenkn
—- men otn det var Tanken, der var soi
stor, ellevdetStykke Kartoffel, som jeg
netop havde i Munden, det ved jeg ikke:
nok er det, jeg sfk Kartoffelen i den galt
Hals. En lille Stnnd sad jeg stille og
ventede, at det vilde gaa over, men del
blev vierte og verre; jeg kunde ikke træl
ke Vejret. Jeg vilde raabe om Hjcelp,
men jeg havde ingen Stemme at raabe
med. J min Angst greb jeg min Naht-,
Dr. Hans iArmen med en saadan Voldi
somhed, at han lod Kniv og Gaffel sal
de og sorseerdet soer op sra sin Stol.
Nu kotn der Livi Selskabet; hvor ssr
herslede Graoens Taushed, blev en Raa
ben, Steigen og Allarm, saa at det var
-utnnligt at here nget. Den ene gav
finc godc Raad faavel fom den andeu,
alle raabte i Munden paa hverandre, vg
Prastekonen lob efterHofmannsdtaaben
Allerede bcgyndte det at fortne for mine
Ojne, og Enden vilde forinodentlig va
rc bleven, at jeg aldrig mer havde fpisi
Kartoftet, om ikke Andtea Margrcthe
niidt under den altnindelige Forvirring
havde havt Aandsncervatelfe not til at
give mig et velanbragt Stab i Ryggen,
der havde til Fslge, at Kartofien ftpj nd
ligevis fom en Sten af en Kasteniafkine
og fatte sig paa Deren ligevverfor.
Jeg aandede dybt og jeg aandede
tungt, fom en, der atter vender tilbage
til Livct. De andre koni ogfaa til No
cfter den siore erfkmkkelfe og toge at
tcr Plads, tnedens erpagteren fortalte
vg, at for tre Uger fiden var ganfke det
famnie fkeet med en af hans Beste, der
sgfaa havde fvrflugt sig paa en Kartoffel,
men faa havde han taget en Tsjrepeel vg
drevet ned i Halfen paa den vg flaekket
Kartoflen og derved frelst Dyret.
,,Det var Stude, at De ikke fagde det
fer,« deinærkede Ptceften, »faa kunde vi
have springt den fasenne Kur paa Nied
lai.«
Og hvad blev nn Felgen af denne Be
givenhed7 den blev, at den ftere nga
ve, paä hvig Lesning jeg forgjceves hav
de akbejdet, nu var laft paa en meget
sitnpel Mande. Jeg havde jo fiddet vg
fpekuleret paa, hvorledes jeg flulde brin
ge Liv i Selfkabet. Thi ikke blot jeg felv
fornam, hvorledes med Lin-straften og
Livsfelelfen mit forrige gvde Hain-r
vendte tilbage, inen det famme var Til
fceldet med alle de andre.
Det er ja bekjendt, at uaar man lyk
kelig og vel har overftaaet en five Fute,
faa fvrvandler den tidligere Skræk fig til
en neefien ovetftadig Lyftighed.
Falk er aldkig faa gemytlige, faa fnak
fomme og faa meddelfomme, fom naar
de hat undgeiaet en Ulysse, der iruede
med alinindelig Fördæevelfr. Enhver
har noget at forteelle, enhver har nvget
at fige, vg det fees ret, hvvtledes Glie
den løsnec Tungetne.
Saaledeg gik det ogfaa nn! Den
Skræk, hvori alle havde vaeret for min
Stall-, havde tilvejebragt den hidtil fav
nede Spænftighed i Gemytterne. Vi
fnakkede vg vi lo, vg om en ög andeu lo,
hvor han ikke stulde le, faa frembragte
det kun end mere Latier.
Forpagteren begyndte atter at fortd
le Historier om fine Hefte, vg Prasten
begyndte at fortcelle Historier fra sine
" Studenterdage; det ene fvm det andet
blev modtaget med lige ftvr Taknemlig
« hed.
Nu var det Tidspunkt kommet, jeg
faa lange havde ventet paa, det Tids
punkt, da jeg fkulde optreede og hcevde
de danfke Studenters Ære, og jeg spre
flog derfvr, at vi fkulde lege Ordfprvgs
lege, hvilket Forflag blev modtaget med
alinindelig Jubel.
Borde og Stole bleve flyttede til Si
de, vg faa begyndte vi. Det vcerfte
vak, at vi vare faa faaz vi knnde jo tun
vate sire paa hvert Parti (thi Prasten
og Prceftelsnen ligefom erpagteren vg
hans Kone vilde kun vaere Tilfkuere),
men vi vare nn kömne i faa godt Hain-r,
at vi mente, vi knnde gjare, hvad det
fkulde vcere. Saa blev det overdraget
til Corpus Juris vg mig at vælge hver
fit Parti, hvvrfvr jeg flyndte mig at val
ge Andrea Margrethe. Men herimvd
protesterede Corpus Jurig, idet han paa
ftod, at han fom den Ældste havde Ret
til at vælge førft, og at han vilde veelge
Andrea Margrethe. Jeg vilde ikke give
efter, thijeg kunde indfe, at uden An
drea Margrethe vilde det vcere mig plat
uinuligt at gjøre nogetfomhelft, vg fas
ledes kuude der gfekne viere opftaaet en
ny trojanfk Krig mellem Corpus Juris
og mig, om ikke Andrea Margrethe felv
havde afgjort Sagen ved at bestemme,
at hun fknlde hat-e til begge Partier, idet
hnn kunde gaa fra den ese til det andct
ftiftevis vg faaledes hjalpe begge. Her
med var vi tilfredfe, og Corpus Jurig
valgte nn for sit Vedkvnnnende Einmy,
Gamlc og den ene Freien Kjeldberg, me
dens jeg sit He. Hang vg den anden Fre
ken Kjeldbvrg.
Det var rigtignvk faclledes kun et me
get lidet Mandtal, jeg havde at raade
over, men jeg vidfte at hjaelpe mig.
sSkulde jeg faaledcs f. Eis. forestille
Gud Thor, der kam agende ind paa sin
Karte, trukten af to Butte, faa maatte
jeg nsjes med een, fvr jeg havde kun een
Gjedebuk, nemlig He.-Ha«ns. Men He.
Hans vidfte at trampei Gulvet for fire
Gjedebukke, faa Virkningen blev den
famme.
Jeg befandt mig overhovedet i famme
Stilling fvm Tordenfkjold, der kun hav
de een Mand, og han grad. Thi Or.
Hans havde den bedfte Vilje af Verden,
men hanc Evner fivd ingenlnnde i For
hold til den godc Villje. Det vil sige,
alle firbenede Roller udfette han paa en
fnldkommen tilfredsstillende Mande, men
de tobenede stilte han sig tun tnandeligt
s«a. Det var en Selosslge, at han ikke
kinde beuge-Z, hvor der sknlde tates, det
reke sig nn Ineget eller lidct; nicn itte
eigang til stumme Rollcr tunde hnn be
nyttes. Sanledes var han engung i cn
Pantomime bleer udnckont til at viere
Troldtnanoen, dcr vcd et Trylleslnn sor
stener alle; men han tom meget for tid
ligt ind, inden vi endnu ret havde lic:
gyndt, san at jeg, der var Harlekim
ntaatte bedc hant gna nd og komme igjcn
om to Minuter sor at sorstene os.
J Begyndelsen var ieg dersor i Forte
genhed med, hoad jeg cgentlig stulde
brnge hatn til, indtil det endetig oed en
ren Heendelse bleo overdraget hain at nas
re Heft. Her var Hans i sit Element;
hnn tunde visinste sont en Heft, og hnn
kunde praste sont en Heft; kokt Alt,hvad
man med Billighed Inn sorlange as en
Heft, det kundc Hin Hans ogsaa gjorr.
Hatt bleo ogsaa belonnet Ined stortnende
Bisald og var saa tilsreds ined sig sclv,
at hin for Fremtiden knn vilde spille lut
ter Hesteroller, saa at jeg mantte stadigt
se at finde paa Noget, yvori vi havde
Brug for en Heit.
Med hans Saster var jeg detitnod end
nu verre faren, for hun kunde jd ikke
engang bruges til at væke Heit. Men
Andrea Margrethe kunde hjælpe mig nd
as min Neb-—hun tunde vcete baade her
og der og allevegne. Slulde der »kom
me Fremmede,« og Festen Kjeldborg
glemte at baute paa Deren og alemte at
komme ind, hvad hun altid glemte, saa
bankede Andrea Margrethe paa Bordet
og raabte »Kon! indi« og lob hcn og
lukkede Deren op, saa var Fee-ten Kjeld
borg nedt til at komme. Og nnar Fra
ken Kjeldborg glemte, hvad hun stnlde
sige, hvad hun ogsaa altid glemte, saa
bar Andrea Margrcthe sig ad som Hol
bergs Henrik, idet hun sørst lob over til
Fristen Kjeldborg og sagde, hvad denne
havde at sige, og derncest løb tilbage til
sln Plads for at sige, hvad hun selv hav
de at sige. Men derfor havde vi ogsaa
den Trinmf, at Modpatten aldrig knnde
gjeette, hvad det skulde betyde, som vi
haode udsørL
Ester Ordsprogslegene begyndte Pan
telegene, for det er dog de egentlige go
de, gamle Julelege. En stor Mængde
Panter sämlede vi ind, især fra Hr.
Hang, der nrsten uasbrudt var paaGul
vet. Thi var han first kommen derud,
saa kom han neesten aldrig ind igjen, for
han oidste ikke, hvad han skulde sige. En
Gang blep han staaende et helt Konrter
og saa paa Andrea Margrethe, indtil
Priesten fortalte hatn, at slig ,,stum Til
bedelse« var ille tilladt. —Da nu Pan
terne skulde indløses og Dommene elfst
geg, fikjeg pludselig en Ide. Esnniy
bar neinlig Panterne om, og jeg var
Dommer; nten da Emnty ikke havde
holdt Pantet skjult med tilstrcekkelig Om
hu, kunde jeg se, at det var et af dem,
sont Andrea Margrethe havde asgivet.
Jdet jeg nn tcenkte efter, hvad Dom der
vel kunde voere mest passende for hende,
saldt det mig paa Sinde, hvad hun Da
gen i Forvejen havde sagt om, at hun
knnde se Spøgelseiz og jeg besluttede nn
selo at agere Spøgelsr. Jeg dømte da,
at Ejeten til det otnhandledc Pant sittl
de gaa nd paa Kirkegaarden og tre Gan
ge raabe sit eget Nava, og da skulde han
eller hnn se sin Tilkonnnende. Da nu
Andrea Margrethe maatte erkjende Pan
tet sor sit, gjorde hun vel nogle Banske
ligheder ved at efterkomme denne Dom,
men da jeg soreholdt hende, at hun jo
selo havde sagt, at hun kunde se Spiegel
ser og nn ogsaa maatte vise, at hnn hav
de Mod dertil, saa gav hun efter. J
medens hun gik nd for at tage Hat og
Knabe paa, listede jeg mig ubemcerket
bort og lob hurtigt gjennem Hauen op
til Kirkegaarden, hvor jeg skjulte mig
bog en stor Dust Mannen var netop
gaaetbag nogle Strick-, saa at der hvii
lede et nsikkert DæmringslyH over Alt
omkring mig. Jeg sad bag min Bust
og ventede og sros dygtigt, thi det var
meget koldt, og jeg havde ikkc givet mig
Tid til at tage Overtøj pau. Ogsaa
solte jeg mig noget uhyggelig tilnrode:
min Fantasi begyndte allerede at sor
gjegle mig alle Stegs Billeder af Dieb
ningeknogler og Venkade, sont beredte
sig til at opsIre deres klaprende Dands
rundt om mig. Hist henne ban en nys
opkastet Grao sorekotn det mig, sont otn
der var Noget, der rørte sig, ja en
Gang synteg det mig cndog, sont om jeg
saa noget Sort bevage sig srem og Uba
ge og derpaa atter sorsvinde. Hvad kun
de det viere?
Nigtignok var Klotken fsrst henocd
ni, og der var altsaa endnn længe til
den srygtelige Minatötime, men hvem
kunde vide, hvad for en uxolig Aand,
der muligvig knnde saa i Sinde at spad
sere sig en ensom Aftentur henover Gra
venei det stille Maaneskin? Jeg geto
njje Agt: i et Par Øjeblikke bemerke
de jeg Jntet, men saa harte jeg et
dythttt, der com netop sra den nye
i Grav. Jeg sornant hoorledeg Vlodet
stivnede i mig; icg strsg Inig tned Hann
den over Pnndcn for ligesoni at sen-jage
alle overtroiske Tankcr, inen niin egen
staand var ligesna kold sont en Dvdning
haand. Atter harte jeg et di)l)tSttk, og
nn haode jeg npaatvivlrlig sknndsoint ta
get Fingten, nnar jeg ikke i det Summe
hade hart Andrea Margretljes lette,
lznrtige Fodtris ncmnc sig. Hvor hun
knnde viere, tnrde ieg vcl ogsaa verre, og
jeg liestnttede dersvr at blive, skjsndt jeg
gnnske havde tobt Lysten til at agereSpI
gelie.
Andre-a Margrethe gik rast frem over
Kerkegaardcn sont 6«tt, der er bestentt
paa ikte at lade stg aiskreekke af Noget,
detspaa standsede lnm netop tret sed den
nye Gran og san sig ont, nten i dette
Ojeblik var Alt gantte stille. Derpaa
begyndte hnn at I«aabe, strste Gang nied
en nogct skjeelvende Stennne, inen de to
sidste Gange tned rolig og sikker Stein
nte: ,,Andt«ea Margrethet Andkea Mar
grethei Andern Margrethe!« Mer mo
pe havde hnn snldsort det sidste Raub,
ssr en dump Stein-ne soarede »herl« og
i det Samnie saa jeg en lang, sort Skik
kelse rejse sig tra den nye Grav. Haa
rene reiste sig paa tnst Hoved, jeg var
lige ved at starte nasseng til Jotden,
da et højt Steig fra Andeea Margrethe
kaldte mig til mig selv.
Jeg sprang frem, beredt til at for-soo
re hende mod ol Verdens Gjengangere
og Spagelser, men snublede over en stot
Sten og faldt i en stor Snedrioe. Hur
tigt var jeg intidlertid oppe igjen, i et
Par Spring havde jeg naaet hen til hea
de, og —- ——saa ikke noget hulojet Spi
gelse, somjeg havde ventet, iscerd med
at bortssre Andrea Margrethe, men der
inwd Corpno Jurig i egen heje Person,
der i de ltdenskabeligste Udtryk skjeendte
sig selv for et taabeligt, ubesindigtMens
neske, som bnrde strafses med Fkngsel
og Tugthus og Galge, medenö Andrea
Margrcthe, der strakg havde gjenvundet
sit gamle Mod, sagte at berolige hant
ved at sigc, at det Hele ikke havde noget
at betyde. Dog var minForbauselse stok
over at se Corpup Juris her, saa var
hans sandelig ikte mindre over at se mig.
»Hm-r kommer du fra, Nikel-if«
spurgte han.
,,Jeg kommer henne fra Vuskeu der;
men hvor kommer du ska?«
»Jeg —- jeg -—« svarede Corpns Ju
ris stammende, ,,jeg kommt-ja det
kan nu vcere detSannne, hvor jeg kont
mer fra, men hvad vilde dn bag Busken
der?«
Jeg tøoede noget med Svaret. ,,,Jeg
vilde,« sagde jeg endelig, ,,jeg vilde se-"
»Du vilde se, hoor forskrwkketAndrea
Margrethe blev, og dersor var det, du
havde udklaekket hele den Plan. Men
det er uforsvakligt,« vedblev Corpus
Juris med stigende Heftighed, tdet han
nu lod dct Udvejr, hvormed han ssr has
de raset tnod sig sclv, bryde los over mit
Hooed, »dct er stammeligt, at du har
kunnet væte saa letsindig ikke at betænke,
hvilken Ulykke du knnde have anrettet
med den dumme Spøg.«
»Men hvorsor komDe da herud, Fre
derik?« afbrsd Andrea Margrethe ham
med et Smil.
Corpus Juris mumlede nogle user
staaelige Otd til Svar.
»Og sa har De ovenikjsbet,« sortsat
te Andrea Margrethe, »glemt, at De
har drukket Forlig og Broderstab med
Nicolai? Jo, De betrer Dem rigtignok
stnnkt ad ! «
,,Nnja,« sagde Corpns Jurist i en
met-e nedslaaet Tone, ,,jeg blev maaske
lidt for hidsig —men det var kun as
Omkorg for Dem, Andrea Margrethe.
— Der er min Haand, I’ieolai, fra i
morgen af ville vi vare Bis-du«
»Ja, sra into r g e n af,« gjentog
jeg med Eftertryt ligesont tidligere.
Da vi atter traadte ind i Dagligstu
en, blev Andrea Margrethe bestormet
med Spørgsmaal, om hnn nu virkelig
havde seet sin Tilkommende, men hun
soarede ganste roligt, at hun kun havde
scet Corpus Juris og mig. Nu oendte
Sporgsmaalet sig til os To, hvad vi
havde at bestilleude paa Kirkegaarden,
hvortil Cdrpns Jnris svatede, at han
havde villet passe paa, at Andrea Mak
grethe ikke kom Noget til, og jeg mente
da, at jeg kunde afgive samme Erkla
ring.
Forpagteren begyndte nn at tale am,
at dct var paa Tide at tanke paa Hieni
farten, nien med ligesaa stor Gliede vi
vilde have ntodtaget dette Tillmd for et
Par Timer siden, ligesaa nkjætt var det
os nu, da Lystigheden var i suld Gang,
og jeg erklarede Forpagteren, at det
hsrte med til god gammel Skik ogBrug,
at Ungdommen ikke skiltes sra hverandre
for efter en Dands.
»Da har det aldrig fIr været Skik og
Brugi Naddebo Præstegaard,« bemer
tede Forpagteten.
»Og jeg haader heller aldrig, at det
ftal blioe Stil og Brng herester,« sagde
(Fortsættes.)
.- -...—. -.- » .. » — , -- ,-..., - , « . , , . , -, « »«...«.—-..·-.---.
; P. G. Shansträm,
chn lcdcudc KlædcrsHaudlcndc,
var nu det største ou bkdftc Lager as Visttcktoi, der siudcs Wurm
szsz MONEY-AK
Pan Du kjsbe m Ovetsmkke eller et Sirt ij hos ham 15 a 20 ka.
I
billigere end paa noget auch Slcd i Bycn.
AF DEN GRUND
at min Omiætning as BeklæduingssVater et san stor, gilt its
mine Jndkjob 10 pCt. billigere end de fleste andre.
Rom lud og se od, naak Da kommst til St. Paul, cg det stal oæke os en Fern-!
elsc at forwiik von winkte lldvalg of Vom-.
Wird-usw
P. G. sHANsTROM.
Dunst Sälgsmantn
J. P. Frech.
L
As I-« «
-« R « N
--J-L. Js
LU
«P10NI
Co
Hardware Forrctningen,
M. G. Vollbrqu holder endnu Stillingen l Bygnlngeu
oftjor Posthufet, hvor han er fuldkommen bkfæstet med ærlige
Vater og rimellge Prism og hvormev hau tappert mødek en
hvet Konkurrancr.
Rom ind og hils paa den gam
le Veteran - Forretningsmand og
betragt hans Jem- og Bliktæj,
Reb og Fencetraad.
God Læsuiug for en billig Pris!
FAZFÆAZZFMPJMØIOZM pat- »Fz«je»zm« qg
»F« Alle chemleN
»Im Alle Liste«ee et ugeatllgtllluflketet Femilleblad need laststilt Alles nka
Judbiudingllom. Bladets typogkaflste Udiembe et net, Villederne et lmukke og klare. pp
Teksten vælges met Not Draht-. Bladet isheholdet Itdelinsee for Familien, passenden-,
Formen og Beterisstvibesstadem For lamelsante Stizzek og Btogeasiee et dee Esset ei
gelig Blatts
.Stjmeeu« et et usnfllgt politift Nyhebsblad, beregset paa almtndettg Metle
tlon, wen as letstilt Interesse fee Staatskasse-i Beste-. »Stjeksen' bringet Nshedec
km sauel den gar-le lese des use Leide-, og Iestlttek sig fertig paa at holde sent Hefe-c
undenettet one Begivesseset afvikkelig Interesse II at fremstille disle l deI rette send
ning. Mal-et ladeheldet lebende III-titles og Redektioncdemckkningee angaaeude set-sto
mende Spekgsmaol Iaa Dagsokdeneih est Ifbellng for NebeaflasNyhedey samt Ryt me
stirte danske Kote-let l Bester-.
Udgivekne et be to Blade »Im UlleLande« og «Stjetnen' hat afstuttet falleds sit
trakt bvoweb de let Ig istand til at iende begge Blabe til een Adresse for det Metbe
Belsb at OUIO oat suec
For 8250
her mit lacledes l tigeltq Maasse et godt moalg al torltjelligattet Leiestob
Nye Momenten-, lett densttek sis of bette Lilbud, tan erholt-e efteknævute Sjses
sum Ptæmie Ined Hm Ise Landes sur s Ceatl ekstm medfelgee til Poete
h Heisastttisset If Tal-las Mut-demand pas Pipealkiqggeu ened I Monds
fang-«
I. De Idse Its sites, satt-sing at html-n set-Ilse, 44 stdek ist-nett collec
Is It « Csuderihsssh Fetttelllnsn of Bendit heulen. anbolln Eit Mess.
Felder di Sta. Un Ist-I Ied Gkckndfem 51 Stdn l smukt OIIWO
c. Soett Uhr Maj, bistorltt Fektalling ftc Rulland og Siderien of den-tun
Hitschfelty 10 Sidet t senkt Omslag.
s- Guyet-Orden i forth en Plstotie fes Nutibm ei Idolphe Belot, hvoeaf der
er Ist-meet 186 Sitte tll nu»
Tep tut ilte spelangr. Pensene last tat-sendet dieeste M dette Blads Kostor.
Peter III-ein« mo. »It1eeeees«.
