seh Rytaarstld
—k.
didebo Prættegaard. T
F o r t æ ll in g i
— as — l
Eies l al
18 Aar gamniei.
(Fortsat.) s
»Saa?« sagde Præsien og gabede, s
san jeg kein ogsaa til at gabe, homan
jeg besluttede at soge lidt Ahn-listing i
Underholdningen. Jeg san, ai Hi-. "
Hans var isærd med at under-holde Cor
pus Juris paa det Jvi«igste, og at dennk
lyttedc til Ined sprendt Optmtrksomhed.
Sau gik jcg da hen til dem i Hand om
her at finde lidt Anndkigheds Fodc, men
blev heilig stufset i min Foi«ventning,
idet HI-. Hans var ivrig iinrd med me: .
get omstiendcligt at beskrive alle de sor- I
træsselige Egenskaber, soin benieldte Fur,
der var bleven solgt til Motten Jenseit,
hat-de besiddet. Este-r nogen Tid at ha
ve hsrt herpaa, paakoni der tnig atter
en heftig Trang til at gabe, og jeg san
mig em, hvor jeg knnde finde en ny Ad
spredelse, medens Corpus Jurig nied en
send Prbkukatorudholdenhed vedblev at
sslge He. Hans-?- Foredrag.
Gamle havde taget det sornustigste
Parti; med sin seedvanligc Ugcnerthed
havde han opspgt sig en lille Krog, hvor
han sad og læste. Men det soreloin inig
at stkide altsor ineget mod de selskabelige
Pligter: saci satte jeg mig hen til Da
mekne, idet jeg haabede der at knnde saa
Lcjlighed til at udsolde mit Kam-ersa
tionstalent.
Andtea Margrethe var her isærd med
at holde Samtaleni Gang, hvilkct in
genlnnde var nagen let Sag. Jdct jcg
satte mig ved Siden as hende, kastede
hnn et skjcelmsk Blik til mig, soin oin
hnn vilde sige: ,,lad os nn se, hvad de
dansle Studenter ere istand til.«
,,Jeg trat op i mine Flipper for lige
som ret at ruste mig og begyndte: »Hät«
De seet den nngc Skuespillcr, der nylig
er opttaadt i Kjøbenhavn og hat« vakt al
mindelig Venndring ?«
Et bredt ,,Næh« var Svaret.
»De har maaske ikke von-et i list-ben
havn i Vinter?«
»Noch-«
,,De kommer maaske overhovedct ikke
oste til Kjøbenhavn?«
»Nah.«
,,Det gaar jo udtnærket,« hviskcdc Ans
drea Margrethe til mig, det er Bande
villen ,,Nej,« De spiller for os —- den
hak jeg san lcenge ønsket at se.«
»Noch ist Polen nicht verloren,« hul
skede jeg til hende, og begyndte derpaa
atter: »He lever altsaa bestandigt paa
Landet ;«
»Im«
,,Og De holder Ineget as Latidliivet?««
»Ja-«
,,Men Bylivet har dog ogsaa sine Be
hageligheder?«
»Ja««
,,Saa det cr i Grundcn vanfkcligc at
sige, hvad der er dct Vcdste.«
««Ja««
Jeg begyndtc at lernch tilbagc cftcr
Hin Haits’«3 Konvcrsation, der hiivdc i
det Mindstc dcn Fordcl, at man hudc
forholde sig passiv.
ch wmmcde mig, taug et Par cic
blikke stille og reiste mig derpaa fm min
Stol.
»Der kom nok »fincs poloniæ«,« hoi
skede Andrea Margrcthc. Icg lang og
trøstede mig med den godc Bcvidfthcd at
jeg havde gjort, hvad jeg kundc.
Satutakm mellem Hin Hans- og Cor
pus Juris var cndnu paa stimme Staud
punkt. ch maattc skicwkc Corpus Ju
ris uiin fulde Bcundringz ved at sc
ham staa uforandret i fammc Stilling
med ngct af den most spcrndte Op
mærksomhed i sit Ansigt, kom jcg til at
tænkc paa hin romerske Skildvagt vcd
Pompeji, der under Besuvs Udbrud, tue
deus Mute vg Taarnc styrtedc ncd ruudt
omkring ham, og Himmel og Jord syn
tes at ville forgaa, bog bleu staacndc
paa sin Post, fordi der var ingcn koni
men til Aflpsning endnu. Saalcdcs
stod Corpus Jnris og harte mcd usw
vendt Opmærkfomhed paa Hr. Hang;
vel kom jeg nu til Aflssning, mcu Cor
pus Juris anfaa det bog for rigtigst at
blive, og godt var det, for jeg havdc ikkc
iti Minutter hart fortælle om Motten
Jenseits Fur, før min sidstc Rest af
Taalmodighed var sluppen op. ch saa
paa mit Uhr: Klotko var sei's —- »Her
kkjkh«- tcknkte jeg, ,,hvordani al Ver
den sttl du bog faa denne Aften lykkelig
sg vel bragt til Ende!« Alleredc tænkte
jkg paa den sidste Udvej, nemlig at folge
Gamles Essempel, der med den roligste
Mine af Verden fad og læfte i sin Krug,
fein om Furer og Skimlsr ig Motten
Jenseit og Forpagter Kjeldborgs aldrig
hat-be været til —- da jeg sit ct let Slag
paa Skucdeten es ved at vende mig om
its Andrea Mai-greife staa bagved mig.
»ch skal nd at besorge Noget i Fade
buret,« sagde hun til mig, ,,har De Lysi
at solge med?««
Jeg fnlgte ojeblitleligt oxx havde end
nn den Trinms at se tsvrpno Jnris kaste.l
lerngselofnlde Blicke efter o«:-, da vi gil,
snen He. Hans holdt ham nn altsor fast
til at han kunde slippe dort.
,,.Jeg maatte sordarme mig over Dem, «
sagde Andrea Margrethe, da vi havde
lnlket Toren i efter o-:s, » De see saa
elendin nd.«
,,Pnh hn,« snnude leg staunende,
»hvordan sknl vi dog saa dennc Aften til
at gaa ? «
»Er det de danste Studenter, der kan
alt, hvad Te vil, sont aller-we tabe Mo
det «-.« sey stumme Destil«
»Ja,« soarede jeg, »men jeg hande
aldria trock, at noget Menneslc knnde«
viere saa ksedsommeligt —- der er jo in
gen Ende derpaa.«
»Der kan De se, hvad jeg sagde. Men
sorresten man De hnske paa, at jo starre
Arbejdet og Anstrengelsen er, des stsrre
er ogsaa Ast-ein naar man naaer Maa
let.«
»Ja, ja,« sagde jeg, ,,Aftenen er jo
ikke gaaet endnn. Hvem ved, maaske
kan jeg saa en eller anden lykkelig Ide,
der plndselig lau satte Liv i hele Selska
bet.«
»Ja gid De kunde saa saadan en lyk
kelig Ide, det vilde verre hvjligt at an
ste,« sagde Andrca Margrethe, idet vi
traadtc ind i Fadebnret. »Na stal jeg
skjænkc Dem et Glas Mind, det kan
maaske inspirere Dem; og der har De
Jodetager, at De kan styrke Dem ester
de havte Anstrengelser.«
Saa trak vi to Trcestole stem og satte
as ned i ol No og Mag og drat Mde ög
spiste Jodeka«ger, idet vi lode de Andre
derovcr skjotte sig selv og slaa Tiden i
hjel, sont de bedst kunde.
,,F·orresten,« sagde Andrea Margre
the, idet hun atter fyldta mit Glas,
som jeg havde tamt, ,,tunde De have
godt as at tage Eksempel as Frederikz se
hvor opmeerksomt han stod og harte paa
He. Hatt-IRS Fortælling, skjandt den har
vist neppe vceret til at le sig ihjel af, one
jcg cllcrH kjender He. Haus ret.«
,,Det kan Frederik have godt af,«
mente jeg, »han hat« gaaet og drillet mig
hele Dagenmed den tossede Hane, nn
er dct en retsccrdig Straf der kommer o«
ver ham.«
»Men De er ogsaa altfor ømsindtlig,
Nieolai, De kan slet ikle taale Sp-g.«.
»Den Slags Spng holder jeg rigtigsl
nok ikkc af; men jeg skal sige Den No-;
get: Frederik er meget drillesyg.« s
,,Nej, der gjar De Frederik Uret, han
er det godmodigste Menneske paa Jor
den«——og nn begyndte Andrea Mar
grethe en Lovtale over Corpus Jurist-,
der var et snldsteendigt Sidestylte tilden,
som jeg igaar havde hart af Emmy over
Gamle.
,,.Hillennend,« ternkte seg ved mig selv,
,,er Gnmle og Corpng Jnris saa godt
anskrevne her, hvad maa de san ikkc sy
nesJ om dig?« Og det faldt mig ind,
om det ikke var bebst nu, da vi sad alene
satnmeni Fadeburet og nndcr fortrolig
Samtale spiste Jodekagcr og drak Mjod,
om det ikke var bedst nn at gribe Qjcblik
ket og betro Andre-a Margrcthe, hvad jeg
havde paa Hier-te. Men jeg vidste ikke
ret, hvorledeo jegskulde begynde — om
jeg plndselig sknlde slaa ind paa en al
vorlia hojtidelig Tone, der knnde passe
til den Sagsz Vigtighed, sont jeg havde
for — eller om jeg sknlde fortscette den
lette spagefnlde Sanrtale og da plndse
lig ved en aandrig Vending udtalc mine
Onsker.
»De ser san eftertcrnksom nd, Nico
lai,« bemerkede Andrca Margrethe, »be
gynder den store Jde maaske at komme,
den, sont skal sastte Liv i hele Selskabet.«
»Jn,« tcrnttc jeg ved mig selv, »det
tnnde rigtignok ocrre en stor Ide, der
tundc satte Livi hele Selskabet, om jeg
nn kam over og fortalte, at jeg haode
forlovet mig med Andrca Margrcthe.«
J det Summe harte jcg Fodtrin nden
for, og tsorpus JnrisJ traadtc ilseerdigt
ind.
»Nej det gaar paa ingen Maade an,«
sagde han, ,,(Fhristophcr siddcr og laser,
og nu er De og Nieolai lebet her nd;
hvad maa Kseldborgs dog tirnte demn?
De maa virkelig strakH komme tilbage
med mig. «
»Vil de itke have et godt Glas Mied,
Frcderik,« spnrgte Andrea Margrethe,
»vi sad just og talte osn Dem, saa der
knnde man rigtignok sige, at naar man
taler otn Solen, saa skinncr den.«
»Tak skal De have, « sagde Corpus
Juris, idethan tog mod Glasset og i
Mangel asen Stol satte sig op paaBor
det, »saa De talte otn mig? Hvad var
det da, om jeg maa være saa sri at syr
ge?«
,,Nieolai klagede over Dem og sagde,
at De var saa drillesyg.«
,,Saa?« sagde Corpuo Juris, idet
han rolig blev siddende paa Bordet og
—
ilke fyntes at ville forhafte sig. »Har«
jeg vaeet saa flein til at dkille dig idag,
:lkieolai?«
,,Det fnnes jeg ikte, dn lieh-ver at
Null-ge om — jeg hat« jo itke knnut gaa
et Ojebliti Fted for dia.«
»Nu, nn, jeg mente det ille saa il
de.«
,,Det kan gjeene viere, du ikte mente
det faa ilde, men for mig hat« det oasret
meget nbehageligt.«
»Ja det ci« ikke vtrtd at tale mete om
den Sag,« sagde Bindi-ca Manne-they
,,skeet ei« steet og ladet sig itle andnx
Men nn bot De sinntt dritte paa zorlig
og Broderslab.«
,,Nn sont De vil,« sagde Gattin-Un
tie« ,,paa Forlig og Visodersknd --— fra
imvtgen af,« sojede han til. idet han
stvtte sit Nin-J imod mit.
«Ft·a im org en af,« gjentog jeg
med stark Vetoning, thi i det Summe
faldt det mig ind, hoad jeg hat-de gjort
oed Col-pas Jneicks Seng, og den Spad
vilde jeg dog nsdigt lade gan· fra mig.
Her blevc vi afbrudte ved Einth der
traadte ind, fnlgt af Gamle.
,,Siddet«De Allesammen heilM spurgi
te Erinny, »men det gaae ikte an faule
des at lade voie Feemmede blive alene. »
Andeea Mai-grethe, dn maa i det Mind
sle gaa ind igjcn —hvad nion dog Meld
borgg ttenke om os?«
»De ere faa greegseligt kjedsonnnelis
ge,« sagde Andrea Margrethe med et
Sul.
»Ja det tun gjekne verre, men nn ere
de engang vore jSester, og saa boe vi
ogfaa udøoe Gjeestfrihcdeng Pligtee mod
dem.«
»Cht«iftophei«, vil De ikte behage at
tage Plads,« sagt-e Andtea Margt«ethe,i
idet hun trak en totn Smorfjerding frem, i
hvorpaa Gamle tog Sade med ligesaai
megen Alvor og Væedighed, fom om det.
havde vceret en Flojels Lænestol med for
gyldte Arme, der var bleven sat frem«
til ham.
Einmyftyndede paa os, at vi stulde
gaa. »Nei, Christopher maa vitkelig
farst have et Glas Mied,« sagde An
deea Margrethcz ög saavel Gamle svm
Corpus Juris og jeg befandt os faa vel,
at vi blev siddende trods alle Ennnys
Paaniindelfer, saa at denne tilsidst vg
saa slog sig til Ro.
»Ja du har det godt, Christopher,«
fagde Corpus Juris, »du sidder nok saa
inageligt og laser og overlader til os
Andre at underholde Kjeldborgs.«
»Nam: en Saintale hverten er til
Nytte eller til Fornøjelfe,« svaredeGaIn
le, ,,saa synes jeg ligesaa gjerne man
kan tie stille og passe sig selv.«
»Ja det hat« De sandclig Ret i,« nd
brod Andrea Mai·grethe, »gid Meld
borgs vilde viere ligesaa fornuftige, saa
vilde de ikke komme og hjemsoge oH og
sdelægge en dejlig Aftcn for oo i Juli
ferien.« !
»Saadant Noget maa du itte sige,«
betncerkede Ennny; »der er meget godt;
ved Kjeldborgs, naar man betragtee
dem paa den rette Maade.«
»Ja saa er det aldrig lytkedeg mig at i
betragte dem paa den rette Mande, for
jeg hat« altid fnndet dem ubestriveligt
kjedfonnnelige og i Asten over al Mande,
iktesandt, Nieolai?«
Jeg istennnede dette Vidnesbyrd af
mit ganste Hinte, men Emmy vedhlev:
»Da vcd du meget godt, at der et
Jngen saa villig til at hjielpe de Faltige,
svtn netop Kjeldbot«go. Naar der ei- en
eller anden Ulykkelig hee i Sognet, fom
Fa’cr ikke ved at hjkelpe paa anden Man
de, saa behover han blvt at sige et Ord
til Kjeldbot·g, og straksJ bliver den Sag
bragt i Orden. Der er aldrig nogen
Fattig, sont gaar tomhtendet dort fra
dem.«
»Ja det kan viere meget snml«t, men.
del-for bliver de ikke morsommeke. Jegi
vilde holde ti Gange saa meget af dem,s
naar de blvt vilde holde del-es egne Berg-l
ge eller i al Fald tun besoge os, naar vi
cre alene.«
»Og saa fluldc du betante den Jun
t«esse, de nære for oH,« indvendtc Ein-«
tny, ,,og den Deltagelse, hvotsmed de
folge os i Sorg og i Glasde. Hat du
glcmt, hvorledes ifjor Vinter, da dn
var fyg, der itke hengik nogen Dag, n
den at de lod spørge efter dit Besuchen
de? Overhovedet trorjeg ncppe, at du
stal finde Mange nied faamegen Hinte
lighed og var-n Medsplelse for Andre
fom Kjeldborgs.«
Jeg tanlte paa Forpagterens Hund
tryt, hvoraf jeg endnu synteH at tunne
fole Svien, og begyndte at give Emmy
Ret, idet jeg fattede den Beslntning at
gjare alt mit for at öpmuntre Selstabet.
Nu lvm Prcestelonea; «nej nn hat
jeg aldrig seet faa galt! sidder J Alle
sammen herude? Og Ennny —- og An
drea Margrethe —- jo det er snmlt: nu
sidder Fa’er ganske alene derinde med
Kjeldbor s.«
»Na ommer m, nu komme vi,« sag
de Andrea Margrethe, og saa tnaatte vil
afsted.
—
Det hetslede Dsdssiilhed inde l Dag
ligsttten. Forpagteren var bleven tttet
of at forttelle ont sitte .Oeste, og Peteslett
lod til at have opgivet ethvekt Fotssog
paa at set-e Santtalett hett paa andre
Gsettstande. Bettge sad de netnsle tttnfe
on skjod de lange Iliogslner sen sitt, tue
dcnsJ Ftolenetne Kjeldbotg sad stta stille
sottt de soeslenede Prindsettsee i Æventys
ret otn det sotstryllede SloL
»Man er J endelig del-l« eaabte Pra
stett th i Mode-: »in-or kontnter J sm?
Ists J tnansle igjen onst-et i Hatt -«
,,Jeg tntts nde at besorge Nagel i ston
lettet,« afbtsod Andern Matgtethe htttn
httt«tigt. Og ttu blev Thetnnskinen bragt
ind, og det- bleu fljasttlet The t«ttndt, og
glad nttr jeg, for sna gik den Tid. Men
alle tttitte gode äntsastter ont at optnnns
tte Selslabet blette ille dingte til lldso
t«else, ng jeg sad og ertarede tnig ooets
tnig selo. Hvorsor kttnde jeg da i det
Mindste ilte tttle ttted Unnnh og Andren
Mat«gt"etl)e, sottt jeg plejede, og lade,
sottt otn Kjeldborgg slet ilke nat-e time
de,, Men det nilde ikke lhlkeg; Meld
both laa sont en stot«, tnttg Stett og
tyttgede paa ntig. For dog at gjttke No
get dt«nk jeg setn Kappe-e The, tnett detas
blev jegikkc lustigen-.
En liden Afveksling stsetnlaldtett der
oed, at Nicls ttaadte ind.
»Hoad vil du's« spttrgte Pt«eesten.
,,Jeg vilde blot sige Postoten, at tttt
harjeg ettdelig sttndet Ttofast dg givet
hatn sine Pt«t)gl.«
»Hvad sor Prygl?« spntgte Pnrslen
sorundreL
,,Jh de Prygl, sont Pasioren sagde
igaatsaste6, hatt skttlde have, sordi hatt
hat-de verret i Hattsehttset.«
Attdrea Margrethe udbrpd i hoje Ve
klagelscr over den ttlhkkelige Trosast, der
tnaattc lide saa uslyldigt, nten Niels tra
stede hende nted, at havde Trosast detttte
Gang saaet Prygl ttdett at have veeret i
Hattsehnset, saa havde han tidligere ttok
veeret i Hansehnset ttdett at san Prhgl
saa lttnde det akkurat gaa lige op.
,,Det kotnnter ttu over dit og Nieolais
Hoved,« sagde Pt«testett.
»Ja, ja,« svaredeAndrea Margrethe,
,,saa skal jeg give Trosasl en dobbelt
Portion Astensntad iAften, saa tnaa det
holde hatn skadeslp«l.«
l Da Niels var gaaet, spurgtc Formg
Iteren hvad det var for en Historie.
s «Det er en gattske tncerlelig Historie,
lder passerede her igaar Aste-s. See De,
INicalai og Andrea Margrethte ——«
»Aa Fa’et, det er aldrig væed at sor
:tcelle,« ndbrpd den Sidste ivtsigt.
I »Nun saa dn vil, at at det skal vtere
.en Hemmelighed? ja saa tier jeg,« sag
de Præstett.
»Hvad sor noset?« ndthd Fot«pag
terett, idet hatt sotsttndtet saa st·a Attdtea
Matgrethe hen paa tnig og fra ntig hctt
paa« Andrea Mat·gtethe, »ja jeg tænkte
da ttok, at de Kjøbetthannere ikke vat«
hernde sot« ingentitth
,,Tt)s3, tt)iz, jeg hat« ingenting sagt,«
sagde Ast-erstem ,,Ti bare stille, ellerg
saat jeg Stjtend hele Dagen itnorgen as
Attdrea Mat«gt·ethe.«
For at asbrydc detttte Satntale kaldte
Andrea Margtsethe paa Pigett sg bad
hende at tage Thctojet bot«t. Satt snd
vi atter ledige paa Tot«vct. Pmstett
holdt iklc as Kot«tspil, saa detttte TidkH
fotdtiv knnde ni ilke ty til· Andrea Mat
grethe ftkden ene Frost-n lijeldborg an
btagt ved Piattosot·tet, hont« hntt spille
de ett lang Sonate-, der var ligesaa lie
delig sont htttt selts. lTet er overhovedet
tncetteligt ttted dett (5«vtte, sont kjedsottt
tnelige Folk have til at gjore alt tnttligt
tjedeligt: ned at hore Froken Kjeldborg
spillc, tnaattentan tro, at hnn af alle
ntulige tjedelige Sonater hat-de ndvalgt
den allerkjedeligste og den allerlængste.
Det var ett Rcrkke af Lob, Triller og
Tt«intttlattter, sont shttteH aldtig at ville
faa Ende. Tilsidst reiste jeg ntig sra
tttitt Stol, sor at gaa hett til Corpug
Jurist og sortælle hatn, at jeg var lige
paa Nippet til at salde i Spott; ntett
hatt kotn tnig intpde paa Halvvejen sor
at giore mig den satnnte Meddelelse nted
Hensyn til stg selo. Saa stillede jeg
tnig op ad Deren og kneb ntig selv as og
til i Artnene for at holde tnig vaagen.
Andreä Margrethe kont hen til mig:
»De er olst meget sonnig, Nicoläi't«
»Ja, det er kttn med Nod og Neppe,
at jeg san holde mine Ojne aabtte.«
»Na stal seg leere Deut noget nyt: vi
vil spielte vore Oer — dct er saadant
et ypperligt Middel til at holde stg paa
gen.«
,,.l)vad erdet at spjtelke Øjne?« spukg
te jeg sornndret.
»Ja giv ntt lidt Tid, saa skal De faa
at se —« og httn gik hen til Btæneeknts
sen og kom tilbage ttted en lille Pind i
Haanden. »Ser De: nu stiære vi en
ganske ftn lille Pind heraf og seetter op i
Ojelaaget —- saaledes — se nu ftdder
den og stiller, og saa kan man ikke salde
i Sptm.«
(Fottstettes.)
P. G. Shanström,
Den lcdcndc R’lædcr-.85altdleud«.
lsar un del storflc on lscdslc Lagekaf Vinletloj, der widesle
—«-«J s» « ssxjis :- - -
d U JDZ III-»T- LY Ul- LIELJ LIL III F
tun Fu ljpbr m Hut-Uml« rllcl ist »Ja-l Ist Ilosz an lsi a U« Nil-cl.
lullixmr end Nil ungin unt-N Llrd i VurlL
A F l) sc N U R UND
at mln Omluslnlng al BelltkdnUms-Varu- cr san stor, alor i
luiuk anllolp lll plsl. billigere end dc flcftc andre-.
llom ind og le od, tumi Du lommcr nl Lil. Wut, og del ital viere es en Jota
rllr at lotroms voll lmnflr Ude al Bau-L
l)15·l·bcsdigsl,
P. G. sHANsTRO
Dnnsk Sälgclmand:
J. P. Insoqu
WE. .-...-—-.L—-LWE- .J....H.
«P10NEIZREN«
II
l
i .
Hardlvarc-Forrctuittge
M. G. Volllnger, holder cndnu Stilllngen i Bygnlng
oftsfor Poflljnfet, hvor han cr fnldkommen belastet med crll
Vater og timcligc Brich ou hvormcd halt lappert midere
lsvkr Konlllrranck.
Kom jntl ogs hils paa den ga
le Veto-tun - F()rketningsman(l 0
betrugt hans Jeru- ug Bliktæ
Reh og lf’(k11(e(,s,t-"t·uml.
J .. ..«--«« ...· .. . --. .-.-. ».. .. .. . ..«-4.x-.
God Læsuiug for cn billig Pri
Fz-23.chø--·Z)-z·()-2F-JJZZZXMXUXFU Jskm »F-jc7-»M« »F
,,J«)-cz XIXZU Liz«-ch«.
»Am Alle Lande« st· et ttgtsntltgt llluftrcttst Janttlnsblad ntcd strksltll Tilltkg lvyk
Judlnudmgstotnk Vladctg ttwogratjske lldirettdts er net, Btlledcruc et futukke og klar-,
Telltcn otrlgtsl ntcd stok Enthu. Blut-et tttdtsholdck Atdclntgcr tot Familien, Ottsntpbse
statuten og Vctnuttrrvtdcntlabm. For interessante Slmct og Moskale et des Mel
stetig Blatt-J.
,,St1cractt' eket ugestligt poblttsk Vtyhcdsblad, beregnet paa altnindellg clkktsl
tjott, men at tinsltlt Jntckests soc Stank-mahnt Beitr-. .-Stjmten« dringst VII-I
tm laavcl des gamle sont den nye Bude-, og betlittcr sig lettlig paa at holde soll Qsl
unt-errettet om Vegivenheder al vtkleltg Interesse og at fremllllle disse l des rette s
umg. Bladet ittdeholdct lebende Artlklet og Redalttottsbeamklttingct enge-end- fu«
met-de Spprgtmaal paa Tasse-weitem en Afdcling soc Nebrasia-Ryhedn, fast im
stsm dattile Kolomek l Besten.
lldgiveme al be to Vlade »Im IlleLantM og .Stiemea« hat assluttel falleds
tmlt hvorvcd de set ftg isiattd til at tende begge Blade ttl ern Adresse for del ndetsde
Belle at· 2.-')0, om Waren
For PMB
faar man tauledesi cigeltg Meinst-e et gebt Udsalg ei torsijelligattel Las-Kot
Nye Abotmentety fast benyttek slg at dctte Itlbttb, lan erholt-e ellewkvtle cis
iom »Hm-mit meb »Na Alle Lande«, naat 5 Ccnts elflm medfplgek til Pom:
l. Hetraqtuluses as Tal-las Cluddmnand paa tlllperstlsqggeu aus I
fange.
e. De imu vas soc-h Fette-mag at Vtthetm vergl-e, 44 Sidei umso Osit
D. Its Studettyllssh Fortalltnget af Bettdik Haut-m Juden-: W MI
Fadek og Son. tin Iften nd Grendiea. 51 Stdn i small OIIWQ
4. Den tilde Mai, historllk Fette-sing fka Ausland og Slderien Cl Mc
Htrlchtcld, 10 Stdn l smukt Omflag.
ö. Sammet-den l Puls, en histotie tm Raupen afOldolphe stva W
er udlomaten 186 Stdn til nu.
TIo nu ilte soklængr. Pengeae lau indiendes bikelte til demsqu Nester.
Peter Oliv-leih mi. Ostern-K
s
