—
Ved Rytaarstid
—1.
Nøddebo Præstegaard.
Fortalling
—qf—
Alex-lal
18 Aar gantmel.
(Fortsat.)
Nu kotn Prasten ind, fulgt as Prie
stekonen ög Corpug Juris, lidt efter
kotn Gamle og Ettitnh. Ieg bleo slet
ikke glad ved at se hele Selskabet samlet,
the jeg frygtede, for at Init Uheld sknlde
opdages nu, da Alle vare iilftede, at jeg
saaledes lnnde komme til at staaoffentlig
Skrifte; isaa Fald kunde jeg da vente
en lang Strassepmdiken af Gaum-, og
og at Cörpus Juric vilde le mig dhgtig
nd.
«Godmorgen, Syrisover!« raabte
Priesten, idet han kastede sin tned Rini
frosk dækkede Hne hen i Ansigtet paa
mig, »den Kunst at sovc for-staat« Te nd
nnrrket ; Te knn da blive Professor deri,
lnmd Lieblik det skal viere«
»Ja ieg har sovet ndtncerket,« fvarede
jeg, idet jeg niageligt strakte tnig tilbnge
i Sofaeih
»Har« sovet,« fagde Priesten, »jeg
tror neesten, at De knnde tned ligesaa
god Grund bruge Prcesensfornien. —
Nu, hvad for Ulykker har De betcenkt at
antette idagW
,,« eg kunde nok have tht til at rnge
lidt Tobak, « svorede jeg hurtigt, thi jeg
liegyndte at si·ygte for, at Andreu Mar
gretheg Plan dog ikke vilde lhkkecs, og
foretrak derfor at faa Preesten over i
hatt-I Studerevterelse, for at fortaslle
hani Alt i Enrunn sretnfor nt ftaa an
benlnsi Skrifte i Dagligstnen.
»Tobak? jti det er jo en tneget nhttig
iiljerning; kont da over tned tnig,« og
nted digse Ord gik Brit-seen heniniod Do
ren, niedens jeg hurtigt sprang op forH
nt folge hatn. Men idel Prersten lagdei
Haanden paa Lanscn, standfede han plnd
seligt og san oprncerksonit nd ad of Vin
dilet.
»Det er da underligt tned den Hatte;
den ser nd, fom otn den var bleven min
dre end igaar.«
«Det er fordi den gaar saa langt bor-»
te, den cr jo over i den anden Ende af
tsjaarden, der-for scr den saa lille ud,«J
slyndtc Andrea Margrethe sig at sige,i
tnen jeg knnde se paa hendesj Ansigt, at
hnn kjeeinpede en haard seautp tned sig
selv for ikke at briste i Latier-.
»An, hvad er det for en Snak, « spa
rede Prasstenz ,,koin Mo’er og se: er
den Haue nu ikke bleven tnindre end i
gaar? — Hir, Nicolai,« vedblev han,
idet han plndselig vendte sig otn intod
tnig, »Te har bestentt spist Lidt af den
igaar, da De var inde i Hanfehnfct.«
Nu knnde Andrca Margrethe ikke tvin
ge sig laenger, nten bt·ast i Latier-.
,,.Hvad skal det bethde ? « spnrgte Prac
sten, og nu var der ikke Andet for tnig
at gjøre end at gaa til Bekjendelse.
»Tr- er et forskrækkeligt Menneske,
Nicolai,« sagde Priestern da jeg havde
endt niin Bcretning, »De- holder jo ikke
Fied, for De hnr slaaet baade Meinte
sker og The ihjel i Preesteganrden. Dei
er liebst, De straks konnncr over at saa
noget Tobak, saa er jeg da silker, at Te
i al Fald faa ltenge ilte nnretter lllhk:
ker.«
Jeg var hjertelig glad over at slippe
for saa godt Kieb, nten dct Vcerste stod
endnn tilltage. Thi for det Forste tnaat
te jeg siden, hvad jeg nöt« havde frhgtet,
here en lnng Slrnsfeprwdiken af Gatnle,
hvori han for-eholdt tnig tnine Pligter
tnod Dhrcne. Tisse kjendte jeg listig
nvk Ineget vel, og tiltned havde jcg jo
ikte den-di Hauen ined Forscet, tnen jeg
holdt dct dog for rigtigst at tie stille, thi
ellercsvilde Gamle blot vcdblive endnu
lustiger-. Men langt ntaaleligcre opfer
te Sorpno Jurist fig. Linn over-diengede
mig nted en Merngde Spottegloser og
Stillerier otn at flaa Haner ihjel, oin
at ville vcelke andre Folk og selv fove o
ver sig va. Navnlig hver Gang jeg
nterinede mig Andrea Margrethe sog vil
de begynde en Saintale med hende, var
hanutrwttelig i at angribe ntig tned den
Stagss Vittighcder. Tilsidst blev jeg
kicd af at here derpaa, tog Kaskjet og
Vintetfrakke og gik nd paa Mai-ken.
Eftcrat have vandret noget oinkring oer
nde, faldt der inig en ny Heermplan ind
inod ENan Jur«is5. Jeg gik atter til
bage, listcde tnig oppaa hanc Brei-elfe,
tog de nnderste Sengebrcedder nd af
hanH Seng og gietnte dein i Stnbet og
stillede derpaa Llcatrasjser og Dyner saa
kunstigt samtnen igjen, at det var mini
ligt at fe, at der fattedes Regt-L Naar
da Ernan Jurig ont Aftenen forfpjede
sig til Sengs3, vilde han ufejlbarligt
falde paa Gulvet. Efterat have fnld
fort denne Bedrift gik jeg atter ned til
de Andre og taalte Corpns Juki-SAI
Drillerier, idet jeg trostede tnig nied, at,
i Aftcn lontTuren til nttg at le, eig den,
sont ler sidst, han let« bcdst.
Alligevel var jeg ikke ganske vel tilnto
— , -1
de den Dag. Te Planet, sont jeg beto
de tuget over otn Ratten, steinitillede sig
attct sor tnig, itden ttt jeg rtt lutttde Msd
til at gjennetnsote dein. sit-g tmts ad
spredtog gao sottjette Etw, ttttttr seg
bleo tiltalt, hoilket ettd ntetse gttu Cor
png Jnrig Leslighed til at asslttde sitte
Vittighedgpile paa tttig. Hatt git jcg
nd ptia Kirkegattrden soe at satt ftred;
der hat-de seg No til at mitt- estet·. Og
dertil knnde seg tt«trttge, sot del nat· stot-e
Sagen-, jeg haode at ttrttke ooet«. Mitte
Tatsler oatse ligesotn det opttnte Hatt,
hvor detene Bolgcslag solger estee del
andet, det ene et· stotre end det ttttdet,
og det sidste et« det alletstoeste. Poet-:
gang jeg hatvde giennetnttenkt en Tattle
kalte og niente, at tttt var jeg stridig
tned den og t.. sde roligt lasgge den til»
Side, saa dttltede ttlndselig ettny op,
sont ttar ettdnn oattslettgere ttt ltelsattdle.;
Saaledesxi tttente jeg tilstttrkkeligt at littoe
godgiort, at del ttar paa Tide, at jeg
sorlooede neig, nten pludseligt opstod det
Spotgstttaal hoo tnig, ont det ttn nat-as
giot·t, at jeg skttlde sorlooe tnig nted Att
drea Margrethe. Over detttie Toiol ltleo
jeg i hoj Grad sorbattset, tlji seg var jo
stietop gaaet ttd fra den Dante at jeg
"bnrde forldoe tttig nted Andrea Margre
the, og sprst dersra var jeg konttnen til
detResultat, at det uetop ntt var paa
Tide, at ieg sorlooede ntig. Men ttn
oinsttsetede jeg atter Pratniesserne. og seta
tnaatte Stutningen nodoendigoies ogsaa
falde bott, og det«tned ttttr da al tttil ind
tidige Estetstcenken spildt Arbeitse. J:
ntidlertid tog jeg dog atter sat paa det
sidst opkastcde Spot«gs3tttaal, otn jeg bitt-:
de soelooe tnig tned Andrea Mtttsgt·ethe,
tnen hvorledees knnde seg finde noget ists
gjprettdc Berti-J sor Rigtighcden yet-as?
Jeg ttenkte og tantte, ttten jo tnere jeg
tasnkte, desjntittdre kotn det· ttd as ntin
Ttenken, og tilsidst ttidste jeg huerlen nd
eller ind.
Solcn, der hidtil haodc skittnet klart
og tnttntert, var estcrhaanden gaaet bttg
noglc Skyct«, hooroed Alt havde saaet et
vistsorgeligt og ntttrkt Attstt«og. »So
len hat« ntaaske ogsaa Noget at ttettte
paa,« sagde jeg til tnig fett-, .,dersor
blioer den tttt ligesaa taageindhyllet sotn
niineTankrr.« Mendet var, sotn otn
Solon kttndc have gjcettet denttc Fot·ntod:
ning og nn vilde i«ets(et-ditzgjore sig, thi
plndselig brod den freut i al sin Glando
gjennent Skyertte og kastede sine klare
Strattler hettover den hoide Kit·kettttti·.
J det satnttte Ojeblik var det mig, sotn
otn tttine egne Tattler btode stent as de
Tvivlens Taager, hoori de havde veeret
hyllcde, thi nu erindrede jeg ntig ptta en
Gang folgende Ord fra ntin silosusiske
Propcedetttit: ,,Enl)tter Fot«bittdelse, der
indgaaes tncllcnt Mund og stoinde, bot-,
otn den skal svare til sitt .Jde, saaoel
srctngaa as Tilbpjelighed sont viere lie
gtttttdet i et Foi«ttttstl)ettst)tt.« Der han«
de jegjo det Beine-, sont jeg sogle, og
sont soleklart godtgjot«de, at jeg bitt-de
forlove tnig nted Andre-a Margretlse. TI)
dentte Forbindelse srctngit so as Tilbojec
lighed, cstersont jeg virtelig ottr sorelstet
iAndrea Margrethe, og tillige oae den
begrnndet i et Forttttsthensyn, thi at
Andrea Margrethe ettgang oitde ltliue en
ndintkrlet Pt«æstetotte, derotn vidnede lsen
des Bestyrelse as .Dttset, sont jeg ttltetede
i tttin set-sie Satmttle nted heitde haode o
vertydetntig ont. "Eltsaa: her var ban
de Tiibejelighed og et Fot·ttttstl)ettst«nt,
folgelig burde jeg sotlooe ntig ttted Att
drea Margrethe, og bitt-de jeg sotlotte
tnig nted Andrea I.ltttt«gtsetl)e, saa litttde
jegforloocntig sit-alo: »qood erat de:;
tnottstrandnth Tet nat-, sotn en ttttth
Stett var falden fra tnit .Hjet«te, jcg sitt-!
tc mig saa st«i og let sont en sengl i Luf: I
ten, og idet jeg alter gik gjennetn Hauen
tilbage til Pt«cestegaat-dett, sang jeg tts
fuld Hals: »Hi11e langsotttt sttt Land —
de bergenske Meter snatt oi ntode tatt —
ohi — ohoj ! «
Ved tttitt Jndtrtedelse i Dttgligsttten
sandt jeg Corpucs Jttrisz og lslatttle i etts
heftig Tispttt ; Etntny og Andrea Mar- "
grethe sad sotn tattse Till)oret«e. Stri
dett drejcde sig ottt de danske Stttdcnter
og Tonen ntellent diese-. Begge To ottte
de ettige i, at Studentetlioet ingentnnde
vat, hvad dct bttrdc og lttnde viere-, ntett
i at sortlare Aatsagen til dette Ftettotneni
vare de hojst ttettige. Gatttle ntente sent
lig, at den inaaltc sogeH deri, at Stu
denternc ttuotnstttndcr gaoe sig altsor
ttteget aftned Politik, Caran Jttt·ii3.
sogtcdendcrintod deri, at Stttdenterttc
gaoe sig altfor lidet as tned Politiks
Gamlc godtgjorde Sandheden af sitt
Paasland ved at henvise til hine lt)t«kelige
Tidet«, da tnan efter endt Tagwerk seini
ledesj sont trosastc Brodre ttdett Ekartii
strid og Partihad og i et nbnttdet Ung-·
dontslttne slog sig los sra alle Tt«ivialite
teno Sorgcr og Bekyntrittger. Corpncs
Jntis ntente, at det oar en svttnden Tid, s
sont itte tnere lod stg tilbagetalde, nnz
ttat Fofket vaagnet til Frit)ed, og det«
vat· Sttcdetttet·ttee-Eag at klare og ttdoil":
le denne Vettisthed, det var deresz Sag
at gaa stennnest i Kantpen ög itte fejgti
—
og dorsk at tmka sig tillmgc i et gelicht
ligt Filistcri mcd zllnthum ncd over beg:
ge Link. Hulden val- hcl mrrved at
kxaa over til ’lscl«svnligl)cdcr, om ikkc
thidlm Tlllmglctljc lmvdc giocl den en
auch deiug ocd ul sporgr mig om
min Alb-kling
»ch,« imndr jeg, »icg nimm-, al
Block mellcm Studenlcmc er i cnhvct
Haus«-rude, hwd dct bil· og skal værc og
uldclcg upaaklugeligt. ch komme-r al
drig opi Ltudcnlerforrningen, udesl at
jcg nassfcr pua godc Vcnuer og Brljcuds
tc og morer mig udnurtket.«
»Der nmsrkcr man da straks, at dct rr
:llu(zscn, der talcr,« sagdc lsorpuci Ju
ris:i ach cn ois haanlig Beloniug, »Mit
scr Alt i ct wscuwdl Blickst-«
»Zum gib alle Studente-r villc vcdblioe
at unsre :llu-:ssc1«,« raubte jcg iol«igt,
»nur-n Imm- nmn gam· hen og bliocr cn
gammcl wollten« ——Pcbc1"soend, vildr
jcg hanc sagt, mcn blcv ufbrudt of An
drca Mal-gl«cfl)c, der sagdc, at dct glas
dede heade, at jcg brfandl Illig san vcl
blandt Studentcnuy men am jeg ogscm
Um- visJ paa, at Alt var san fortrwsfc
llgl ".«
»Im dct krieg visz paa,« ioarcdc jeg
nccd flor Inn-, lhi jcg begyudtc at kom
mci Hebt-, ,,i Studenternc bok Ung-l
domszslioet og llngdomszfriskhcdeu, og fms
dem skal dct udbrcdc sig onus hclc Folkct
—- ---- de danskc Isludcnlcr, dc kau, hvad
dr nil,« lilfoirde icg mcd slærlt Oster
lmk, idct jeg tasnllc pua del Fol·sast, som
icg havde faltel udc pna Jllrkcguardntz
og hoori jcg un var ur«okl’rlig. Strich
var imidlcrtid lslcvcn fort bot-l fm siu
cgcmligc Nil-instantly og Sonstalcn vcnd
lc sig til andre :Il8"«mncr.
Mtttigvio kttttdc Ett og Attdcn sorarge
sig ottet de hyppige Dissptttet«, det- sattdt
Sieb tttelletn o-) tt·e Btsodt·e, og tttctte,
at Broderkjtrtsligheden jttst ikke katt viere
saattteget stot« tnellettt vo. Mctt jeg tttaa
hettil sont-e, at tti ikke ntette hittattdett
det saa slctttt: det et« Nogct, der tttt en
gattg ligger i ttor Natur, og sottt oi tttaa
skc have arvet sta not-c gatttle Fotfædt"c,
det« sotst ntaatte slaa Arme og Bett ittt
paa hittattdett, ittdett de kttttde blioe rig
tig gode Braun-. Dertil kotmttet-, at
detttte Dicspttteresyge stetnftsttadte langt
stirrkete i hine Dage, vi tilbragte i
didebo Pt«æstegaat«d, end den cllers
plejet«. Pcan skttldc have ventct det
Modsatte, ttctttlig at dctt Fredenss ög
Kjætlighedcttg Aattd, sottt herskedc her,
ogsaa havde ttteddelt sig til do. Dctte
skete itnidlettid ikke. Mest Brette-, tror
jeg, paahvilede Corptts Jttriciz hatt var
i hine Tage hojst pit«t«elig, hatt vat, om
det tnaa ocete tnig tilladt at beuge en u
skjon, ntctt ttteget tmsfettdc Taletttaade,
ligeoig sottt et taadcnt Its-g. Matt kun
de sige, hoadtttan vilde: strakci sattdt
Cotpttg Jutig det sorttodettt at oppotte
te. Ottetsor Natttle vat- dette vel sit-Id
ttet·e Tilstrldet, thi for detttte havde hatt
ett vis- Respekt, tttctt desto httppigete gik
oet ttd over tttig, sont jeg alt hat· attsott
flet«e Ethetttpler paa.
Estet detnte lille Apologi ttcttder jeg
ttttet tilbage til tttin Fotstasllittg.
Ttt tti ottt Ustetntiddagen sad satttlcde
i Dagligstttett: Pt«testet"ottett, Ettntty og
Jlttdtea Ijeatgrethe hoet sycsselsat nted et
Haandarbcsde, Gatnle, Cotpno Jttrig
og jeg sad og saa det-paa, ttaadte Pra
sten ittd og indbod tttig til et Patti
Schaf.
Jeg tttodtog ’Tilbttdet, ttten i ntit stille
Sind opkustede jeg det Spotggtttaah
httorfcr Prasstett ifke ligesaa gjentte Inn-s
de hatte indhttdt Corpno Jtttics ttt at
spille schaL Attdtsea Matgtsethc bragc
te Sthaklttsasttet og Btikkertte ft«ent, og
tti satte oc- ttcd sot at beghnde SpilleL
Uheldigvio hattde jeg ntitte Tattket me
ec tted Attdrea 9.’cat«gt«ethe end ved Schaf
spillet, og Folgen nat-, at jeg tttistede
Den ctte Ossieet eftet den attdctt.
»Er trot· nok, at spille ,,Fttt«st af
Btættet«, sagde Prassten —- Mat !«
For dog at lade, sottt ottt jeg havdc
fttldt Spillet nted ttogett Interesse,
tnaatte jeg set-lange Revanche. Men
gik ntig ttke ltcdte andett Gang, og til
tned sont jea ttsot«oat«ettdc, idet Prastcn
saade tttig Mat, til at stødc tnitt Tron
ttittg tted paa Nttltteh saa htttt gis tttit
over.
»Saa,« sagdc Prasstett, ,,btgyttder
Te tttt at gaa losJ paa tnitte statkels
Zdtakbrikket«. Nej ttted Tetn et· der in
tet lldt"otttttte, det et· jo et sttldstændigt
Jacltrggelseoptineiw der hat« taget Bos
tig i Tent· —- (Cht·istophet« og Ft«edet·ik,
kottt Te og lad osz satt ett sotttttftigschak
In ,,attatt·e«; jeg skal spille ttted den
Lsdlittde Mattd.«
»An lad tttig occte med sont den sjetde
Mand, ltad Attdrea Mat"gt·ethe.
,,Dtt«.« sagdc Pt-(rstett, »se dtt at saa
:t Zlaa Haut-et ellet Sorteper ttted Ni- "
:olai, det et· Noget for Jet- To.«
Attdtea IIcatgtethe vcdblev itttidlertio
"ttt Begieting og bleo saa ktastig unbet
Ttpttet äf Corptts Jtttsisz, det« bestetttt sat
drede hende til Mattee istedensor Nani
le, saa Pia-steil tilsidst tnaatte give es
»tet«: ban og Gatnle blene Mattee, og
ktcotpnss Jukiin og Andtea Mo stetde
dannede 9’todpat·tiet. De hat«-« net Ip
indtaget den-o Pladset-, da vi I,-.«ite »t
Vogn t«ttntle ind ad Poeten.
,,.!;wein et- det·.-" sptttgte Pecesten, ten
ltan lagde Haanden dag Otet see at o;
satte de Kinntnendes Stennnee (tl)i oi
havde alt tasndt Wo og entlet Nat-distri
ne ned).
Tilndtea Margtetye lob hen til Vindn
et og kiggede nd bag titttllegatdineL »O
tie, ove, o oe!« tsaabte lntn, ,,det et
» Forpagtee Kieldlteeg tned itele sitt Fanti
lie!«
»N- det saadannc geasetselige Meintes
sket«, siden Te taabet tt·e Wange Red«
spmtlkc W
»Deet" sna gilt-endigt tsedsnnnnelige,
saa det« et- ingen tinde deepaa,« sagde
Andtea Margrethtu «F«adet·en on Son
nen hat« knn tte Entner til Eatntnte; det
fiesie et« Htsste, og det andet et- Heile-, og
det tt«edje et« ogsaa Asdent-, ng Modeten og
de to Don-e hat« slet itte Regt-t, de tan
tale otn ! «
»Ja knnde De nn finde paa en ellet
anden lille Ulykte at ntoec o-3 tned i As
ten, Nieolai,« sagde Pt·cestett, ,,saa sknl
de seg endda tilgine Dein al den innige
Forli-ad, De hats noldet tnig.«
Vi gik nd i Fötsstneth seg ikte lidet
spasndt paa, lntotsdan dieise gtteeiseligt
kiedsennnelige Mennesker knnde se nd,
idet jeg tsed tnig seln tcrnkte, at det sknl
de dog met-e spat-t, ont jeg itke sientaaes
de at satte Lin idetn og detved vise, htmd
de danske Sittdentee et·e istand til.
Da oi totn nd, knnde jeg ved den titu
ligt stannnende Latnpces Stin i Brann
delsen itke sc Andet end lnttet Betten-at
tct«, nldnc Tot«t’lcedet·, seaabeiz Sismu
let«, tnen lidt estet lidt ndviklede meinte
stetige Stikkelsee sig as diste nssetnelige
Massen Mendigse usoetnelige Mass
set hat-de noget tistrnipetntegsigt ved sin,
saa at jeg neesten lnndc seisteg til at an
tage dent soe henhetende til en anden
Mennesteraee end vi solt-. Selv Pia-i
sten, der var as en ganske anseelig
Holde, kont til at se lillc nd vedSiden as
den svæte Forpagtet«, thi jeg vil nn slet
iktc talc otn Gatnle og Coepnsj Juki-s,
der satt nd sont et Pat· nette Stnaadtens
ge ved Siden as Foepagterengs Son, He.
Hang, sont han alntindelig bleo taldet.
,,Goddag og Velkontnten,« sagde Pra
Iten, idet hatt taktc Forpagteten Hann
den: »det var stnukt as Dein at konnne
over at se til oc-. Hvoe Godtsolk et,
konnnee Godtfolk til: her tmsser De ttsc
stbcnhavnere, ljooras den ene et· The
olog og kan irrte Dein, hvad de bot«
gspt·e, den anden et« Jurist og kan lasee
Dein, hvad De stal gist«e, den tret-je
heddeeNieolai og knn laeee Dem, ltoad
De hxetken bar cllet stal giot-e.«
»Seit et· det vel saqtencs Dein, dei
heddet Nimmt, kan jeg tasnke,« sang
Fotpagtetsen, idet hatt trytkede tnin
Haand saa kt«aftigt, at ieg ttsoede, at
hatt havde beholdt tnine sein Fingte nied
dct Samme. Men der var saainegen
Lisettelighed i dct Hund«le at nsg
gsetsne tilgao dets Voldsonthed, skjondt
jeg inaatte slaa ödnipg vel ti Gange, in
den jeg tont til Bevidsthed ont, at jeg
nittelig havde nunc singt-e endnn.
Bot-e Nin-stets bleve set-te ind i Dag
ligstnen, hvot det« badeei stotpagtetcn og
Hin Hang hvee enPilse, og ved teastig
Undetstottelsc as Prassten og niig vat«
Einen snatt indltyllet i tætte Rogskyee,
men, sont Prwsten httistede til tnig, det
oaesaadant et Prassetoatiu tnod at salde
i Sonn.
»Er ttjotselen gaaet godt og vel"-««
spingtc Priesten. »
»Ja Tak, vcl not,« lnd Svat·et,j
,,skjondt den Liiæetnee gjotdc Inig del bro-t
Jet nol«. Tet et· et cPunkt-H ttridigt Sittd,7
det« stiller i l)ende. Altid vil hnn gjoteT
det Modsattc as, hvad man vil have heu
de til. Jgaae vilde jeg have, at hnn
skulde gaa lidt langsontt, Pigebprnene
sknlde kjsce hende, nten saa foer hnn as
sted, sont om Jotden betendte under heit
de. Jdag vilde jcg detsintod gjetnc lidt
task afsted, for idag kittete jeg hende seit-,
og jeg kan nol! ntagtc hende, men saa
uae hnn tnap til at saa as Siedet. Men
ieg tantet not, jeg skal saa tutetet heu
de, naar jcg har havt hende et halnt
Ante Tid endnti. Det er fot-t«esten kn
t«inst not, for det er akkurat ligesotn tned
Pastotens dee.«
»Ja,« svarede Prasten. Jeg knndc
sc paa hanc, at han alt sor lange siden
hat-de tabt Traadett, og at hanH Tantet
nat-e andetsteds hennc.
»Ja den Rede bleo Pastoren da trut
fen gödt tilvatth nied. Wien det vat
Tetes cgen Skyod, hoorfoe vilde Te
.kt’c tage niig paa Rand nied? Jeg hav
)e nctop dengang en prwgtig Fur, sont
eg vilde af nied; den skttlde Te have
7aact sorhalv Pris, nten nn bleu den
’olgt til Motten Jenseit.«
GoetscettesJ
P. G. Ihm-Kräm
ZDcn lcdcndc Klass-wr-·HMINUWO
lmr un del fiorftc ou lsedftc Lauer Nimer dri« isnkirgs i Mien.
Nil Tit kjvkc m Hlscrsmkkr THH kt just TuI lud-s Ist-m l - J « Ilsl
lmälizpsns Hm pim un H imhc " tru- st »
A F l) MN U »R- U N U
at min Ostsfastning as BekltrdnNeues-Binn- rr fsm stor- Uior im
minc Jud-sich m WI. lsiuigrrc end dc slrstc andre.
Kinn tnd oq IV ou Imm Fu lmnnm til . i »Hu N du Hat tum- -s-- Hi MHIN
cha« m Inn-Mc non Witllc Ulmalq m Pan-L
Astlmdipuk
P. (««. HllANHTlTURL
Dunst Escilgxsusand:
J. P. Kraut-.
«PIONEEREN«
H ar dumer o r r ctn i n gen-,
M. G. Volunactz holder cndnu Siillingcn i VImuiuacn
oftsfor Postlmch lwor lian er fuldfotmurn tscfckstfcl mcd irrliac
Vater og rimrligr Pisistr- og lniormcd lmu lappcrt modrr rn
livcr Konknrrcmm
Kam iml »g- Jsiss piiu den Wiss-ki
Y JMP
le Vetter-in - Fiasko-ists i i igsn iii n
D
betragst hans Jem- oggs Hälääc1.iii’»
lieb »g- l4’(s.ti(«-(-,1,I·-i,iii l
God Lassuiug for cis billig Prio!
.s)z!2.i-Z77)3«·»«F-Jzziflziiiksz« ji«-g ,,.s"-JLsx-«is-.-s« rig
,,J««--« ·-«Xi« L««»«i«".
»Im Alle Saiidr«c1uiigisinligiiuiiiiuiisi faiissis skis i«»«.i i( : kit: Jus-; ji«-it i
Zudtiiiidiiigsioriii. Nahm- niiiogmiiikis muri-um« ii iii-i, ::ii-«D.iiii« « iiiiizkk H :l(ii.-, nq
Fctiiisii oiislgkssz sich nor Inilni Rinde-i ums-holder Ridisiiii sii Isii sung-Lini, spi nimm-sen
KannenoqVomiiiii«i«1iidciiikiib«·ii. Zior nur«-Mann st« i: ok- Tini-um« .i bei mit-i ii
Ewig Wabe-.
,."Z-t1cnirii« erst iiqciiiligt Unmutschlich-Hund luisxixiiii 1«:.i iiiciiiiiliclizi Nishi-I
limi, iiiisii as jinikilt sinnt-sie sok Lkaiidiiiavrr i Rein-it .Ltiis.iicii· 1-::::.1(i skeihisdii
im faavcl dcii ganilr joiii den tim- Vcrdcii, og liciliilii iigi-isilii«11miiiiiNitsch :.-2 Sizii-ri
iiiidrrrettct oin Vegivriihedcc ai· virkelig Zaum-sie oki m irriiiiiius disiis i dui iiiiss Fund
iiiiig. Blaer iiidcholdet lebende Aktiller og sdicdaiiioiiizbisiiiiikii:i:«:.i iiiiqmiisiidg niisspiii
nieiide Exipkggmaal paa Tiiqgordciicii, eii Amsliiiki mi VIJsiiiiU Nishi-du« miiii »Ein sic.
stonc daiilkc ztolonicr i Beste-L
Udgiocriiis ai be to Natu- ,,,K-ia».’111c!-aiidi-« oq » ; iiksiiicii h ii iiiiliitiisi »Hm-. isoii
nun huoroed di- m- M iitaiid til m iisiidc bisqqc JIliidc iil i-.:i Ihn-Je Hi du i.:-.iiimi..i«s
chb ai if«3,k-ii» oiii Juni-L
For 82330
sam- iuaii wach i iichig klsciisiigdc ist iiodt Uduiuzi its ioiskicuiqami sit-sure
;Ii’iii- Aboiiiiciiicr, foiii liciiymr iiix m time Sinn-d, t»::i isilixilki i-»«i:i.:«.i:.ic Poziei
ioiii Pia-nuriiicd,,.I-i·i1:’lucBauch iiimr k- Niitxi itiiiik iiiiksohiii ci! Hirn
to Bcikaotninakk Al· Zobmü IIUVVHHMHD lma Pixstsxk s-1(i«1."»· H zisgd ;- HOZHJHDH
mugih
L. De sidstc ptia Solch Form-Hing m Fittich-: »34-«1.;"i«-.« « L »Ika imqu Juni-H
3. Im Sonderiylland, Foisiasuiiigck as Wurm .i.-.«.iis.-::.
Urahn og Son. Ni Akten vcb (s«1«.1-iidseii. Til Lidci : innifx
d· Hi: Rufst-ei
4. Den 16dc Mai, histoiilk Aokmslliiizi Ii.1 .!i’ii—:—1.iiid iig Hin-km m ."««iiii.i:iii
.idii«i·chiclv, 100 Biber i iiiiiikt siiiilag
5. Suigmordere i Paris, cii Visioixc tia :k’ii1«ds.sii iis UNun Bei-it kiooiai dci
er udkommen 1256 Sivcr til nu
Tov iiu illks ioklasiigr. Peiigeiic kiiii iiidiisiidrsss direkte til Mii- Nads quioix
Peter Evvefom upo. .«2tiermsn".
III-gis