—
ped Rytaaestid
— k —
Nøddebo Præstegaard.
F o r t æ ll in g
.- af —
Rieo tas
18 Aar gamniel.
(Fortsat.)
at der muligvis kunde viere flere Vaagek,
og at han derfor sknlde vente til en an
den Gang, naar vi havde undersogt J
sen merke, og at vi nu for denne Gang
stnlde begive os hjem. Ganile og Em
iny var as samIne Mening, og da Cor
pns Jntis selv ikke viste synderlig Lyst
til at komme ud spaa Jsen, saa begave
vi as paa Hjemvesen. ,
Uagtet den uheldige Slutning var jeg
nieget vel tilsreds med mig selv. ch
havde vist, atjeg kunde ljbe paa Sie-j
ter, og allerede det var mig en stor Til
sredsstillelse. Men hvad der var inig
end kjærem der var Udsigt til, at jeg
ostere lunde komme til at nyde denne
Glcede samtnen med Eminy og Andrea
Margrethe. Denne Sidste vildc endog
have, at vi endnn samme Asten skulde
gaa derned igjen sör at lpbe i Manne
fkin, hvilket hun bestrev soin en særdeles
stor Fornøjelse.- Gamle satte sig vel
derimod vg mente, at det var hpjst user
sigtigt: naar ni slt ycd Dagslyset havde
ndsat ds for saa »An en Fute, hvonnegct
letterc kunde Sligtda ilke ske ved det
nsikre Maamlps..s Men Andrea Mar
grethc paastod, at det var en ovcrdreven
Ængstelighed: nu vidste vi jo, horn
Vaagon var, og behøvede altsaa ikke lcen
ger at srygte den, og saa lob jeg jo saa
godt, at jeg ikke naetede den mindste
Frygt i saa Henseende, men at jeg nied
største Gliede vilde gaa dcrned ocn Aste
nen; hvilket ogsaa vat· sandt, thi jeg
lunde noktirnke, at hverken Gamle eller
Corpus Jurist vilde sølge nied, og sau
ledes kunde jcg da lobe ganske alenc der
nde med Andrea Margrethe.
Jeg omtalte sor, at jeg ved Synet as
den state Hushane haode undsanget en
Plan. Der var nctnlig, soni jeg ostcre
hat« bei-art, opstaaet et vist spikndt For
hold mellem Corpns Juris og mig, og
jeg mente mig sorurettet as hant. Synet
as Hanen gnv mig nu Jde til en Hei-nn
plan. ch havde neinlig vstc hart sor
tælle otn, at det skulde være saa inörsoint
at stille en Hane ind i Sovevcrrelset og
da at se Vedkommendes Forskrcrkkelse,
naar han pludseligt blivcr vækket af Ha
negal. Dette havde jeg nn i Sinde at
sokstge næstc Morgen ined Corpuiz Jn
tis, thi det havde met-et mig en itte rin
ge Tort at sc ham i al Magrlighed tagc
sin Mörgenslnnnner, inedenH jeg inaatte
ud at spadsere Morgentnr nied Pt«(esteit.
Da det iinidlertid ved sligc Forehaoender
er godt at have cn Deltagei«, saa beslnti
tede jeg at tale til Andrea Margrcthe
deroni: hnn vilde sikkert skjasnkc mig cn
virksom Undcrstøttelsc. Virkclig gik hnn
ogsaa straks nied stor Beredoillighcd ind
paa niin Plan, da jeg sortaltc hende,
hvorledes man havde at bcrre sig ad ocd
ensaadan Lejlighed. Men da jeg sor
talte hende, at det var Caran Juki-J,
der stulde pack-e Gjenstand for Spadsen,
saa blev hnn uenig ined mig, idet hnn
destemt vilde sætte Hanen ind i Ganilcs
Bari-eise. Det var inig meget iniod, thi
jeg havde aldeles ingcn Grund til at
valke Gamle, der jo ikke i mindste Maa
de havde vist Uvillie mod inig, ja liveni
leg endög kunde takke for, at jeg var
kommen med til Nøddebo. Men Andrea
Margrethe stod haardnaklet paa sin Mc
ning, ja hnn trucde endog nch hvis jeg
ilke gav ester, da at aabenbare Alt sor
Corpus Juris. Dette var egentlig et
Forrcederi asljendc, inen jeg blev npdt
til at ·give ester, idet jcg dog trostedc
mig med, at i Grunden var det ligegyl:
dist, i hvis Bærelse Hanen blco sat, thi
du Diren stod aaben incllem de to So
veværelser, vilde dei hvcrt Fald begge
To blive vækkede.
Da vi nu vare blevne enigc om dctte
Punkt, traf vi endnu den Astale, at oi
bkgge To ont Aftenen, efterat Solen
var gaaet ned, og set Mannen endnn
var staaet op, stulde lifte osz ind i Hon
fthusct og beinægtige os Hatten. Tsettc
vilde være den bedste Tid, estersotn det
da var mørkt, og Hauen altsaa sov; og
saa knnde vi da bedst gjøre det ubemcw
ket, hvillet var os af stor Vigtighed,
Pan det at Jngen skulde wbe vort Fore
hswcnde for Gamle og Corpns Juris.
Enhvet, der hat lagt en Plan, den
viere sig stor eller lille, han længes altid
web Utaålmodighed ester Oseblilket, da
hsu kan ndsore den, og saaledcis lcengteg
leg da ogsaa med største Utaalniodighed
estcr det Øjeblik, da Tnsnwrket sknlde
falde paa. Endelig kam det, VII M
vilde straks assted, inen Andrea Mars
skkthc mate, at for en Sikketheds
Ssyld var det bedst at vente til Kloklen
henved sem, thipaa den Tid vilde det
B
vare aldeles markt. Sau maatte jeg
Jstyre minlltaalmodighed endnn en Ti
lmeet Erd, men nn fremstode nye Hin
dringen l) orpnss Jnris vaagede ncmlig
» fom en Argus oser hver astlndrca Mar- i
grethess og mine Vevægelfer, faa jeg nir: i
sten tnnde fristes til at tro, at vor Plan«
var bleven rpbct spk you-, stspndt d«
var mig nmnligt at begribe, l)iioi-ledt-H.
Men aldrig saafnart stvd Andrea Mak
Skkkhk op for at gaa nd, og jeg reiste
mig for It splgc hclldc, spl« icorpuszi Jus
rig ajeblitkeligt fpnrgte, hnor pi oildk
hell. Vol nndgit Andre-a Margrethe
han et Par Wange ved at sige, at hnn
stucde bkspkchoget i Kjoklenet, men
Følgm thf vak, at jeg maatte blive
tilbage, og da jeg engang gjokdc et For
fag paa at komme nd med hende ved at
Mblldc hende mit Falgeskab, crllcrrede
Caran Juris, at han vilde ogiaa folge
lhende. Endelig fandt Andrea Margre
» the et ubemasrket Ojeblit, hoori hiin hvi
skcde til mig, at jeg sknlde gaa i Fort-ej
en vg vente paa hende i Forstueu, da
vilde hun komme straks bagefter. Paa
ldenne Maade lykkedes det os at stusse
’Cvrpus Juris’s Opmærksomhed, skjvndt
leg Weds Regt ist- at han truldc fol
ge vore Bevwgclser fra Vindnet af.
»Men da vi kom nd i Gaaisdem faa jeg
Tat alle Gardinernc vare nedrullede, saa
at vi i den chseende kunde viere rilige.
Det varforavrigt itte fnldt faa markt,
som vi havde unstet. Foroven funklede
de klare Stierner, og fvrneden havde
Snecnbredt sit lyfe Treppe over Alt,
saa at man med Lethed kunde se Enhver,
der gil over Gaarsrnnnnet. Vi stode
derfor et Ojeblik stille og saa os ant,
nten der var Jntet, der kundc fornrolige
vö. Alle Døre og Skodder vare lulle
de, tun gjennem Rnllegardinerne iPrce
stens Veerelse knndc vise Lyss, nien af
Slyggen, sont bevcegedc sig op og ned,
knnde vi slutte os til, at Prasstcn gik op
vg ned ad Gnlvet, rimeligvis for-dybct i
»sin Nytaarsprcediken, saa at vi heller
witle fra dennc Side havde Noget at fryg
ite. Dyb Stilhcd herstede over Alt, knn
’hift og her harte vi en Hundg fjerne
Give-in Ojebliktet var gnnstigtz med
» hurtige Stridt ilede oi over Ganrsdsrnni
lmet henimod Honsehufet. Med For-fig
tighed luktede vi Deren op: vgsaa her
var Alt Stilhcd vg Ro, Ænderne laa
paa Gnlvet og sov ntcd Hovcderne skjnl
te under Vingerne — oppe paa Hinlet
sad Hansene i tætte Ruder-, og knn en og
anden d1·ejede Horn-det, da vi aabnedc
Toren. Andrea Margrethe vildc forst
gaa ind og tage Hatten, eftersom hnn
var den mest Behasndige og bedst ljendte
Hitarummen Men Honsene sad hojt
oppe, saa hnn lnnde itle naa dem. Saa
maatte jeg gaa ind istedetfor, niedensd
Andtea Margrethe holdt Vogt ved Do
ren ogpassede paa, at singen nærmede
sig, idet hnn tillige sagte ljviskcde ind til
mig, at jeg endelig maatte viere fo1·sig
tig og itke givre Stvj. Dette sogtc jeg
efter bedste Evnc at cfterkvinme, men
det var ingen let Sag, thi der var me
get merkt der-inde, saa jeg haudc vndt
ved at se mig for. Dog var jeg lyklec
ligt kommet hen til Hjalet og sknlde lige
til at gribe efter Hanni, da jeg i det
Samme nheldigvig kin til at tin-de pan
en And, der laa ag sov paa Guloet.
Denne ndstodte nogle haje Strig, der
straks bleve istemmcde af hele Flotte-i,
og nn opstod en grcrndselas Jorvirring.
Alle Høitsene fle op, stieg omkap med
Ænderne og flaj rnndt omlring, idet de
baskede mig i Hovedet med deresBinger,
faa jeg blev aldeleci fortnmlet. Midt
under altdette harte vi et Vindne blive
lnktet op og Priesteng Stentorstennne
raabte nd i Gaarden:
»An Mel-J, nu er Trofaft beftemt
kommen ind i Hansehnsct igjcn; lob hen
og jag ham nd, og giv ham nogle or
dentlig Bank!«
Hort-km Andrea Margrethc eller jeg
havde Lyst til at overtage Trofasts Par
ti ved denne Lejlighed, og da vi heller
ilte hat-de Lyst til at blive overraskede af
Niels i en »teete o tecte« inde i Hause
hnset, beslnttede vi sknndsomt at tage
Flngten. Men af et Par tlaprende
Træsko, der bestandigt tytkede mrrmere
vg nat-niere, kunde vi slntte osJ til, at
Niclssi alle-rede var ryktet i zelten, og
det var umuligt at komme nbemeerket
bott.
»Wi» os stjnle os her-inde, folg blot
migl« hviskede Andre-a Margrelhe, idet
hun greb mig i Armen og trat mig bog
cster ind i et merkt Rum, hvorpan hitn
stjad en Der i efter o«:s. Dct var Brccn
delammeret, der stodte op til Hausth
fet, som hnn hnobe fvrtmig ind i, og
hvor der akkurat var saa megcn Pladcz
tilovet··3, at vi To tnnde staa derinde.
Lidt eftcr knnde vl here, at Niels
niarscherede ind iHanfehniet men dct lod
itte til, at hanis Neeroarelsc tjcnte til at
bewligc de oprarte Getrunken Latinen
og Urer vedblev, niedens Nielg under
sagtc Alt paa dct Omhyggeligste. Om
sider gil han atter nd og raubte over til
i
Pia-stut, at der var Jntet at opdagc,
Trosast ntaatte atter var-e loben bott.
»Ja, ja,« lad Sankt-t, »saa kan dn
give liatn nogle Progl, naar du sidcn
findet- yam; sorelobigt er det liebst, at
du lutker Daten godt i on stasnger sor
den at Trosast ille alter stal lanune der
ind!«
Niclo estetkont Besalingen og lidt es:
ter tunde vi hine, hoorledesz han sinne
de sig nied tnnge SltidL Vi listede oc»
jisem as not-: Stinlested —- nien bund
skiilde oi nn man-? Taktet Unsre Pur
stenci Foissigtigtyed stode tsi sont to Fan
gei·, det· ilke lunde komme dort. Ta
ren til Binndekannnetet, sont satte nd
til Gaatden, var stattgt, og nn havde
Niels luklet Deren til HausehnseL Vi
sagte ester en Sprakle i Daten, gleit
netn hoilken man ninligois knnde stikke
en lille Pind og psa den Maadc aabne
Daten, tnen so1·gjceoeg, dei- oar ikke et
cneste Hnl eller Spralte at opdage; den
syntes at viere gjort saa sorsvarlig, at
den gjerne kunde beugt-g til en virkelig
Zeugs-kleiden
Jeg soreslög, at vi sknlde banle stinkt
paa og talde Nagen til; vor dliaaben og
Bauten niaatte snart blive hart, est-sk
svin Ksakketiet og Folcestuen var i Narr-l
heden. Mcn netop dersor sorbpd An
drea Margrethe det, thi Felsen as vor
Banken og Kalden til saa nsadvanlig
Tid og Sted vilde tun blive den, at he
le Mandstabct, baade Karle og Piger,
kotn ud, og vi vilde blive en Gjenstand
sor altnindelig Lotter. Hnn vilde der
for, at vi skulde slaa os lidt til Taalsz
det kunde ikke vare lamgc, sar man be
tneerkede vor Fraveerelse inde i Daglig
stuen, og da vilde enten Pmstekonen el
ler Einmy ellet en as tnine Bradre kom
me nd sor at sage ester os, og da kunde
vi kalde en as diHse til sör at aabnc Did
ren. Sau gaoc vi og da til at veute,
men det var ilkc videre sornajcligt: Op
holdsstedet var yderst Ubehageligt, bekl
markt var dct derinde, Lasten var km
lende, der var knap saatnegen Plads, at
vi knnde finde Fodsæsle, og vi tut-de ikkc
rate as as Pletten as Frygt sor atter at
fremkalde et alsnindeligt Oprør. Dek
til kotn en vis Urv, hvori vi begge navn- »
lig Andrea Margrethe besandt os. Forl
dog at saa Tiden til at gaa tned Noget
begyndte vi at gjastte Gaader. Men hel
ler ikke dette vilde hjælpe: hvert Øjeblik
standsede vi og lyttede ved Daten sor at
harr, am Jugen skuldc komme. For
gsasoes —- det spntes, sotn oin hechaar
den var uddad. Ved at sage ester sandt
jeg en Svoolstik i ntin Vestelotntne: den
beslnttcde jeg at lande, sksondt Andre-a
Margrethe Neigt sonnanede til at viere
sorsigtig, at jeg ikke satte Jld paa ljele
Prastegaarden, og oi To bleue levende
indebnendtc. . Jeg tsev til —- sot« et Li
cblik blev der ganske lyst bei-inde, saa jeg
kunde overse Alt. Andrea Margrethe
stod tæt ved Siden as Inig, need den enc
Haand stattcdc hnn sig til ntin Sknlder,
tned den andcn holdt hun sast i et gam
tnelt Hampereb, sotn hang paa Virggetk
Bagved oH saddc alle Hauche i tatte
Rader og stirrede fordausede paa os, me
dens LEndernc laa nede paa Jorden,
skubbcde til hverandrc og stnaasnatkede
o1n, huad der vcl havdc bevasget os To
til at sage vort Koartcr inde has dem.
J dct satnnte gik Svovlstilken ud, og vi
stode attcr i det tidligere Berlin-ekle
Hvoklcecxge vi egcntlig bleve saaledcs
staaende, ved jeg ikke: ntig soi«ekotn dct
at viere en Evighed. Tilsidst kunde jeg
itte holde dct ud lernger, jcg haoede alt
Armen svr at slaa en Doinmcdagsslag
paa Deren — dai det Sannne en as
DIrene iden tnodsatte Ende as Prieste
gaarden blev aabnet, ag vi hat-te en
Mangdc Stcnnncr, der alle talte iMun
den paa hinanden, tnen blandt hvilte
Gatnleg ag Corpus Jurist-Z ovetdøvede
alle de Andres. Kort cfter harte vi et
Regitnent Trccsko galoppere over Guar
den nd as Poeten —- saa blev alt lgjen
stille. Vi ventede, ont Nagen skulde
nat-me sig os, tncn nej, der kotn Jngcn
—- Alt blev ligesaa roligt, sotn det hav
dc varet sat. Der var al Sandsynlig
hcd sor, at Hasel-s Folk vare sendte ud
sor at sage ester os, altsaa kunde vi
gierne begynde at banke og taabc uden
at blive ovet·t«asket af dem. Men paa s
den anden Side var der heller itke stor!
Ritnelighed sor, at Nagen knnde hørei
oH, thi Tagligstuen laa sor langt bot-te. s
Dei-til kom, at ved det fatste Slag, jeg
sprtc tnod Dort-n, begyndtc Hansene at l
flagre op, saa jeg ajeblikkelig ntaatte la- s
de verre· Atter maattc vi slaa osZ til s
Taalsz Folkenc ntaatte dog en Olangx
komme hjein igjcn, og da fik vi at over-4
give os paa Naade vg Unaade. Saa
ventede vi atter en Stund, da hat-te jeg
plndselig lette zodtrin ile forbi.
»Halloh,« taabte jeg, saa hojt jeg
lunde —- — den Forbiilcnde standsede—
not et ,,.Hallol),« der blcu besvaret nced
et »Hoor?« —- det var tiorpus Jul-is’g
Steman »Her, her,« raabte jeg —
»ja hoor? hvör?« blev der raabt tilbage
—
—- ,,l)er, her i LwnsehnsetH »F Hin
se-—!« nren inden Corpns Jnris sik snlk
endt sit Fortmdringsmals, stod hnn alt
ned Toren, rev den on i Hast, og nl
,st1)rtede jeg sont en Tod —- nej jeg nildt
slge sont en Zelle Tod as sin Vierteilt-,
snnar denne attrr lslioer aalmet. »Me«
thvor —- huor er Andern LllnrgrettJeW
ispnrgte lierpnd Jan-is sorsrrrdet - ,,der,'«
suarede seg, idet Andrea LITnt-gr«ethe,
som sorsl lmnde holdt sig lidt tillmge, nr
Itrnndte nd. Mrn lnmd gik der deg ns
tiorpno Jnrieik J Vrgyndelsen srygtedr
jeg, nt hatt handr taget Elade part sin
Forstxtnd » lmn our ling ned at luste sig
dem Kna- sor hende, greb hendeg Hirn
der, tryllede dem og lnsgrntdte en Streut
as nsmninenhasngende Ord, heerns jeg
knn knnde opsntie gnnsle entrlte, sont:
Js — lobe pan Blasier —- Vnage —
oso. Saaledea trat hnn ais ester sig, nden
at det var osJ innligt at sorstnn, hvnd
hnn egentligt niente, indtil vi kom ind i
Dngligstnen· Her gik Pia-steil op og
ned ad Gulvet nred Heenderne paa kling
gen i synlig Uro sont En, der venter paa
Nagen Prasstekonen og Ennny stode der
inrod henne i et nf Vindnerne, sont vend:
te niod Hauen, havde rnllet Gardinet
op og aabnet Skoddernc og syntcs iorigt
at spejde ester Noget. »Der er del«
raubte Corpncl Jnris trinrnserende, idet
han trak os ind bageter sig som en sei
rende Fejltherre farer flne sangne Fjen
der estcr sig.
»Hvad koninterJ sra?« spnrgte Prie
sten overrcisket.
,,Fra HenschnsetM svarede Corpns
Jurist i en selvtilsreds Tone, sont osn
det var Sindrighad, man knnde takke
sor dennc Oplagelse, Inedeng han dog
aldrig vildc have snndet os, vrn jeg ikkc
havde raabt han an.
»Im Hensehnset!« nddred Preeslen,
»og hund« — rnerc stk hnn ilke sagt, thi
Priestekonen var sont ndc af sig selv as
Glerde over at se on igjen, je selv Em
tny syntes at viere kennnren i en strrrk be
veeget Tilstand, — og ieg sna endog en
Taare blinke i hendes siore klare Die.
Men vare de Andre sorbausede vcd at
erfare, ovor vi havde varet, saa var vor
Forbauselse ikke mindre over at sinde
dem i en saadan Beveegelse. Farst efter
at Prasstekonen havde omsavnet os sire
eller sein Gange, og den sarste Gliede
over Gjensynet havde sanet Lust, sprst
da sik vi esterhaanden Forklaring over,
hvorlcdcs Sagerne for-how sig. Cor
pus Juris havde straket lagt Mast-le til
vor Fravrrrelse tig ytret ler derooer, n
den at de Andre havde beknrnret sig syn
derligt deren-. Men da en halv Tinte
gil, og vi endnn ilke nnre lotnne tilbnge,
begyndte ogsan de Andre at nndre sig.
Satt kam Prcesten over srn sit Verrelse,
og da han ikle saa dir-, haode han spnrgt
ester os nden at knnne erholde nogen lln
dcrretning· Dog Inente Prasstekonen,
at vi vare nraaske ganede nd at spndsere
samtnen, stjendt Prresten s.-·udt, nt det
var en nnderlig Lid at spadsere paa.
Man haode raubt nd i Hauen paa as i
den Trinke, at vi nntligviel kunde veere
der — inen der var intet Svar kornmet
paa Naabene. Medens man nn austit
lede sorskjellige Gisninger onl, hvor vi
vel kunne veere gaaede heu, sik Gamlc
pludselig den nlykkelige Ide, at vi maat
te veere gaaede ned til Fjorden saninien
for at lodc paa Skejter. Hatt erindrede
sig, at vi hnvde oIn Morgenen talt oin,
at det kunde vare ntorsomt at lebe paa
Skojter i Manneskin, tillige erindrede
han sig Baugen, sont vi ncer vare styrte
de i, eg as Alt dette kom han til det Ne
snltat, at der niasite unsre skeet en lllyt’-·
ke. Prresten inente vel, at det havde
ingen Fare, sor ,,Ukrudt sorgaar itke
saa let«, men Gnmlc lod sig ikke stille
tilfredg, nren var gaaet ned til Fiorden
for at søgc cster od. Da han ikke hav
de sundet os, var han alter konnnen til
bage, nldcles sortviulet: han var ganskc
vis paa, at vivare drnknede. Nu var
Præsten sclv bleven nrolig over vor lan
ge Udeblivelse og havde derfor sendt
Gaardens Falk ud for at sage efter os:
Det var denne almindelige Astnarch,
sont vi havde hart inde sra vort Skjule
sted. Cster at man en Tid lang havdt
anstillet srngtesløse Undersøgelser ned·
ved Fjorden, var Cvrpus Jnrig atte1
ilet tilbage til Præstegaarden for at se
om vi dog ikle skulde viere konrne. Te
var den Gang, at vi havde kaldt ad han
og iaaledes atter var blevne sundne.
Ligesom Prerstekönen og Corpus Jn
rig ljavde fortalt dettc, gik Deren op
og Ganrle traadte ind. Men hvor sa(
han dog udl Fra everst til nedcr·stva·.
han drekketnred Ler og Jord, hvorinrel
lesn der sad store Klnnrper Sire, der va
re begyndte at snielte og som sniaa Biere
strønnne rislede ned ad harrt. Ansigte
var ligeledeg dakket af Jord og Stoy»
og i Panden havde hnn staaet et Hnl
hvoras Blodet lob ned ad den heir
Kind. Jeg blev staaende stnni af For
skreekkelse ved dette Syri, men neppc si
Gamle Øje paa mig- for han styeted·
(Fortscettes.)
kudftillingcn fortfætt
- -ho(.1-- —
P. G. Shanftrom,
og tmn nuadci M amt- nk bringe i Imc London-wird, Skaudinammes, yet-Use It « —
mtsung m
ndioqtc Lager af
chrdige Kur-Ists
,« og
Elcviperings-Artikler!
speoiello Varer
for
EftcraarssSæfonent
SMALL-kosts- Standtuavlsksslsssasd.
It-L
)
«PlONEERI.T-N«
—
HardwarcsForrctningem
M. G. Vollingetz holder cudnu Stillingm I Bysuiugeu
ostsfor Postljufct, hvok han cr fuldkommen bifæstet und Illi
Varcr og rlmkligc Print-, og yvormed ban tat-IMMEN
lsvcr Wahrunan
Kom iml og hils paa den gam
lo Vetter-m - F()rr0tningsmand og
betragt hans Jeru- og Bliktæj,
lieb og FencetraatL
stoHrt Connde
k— II- I- P O . O
fang un i
UNION STORI
J. K. VAvRA, DIE-R.
LIJ
Vi kan nuomstunhek few Dem Väter time billigt, os set as
Den fimplc Grund
at vorc Udgiftcr crc sinaa, og vihar en stor Omscktning of qse’ Sich Ost-r
» ldlandt anncrm·. Vort Lager bestaar of
,Manufakmrvarer,
« Siovter vg Sko, v «
Its-semini- oq Give-selbstver
Glads oq Statt-l
· Zier-kram
Blikwi, «
Kaki-chitin
Gemül
Dækkemy .
Miste
MIO
;:Z-;·«:1kcparation ai Sen-W udføkes hurtigk, billigt og tilstwssttllnwoj III-I II II
F naar sc tkasngck til Bam, og vi ital beflim oc pna at spare Dem Ohms-Ost CM Io
« mel, Te hoher af os.
! M e d A s t e l f e ,
J. J( IZMMK