F- -—"
Ved Nyta aeolld
-.- I —
Novvcoo somit-award
Foi lnslling
» nl —
R l e o l a i «
ldl Llni nnninieL
(-i-oilsat.)
ring, han nn nedlnsgger i sin Klotleritlg
ning.«
Im sie lsyst til at pssvc Orgeln
hvokfor jcg alt op pnn det, niedens Pia
stcn snlle sig ned i en as Kil«kesloleile.
Qkiondl Orgelet knn one lille, lade To
net-ne dog sninll ogl)n1·iiio.lisk llktl Ulldkk
lenkehunloingeule· Clkkk M Wc spu
lel slet-e gnlnle Snllneinelodier igjenneni,
tilsidst »Don ilknn lnder Heilen rande«,
gil jeg alter ned i Kisten, hvor jeg smlbt
Pinsten siddendc lneget alvorlig, ined
Hoveqet staltet til den ene Hnnnd, dybl
helisnnlen i sine enne TnnteL
»Ja, hvo iklnn ladet Heil-en iaade
Udbkpd hun, da jeg loln hen til hinn,
,,inen del el· en sonn- Kunst at last-e. Vi
oille selo enade soe Alt, on dersoi gnut
Alt gxln Vi lagge lange Planet sol·
Fernitiden, iAnr oille vi gjsee det, til
nieste Aar det, til del tredie Aar det: og
gnnr san ille Alt estek nort Hooed, saa
blive vi soi«steliile og inigniodige og mene
i hsjestc Grad at viere soenrcltede as
Skjcebnein stbnlanden vil tjene san
og san inange Benge, den Beet-de oil stri
ve saa og sna mnnge Boger, States-nan
den vil giennelnsoise dielse og hine Respe
inei«, og lhlles del itke, ja san ere de
nogle hdelst nlylkelige Menneskei«, del
eee i dereo fnlde Ret til at kluge over
Slheelsen. »Se, der-ver hak ieg nu
prnditet alle de Aar, jeg hnr oæeet her,
og dog san gannnel, soln jeg er, gank jeg
end-in bestandigt og bllgger Lilstlastellee
vg lngger Feenilidgplancr og blioer ilde
tilniode, nanr de itke lhkken lnig —- thi
seg kan link prasdilc l·igtigt, inen jeg knn
ikke handle i·igligt.«
,,Jn,« tillod ieg Inig nt indvende, idet
seg lenkte paa ininc egnc Feenilidsplas
nee, soin jeg hnvde fallet den sol«egan
ende Nat, og sont ogsna sit-alte sig lein
nielig langt nd i Tiden, ,,det ei« dog nnd
vendigt, nt inan langer en vis Plan,
how-eher lnnn vil handle-, elleisg nina
man jo handle blindt hen blot csler Dic
blikkets Jndskhdelse.«
,,Natin«.ignis man innn handle eslek
en viel Plan, del hal- jeg jo aldrig be
nnsgtet, nien vi skiilde ilke satte oss nllfor
snst i Dom-den at del nelop stal gaa til
pan den Mande, soin vi lin eilt-r voi·
Visdoln lncne er den bedsle. Men hei
ei· del netop, at vol-l Stiosind og Egoi
raadighed koinlner soa Dagen. Thi del
er egenllig ikke snalnegel i og sor sig den
Ting, nt vol-e Onsker ikte opshlde6, dei«
veekker vor lloilic og Hanne, soln del-i
inod den Onistnndighed, at vor Vilje
ikke snttcs igjennein, at vi ikke kunnc ie
gieee Alt, soin oi cngang have besteint.
Og hvor e1·e sna alle vol-e innnge Pla
ner«t’ Daarlighed og llssclhed —- galt
nok kan del se nd i Vei«deii, inen vierte
vilde del se nd, oni dct sknldc gna esler
vor Bille Derfor er del godt, at der
er tin, soni hat« sorbeholdt sig sit Veto
og engang intelleni stnndser os, naar vi
ere altsor ioi·igc. Koin nn og lad os gan
hieln og drikkc The!«
Med denne noget plndselige Vending
reiste Priesten sig og vi gik ndnf Kieken.
Tanse gil vi ved hinandens Side over
Kii·kegani-deii, gjennein den lillc Linde
allee ind i Plnstegaardshaveln Hoer as
os haode not nl lnente paa. ch gik og
kniteypaa lnine Drainnle sen den solc
gnnende Aften, soln Inn slet steinniede
nied Prasstens Tale. Men har man ikle
engang Loo til at bygge Luftlasleller,
naar lnan er ung, hvad skal inan saa ta
ge sig til? Tet dagligdags Lio er dog
altsor enssorinigt, til at man kan holde
nd at gan saaledes sra den ene Dng til
den anden soin i en stor deesnolle —
san man man dog virlelig engang intel
lem til en Opniuntring udcnale sigFreiil
tiden, soin den stal viere, naar vi en
gang bliner Heller og komlner til at ran
de.«
Vi tkaadle nn aller ind i Dagligsluen.
Henne i Sosaen bag Thebordet sadCor
pus Juris og Andrea Margrelhe, nies
dens Eint-in tilligelned Prasstekonen og
Ganlle havde taget Plats oln del lille
Sybord ved Vindnet. Elnniy bsd inig
Godlnorgen, idel jeg lraadte ind; en
Solstraale faldt netop hen over hendes
holde klare Pande, Fred og No hvilede
hvek hendes Ansigt og synleg at nieddele
sig til Enhoer, der kin i hendes Nekr
hed. Gainle, der sad oed hendes Side,
san ogsaa usigelig lykkelig nd; i den eile
Hannd holdt han sin Pibe, der var gan
et ud soin scedvanligt, i den anden holdt
han et Knippe Nngley med hvilkel hnn
nnsiadeligt l·aslede,soni oin hnn pan den
ne Munde vilde aktonlpagnere de Tinte
deværendes Tale. Ogsan Coepus Ju
ris, der sad oed Siden as Andrea Mar
Irethe, syntei at viere i et udmierket
p«
—.
l: ;
Solslincshnmoix Han talte ng lo, saa
jeg var aldeleo soibanfet, tlii det var en
hel anden lcaipnci sinns- end den, ji«-in
seg ellrisz var vnnt til nt se oni Maine
nen. Tet var intidlertid itke lilen drum
Gang, nien overhovrdet l)ver xllkoiaein
oi tilbragte i Jcoddcbn, at lioipnks Hin
ris viste sig saa elsluasrdig, og del »Hm
han aldng sit· Tagbladet at se, tlsi Pia
sten holdt ikke Tagliladet. Jeg lnnde
sristeg til at tro, at del var Anvieaältai
giethe, der nn ndøoede sainvne Virtning
paa han« sont tidliaere Tagbladet, sa
endog i langt liaiere Grad, tlii met-eng
lsan altid niaalte findt-re Tagliladet i det
Mindste en Linie, inden han knnde bli:
ne i godt Hainen saa behooede han knn
at se paa Andiea Margrethe et eneste
L»sebtil·, og strakss bleo han et nyt Men
neske.
Jeg blev staaende niidt paa Gnlvet og
betragtede dissc to Gruppen den i So
faen og den ved Vindnet, og vidste ikke
reglig selo, til hoilken seg skulde slntte
mig, da Andrea Margreche afgjorde
Valget for inig ved at byde niig hen til
Thebordct ved Siden af Corpus Juris.
Men dermed var det ogsaa sorbi nied
denneg gode Himme, og shan begyndte
atter at blive gnaven og sortrasdelig.
Først klagede han over, at.jeg traadte
ham paa Faden, idet jeg satte·mig, sor
di seg koni sor nieget Siikker i niin The,
kort sagt han tiltalte niig paa en saadan
Maadc at Andrea Margrethe maatte
bede hain erindre, at scg ikke langer var
et Baru, inen nok selv vidsie at opsore
Linig paa den rette Maade. Overhovedet
var hele Col-pag Juris«6 Opsørsel iinod
mig i de Dage niig paasaldende. Hjeinsi
nie paa Vestergade vare vi altid de bedstes
Venner as Ver-den, hcri Naddebo tun-l
de seg deriinid ikke kvnnnc hant tre Sridt
nar, sarend han straksI begnndte at orig
se ad inig. De: var inig innuligt at vi
de, hoad Grunden knnde viere het«til;
jeg gsenneingik i Tankerne alle ininc Ord
og Handlinger for at ndfinde, omjeg
innligvig kundc have stadthatn nied Et
eller Andet — incn soi»gsæves)’, jeg var
niig ikke noget Saadant beuidst. Pan
den anden Side var det natnrligt, at ens
saa uvenlig Opfer-se( sra Corpns JnriW
Side inaatte sreinkalde en lignende Steaii
ning has mig. Ja, jeg begyndte paa
en Maade at føle et vist Nag til hainz
thi niedens jeg am Morgenen maatte ops
as niin gode Seng for at spadsere en;
Morgentnr nied Pi«crstcii, knndc CorpnT
Juris blivc liggende nok saa inageligt
og strakke sig as Hiertens Last; bagefter
knnde han nsorstyrret saa fig en Passlar
ined Andrea Margrcthe, og da jeg nn
komtil sor at deltage i dcnne, lslev jeg
niodtaget paa saa unenlig en Maadc, —
det var ddg ingen broderlig Handleniaa
de! Andrea Margrethc talte iniidlertid
saa venligt og lo saa innntert, at det var
nninligt, at nagen sortrcrdelig eller nbei
hagelig Steinning knnde lasnge veduare.
Jdet jeg hiendelseisvisz lastede et Blik
nd as Bindnet, saa jeg den spr ointalte
Lankehund spadsere sorbi, og seg sinng
te dersor Andrea Margrethe, how-for
den sik Lov til at gaa srit oinkring, da»
den ester Prcestens Sigende var saa slenI
til at tage Kyllinger·
»Den er ilke stetn til at tage tiyllims
gcr,« soarede Andiea Margrethe, ,,knn
en eneste Gang, da den var Hoalp, vil-J
de den lege ined en Kylling og koin til ats
bide den ihjel, det er det Hele.«
»Ja da vare densz Hvalpeaar teininei
ligt leenge,« mente Pia-sten, ,,sor det eri
ikle leengerc siden end i sorrige llge, at’
jeg atter ter den i Hansehnset og want-·
te jage den nd deraf.« s
»Ja det var sor at tagc Rotter,« sva-s
rede Andrea Mai-grekl)e, der aldrig varl
sei-legen for Svar, »der er saa tnangel
Notter i Honsehuset.« J
»Rotter?« sagde Pmsten, »ja det er«
not tobenede Rotter ined Vinger paa ——"
gidjeg engang inaatte saa nogle as de«
Retter til Middagl — Se, hvor er nu
min ftore gule Hane bleven af?« vedblev
han, idet han saa nd as Bindnet, hvor
Hansene netop bleo sodrede, »har Tro
sast maaske ogsaa taget den for en Rot
te?«
»Der komme-r den jo,« sagde Andrea
Margrethe, idet hnn pegede paa en prag
tig Hatte, der ganske langioint nied ina
jestietiske Trin koin ind ad Poeten og
sluttede sig til den vorige Flot.
»Ja se, er det nu ikke et pragtigt
Dyr, « sagde Pia-sten, idet han vendte
sig oin til mig, »Mage til Haue sinder
Te ikke i hele Sognetz se, hvor den ba
sier ined Vingerne og troer sig inidt i.
mellein alle sine Kosten ja det er da vg
saa den enesie Mai-mon, soin jeg taaler
her i Pmstegaarden.« —- Ved Syriet as
denne Haue soer plndselig en Tante
gsennein mit Hoved, som siden op ad
Degen niodnedes til Klarhed hos inig.
Lidt ester trat Prasten sit Uhr ep as
Lomnien og sagde: »Ja nu er det vel
paa Tide at gaa til sit Arbejde, Klokken
er allerede over Ti. Hvad hat De i
Sinde at tage Dem sor, Nicolai, vil
De maaske gaa i Seng igjen?«
»Jeg vil blive, hoc-r jeg ei·,« svaicde
sea, idct sca blcv siddende paa niin
PRINT-.
»«.lcaa, Te vil blive l;o«:- Andre-a Mar
gieti)r, sa hiist net paa, livad jeq sagde
!igaaiastes.s. Tet ei« niegist betmitsonit
»as Tent, at T e sntst vii tiassic de nnd
ioiiidikxe Fortune-Lethe indin Ti- staat
lDist stoie Flag. Wle in n Ziii s,scn Ni
i
i iolni Y«
Ia Pia-neu var gaaet, onstvd en lille
-Pniise. Eli-a var ganske soittiiiklet over
hancs sibste L id, seit sont-, hvinlisch alt
Bindi-i stinnnnede niig til Weiten An
deiledeszs nied Andre-a Maigiisthc og Ein
"nn): de sorholdt sig beggc aldeles ivlige,
soin oin Jntetvar sagt. Mcd HenIyn
til (7nnni) var dctte endda itte saa paa
saldende, thi hnn bevaiedesaltid sit·stille
og isolige Vase-n, nicn nicd Andre-a Mar
gtetlse var dct en hcl anden Sag. Hnn
plejcde ellerg itke at tie stille, naar Pia
sten sagdc Nogct, soin hnn itte syntes
ani, incn tog scrdvanlig usw-sagt til
Gjeinnerle. Nu deiiinod taiig hnn stille,
Wdet var aabenbait, at saavel hnn soin
»Einnn) havde tasnkt over Sagen, og at
.begge var kvinne til sannnc Resultat
sin jeg: nn can det itte ste, nien rn
gang, naak tie cller sire Aar eie gaaede,
da kommer Tiden, da der skal tales aas
benlyst nden Sirt-int. Ja jeg saa end
og, hvorledes Andrea Margrethe kastede
et stjaalent Smil hen til Corpns Juris,
svm oin hun vilde hilse paa sin tilkoin
inende Swger. Denne svntes imidlet
tid ikke at beniierke det; han rejste sig,
gik nied hurtige Skridt ct Par Gange
op og ned ad Gnlvet soinEn, der ntaal:
modigt venter paa Noget, og spukgtel
derpaa plndseligt, oin vi itlc sknlde gaa
nd at spadsere.
»Ja lad es gaa ned og lebe paa Stei
ter paa Fiorden,« sagde Andrea Mar
grethe, »spi« De kaii da vel lobe paa
SkøjteV Nikolai?«
»Ja,« svakedc jeg si«ejdigt; jcg vidstc
rigtignok, at jeg var ingen Mester deri,
men hvor Andrea Margrethe og Emniy,«
knndc sterbe-H, der tin-de jeg ogsaa folge
nicd.
,,Dct var dejligt, « sagdc Andrea Mar
grethc, ,thi der ei ingen af-: Deres Bin
dre, der kan. «
»Jo, « svarede Corpns Jnri9, ,,nui
tror jeg ogsaa nol, at jeg lau det. «
Jeg blev teninielig overrasket ved at;
here dctte, thi jeg havde aldrig seet No
gct til, at Corpns Juris havde pvct sig
i Skpjtelebein
Den Enestc, der gjorde nogen Jud
vending mod vor Skpjtcloben, var Prie
stekonen. Hnn inaa vist have lsavt en
Anelse oin, hvorlcdes det stod sig nied
inin Fcetdighed hei«i, thi hiin bad inig
pna det Jndstændigstc at lade verre. An
drea Margrethe sorsikrcde dei«iniod, at
der ikkc var allerinindste Farr; hvis seg
saldt, sknlde hnn not hiiklpe niig op i
gjen. Saa gav Prirstckonen tilsidst es
tei·. —- En iiy Vanskclighcd opstod iniid
lertid ined Hensyii til Slsjterne. Thi
vel havde baadc Andre-a Margicthe og»
Ennny hver to Par Skpjter og tilbød os"
dem tillaan·3, nien dct besandtcs snart,
at bei-es dedci ingenlnndc vaic as sinn
ine Diinensionersoin vore. Ogsaa her
sandt Andrea Margisethe dog paa lldves,
idct vi nenilig kunde gaa ind til Skale
leereeen og laanc hans Spiiners SM
ter.
Saa begave vi os paa Vejcn, ledsaget
as Præstekonens Foi·inaniiigci·, dei« blev
staacndciDpren og cndnn eiigang til
raabte inig at viere soissigtig.
Bi gik ned igjennein Pileallcen. »Se
nn disse gamle Piletmer,« sagde An
drca Margrethc, »at Fader ikte kan ta
ge dem boi«t. De staa saa vindt og sksævt
ved Siden af hinanden —- var det nn
itke langt bebt-c at hngge dein oin og
plante en smnk lille Linde-aller isteden
for?«
De ganilc Piletrcrer sandt en nat-inl
Forssaker i Einmy. ,,Mellein disse»
gamle Piletræer har Bedstesader vaadretl
manch Astenstnnd,« sagde hun, »og
seet Solen glive ned over Fiordens Ban
kcx bist l Bester — og an vil du hngge
dein om ?«
»Ja, nien sknlde vi lade Alt det blive
staaende, som hat været frei Bedstesaders
Tity« mente Andrea Margretl)e, »saa
blive vi da tilsidst npdte til selv at flyttc
nd as Piastegaaiden, sor elleis ved jcg
ikke, hvoi vi sknlde saa Plads til alle de
iganile Tiæek og gainle Mist-ler, sont dn
ivil gjennne paa. Hat seg ilte Ret, Fee
idei·it?«
s »Ja vist hat« De Ret, soarede denne,
idet han bosede fig ned ogiev et lille Pi
’lesknd op as Joiden, som oni han vilde
lbedrage Sit til, at dct Gaiiile tnnde
isnaieft ninligt saa Ende. ,,Men det er
idesvasisre itke alcne her, inen i alle inn
; lige Retninger beholde vi altsor nieget
jas det Gainlr. Vi gaaer nicget sor lang
s somt si«ein, alt for nie-get as den gamle
i Slendiian have vi beholdt; tidt og nian
ge Gange niaa jeg ndbtyde:
,,Wann wird döch das sich wenden,
Und das Reich der Alten enden ? «
k———
Men vent blat: snart konttner den yngre
Fliegt stritt, og saa skal vi saa noget
Linde-i at se; den hat« Fttast til at —— ti:
im
»Li! at tltinc Aniset·,« ittldsottc Nat
lci en tctntnclig skarp Tone- U-«
sttttiiz nat itle ttlsindo at lade dir-s «
itedc Handskc blioc liggende, ttt«.t nist
dignict naatsde ni i satntne Lieblikci Sko
ltltrtetcng .Htto, og niedencs vi ptovcde
Zlosttst«tte, blett Sttidsspstgontaalet
alt-int.
Idct vi ttartttede as Frjotdetn slas en
stat« Engl hen over den.
»Er en Maage, en Manch taabte
Andtea Margrethe.
»Er det saa tttæt«keligt·.-« sptttgte jeg.
»Warte-ligt et- det ikke, tnen det er
morsontt. Jeg kan aldrig se en Maage
ttden at ntiottnde dett.«
»Hoot«sor tnisnnder De den ?«
»Tank at tttnne slyoe langt, langt
bott ligesotn den, at lnnne se sjetne
stenttnede Lande, det maa dog vate- ma
gcltts !« Og Andrca Margrethe snlgtc
Fttglcns Flngt med langselgsnlde Blit
ke.
i Vi lont ned til Fsot·dctt, og medens
iCorpus Juris og jeg onthyggeligt nn
darsogte Terrcrnet, hoor tttan bedst Inn
dc vvvc Udsat«ten, vare Emnty og An
drea .Margrethe alt langt ttde paa den
blanke Flade. De lob nted en Lethed og
Sikkerbed, sont gjorde Corptts Jttris og
mig bekletnte om Hiertet ved Tanken om
den Prastation, sotn vi skulde asgive o-;
venpaa·
,,.)iu stal seg lobe mit Navn, « raabte
Andrea Matgtethe ind til vo, og ntt lob
hun i kjcekke, raske Spingninger et »An- ;
dtea Matgtethe« —- ,,og nn Dereo, «l»
taabte hun op til Cotptts Juris —- ogi
Ijeblikkeligt stod det et zirligt »Frederi!«
ved Siden as.
,,«Ltil De ikkc ogsaa lobe mit Navtt, «
bad seg.
»Det kanDe selv komme nd og stri
ve,« var hcndes Svar, ,,De har da vcl
ikke i Sinde at blive staaende hele Tiden
paa Strandbredden.«
Det lod t«igtignoktil, at baade Cor
pus Jurio og jeg havde mest Lyst til at
blive paa Strandbredden, der var i al
Fald ingett as os, sottt gjordc Anstalter
til at komme assted. Hvad Gatnle an
gik, da havdc hatt toligt taget Plads paa
en stor Sten under et Tra, men han
haode jo heller ikke sagt, at han kundc
lobe paa Skojter. Corpns Juris eitler-;
rcdc sont en klog General, at han vildej
sorelobigt blive paa Strattdbredden, sor
hvio der sknlde tilstsde mig noget llheld,i
da knnde han straks ile tttig til Hielt-«
ch for mit Vedkocntnende taenkte, ats
ntan kunde ligesaa gierne springe i deti
sont krybe i dct og begyttdte derfok ats
speende Skojterne paa. Saa com jegl
nd paa Jsen —og Lykken hjælper de
Ksaekke, ja dct er dog et sandt Ord, jegi
blcv ganskc sorbanth over, saa godt jeg«
kttnde lobt-. Bcl vare ntinc sotste Epping
ninger ttoget untre, ag jeg slingrede
srcnt og tilbage sont ett Skibsmast i
.Storttt, ntett snart ftk jeg mere Held
paa tttig selv, saa at endog Andrea Mar
grethe erklætede, at naar jeg sik lidt me
re Ovelse, vilde jeg kunne lobe ligesaa
godt sottt hun selv. Httn soreslog tttig
nn, at jeg sknlde tage hende i Hundes-» »
og saa skuldc vi begge ile Ennny i U
de, der var lobct et godt Stzke op ad
Fiordem Det gik jeg strals ind paa, og
nn iledc vi assted. Ja langere vi kotn
stetnad, des hurtigere sle vi —- nu ftk
vi Enttny i Sigm Tenne raubte No
gct til os, sont vi ikle kunde sot«staa.
Hendes Raab bleve intidlcrtid hojere, og
vi syntes, at hnn raabte: »En Maagel
en Mangel-« Dette sandt vi ikke var no
gen Grund til at standse og sortsatte
dcrfor Lobet. Hatt hast-de itnidlertid
t«aabt: ,,En Vaagel en Vangel« idet
der nentlig besandt sig en saadan soran
os, der vttr hnget Dagen i Forvejen,
tttett i Nattcng Lob var blcven bedækket
nted en tynd Jsskorpe, hvorsor vi ikke
knndc se den. Vi vilde dersor usejlbar
ligt begge vceke lobne i Vaagen, otn ikke
den samtne gode Aand, der vaagede over
Palnatoke, da han lob ned ad Knllett,
nu ogsaa havde vaaget over os. Pind
selig sprang nemlig en as Remtnerne paa
tttine Skojter, og jeg styrtede lige saa
lang, jeg var, soran Andrea Margre-:
the, fom derved bleo standset. Hun»
hjalp tttig atter op, og mt kam ogsaa
Etntny til og sorklarede os, hvad httn
tncnte. Saa styrede vi alle Tre vort
Lob tilbage ntod Strandbredden, hvor
vi sattdt Corptts Juris i Begreb med at
binde Skøjtekne paa; hatt var netnlig i
Y satd med ar ile mig til Hjeelp, som han
hat-de looet for. Vi naaede det saste
Land i satttme Oseblik, sotn Corpus Ju
tiH yderst fotstgtig og holdende stg sast
i noglc Pilebttske vooede sig ned paa J
scn. Jeg tiltaabte hant stsisk Mäd, og
da jcg nn selo var i Sitterhcd, var det
tttig en vio Gliede at stulle se Corpuo
Juris paa Glatio. Men Andrea Mar
grethe satte sig derltnod, huu edlede
(Fortsw«es.)
f
P. G. Shaustrom,
OZHNUMLWJ»(k1am:.::I.-1.:«, « Im : :-;;-- .n. cfs ;k1;:b. .
mdnnkx sit
ndfogtc Lager af
Frevnd Ktcrdcr
Uj
EkviperingsssArtiklet-!
f specielle Vater
Eftcraars-Sæfoiteii!
JO PKVVSM L fandinannt Ha lzxkknmud
.--.. . « - -..,, —. - - k
«PIONEEREN"
H ardwarc-Forrctniugcn,
M. G. Vollingcr, holder cnduu Stillingen i Vugningen
ostjfor Posthufct, hvor lian rr fuldkmnmcn licfæftct mcd mliqr
Baker og rimclige Prifcr, og linormcd lsan tappcrt utodcrkus
hvcr Kontinuka
Kom. jnd og hils pau- (l,(-n Linn
le Veteran - Furrotsningsnmnd asz
betragt hans Joms ngz Blikiukj
Reh og Fenoetraml
Stort Godtkiöb
sil- P sk K- «- !- Isc
faas un i
UN10N STORE
.J. K. Wiva EJER.
Vi kan nnomstundersælge Dem Vater nhnrc billigt, on W as
Den fimplc Grund
at vore Udgifter cre smaa, og vi hms en stok Lmswkning Hi »Ur Z1.1»;.:. Vin
blandt For-nimm Vort Laun- lvcstaar af .
Manusakturvarer,
Merm- og Sto,
Uriektams og Kotouiatvarkn
Glas-— oq Sie-»vi
Zion-kam
Blutst
stockend-ne
Sclctöi, .
Datums-,
sc ' ,
; m« nasses-«
. . » » v v »F , «- IN
Mtfkepamnon as cclctøi nimmst-g bunt-IV billigt og linked-unuan -’""«·V»« »
naut Te tulsngrk ttl Vom-, og m ital hkstjmi pg. p« m »m» FHH Pumk1«1.1«":I..s(’(1 «
Mel, Te kjsbcr af od.
M e d A g i e l f c ,
J. As i-;2-:---«.
