Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Nov. 23, 1887)
ped Rytaarötid —g-. dedebo Prwstegaard. Fortttlling —- tll — Nieotai, l- Flat tttttnntti (Fot«tsat.) »Ja saa er det vel bedst, at ni gaa til Settgsz,« sagde Vlndtea Matgtethe nted et stille Enk. »Hei et seit-u Wo, Te ljender jo selvVejen on til det gtonne og til det blan Gjttstelanttnetr Nirolai, Te stal ligge i Vatelset oed Siden as: De res Brodre vil nsk vise Dein, hvor det er.« Men der var egentlig Jngen as os, soItt havde Lyst til at gna i Geng, ikke engang Gantle. Corpuo Jurist onr gaaet hen og stod i det aabtte Vindnc sor at askjple sig. Vi Andre gik stiltiende hen til hatn og saa nd ooer det herlige Vittterlandskab, der udfoldede sig sor on. Det blanlighoide Stielagen drelkede Mark og Eng, Stilhed og No herslede over Alt og danttede en paasaldende Mod seetnittg til dett Larttt, sont vi nylig hav de gjott. Osjt oppe paa den dunkelblaa Himmel straalede dett klare Fttldntaane og de sttnllende Stierttcr ncd til os, sottt otn de vilde bringe Fred og No i oore Vierter. Lette Nattetaagee svcrvede over Træer og Vttske, saa lydlost og tyst, at det neesten var os, sont ottt vi knttde here Nattetts Taushed. En Stnnd stodc oi Alle gansle stille; thi der var Jngen, der vildc sige Nagen Endelig brød Cor pus Jnris pludseligt ud: »Den stille Vintekaiten alt »J Nattetts Favntag attdet, »Da sagte hoisles overalt: »Na er det paa de Tiber ,,Beskiasrtn os Alle, tattse Nat, »Nam· ot paa Lejet ligge — Her saldt Gantle plttdseligt ind: »Da drontnter Nogen ottt sitt Stat — ,,Vi bede: viel hattt like-« « Og nted diöse Ord vendtc de sig hur tigtom, sagde et flygtigt Godttat og tie de bott. Jeg saa sorttndret ester dem; hvad skttlde detbetyde? Jeg saa paa Andrea Margrethe og Etttnty, der ettdttu stode tanse i Binduet, og til ntitt Dort-rassel se saa jeg, hvorledes trodg det blegc Maattestitt, der kastede et blaalighvidt, spsgelseagtigt Skjeer over Alt« der-es Kinder dog blussede i heftig Nsdtne. Jeg sandt, at jeg vgsaa bnrde vise tttig som ridderlig Troubadour ligesaavel sotn mine Brsdrc —- jeg ledte ester i hele tnitt hukontntelseslassc sor at finde ttoget Passendet jeg kuttde io en hel Skare as Viser og Sange ndenad —- dog i dette Øjeblik var det, sont otn Alt var stntttdet bort; alle tttitte Anstrtettgelser var for gjoeoes; jeg rotnntede tnig et Par Gange og saa —— sagde jeg Godnat og gil tnin Bei, eergrende tttig over tnitt Glentsonts hed og Kejtethed. Da jeg gik op ad Trappcn, knttdc jeg hoee Gantle og Corpug Jurist tale sagte samtnen deroppe, nten jeg var i dette Øjeblikillc öplagt til en gentytlig Af tettpassiar, sont vi elleres plejcde at saa os hjettttne i Kiobenliavn. Ogsna tang Gautle og Corpus Jurio stille, da jeg kotn derop. Der par tre Gjtestevctrelser, hver tned egen Udgang til Cotridoren, sottt lob sorbi dem, men tillige forte Date sra det ette ind til det attdet, og disse Date lsde oi staa aabne sor Selskabelighedo Skyld. Denne Aften var der intidler tid Jugen, sont ytrede Lyst til flig Sel skabelighed. Vi sagde hinattden hurtig Godttat og gik derpaa Hver til Sit. Jeg var lidt sorstentt over tnit sidste ttheldige For-sog, dog gik denne Forstentt hed sttart over. Thi sor dct Forste ligs set det ilke i min Karalter at fange Griller og sor dct Attdct fretnbod denne min strste Dag inddebo Præstegaard saamlattge sntttkke Erittdringer, der i be standig vekslettde Ralkek srentstillede sig sor mine konser, at jeg ille kunde salde iSIvm Hvad var det dog ilke sor et velsigttet Sted denne Prcestegaard, hvil kett Muttterhed og Gliede boede itke her — og hoad sor ett Lylke. otn tttan hoer Dag kunde se disse prasgtige Mennesker, hvet Dag tale ttted dem. Mest dvælede stine Tanker ved Dotrene. Jeg tankte paa Entnty: dct var ntig, sont am Stentttingen af den No ogFred, jeg havde sorntnnntet i Satntalen med heade, endnu hvilede over mig: bestan dig klang hendes Ord sor ntitte Orett: »jeg elsker det Gamle, thi i dct Gantle bot- Erindringens Fred og Hoilel« Ja i Eriadrittgen bot Fred, det falte ogsaa jeg nn, da jeg ntsnstrede dett lange Dag i tanken og lod det Alt santle sig i en Stint for mig. Og jeg teenkte paa Andrea Margrethe2 hoor hun var munter og snaksontl Og hvok htttt kunde le, ja det var bog ganske mrleligtl Men Gantle siger ogsga, at «) H. Heft-· L J der er Ingen, der le saantcget sont nnge Piger. Der-as hat jeg draget den Stut ning, at saa niaa unge Pigek oirre de fnldkomneftr af alle Meinteser sen lieronue Tr. Linist har net-tin sagt, ntZ denn-o ndnnrrler Mennestet sig sinniori somit-, at det tun le, og dsml h« lkg jlnttet indem at jo merk et Mrnneske tan le, deo snldtotnnere niaa det narr, og da nn nnge Pigrr le allerincst, saa man nnge Piner viere de nllerfnldlnniiie ste Mennrilrtx Mrn heitil sinkt But pnci Juli-« at i denne Stutning en tlkrtrinigsrrne ligesna falste sont Kontin sionen, og tun en attenaarig Ruo tunde degaa en saadan Fejlslutning Jeg kunde ikle salde i Sonn, jeg laa og tænlte paa Prwsteganrden, hvor jeg liaodr besnndet tnig san oel hele Dagen. Og pan en sang stod det tyst og klart sor niin SM, hoad jeg hidtil tun dun kelt haode anet, og en indre Stennne sagde til ntig ined stor Sikkerhed: »Ni eolai, her stal du blive sorlovet!« « a saaledesz inaatte det verre, det var der in gen Tvivl oinl Derer havde Prastes gaardc altid staaet for min Tante i satt herlig en Belnsning, dersok var jeg al tid bleven glad blot ved at here det Ord: ,,Prcrstcgaard« — sokdi jeg engang stut de blivc sorlovet i en Pkæstegaard. Qg nctop en Prastegaard soin denne inaätte det verre, det knnde jeg ganske destetnt inarke paa mig selv. Hvad var det dog ikke sor velsignede Mennesker her, straks sra ssrste Ojeblik haode de jo modtaget tnig, sotn oin jeg var en Sen as Huset, de havde besteint ogsaa en Fornemmelse, at jeg oilde blive sorlooet her. Ja Prat sten havde jo selv sagt det i Sp-g, inen »hæ nugæ ad seria ducunt«: den Dag sknlde nok komme, da det dlev til Aloor; Prasten havde ndcn at oide det udtalt en Profeti. Men sire eller sent lange Aari oilde ligge intellan thi jeg kunde ilkel sorlove ntig sonr Student, det stod sastzi i de Aar skulde der arbejdes, arbejdeef strcngt, Inen saa konnner Lpnnem JegT vilde tage Ekgatnen ved Sotnniertid, ikke ved Jnletid, thi Sommer-en er dog den« bedste Tid til at sorlove sig i. Naar jeg da er særdig, kjorer jeg endnu samtne Dng Ined Jernbcinetoget Kl. Dis til Ros kilde —- nej det er sandt, Elsatnen en der ja sarst Kl. 4, nn sel, san tager jeg tned Astentoget Kl. 7; Kl. 8 er jeg i Rot-tilde —- der skasser jeg mig en Heft, og saa har jeg en tnageløs Ridetur lden stille Sotntnerasten langs Roökildesjow den —Skridt sorSkridt rider jeg nied tantesnldt Sind —- indtil jeg ncertner niig Prastegaarden, da steiler jeg plud selig i Galop: Alle sare til Daten ved det dundrendc Hooslag, jeg svinger ntig asHesten og sortceller, hvorledes det er gaaet mig, og saa siger jeg — — — ja hvad jeg saa sagde, sik jeg ikke ret nd tantt, thi hoer Gang jeg koin saa vidt, oendtc niine Tanker otn til Rootitde, hvor jeg heftiger Hesten, og atter rider jeg langs Fiorden og tonnner til Prieste gaarden og soinger niig as Hesten —— og saa atter tilbage til Roslilde —- og san-» ledess vcdbleo jeg at sare sretn og tilbagek og svinge niig paa besten og svinge Inigz as Hesten, indtil jeg tilsidst saldt i Sovns og drointe, jeg sknlde springe paa Heftens i Gyninastiksalenz nien hver Gang jegi sknldc gjpre det aigjorende Spring, spikndte Gamle og Corpnsz Jnris Ben sor tnig, san jeg saldt og inaatte sorsøge sorsra igjen nted sainme Resultat. »Besalcr Der-es Durchlanchtighed et Negnbad eller Dottchebad"i« —- ved dis se Ord vaagnede jeg næste Morgen, idet tilligc et Pnr kolde Draaber Band, sont saldt ned paa niin Nase, meldtc mig, at der itke over-lodeg mig lang Tid til Val get. Jeg soer i Vejret — der stod Pras stcn og holdt Vandkanden over mit Ho ved. ,,Klokten — Klokten er vist ikle ni« cndnn,« sagdc jeg, idet jeg stratte mig velbchageligt i Seligen. « ,,Og ntener De, at De er kommen herud soc at ligge i Sengen til htjt op ad Farniiddagen7« lad Sparet. »Vi andre kristne Mennesker har- allerede sun get vor Morgenpsalme, nien det bruger De naturligvis ikle.« »Er Gant — er Christopher, oilde jeg sige, og Frederik allerede appet »Kommet det Dein ped, hvad Chri stopher og Frederik tage sig til? — Nan, stynd Dein nu, saa skal vi gaa en Mor gentnr sannnen, og jeg skal vise Dem Byen Noddebos Markoærdigheder. « Da det lod til, at Præsien havde i Sinde ille at vige sra mig, satend jeg var bleven paakleedt, san gjorde jeg ntig i Hast serrdig. Garnle var alletede op-; pe, men idet jeg gik sorbi Corpns Jn-( kis’s Vaerelse, saa jeg, hvorledes han laa not saa sadeligt og sov derinde. Jeg havde den storste Lyst til at lebe ind og vakte hom, sor hvorsor slulde han have det bedre end jng men Pteesien greb mig i Armen, idet han sagde: »Vil De nu bare passe Dem selv og smnkt lade Freierik i Fred.« l Jdet vi gikigjenncin For-stetem msdtel vi Llndrea Mai«geethe. Oun synteg at onst-e i snld Virksonihcd, et stokt hvidt antkensoiklckde hat-de bun bundet oin sig an san oni mahnt endnu nim- sor nnseug nd end Li«gri1isx-ornsen. »Mod niorgen,« sagdc hnn til n ig, »vi! Te ikle seist ducke en stop The, inden Te gaar nd?« ,,Nicolni sknl seist gan nied niig og be tmtite Nobdebosz Mastlotei-digl)eder,« sage-e Planan sna kan hnn nllio siden tonune hie-n csg diilkc Lhennnd.« Leg behoncr nel ikke at sige, at jeg bred niig ikte det Mindste oin Nsddebog Mai-korri·dighcder, inen vilde langt hel lere blioe hjeinnie og dtikke The tnedAn drea Margrcthe, nien jeg havde nok Inm«l'ct, at dct gil« ikke an at sige Pecesteii imod, og derfor sulgte jeg hani. ,,Prcestegaarden selv er der ikkc videke at se paa,« begyndte Prasstein Kun niaa jeg bedc Dem betragte Hundehusetz De ser, at Jndgangen dertil er bygget i Nundbuestilen, hvilkettyder paa, at det niaa ocrre nieget gaininelt.« - »Hvoi· er Lænkehunden henne?« spurg te jeg. ,,Leenkehnnden gaar seit oinkring og leser af at asde Kyllingei·.« ,,Men hvorsor faar den da Loo til at gan srit oinkring?« sparste jeg sprun dret. »Fordi Mo’er og Beenene vil have det, og saa inaa jeg tie stille. Den Ting leerer De ogsaa not, naar De cngang bliver vel gist og sank Kone og Bein« Det sorekoni tnig nnderligt, at Prie sten altid taltc saa meget otn, at hans Kone og Dstre satte Kominandoen, ene deng dog i Grunden Alt gis ester hans Vilje, ja jeg syneg næsten, at han man ge Gange tiltalte dein nIed en ois IOaard hed. Jeg kunde ikke dye mig, nien lod et Par Ord salde herein. »Ja saa,« sagde Præstcn, idet han pludseligt standsede og saa paa niig ined et gjenncmborende Blit, saa at jeg maat te slaa niine Øjne til Jorden, men jeg llagde dog Marke til, at der spillede et »lunesuldt Smil om hang Leber. »S« ;det er Deres ineget errede Meningl — Naat De kan lade være at sladre as Sko le, skal jeg sortælle Dem en Hemmelig "hed, og det er, at naar man har med lFkuentinnner at bestille, gjjr man bebst »i ikke at sorteelle dem, hvormeget man jholder as dem, for det kan de ikke godt itaale at here-. Men det hører nu ogsaa ltil de Ting, som De oil ei«faee, naar jDe engang selv bliver gist.« Dermed ’dtejede han sig kask omkring, og oi gik viderr. Det var attei« en straalendc Morgen, hoonned Dagcn begyndtc. Den lave Pileallee, der sorte op tilPrcestegaai-den, og sont oni Soinineren var ringe ogkiam seelig, gliinrede nn i sin vinterlige Her lighed, beste-et sra overst til nedekst ined Rinifrosi, inod hvilsen Solstraalerne brodc sig i tnsindsoldigt Spil. Solen var alt kommen et Stykke op paa Hiinlcn og ligcsocn badedc den vinteksrosne Jotd i sit Flamme-hav. »Lnk nn Ojnene op og se Dem rigtigt oinkring,« sagde Prasten til mig, »og tak Vorher-re, der har gioet Dein Oer til at sc paa al den Hei-lighed, og tak mig, dcr fik Dem til at lukke Ojnenc op. Se nn der,« vedbleo han, idet han strakte Haanden nd inod de snedækte Ban kcr og den srosne Fjord: »Vides, nt alta stat nioe enndidnin Noddebo, nee jain snstineant onna Silvns laboeantes, gelnqvc Flnmina constitcrint aeutoef Hoor prægtig der end var, trenkte jeg dog, at der var langt prægtigere hiern nie, hook jeg knnde sidde og usorstyrret samtale med Einmy og Andrea Margre the, og jeg lod dersor et Par Okd salde onn, at det var deg tennneligt koldt end nnz det oilde viere bedre at oente til op ad Degen ined at spadsere, for saa oilde det var-e mildere. «Opad Dagen!« sagde Pkæstem »nu, det er sandt, jeg hat jo rent glemt, at De hat varet til Dands og Lystighedi Nat. Jainaaske De fsr vil hjem og i Seng igjen, saa kunne vi jo gaa os en lille Morgentur i Asten Kl. 7, og der efter vende hjem for paa Ny at dandse Julia Hopsasa. Det er saadan en rat kristllig Maade at holde Jul paa.« Da jeg itte gjerne oilde, at Præsten sknlde udbrede sig vidcre over dette Min ne, saa styndte jeg knig at sorsikre hom, at jeg var tneget glad over at viere kom inen saa tidlig nd, sor Morgenen var dog den allerbedste Tid paa Dagen, saa var Alt saa sristt og saa herligt. »Du er nieget soenustigt talt,« sagde Pfosten, »det er tigtignok lige det Mod satte af. hoad de sagde soc et Øjeblik si den, men det gjsr jo itke Noget.« Vi vare nn konnte ned ad Stranterne til Fjorden. Lange med denne lob en brat Sti, paa hvis Sider der hist og her voksede nogle Hasselbnste. — « Hor. Ob 1. 9. - L »Der see Te Langelinie,« sagde Proc ften, »om Formiddagen modee De her Noddebog Beauenonde, det vil sige min Kone og niine Dem-, tbi Vycng vorige Befolkninq anfer det for en ntilladelig Lilie-us nt fpadsei«e.« Vi com sordi et lille Hur-, der san temmclig forfaldent ud. Praften acad te sig pludseligt oni niod niig og spugte, om jisg var Bande-ein ,,«.’la ja, paa en Mande,« sparede jeg tovende, tl)i tivdcs alle icorpug Jurisjci Brstrasbelsrr er jeg endnn like kommen »til Klarhed over inine politiike Ausnut ? fer. ! »Nat: De ved det illc rigtigt selv,« sagde Prasten. »Gutes vilde jeg have sagt Dem, at De her i dette Hus lade kvasgc Dein ved Sanktalcr med en Aandss befliegtet. Peder Sorensen, fom bvr her, er Stadeng sprste Politilug, hveni det vil vare en fand Glæde i et belaste-i de Forcdrag at udvikle for Dein, at Il niversitetsbibliotheket bnrde brnges til at lavc Kranmicrhnie af, at Professo rerne burde ftikles ind i Konsean Liv garde, vg at Priesterne but-de sattes til at vogte Gier-. Hvad det Sidste an gaar, synes jeg nu ikke, at der er Grund til Klage, saalange socn vi hat mangcaf Peder Sorenfens Kompagni has os.« Efter at have fulgt et Stykke langs med Fjorden, drejede vi ind over Mar kerne og ncerinede os Landsbyen. De hvide Gaarde laa tat ved Siden af heter andrc; hist og her sieg en Regspjle gan ske langsam i Vejret. Paa en lille Bak ke inde i Byen havede en teglhangt Pyg ning sig, hvis gule Mure stinnede stinkt iSollyset og havede den frem over de hvide Gaarde rundtonikring. »Du er vel Skoleit·i« fpnrgte jeg, i det jeg pegede derop. »Det er Universitetet,·« fvarede Prie sien korrigerende. »Der komnier en af Pallas Athenes Gauner-, en nng Rus,« tilfejede han, idet han pegede paa en fire Aars Purk, der kotn os i Mode, gnaven de paa et stort LEblr. »Goddag, min Dreng,« sagde Pra ften til horn, »von-«on tage Kastettea af for din Priest, Hssilighed llader en ung Mond sont dig saa smukt.« Drengen rev hurtigt Kastetten af og stod vg stir rede paa Kastjetten i den ene Haand og Æblet i den andeu. »Hvordan hat din Fa’er det? er han nu bleven rast igjen?« vedblev Prasten. Drengen soorede ikle, sttunt afForbaufelse eller Forstrakkelfe blcv han staaende ufoeandret i samme Stilling. »Ja lad og ilke fotstyrre han«-« sagde Prasten, idet han greb inig i Armen og trat videre afsted med mig. »Som De ser, er han fordybet i sine politiste Be tragtninger og grunder nden Tvivl over, hoille Forandringer Valgloven dar nn derkastes for paa bedste Maade at kunne svare til Tidcrneö Taro. Pas De paa, i den Dreng stiller der en Minister eller inaafkc endog en Journalift, han ser niig ad til Allehaande. —- — Men fe, fe, der kommer Rektor Magnisieug i egen hoje Person,« og nied disse Ord pesede Prasten paa en hoj, mager Mund i en luvslidt Frakke med en noset redladen Nase, der i samme Øjeblik traadte ud af Deren paa Stolehuset. »Von er ikke unifornieret, men illntnineret, sont De er.« s »Driller hast« spurgte jeg. ,,Jkle mere end sotn nadocndigt er for at kalde Geisten tillive, naar han stal udforc sin Entbedsgjerning, sont han plejer at sige.« J det seinnne com Skolelcereren hen til os og efter at have hilft paa os tilbod han at vise mig Stolen. Denne var snart befeet, og Prasten bad nu ocn Nog lerne til Kirlen for at vise mig denne. Kirlen laa i Udkanten af Landsbyen, saaledes at Kirkegaarden aed en lille Lin deallee siod i Forbintelfe med Prieste gaardshavcn. Kirlegaarden synteg for evrigt at viere holdti ganste god Sta nd, men for Ojeblikket vake alle Gravhtje overtrukne med et hvidt Snelagen, over hvilke tun hist og her et Karg eller en Gravsten ragede op. Kirlen felv havde ikke noget Saregent ved sig, den saa ud sont alle vore Lands bykirker. Det Einsie, der valte min. Opmarkfomhed, var et lille Orgel, hvorfor jeg spurgte Prasten, om Stole lcereren spillede godt paa Orgel. »He-n fpillertkke ilde,« sparede Pra sten, »Um hat han vel wegen Lyst til at lave nogle kunstige Triller. Men hvad der derimod er ganste markeligt, det er vor Klosteringning. Hver Gang, der stal ringes til Begraselie, ringer Klot teren nok saa muntert og lystigt: «lin gelingelingeling«, men stal der ringeg til Bryllup, faa rinser han ganfke lang lsonit og alvorligt: »bla( —- batn, biin l-— darn, biin — bam«. « »Hast-for ringer han saaledes ?« spat-g te jeg. s ,,Manden er en Fünfan foarede Prte sten, ,,han har felv varet gift i atten Aar: det er Frugterne af sin Dir-Zerfa (Fertfaces.) i l— —-—J tudftillingcn fortfættcs I P. G.Shanftrom, « og hatt ttlladn ng arm ul bunge i nur Wubxuuktsnd. Liauduxmspmspz WUIHO Ei mdmtg sit ; udfogtcLagcraf FærdigcoKlædcr kaiperings-Artikler! specielle Var-er for GftcraarssSæfo nen! J.P.quh, StaubinaviskSalgsmand. LU 1 ATRH --J.JL- J LU N« «PIONI i Hardwarc-Forrctuingcn, M. G. Vollinger, holder cudnu Stillingen i Bygningen øst for Posihufct, hvor han cr fuldkommen befæftet med Alig Varct og rimcligc Prier og hvormcd ban tappert modercni hver Konkurrancr. Kom ind og hils paa den gam le Veteran - Fortsetningsmand Ug betragt hans J ern- og Blil(t.(1ej Reh og Fencetraad. l ) -— - -- -«..-— -- H ’stort Godtkjiiv in- di- s in- sy - st- se « « fang un i UNlON STORE J. K. VAvaY EJER. Vi kan nuomstunderfælge Dem Vater uhyte billigt, og detaf . Den fimplc Grund ! . . . . . . V II YIt tote Udgmer ete Waa, og mhar en sior Omsætnmg as alle SWH « »blandt Forum-ne. Bart Lager bestaar af l iMaquatmrvarey ! Stsvter og Sko, L , Urtekrums oq Kolvnlatvaren I Glas- oq Steinpl Anmut-n Blutst Kaki-lohne, Beleidi, Duft-ter Pmm MIWW , . ji« »Wer-kacken as Seletsj ubspkes hurtigt, billigt og killkvdssisllmdc Kskhzkk Als nagt De trængec til Baker, og vi stal beflitte oi pna at spare Tcm Pulse paa Mel, De kjsber ai os. Nod Ast-tin J. l( Her-m.
