—
pev Ryta aröttv
—- I —
Nsddebo Præsteaaard.
Fortalting
..- as -—
R te o la i ,
ltt klar natntnel
(«iottsat.)
Roger, sont Andtea Margretlie hat« last,
og dog er jeg nis- paa, at littn sknl not
ttinne ltjiklpe tin igiennetn Weiden tned
den t«adtting Bis-dont, sont litt-i hat ottt
bot-d.«
,,Mett tktnnty —« sagde jeg, idet jeg
endntt donlede i dett blide tolige Stein
ning, sont var stentkaldt oed Santtalen
nted heade.
,,Med thtttn er det en anden Saa,«
soarede Prastem »l)ttn hat« altid gaaet
sine egne Bese, ja jeg ktntde nieste-i tri
steg til at sige, hun hat« opdraget sig
seh-. Hnn har altid hattt Lntt til Be
gerne » i Vegnndetsen sagte jeg ttel at
satte en Stopper det·sor, tnen det kotn
der ikkc Noget tid as: tnt, tasttltejeg saa,
Enhoer ntaa have Lov til nt gaa sitte
Beil-, toinge hende vilde jeg i al Bald
itke, og saa lod jeg hende beholde heit
deet Voger i Fied. Men isasr sidett Chri
stophee er begyndt at konntte her, er det
blettet lentgt vierte, og han hat« nteget
paa sitt Satnvittighed: hatt slasber den
ene Vog til Huset ester dett anden, san
tilsidst blioer jeg vel nodt til at bygge et
lille lldhng sot at skasse Plads til de
tttange Bogen
Gantle sad ttted et nttderligt Sntil,
tnett gjordc intet Forng paa at sorsvare
fig; hans Pibe var gaaet nd sottt sit-d
vanligt, og hatt selv lod ogsaa til at vie
te gaaet nd, det oil sige, hattet Tattker,
thi ntedenss Præstett begyndte at sortaslle
om sorskjellige Binden-ich sottt hatt hav
de haoti sitt Menighcd, og ttdtalte sitt
Beklagelsc herotter, sad Gantle ttted et
tiderst sornoieligt Anstat, sont ottt dette
gletdede hant scrrdelesJ, ög legedc tned
Kvasterne paa Sosapnderne og öserlod
til ntig at anbringe de behorige »Staat«
»Nej virtelig?« etc. paa de sorskjellige
passende Stehn-. Heldigvig lnkkedes
dette ntig saa godt, at Prastctt ikte mar
kede Gatnleg Aattdssravasrelse, for den
tte ttlykkcligois selv sit ett Anelse ottt, at
det dog var pagsende i det Mindfte at
ytre ett viel Deltngelse, og dersor netop
ligesont Pmsten havde endt ett lang
Stildrittg as den Veoægelse, hvori et
Par Mortnonekhaode sat liele Wenig
heden, spat-ate, otn tnatt havde market
Noget til Mortnonerne her i Egnett.
Satt nat-e da alle tttine Vestrcebelset spildi
te, og jeg ventede alle-rede, at et soeetst
Tordenvejr siulde bryde las-«- over ttlt)lke
lige Gantle, tttett til tttitt store Fett-nn
dring gientog Pttrslen ttted stor Catilina
dighed stn lange Forttrlling, httilket end
yderntere var ntig Bei-is paa den lioje
Stierne, Gantle indtog hooI Pt«asstett,
ntedens jeg tctnkte oed tnig selts: »Du
skttlde du have provet paa Nieolai —!«
Gantle oaagnede op af sine Dromme
tier og ytrede ttterc Interesse sor Sagen,
saa jeg ntente, at tnt behovedes tttittNkrr
varelse vel ikke langer, og ial Stilhed
listede jeg tttlg da bort i Haab ottt at
træsse Entnty eller Andrea Margrethe.
Da jeg kont over i Dagligstuen, sandt
jeg Andrea Margtsetlte pg Cotspnss Jttrisz
alene. Den sidste var isard tned at lasse
nogle lyriste Digte heit, dog lod det ikte
til, nt hatt oar konnnen i nagen sonder-:
lig lyriskStemning, sor da hatt san tnig,
spurgte hatt tnig i en tetnntelia gnaven
Tone ottt, hvad ieg vilde. Jeg sont-ede,
at jeg oilde nyde hattss og Attdrea Mar
grethes Kompagni, ttten at liatt ioorigt
ikke skulde lade ftg sorstorrc i Oplasnini
gen. Det lod ikke til, at tkorpns Jurist
havde tigtig Lyst til at sot«tsatte, dog
gjorde hatt det ester Andern Margrethes
Opfordring, men lieste saa slet, at An
drea Margrethe tilsidst bad tnig ottt at
leise i hans Sted. Dette satte itttidler
tid ikle Corpns Juris i bedrc thnor,
og han begyndte nu at pve en saa bit-en
de Kritik over tnin Opleesning, at vi n
paatvivlelig tilsidst vilde viere konnte i en
heftig Okbstrid, ottt itke Andrea Mar
grethe havde vist at jeone Alt ved sit go
de Huntsr. Jeg tætttte soegjaves over,
hvad der dog kttnde have sat Corpus Jn
ris i saa slet Stentning, thi hatt havde
hele Dagen vceret særdeles nttntter og op
rentt. Tilsidstlagde jeg Bogen fra tnig
i Hand otn paa dentte Maade at bringe
Fredentilbage, nten sorgjasves, ntt var
Cotpus Jurist engang kommen i sit kri
tiske Hier-ne, og saa Be over, hvad der
falderi bang Handa; det blioer uden
Naade og Barmhjertighed heglet igjen
ncnt ska Ende til anden, var det saa end
det Ypperste og Bedste; for nted en god
Bilje kan man nok finde Fejl oveealt.
Nu kritiserede hatt ikke langer min Op
leesning, men tog sat paa selve Digtene,
sont jeg havde liest højt. Saaledes htt
skek jeg blandt Andet et Digt, der be
gyndte med de Ord: ,,Flyo Fugl, flyv
over Furttstens Bover,« et Digt, som
jeg altid havde holdt oveeordentlig meget
L , —
—-»..-,
as, men sont nn sit en saare ynkeligMcd
sart, nnonlig de sire Stutninngliiiiet:
»Da! dn ei lnttet til ninngetnld ante
»Hut) lme den siedrede »Holt
,Zin et Not-nat til nnt litt-umd- Weile«
Lin det, dn ved det In not ’ «
»Mein-»di- Hin-te ! « ndbend lk nrpnszk
Juni-:- i hoseste Grad opirret, sont oni det
lnnde tin-re en personlig Fonnermelse
innd hnni selo, »hvnd er det sor et bir
msnde Vierte, smn der slnl siqesks Nodnnt
til? Hi del sigttsiniu ritt-L hund tin-i
meIt thun- Inig nt inne inciiingni, hund
slnl san den tidste Linie bethdez »Sitz
det, du ved det jo not« —« skal fragten
da sige til hnni, hoad han selu godt otdi
Fotiiejeit«t«
,,Oi«dene esse lidt uti)delige,« tillod jeg
mig at indoende, »dog tin jeg nok, at
de- tnnne sorsvnreS. Tet er natnrligs
oisJ ilte Tigterens eget Hier-te, der ine
nesI, men hansI lflsledeg, i Analogi med
et andet as hanst Tinte-, hoor han siget:
»Mit sode lillc Hinte, hond tanker du
da«?«
,,Hoad er dct sor en Suak,« raabte
Corpnei Juris; ,,jeg lan begribe, at En
tan sige til sin Kinreste: ,,mit sode lille
Hjerte«, men at oille sige til hende:
,,mit basvende Hier-te,« det er kent Non
sen-sk«
J det Summe trandte Gamle ind, og
jeg slyndte inig at sorclcegge hnmSpergs
nianlet. Efter at have hprt de sotskjel
lige Meninger erklarede han ganste ro
ligt, at det Hele iltc havde Noget at si
gc, sor der var ingen Mening i Ordenc,
men det var Noget, man itte san fiel
dcnt lnmie trcrsfe has vore Digtere.
Dennc rolige Dom var imidlertid san
langt frn at stille Corpns Jurist tilsredg,
at den tvertimod ged ny Olje i Ilden,
idct hun paastod, nt det var Noget, som
Digteisen pai« ingen Mande havde Lov
til, ja de btirde endog drageH til Ansvar
dersor, thi nnar man as alle andre Men
nesker sordredc, at de nieste, hoad de sag
de, san lnnde man ogsan fordre det as
Digtere, men det var jo umuligt, at de
lnnde nie-ie, hvnd de sagde, nnar den o
verhovedet ingen Mening var i, hvad de
sagde. Ja han mente endog, at man,
nnar man oilde drive Tingen til sinKotp
seloents, kunde anleegge Sag mod Dig
terne sor Bedt«ageri, fordi de sik Publi
lnm til at tro, at der var Mening i,
hvnd de sagde, ogsaa var der jo ingen
Mening deri. (Ved mig selv tæntte jeg,
nt man knnde nied ligesaa stor Ret an
lagge Sagmsd Eman Juris, for der
syntcs inig heller ingen Mening at vare
i, hvad han sagde, men disse Tanter be
sholdt jeg oiseligt for mig seit-, for itle
Hat sremknlde end met-e Strid)· Andren
sMnrgrethh der ooerhooedet itle var no
Jgen slor Ven as den megen Dispnterem
var imidlertid gaaet bort og koin Un til
bage med Jnlekage og Miod i Hand oin
pna dcnnc Mnade bebst at bringe Stri
dentil Ende, og liendesz Hand var itle
soi«gjnocs, thi hoad enten det var den
liflige Mind, eller det var Andrea Mar
gretheszi milde, klare Ljne, sont det var
ninnligt at se pna uden nt komme i godt
Humor-, nol« er det, Corpns Juris blco
sormildet og erklarede, at der var sorrei
sten nicgct Smnkt i det ointalte Digt,
og dettc onr nllercdc en stor Jahre-mittel
.se sra hans Side, dn hnn ellers spr vilde
lade Lioet end vige snameget som en
Hnnrgbred srn, hond hnn lalder sin
»tigtige Oiset·bcoisning.«
Ved Aftenszbordet indtoge vi de snmme
Pladser som ved Middnggbordet, med
Undtagclse as, at Andrea Margrethe
havde taget sin Post bag Theniaskinen,
ille nden Sorg sor mig, da den store
lobbertode Maskine rcnt stjnltc hendeds
oenligc Anstgt, san at jeg knn sra Tid
til nnden knnde here hendes munter
Stemnie.
»Nun Nieolai,« sagde Priesten til
mig, ,,hoor mange Gange hat De san
onret paa Dandsebod i Vinter?«
,,Pnn Delikdsebod?«' spurgte jeg for
nndret.
»Ja Fa’er, hvorfor bruger du ogsaa
dct Ord?« sagde Præstelonen, »Nicolai
veed jo slet ikte, hvad han stal tnnke om
os — min Mand wettet-, om De har ch
rct mange Gange paa Bat i Vinter.««
»An Nicolai veed saamcend not, hvad
det vil sigc at komme pan Dnndsebod.
Jeg holder mest af at næone Tingen ved
sit rette Nnvn. Vi stnlikke gjsre os be
dre end vi er, vi skal ja selo have Tand
sebod her pna Spndrg til Forargelse for
hele Menigheden.«
»Stal her viere Walt« spurgte jeg o
oerrastet.
«Sngde jeg det itke nok, at det var
Noget, som Nieolai forstod sig paa?
Se, hoor Ojnene spille som Stier-teri
anedet paa ham —jo Nieolai, vi stal
have Dandsebod, det er knn altsor vist,
til Sorg for mig, til Forargelse sorMe
nigheden og til uhyke Gliede sor Andrea
Margrethe, der egentlig er den der hat
brngt det Helei Stand —- nu kan De
selo se, hvad jeg siger, at det itte er mig,
men Andrea Matgtethe, sont komman
deter her i Hufen og jeg er nIdt til at
fitse tnia ester hende.«
Natnle opkastede sig sont Fotsvarer as
Wndtea Margrethes Tlliening, idet han
pnattod, at Tand-Z nat en nie-get nsknl
dig skotnajelsic
»Ogsaa dn tnin Lan Vintnssp sag
de Pt«eesten, »ja seg vidste det so nol, at
hoig jeg ikte rettede tnia estet« Andtea
JJiargtethes Villie, saa vitde jegi sti
ten F iiqsr ilse hin-e stirbt nut eget Hinz
eetini glitt-i jeg estet, tat ui Mennestet
ne soage Lin-sein« alle tithobe, istrk nant
ntatt hat« en Dotter sotn Andre-a Mars
gtethe.«
Jeg titnde itke dritte niin The sok ba
re Gliede-. At komme paa Bal, at dandse
kned Etnniy og Andtea Margrethe —- det
var ntageløst!
,,Hvad tasnkek De paa?« sagde Prie
sten til ntig, »De see saa erotisk ud,
JDe tcenker da vel aldtig paa at sotlooe
iDent«t«
,,Altid slat du tale nted de nnge Men
nesker oitt Fot«lovelser,« sagde Pt«cestekd
nen, det et- so bare at stette dem Griller
i Hooedet.«
»Sigek jeg, at de slal sot«love sigW
spntgte Prcesten, »nej her kan Christo
sphee og Feederit viere Vidner —- hae jeg
ikte tidt og tnange Gange advatet Dem
tnod at forlove Deat?« har jeg ikke sagt
til Dein, at De sknlde spejle sig i ntit
ulyktelige Eksentpeh hvorledes jeg hae
saaet en Kone og to Dotie, bare sordi
jeg i tnin Ungdötn en eneste Gang begil
den Ubesindighed at sorlove mig? Hat
hjeg ikke sagt atter og atter: Kjaere Ven
Inetz spis, tnen sorspis Jer ikte — lov,
nten sotlov Jer ikke!«
,,Men du vedbliver dog at tale saa
» lange der-nn, at de tilsidst virkelig gaar
then og sotlover sig. Det· var jo slet in
igen Grund til at tale til Nieolai der
s otn.«
, »Med Nieolai,« sagde Præftett, ,,er
»det en anden Sag. Saadant et Men
sneske, det« sorsager paa at slaa tnig ihjel,
Hsnakter hejt under Bordfbannen og ryget
Cigar istedetsor Pibe, sor haut er der
i itke anden Regning, end at han maa sor
ilovc sig — Se det« ftddet Andtea Mar
grethe, hende skulde De tage, saa ftk De
en Konk, der kunde sætte Skik paaDetn.
Og Vielsen skal De saa geatis, saa pro
siterer De altid saanteget derved.«
Godt var det da, at Gantle havde saa
alvorligt indstjætpet mig, at det Taube-l
ligste, et Menneske kan gjpke, er at sor-;
love sig sont Student, the ellers hande;
jeg bestentt sotlovet tnig paa ØjeblitketJ
Prwstett blev endnn siddende en Ti- -
tnecstid og passiatede nted os, detpaa
bad hnn ot; Godnat, og idet hatt ndtaltei
Onstet oin at tnaatte have den FoknøjelH
se at se oa nasste Morgen Kl. R, gil han:
bott. Jeg niente, at vi Andte ntaattej
vel ogsaa gaa til Senga nn, nien An !
dte Matgtethe sotsitrede ntig, at dets
J slct ikke nodvendigtt Ptcestens Sovekant
tner laa to Værelser sen Dagligstnen,
hvot oi besandt os, saa at ni godt knnde
blive oppe endnu en Stund, naar oi
blot ikke oilde tale alt sor hast og ikke
disputeie. Det lovede vi, og nu gik
Præstekonen ogsaa bort ester endnn en
Gang at have indskjastpet os divendigs
deden as at tale sagte.
Miste Tanlek vcndte sig alle tnod det
sorestaaende Bal, og da Andtea Margre
thes gik samtne Ves, var det natnt«ligt,
sat vi tnodtes.
,,De kan tro, at jeg hat« kjætnpet en
haard Dyst, sagde Andtea Mat«gt«ethe,
»og saa ntaatte jeg sont sadtianligt stna
ganste alene, thi Entmy tot aldtig stge
Andet, end hvad Fa’er vil.«
,,Det vat« ikke ttden Grund, at Fader
hat-de Bettenkeligheder,« soaeede Ennny,
»du ved jo godt, at het« er tnange i Me
nigheden, der altid ville handle ntod
Fader ög med Gliede gribe enhvee Les
I lighed til at dadle hant.«
T ,,Skulde ntan bryde sig oin, hvad de
iMennesker siget-,« ntente Andeea Mak
grethe, ,,saa knnde man hverken staa el
ler gaa eller gjare nogen Verdens Ting.«
»Men du ved ogsaa, at Fabre selv
har Nogetmod Bat og Dands, og at
han aldrig er tsigtig glad, naar vi blive
indbudne til Dands.«
,,Men det er bare Overtto höss Fa-;
der, « sagde Andrea Margrethe, ,,hvad
Ondt skulde der viere i at dandse? Det
Alleksitnpleste er, at man ladet, sont otn
man ikke meet-let det, og gjør sont tnan
vil.«
Nu — Tilladelse til at holde Dands
var given, det var sor inig Hovedsagen.
Jeg brød ntig ikke om, hvent eller hvot«
tnange der kont: Entnty og AithreaMar
gtethe kont, de vare sor mig »instat· ant
niunt, « og sör ikke at komme sor sent
tbad jeg straks hvet is set- as deni ont to
-Dandse.
,,To Dandse,« sagde Andrea Mai
grethe, »og jeg hat« ogsaa lovet Frederik’
to og Christopher ent«
»Hu De lovet Frederik to, saa san
De ogsaa looe mig to —- hvorsor sknlde
Ihan have flere end jeg?«
——
Saa lovede Andrea Margrethe inig to
Tandie, og lcinmy gjorde det Samme.
»Da Borddandsen vil jea dandse nted
Dein bcgge Io,« vedblev jeg.
»Mein netop Vorddandsen er det, sont
jeg sial dandie nied Frederik,« iagde
Andrm Margi«ethe.
»Da jeg sial dandse den med Chri
stopher,« sagde Erinny.
»Ja saa vil jeg ingen Dame have til
Vorddandsen, nien stritt-r mig midt i
niellrui sent begge To,« sagde leg og
gsoide deipaa hniiigi ved insg selu M»
gende Loet·slag: ,,to Tandje nied Em-l
nty og to ined Andrea Margrethe, det er
site Dandstz Borddandsen tned dein
begge, det er sein Dandse, saa er der veli
endan to ellet tie Dandse tilbage, nieni
idem tager ieg ingen Dante, tnen stille-es
inig op ved Siden as Einmy euer-Andrea;
Margrethe og byder dem op, naar Lejii
lighed giueg, saa dandserjeg hele Aste-l
nen tun med Einmy og Andrea Margre
the — o det lader sig ypperligt gjpre ! «
,,Holder De Ineget as at dandseW
spurgte jeg Andrea Margrethe.
»O jeg knndc gietne dandse hver Dag
fra Morgen til Aste-i og skulde aldiig»
blive ttaet, « soatede hun !
,,T et mcnei du ikke,« sagde Ein-un
i
»Ja vist ntener jeg dct — og du hol
der ogsaa as at dandse, men du tpr ikke
sige det af Frygt sor Fader.«
»Jeg har aldrig lagt Skjnl paa, at
jeg holder as at dandse,« soarede Em
niy.
»Hver Gang vi blive budne til Val,
gjpr du dog Vansteligheder.«
»Ja fordi jeg ved, at Fader holder
ikke as det sg helst saa, at vi blev hieni
me.«
«De siger ikke noget; naar vi kom
mer hjem og har moret os godt, er Fa
der dog altid glad.«
,,Hør, skulle vi prpve en lilleDandsIcM
spurgte jeg Andrea Margrethe.
»Nei, det gaar ikke an, saa vække vi
Fader.«
»Men vikan dandse ganske sagte —
Frederik, dands du ined Einnth, saa
dandser jeg nied Andrea Margrcthe —
Christopher, du kan synge: »Ach du
lieber Augustin« for os, saa dandse vi
en Sagtevals efter den, det kan Jngen
herbs
Men ganske sagte,« bad AndreaMar
grethe, der ikke kunde tnodstaa Fristelsen.
,,Og saa slukke vi Lampen og trækle
Rnllegardinet op og dandse i Manne
slin. « Med disse Ord siukkede hnn
Lampen og trak Gardinet op, saa deti
lyse klaranldinaaneslin straalede ind til!
os.
Saa begyndte Andrea Margrethe og
jeg, og Einmy og Col-pas Jiiris at dand
se Sagtevals i Maaneskin, niedeng
Gamle sad i Sofan og brnnunede:
»Ach du lieber Augustin« paa en ten
feil Melodi.
»Du shnger salsk, Christopher,«
raalite jeg, oa nu bcgyndte Andrea Mar
grethe at stennne inied, i Begyndelsen
ganste sagte, men lidt efter lidt højere
ag hpjere.
Ach dn lieber Augustin,
Alles ist vak, vak, vak!
,,Hurtigere!« raubte Corpus Juris,
der begyndte at blive iorig, og nu stein
inede han ogsaa i. Uden at vi selv meer
kede det, sang vi hpjere og højere og hur
tigeise og heutigen-;
Alles ist væk, vak, væk —
Vat, verk, vaek viel væk, vak,
Alles ist vak!
Men hoor hsjt vi end raubte det sidste
,,Væk« var der dog en Stennne henne i
Toren, der raabte det endnn hpjere —
vi vendte og sorslrcekkede otn — der stod
Præsteti i Slobrok og ined Nathne paa,
og stirrede paa os sont en Død sra Gra
ven.
»Ach du lieber Augustin, Alles ist
iveg!« raabte han, »ja det kan jeg rig
tignok syngel Her er jo et Spektakel,
soin om heleBistrupgaard havde sat hin
anden Stævnel Og Nicvlai ssm sied
vanligt i Spidsenl Og saa slnkker J o
venikjjbet Lampen, sar at Jngen stell se,
hvad sor Msrkets Gierninger J bedri
ve !«
,,Kan du virkeligt hIre det?« spurgte
Andrea Margrethe, der var den sprste,
der sit saamegen Mod tilbage, at hun
kunde tale.
»Hm jeg knnde here det? Jeg ital
love sor, at det kan hing hele Sognet
over, saa at det nok stal siges, at nu er
det rent galt fat oppe i Prastegaardem
de holde Dands og Spektakel hver eneste
Nat i den hellige Juleugei«
»Der gjsr mig ondt,« begyndte Garn
le —
»Ja det gjør mig ondt,« asbrsd Pra
sten hatn, ,,at jeg ser mig njdsaget til at
asbryde denne behagelige Seite, men jeg
maa virkelig anmode de htje Herstaber
om at forfsje sig til Sengs. God rolig
Nati« og dermed gik han.
(Fortsættes.)
, j zzzzz
P. G. Shanftrosm
quhi.1c«ii«;:«1 yq Jhu us :-«i«,- sum :«1u:si«:tt.1«tiks, HfuIiL-.si.111m«. »
-« »
mdrmght
udfogte Lager af
Færdigc Klædek
Ekviperitlgs-Aktikler!
speeielle Varer
fol«
Eftcraars-Sæfonen!
J. P.Krogh, StanvtnaviskSalgsmaw
Hardwarc-Forrctninge
M. G. Bollinger, holder endnu Stillingcn i Bygnin
oft for Posthufct, hvorhan er fuldkommcn befæstct nicd act
Vater og rimclige Brich og hvormcd han tappertmodkr
hver Konkurranke.
Kom ind 0ghilspaa(lt-1ng
le Veteran - Forretnjngsmand
betragt hans Jerns og Bliktæ
Reh og FenoetraacL
stort GodtkjöJ
s
sk « is st- k A- sls «
faas un i
UNION STORE
J. K. Vikva EJER.
Vi kan nuomstunder fælge Dem Vater nhyre billigt- US W
Den fimplc Grund
- — — szvs
at vore Udgiftcr m smaa, og vi hat cn stor Omfætning as Alls OWS
blandt Facmemc. Vort Lager bestaar af
Mauufatmrvakey
Stovler oq Ist-,
Urtekrams oq Kommen-»er
Glass og Stein-I
erntmtm
Mitwi,
Kasseleistu
Seletöl,
Besteuer
V
Mtkepatation af Selewj upspres hattng billigt og tilfrcdsstillcnde. »Wer
uaak De tmngcr m Varu, og vi skal beflitte oc paa at spare Dem PUW Va«
tikel, Te kjsber af os
M e v A q i e l f e -
J· J( Her-M
