Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, November 09, 1887, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Sticrncu. ;
sp, — —----.
III-s- f. «
P. Chorion Spicdaktor.
An Hahn IknkcsIInnIsIIdcnmmm: smva
beim-, IHIII.s.«.IoI«1-IrsIIs.Ik1I-Iso.I.I1.obre-IMM
Stlemrm Jst-. 306 II. Paul, Rein-.
Pcnkxss !.1us.sI.’s sx I. "I’«1I«IILI"PI"I«H'·, Ist-it
Rats EIN-J UUJII IU I I Ikcwlcnst LAIIvax
BoI :-i·--.:I-Is11«-Iu«—- »He-n- Puuctsxn Ub
gichw Ists »Ja-n- Intnnnlipp
åtqcIitlifte.
,,..?IjI-IIu-»I« k·-.I:I insstillchi hoss eitel
nmmtc HrIIch der okxfna crc Unumw
gcdc til III Inodnszc Vetaling for Binden
»T- O :II’IISIIIII«Jj(-II, Tannebrosp Nebr.
chd L nen, :II«:II«tI-d. ,,
JohIIsoIIIv AIIdeI·soII, MIIIdcth »
A· Auch-fon, VI i III-sung Ok. L,,IImha
A. Nranbcck C No» Cl. As- Picrcc LI. »
N. M. Osterlunth Blum »
Paul Variat, XVIII-III Sk. Bangen Maine.
» Altoeetine.«
liorrcsimnbnnrr til ,,Ctje1·nen«.
Pyntlmn, Wyo» o. site Martin-» les-IT.
,,Stjernen«-J Verse-re hat sitterligen set
ovennreunte Brig einerlei-et ogloopriset as
For-lieggertie sont et sseldent Mesterveei«k, ;
og sont enlsoer lnirde tsolns og liest-, da
den vilde vwre en stor Hirelp lsande soi
Unge og Gaum-, pna Dydeng ogzllkrbap
hedsoesen gsennein l'ivet. Jeg bleu uns
gjerrig, sendte sor Bogen, (seg synted
det nur godt at have noget as Maleien
Hr. Jerung rrqtenorslc Moral at stette
sig til hetrtdc idet tiittc Lxlrsoniing )
Jeg lirste den, nien lnnde ille sinde det
Gode i Bogens Jndhold Trrfor kunde
seg —- paa Nrnnd as inin egen daarlige
Fatteevne — have Lyft til nt hnre andre
erklige Falls og dygtige Stribcnterel Mc
ninger oIn ntronte Bog, oin den paa no
gen Maade vil knnne rande Bad paa U
scedeliglscdcn, eller hteinnie nasvnte Last,
og otn Moralen i sainnie —- ljvig der vir
kelig er nogen —- ikle tnnde nrere frem
sat pan en mere anstrrndig og pagsendc
Munde-. Jers har nn det Syn paa Sa
gen, at osn Mainle og Unge sknlde leere
Dyd sog srrdelig Bande-l ved Lcrgningen
as ,,Albertine«, san vilde det i Sandhed
komme til at se vier-re nd end det gsor
med Sædclighed og Dydi diese sarslojne
Tiber.
»Du nnge Mand« — sigcr tsirknlæret,
satn solger ined Bogen —- ,,kjab »Alber
tine«« og leer afden a: anse ethvert sal
dent Frnentiminer for et Menneske« osv.
Det er forrcsten en overstrdig Tit-ade;
thi enl)ver, sont ikle er san nheldig at
viere blind, lnn so let se, at et Futen
titniner er et Mennesle, oin hnn end er
»falden«. th det vildc viere raadeligt
for enhoer ung Mand at lsalic eg læse
»Albertine«, betnivler seg nie-get. Sirt
nn, s. Gla» at en Farmergnt, andro
get pan Landet og i de fleste Cilsnslde n
kjendt Ined Vislivet og der-s Mysterier,
faar sut i nor »berointe« Bog, hvilten
Jndtlndelse vilde den nel have paa han«
Vcd Meissningen as sammt-, nilde hnn
faae Ojnene op for Ting, sotn det vilde
være langt lusdre for lnrin at sorblive i
Uvidenhed inn. Hang nntnrlige Tilbos
elighed vil Wagne, og der er al Sand
synliglsed sor, at lnin nil ende sont rtT
sorfaldcnt Subjekt, at donnne estcr not-i
Tidg Moralitet. Hund Nntte inon Bo-!
gen nilde gjare en Biber-litter? Ten uilde
kun pirre hans gasnlc Bauer, det er det
Hele.
,,J Fortrldrc,« siger Cirenlteret oidere
Jus ,,All-ertine« ag indprentEbers-Born
at vandre Dydens Ves« , ask-. Hvig For
eeldrene ikke besidder inedfpdt snnd Far
nust not til at knnne holde Beinenes
Tankegang borte sra sligt, saa vil »Al
dertine« vie-selig ilke hjcelpe til at de tan
faa et bedre Syn paa Sagen. J For
teldtel Lad Eders Born for-blit» i Jg
norance oin »Albertine«g Jndhold og
Moral saa leenge til de ere store not til
atdanne dem en fornuftig ag een for
dein selv gavnlig Anstuelse am hvad «Al
bertine« er bedst stikket til at srecnnte.
Det nieste Rand —- efter Circulreret -»
er til den unge Pige, og det er ligefrekni
adsued. Enhver nng Pige, som hat den
mindste Gnist as Æressjlelse i sig, vildei
kaste »Aldertine« dort med Væmmelse,
og jeg raader enhver nng Pige, sont stet
ter Dyd og Ærbarhed hpjt, til ikke at
skjeenke ht. Krogh’s Ugydelsee en Trinke»
langt mindre at kafte Penge dort til den
Slags »Moral«. Med Hensyn til»Al
dertine« selv, «Veltindeni Ramanen«,
dakan jegihendeikke se andet end enj
ljsagtlg minde, at sidde paa« en Bank l;
et pssentlig Anlag alene am Ratten og
pente paa den ellet den, sinder jeg min
dre pagsende fee en let-dar Pige.
Det« er sdmsten mange andre Punk- J
ter XVI-gen fein kunde tilbngevises, men
de vllde ikke lTsne M tll Qytaselse i et
resp- ein«-Irr m
Ziegen kein viere en strere Hader end
. les If al speiset as celserdespotl diens
— l—
Ink, og alle fomdkc og lideilige Zpyt !
flikkctspe om folget dem i Hm m Min
mcd Heniyn til Befmxlcrggclhu of »Al- l
butiuc«, da indieek jegitke nogct for
demmeligt i den Idee, og Ecavenius og
Konsoktcr lmr not laoet munge stem
Bommertcr end beime, efter hoad man
crf.11«c1·.
Himd cllcrs minr Eimer som Kritiker
ming da scrk den vclvillikxe Win- jo
nok n: De ere ydctst ringe, og om ieg hnr
mgct ,T-:jl, san lud oo hin-e im de dyge
tige Strick-nier, imu numka hat« læst
Malercno hemmte Vært Kam san paa
mit oxx lrtfatteligT Inst (ki1Nov Norm
mcb vusgtige og klare Bcvisct for, at jeg
harllrct, san vil jeg i at Bessedenhed
tmsktc mig tilkmgr. Man hat« jo th
til at fkemkonunc med sine Auskuelser, og
danne sig en Wening over en Ting kller
Gjenstand, udcn derfok at gjore Fu
dring paa at viere en Autoritet.
Eu venlig Hiler til Redattprcn samt
enhvcr optigtig Dunstkr, fta
C. J. Frandscn.
W
Germanlferlngeui Sonderint
land.
Ulf sb. P. V. i »Politiken«.)
Den systetnatisle lldryddelsegkeig, fom
Projseme sprer ntod Polnlleme i Lan
dets ostlige Provindfer, har vnkt stor
Opinmrkfotnhed hele Europa over. Niet
len af Lonforflag til Fremnte af den nu
tionnle Undeittykkelse er — ligefta Be- j
oillingen af de 100 Mill Mark til Jud- i
kjsb nf polske Godset til Optetielfen af·
tydske zyok«tfikttelsegskole1nted Stoletvangt
til det lsde Aar for Husntandssønner—
bleven sttkrkt ktiiijelet og tnisbilliget af
den enropcriske Presse tned llndtagelse af
de tydske Reptilieot«gnner. Og ligesaa
de tnlrige adntinistealivc Forordninger
ogPolitiforbud, sont sigter til det polske
Sprogg Undertrylkelse — ogsaa de hat
givet Stof til mange Artitlcr i Pressen
og er bleven fordmnt af alle frisindede
Folc.
Skjmldthjsetnes Fccrd i Sonder
jyllnnd i alt versenlig er den selvsannne,
verkler den dog paa Grund etf det mindre
Landosnmnde langtfrn den Opmærkfotm
hed. In selv danske Liescre oricntetes i
det hele bedre gjennesn Pregscn mcd Hen
fcpi til, hvnd det« forcgnar i Polen og i
«nß-Lothringen, end Ined hoad der fo
Juar i Sonderjylland.
TM har i disfe Dage vakt altnindelig
Optnckrksotnhed, at en kongl. prøjsisk
Kabinetsordre fra lste Oktober af hat«
fortrængt det polske Spt«og-— Folkets
Modergtnaal — fra satntlige Folkeskoler
i Provindserne Posen og Veskprojsen.
Dckerdanske Binde, somi denne An
ledning hin- opknftet det Spei«gstnanl:
naar tnon en lignende Kabinetsokdre nd
stedes for Sonderjyllnnds Bebt-minnen
de?
Emiderjyderne flipper nu nok for en
saadnn Kahinctsordre, for i Sonder
jyllnndg danskc Egne er Modersmaalet
snnrt sajgodtfont bnnlyst tm Skolen al
let«ede.
Indtil 1H71 fyntess Prpjicn at Uille
over-holde sine Forpligtelier og frede om
dendanske Nationaliteti de i 1864 erob
1«edel«andc; indtil da blev der ikke givet
tydskllnderuiszningi Folkeslolen. Men
ils71 indforteg det« ngenlig 6 Tinter
t1)dsklludei«vigtiing, og ved Jnstruktionen
for de nordflegoigske Stolcr af 1878
indfoktes der ugenlig 12 Tinters tydsk
Underoisning i Stolen. De danske For
teldre protefterede herintod og i en Mas
sepetition, sorsynct tned inange tnsinde
lliidei«skrifter, bnd de oni Moder-Hinau
lets Ret, nien man tog hoeklen Hensyn
til dereg Protester cller Banner. Lang
soint, tnen sikkert, stred Skolens Ger
tnanisering fremad. Jndtil fsrst i Fir
serne var Dunst Skolefprog, tnen san
blev Stolen giort utraquistisk; den ftk
to Stolefprog — Dunst og Tydsk blev
ligeberettigede. Siden 1878 er der ikke
officielt bleven paabudt fleke Tinter Un
dervisning iTydsk, og vffieielt fremstil
les det den Dag idag, sont om kun 12
af 30 ugenlige Undervisningstimer er
tydske. J Praksis er Forholdet helt an
derledeg, idet Hdvedfagenez Historie,
Geogt·asi, Naturlcere og Hovedregning,
fom Jnstruktionen af 1878 ikke packt-y
der ineddelt i et bestemt Spros, nu tun
meddeles pack tydst i de aller fleste Sko
ler, og hekeftet vil blive det i alle. J
den sidsteTid hae nemlig to af Sendu
jyllands virkfomste og indflydelfesrigeste
Germanifatorer, Kredssloleinspektstev
ne Stegelmänni Haderslev dg Mose
tuusiTsnder, p«aa deres Jnipektions
rejfer nsje nndetisgt, om de nannte Ho
vedfag meddeles"päe·i Tydsk, vg hvis ilke,
befalet, at de tun Inn meddeles i dette
Sptog for Fremttdein Gamtidlg hnr
Stoleeiiiid Schneidetk eck Sie-A situie
meet need en Gedejmeedd Scheihäer fee
Berlin inspieeret Stoletne vesierpeia,
setlis i den norcise Qel of Tit-der Amt.
Deoptraadte meqet myndiqt og ydetst
heulen-list operfoe Leeetne es under
W
sagte isir:«, hoorvidt Bonn-ne- titnde op
mmie iioget af Lutlmsz lillc littcligmug
paii Zoole Tct Hunde Beinenc ille,
og Tit-lerne itndslyldte fis-I nnd, at Ne
ligioixgundcwiyningeni Folge Instinkt-en
fkttlde itieddclesz pim Dunst »Aber drit
Tüniche, dniz ist nichth crklasrerc
Berliner-Neheinirindem Hini var »gnn;
entrüstet« noch ntVortiene iile limde be
be tin-w »Vaterunser« og lind,aide brief
tcr skuloe lærc Luther-. lillc lctitisligmug
paa Zudsk. Mcd bist-sc tty Paabud, der
llogelig Udstech imderhaanden for ikke at
vaslkc for megen Opmtrrksomhed og for
stcrrk Protest, er Ptojfemc omtrent kom
men lige sna vidt i Zandcrjylland, sont
de er kommen i de ostlicht«.-«oindfer med
den kongcligc Kabinctsordre af lste Ok
toben
Foran mig ligger en Titnetabel fta en
Lauddbyfkole i Hader-Mo Amt for Som
Itierhalvaarkt 1887. Der meddeles i
Folge denne 32 Timets Undervisning u
genlig. Den-f falder « Timer paa den
daiisl , 24 Timer paa den tydfke Unber
oisning. Af de danske Time-r bruges de
6til Undervisning i Religion, hvortil
man bemerktes, at Halodelcn af de Sal
mer, Vornene lærer, skal mie tydske.
De svrige 2 danfke Timer bruges til
Lassning, niedens Retflrioning eller
StilIVelser i Bot-neues Modersmaal ci
helt baulyft as Skalen. Af de 24 Ti
mer, som er tildelt Tydflen, aiivcndes
2 til hoekt af folgende Fug: Historie,
Geogi·asi, Naturlckt·e, Hovedregning og
Sang, 3 til Skrivning og4 tilLæsning.
Af de Irrige Tiiner brach 4 til Reg
uius, 1 til Tegning og 2 til Gyninaslik,
og ligesoin al Vejlcdningi Regning og
Tegning kun mcddelcs paa Tydsk, sau
ledes er Kommandom ved Gymimstiklen
selvsplgelig ogfaa i dette Spros. F
Man vil iudfe, at der ikke behøveg ens
kongelig prpjsisk Kabinetsordte for at
faa Modersmaalet fortmngt af Falke
sloleni Nordflcsvig. Det cr sitt paa
Deren uden dens Hjcrlp.
—
——-—-———.
Forulykkede Konger.
Vi crindrety hoordan dct gik Lang
Kalatna, Sondvichgøerncs Bchetskerz
han bleo paa Grund af iniglig Om
gang mcd Statcns Midler indcfluttet i
sit Slot og tvungen til at nndckskrive en
ftrceng Haandfæstning, og yans Kon
sejlsprcesident, He. Gibson, blev af det
vrede Falk puttet i et Kraut-.
Det kan vel nu viere et Fjerdingaar
siden, og i dcnne kortc Tid her Stjreb
nen ranit to andre Kotiger hastde Vi
begaar ingcn Jndiskretion ved at ncevnc
bei-es Navnez det cr Kong Melitova af
Stippewcrne og Kong sit-Ja af Opo
bo. De er begge blevne stodte frnThrm
nen og fort bott sont Fangetx
Melitotm, af Gndg Naadc Kotige- til
Sanioa- cller Stippcwcrne, et Lrige
i det stille Occan, var i sin Tid en ene
oældig Hei-Ren Men huad gjor Tyskcn
ikke for Benge? Efterat Bisinarck hav
de tilfredszstillet sine cnropæiske Fortis
denhcdei«, saa han sig om efter Kolonier
til Ophjælpning af den tyfke Handel, og
hans Blik faldt paa Satnoaoerne. En
skjøn D·g ankrcdc to tyske Krigsskibc op
nd for den kongeligc Residcnsz, og Me
litova inaatte tre Gange incd sin Nase
berorc en Kontrast — dcn paa Sanioa
brugelige Form for Undcistrivning nf
Dokninenter —, der hieinledc Tyfkcrnc
ct Protektorat over Lerne.
Det gik godt en Tid incd dct tyer
Protcktorat. Men faa opftod der en
Dag en Strid inclletn nogleSamoiter
og et Par tyske Plantere, og fra sacnoi
tisk Side blcv der revet Tyskerne nogle
reclle Jnjutier iNcefen. Den tyske Re
sident fordkcde Erstatning for fine irren
kede Landstnænd, og da Kong Melitova
ncerede konstitutionelle Bettenkeligheder
ved at gaa ind herpaa, blev han —- soin
de sidste Eftekretninger inelder — fort
ombord paa et tysk Krigsstib som Fange
og transporteret til Lin-Einma.
Kannibalerne paa Ny-Guinea hat
lange sliktet sig oin Munben efter en
Kotige.
Hvad Kong Ja- Ja angaar, da hande!
han været saa uheldig at liegge sig nd
ined Englandernr. Dis-se forlangte, at?
han stulde ophave nogle drakonifke For
anstaltninger mod de engelske Kijbmcend,
og da Jst-Ja svarede herpaa incd et be
stenit Nei, blev han erklcret for afsat
og fett i Lenker til Aktie, en engelsk
Stab paa den afrikanste Guldkyst.
J Opobo er man bleoen smeertelig be
rprt af den folkekjcere Konges fergelige
Skjcebne. Den ja-jaske Negjcringsperb
ode hat veret i th Grad velsignelses
rig for Opobo; ikke alene er Tempe
ringsafgiften stegen til ncstes det boh
belt, men Handelen ined Nieseringe hat
ndeiklkt sig til en hidtil ukjenbt Bilde.
Sendsynkigois vil der an inbtmde en«
Stagnation. Der Geifer en nie-ek,
tunsstndig Stemning over den einseiti
ike Nation.
Saaledes hat DIE-set af et Verhäng
Haar tre tegjerende Ferner inatttst litt-te
nnder tot Tldcianndensz njnelletende Text
Weite-; det bliner en pt«. Man-nd eiles
-tolv om Aal-et, tmnr nmn regnet dein i
T nstttui6.
En nortk Tanne-tu
Un Mund lsicn sollt-den l"nndrt nnxiet
en Lade intn Linkon ned Minlinntn i
fund nnd at intte sag ihn-L Han inw
Fde da hatt blev opdagct, est-r eget Op
iginende ille ftnagt Mnd i :;—t1"e —
! Uger, inen var allizevel intestckncsii
Ianndgfrist
Sinn gansse nng hande vebkomtnende
Pladg sont Handels-beitritt i tttistiaitia,
ihooreftcr han jene-re nedsutte sig sont
lötjohnmndi en es Vestlnndetsz Bin-tu
Elfiter en ei a 7 Aar-:- zsorlob var i-:iidler
xtcd hanci zottetning rninet·et, hvoreiter
i
l
l
l
han vendte tilbage til Kristiania og fit
Anjættelse sont Etpeditor for en Tel
Binde-. Senerc fik han Plads ioin Bog
holder paa et Kontor; nten da ikke dette
fynes at have gaaet videre godt, tog han
Plads sont Besthrer for en Fabritpaa
Oplandet. Her blev han fyg—efter
hvad inan synes at forstaa af Nenkulgi,
ysandshnligois ogfaa noget finde-somit
» ret. — Hatt tnaatte derfor for-lade sin
HPlads for at komme under Leegebehands
ling, og da han var friskigjen, reiste
han til Amerika.
Tet gill heldig for hant, og da han
efter tkc Aars Forler atter vendte til
bagc til Morge, havde han opsparet sigi
en Tel Penge. Han fik atter Pladgi
paa et Kontor i Kristiania, tnen beholdtl
den dog knn et Aars Tib, hvorcfter hani
ira September ifjvr ncesten ikke hat hafti
Beskjæftigclse. Alle hang Antnodninger
otn Arbcjde var fot·gjeeves. Hatt var,
sont han selv siger: ,,for sint klædt, til
at Futtigforftanderen vilde tage sig af
ham, og for daarlig, til at man vilde
have hain paa sit Kontor.« Det blev
veerre og vcerre tned hant ndover Waaren
og Sonnneren, han blev txt-et af den
feugteslase Katnp for Tilværeljen.
Den IIUte August forlod han sit LogiH,
sont han ikke længere knnde betale, ined
3 Kr. i Loinsnen og spadierede nd i en
Skov i Nærheden af Byen, hvor han
fandt lnnt Nattekvartek under nogle
Basle. Hver Dag gik han rundt i By
en og setzte Arbejde, tnen fik intet. Tit
Fattigvæsenet vilde han ikke henoende
sig. Pan de Z Kr. levede han til 15de
September, da havde han tun 5 Qre
igjen, og for dem kjabte han en Ansjos
og et Stricke Brod, hvornied han began»
sig nd paa Vygdø, og krøb der ind nie-i
der en Lade. Det var hans fastc Be
slntning ikke at forlade dette Opholds
stcd. Hatt var met af det hele og vilde, ;
da han havde htrt, Hungergdoden var
den letteste Død, rolig afvente dens
Kontine. Han laa under Laden Dag og
Nat, og kun hver tredie Ding krøb han
hen til en iNærheden værende Blond
for at fylde en 3 Pægles Flaske need skid
dent, daatligt Band. Hele hans Nec
ring bestod i en Pægl af dette Band oin
Dagen. Hatt denk, fordi han følte sig
tot i Mnndcn, og det generede ha1n.
Lige ved Laden ligger en Ager tned
Gnlekpdder, men de forsinaaede han. »
De tre forste Dage folte han en somet
delig Sult, tnen hat« efter eget Udsagn,
siden ikle folt Spor eif den, og hats idet
hele befnttdet sig fnldsteendig vel need
Undtagelfe af, at han hat« lidt sti«ækkelig
af Kulden. Hatt trak Støvlerne nf sig,
da han syntes, de var trangez Fadderne
sonlcnede neinlig op paa hanc — sand
synlig forfrosne — de bleo kolde og tun
ge og ftnettede saaledes, at han under
tiden streg heit. Senere spandt Hee
velfen vg gao Plads for en stillende
Hedr. Hatt fandt en Sinule H- lidt
langere inde under Laden, og det vicltde
hatt am Venene. Der var ikte saa nie
get HI, at han kunde faa nogct at ligge
paa, langt mindre noget over sig. Sin
Sommerfralke fvsbte han pm Hovedet
og puttede begge Hander op iden, ag
saa laa han og aandede i den og sik der
ved et Slags Banne, omend ntilstreek
keligt for hele Legemet. Naak Kulden
om Ratten tog rigtig sat, knude han
nndertiden have Lyst til at henvende sig
pna Gaarden, som han sack ligge der
lige vedz men han var bange for at bli
ve jaget bott, og degnden, han vildejo
d-. Han sov næsten ikke, kaufte et
Koarter ad Gangen, siger han, og naar
han blundede, plagedes han af de streck
teligste, vilde Drsnnnr. Hatt laa fan
ledes og ventede paa Djden, men han
fyntes, dettrak forfeerdelig lange ud.
Hans Tanter arbejdede itke langer-; « n
hyre matlaa han der, »tom i dict
nen«, som han siger, men han paastaat,
»at han hele Tiden har met ved fuld
Beviithed. « - . s - ·- «
Dei- dti ' Vkiesetz ’ spaMdf estek "’ UT
tilgen satt-C sales etdelig"«diss"-«Afkenen
Enegle Bau Im Iiggessserktths M Fa
den. De ltb til Gaatdens husmand
es fortalte hsm betet Optik-gelie. san
H- —-—:» —
kom oasaa on bao ham »pa.’ke sitz veek«,
men gis saa igjen. Manden bät-Ug:
gende —- den Neste Nat, han hat« hast,
Isiger han. Tcn folgean Tag tom
’Ga1«tnet·en paa Nnarden sig bad hatn
Jkotntne frem, utcn heut oar for svinunel
til at tunne rejse sig, on Benene vilde
im Lake hinn. Has- btco da ttuktet
ins-n on Kostet op Pan en Vogtk
Man qao hat« to Glas Malt og ljdt
Bran, sont han slngte i sig og — da
bit-o han« sultenk Hatt fis-stec- paa Noti
tistationen i Kristiania, book hatt un
«oet«sogtei3 ccf Politilcegcn, der anbesalede
hatn til Jndlasaczelse paa :)tig"ghospitalet.
Hatt kont derind og bit-er nu otnhygge
lig plejet. Pan er san mager at Bett
og Ledbaand tydetig stikkcr freut under
’·Huoen. Muskler sinch .onttrent ikke.
lDa han paastod, at yang Haar var ble
oen graut, raste man ham et SpciL og
da han fik se deri, satt han forfterdet
tilbage. »Im en as dem, sont kjender
mig, oilde kunne gjenksende mig nu«,
sagde han. Han er suldstakndig frisk,
sanfte noget new-s, men har itke so
oet, siden hatt kotn ind paa Rigshospi
talet.
Boger frtt fra Washington
Regjeringsrapporten »Cattke and Dai
ry Fattning in all Countt·ies«, netop
udgivet as StatssDepartetnentet i Wa
shington, er en ovekordentlig god og
nottig Bog. Ten indeholdek 856 Si
der og 548 Jllustrationer vg» gis-er et
godt og praktisk Uddrag ont Behandlim
gen as Koæg og Maaden, hoorpaa Mes
eri drinesi Vetdens for-Heilige Lande.
Bogen tilsendes frit enhver, der an
ssger om satmne gjennetn sin respektive
Kongregmand.
«The Report on Forestry in Europe«
er vgsaa netop udkomtnen, og de as ovre
Farmere, sont har Interesse sor Tra
plantning, bar sikre sig et Eksempksr as
den. s
Hvert Aar udgioes desuden en ,,.Agri-j
cultural Report«, sotni Regleu inded
holder ca. Wo Sider nted tnange Jllu-?
strationer og nyttige Tabellen OgsaaF
uddeless nyere Sorter as Seel-, oz altt
dette kostet knn et Postal-Card, hvokpaa
man Hosten derester gioer en kort Borst
ning otn Udfaldct as Tyrkningein-.. As
alle disse Beretninger fra alle Statt-tue
frentkonnner saa Ksendsgjerninger an
gaaende vedkotnmende Sæds Godhcd,
der saa igjen berettes iden aarlige Ager-·
dyrkningczrapport sont nckont ovenfor.
(»Norden«)p.
Sundhedsregler.
1. Vær regelmæssig i dit Liv
Gaa om mulig hver Aften täisisngs
paa fannne Tib.
:3. Staa op straff-, du vaagncr.
is. Tag en kold og tunko Aftivning
hoer Morgen.
Z. Nyd simpel Kost.
ej. Spig zi«1tgt, hvig du kan skasffe dig
den, for du nyder noget andet am
Morgenen.
Arbejd ikke straks eftcr at- du hat
split
H. Var maadeholden i Drik.
O. TitDtikkcvand bør filterereå og ko
ge-3, naar du har den mindste Tvivl
onn, at det ikke siammer fra rent
Udspring, eller der sidcn san parte
forurcnsct.
10. Tag Legemsøvclferidct Fei, naat
du paa nogen Maade kan fkafie dig
Anledning til det. Tildatte heiter
ogfaa en rask Spadseretur—— ifcer op
over Bakkr.
11. Bær uldne chrder Aaret rundt.
12. Brug Skotøi, som et atbejdet efter
Faden. Det maa være bekvemt og
solidt.
18. Sarg for, at Sove- og Dagligvce
relser er godt ventilekede, og at u
snnd Luft ikke kan trænge ind.
14. Børst Tændeme i det mindfte to
Gange daglis, Morgen og Aften.
Io. Hav ingen unødige Bekyntringer;
de Idelaegger dig has-de aandeligt ogi
legemligt. H
16. Vcer stadig iVirkfsomhed fclv i denj
fremrykkede Alber. Hold Hiernenj
i Arbejde. Uvirkfömhed svaekker paai
alle Hold. (,,Sundhedsbl.») i
i
F Hi
Paalideliae o- redeliqe Aqenters
pnfkes I ethvekt standinavift Setlement for
den direkte Standinavifte Postlmie Thing-i
valla. Saadanne Agcmers Rottetning crt
at vcelge ThingvallasLinieng Money Ordets
for alle Dele af Sperig, Nokge og Danmatt»
samt ThingvallaiLintens Fkibiletter fra al- !
le standinaviske Havne til Jernbanestationi
i Amerika, faavelsom Ckskursionsbillettcrl
fra Chicago til skandinaviske Havnc. Ade-«
rale Kommissionek führst-es i
A. Mortenien G Co»
General-Agemek,
M E. Kinzie St. Chieago, JU. · ’
tO
—1
Paul « Tempum !
Sagftrere. i
sahn-, - - - ins-J
J. C- Wildbcck,
Ulnmach
awksalcr sit
Udvaäg af Vonunc uq Symle
Tnnmlnox : . ; )
Mk
K
Forftc
Nationallmuk
st. Paul, Nebraska
Autmiserct Kapital «· ,« -.«. » »
.Bcl)okdnkng oq Quer-sind m« « «
Gesinnun
:’«1. (s-. Kahn .................. »k»«z«- »
Ic. W. Wut-J . . .. . . .. . . ..’ :cs sxxmlsg
Nen. (««-, Ymn ................ ,,sj«1.3»;«,
lldsom almmdcuq LEanhkmtxxx:-.:
Henker brmlcs paa dcponuscdiis Zun
nic1«. »Ja-lau- Vclslrprctalharem:
lc Vcrdcns sum-c Bonn
PFdersoiII
I
i
i
l
l
l
E Jlotsclxant Titus-In
f
I
T tagm tilskjasrcss og foxfakdisz c
ter Bestilling.
E Dan:tebrog, ..... Nebran
,-. ——-————
F. I. Fromth
Dunst Læge og (Cl)irurg,
I):um(khtsoex, - - - N(«l)1«as u,
Konten-: over Posthuset
» Doktor F. R. Horch
Læ c o Kirt
g g Irg
Gravuetet im Ruih Mo.6olleqe- Chiusi-.
Kontor: over Mkst National Bunt.
Kindes- altio paa Komm-et paa T'ol«dnk.;.
IF «S(131«ljg Opmmsksomlmä skjueu
kes Icvintles ogs Mtsnesygtlonnne
St. Paul, Neb.
A.N.Scott
doDyrlæghw
Vehandlcr alle Sygdomme oq Grimmqu
set fom alle Tyr ere udsams For. nurcrcrm
le l)elbredcljge.tt1-eatursygdocnncc. Hat Mid
ler mod Zvinckolcra.
Kontori ChimUs Apothck
St. Hans, —:)ccb1«afrla
»-»-,-»s»sp
Dr. T. H. Ums-,
CTidligcrci Lgaialla, Neer
Læge og Kirurg
bar nedfat fis-i St. Paus.
Kontor: i»Phonograph Vlock«s ’
SaL Bopckl i dct lste Hus nord M
Court-.Husct.
JJchsczyxZ Oh
LZTUMYFMMU
hringcs i Publikums velvilligc
Erim-ring
S. E. 611ristcnfcn, H. W.6ampen
Tit Damcrne i Særdeleshev.
Der el« illgen Dame i vort L-111d, fes-il
ikke scrtter Pris paa kraftig, god HEL
bred, roscnfarvede Kinder, livfulde Lj
Ue US klar Allfkgtsfarve. G ilmorcs
A romatifHL Bin ek den hedfxc
paalidelige Mcdicin, hvorvcd die-se Vet
signelser kan erholdes.
Tantet bruge Nilmore’s Atomakilkc VHL
126 Tofis for eu Dollan . »
AWMatifk Bin vil alter gjørestgsllls
kommen rast.
Ten kurercr Idewøshcd og Søvnløshcsi .
Magre Manch og Kolnder blinctkvwlsks
og trivclige ved Brugen af Gilmarc H aro
matiske Vin. · , ·
Ten hclbr«.der tilbageholdt Mummalto«13«
Nervøs Swthed kureres med Uman
Arnmatiske Bin.
Kroniske Sygdonune fordriros med du«
Aromatiske Vin. » » .
K Leg hctbreder Kjønssvaghcd tMandmi
vcn e.
Venyt Atomatisk Bin som Smrkqnnbch
Vrug det fom et Vækn ititod«Tcrt111qs
Jugen Dame vilde viere det wrudcn, hdss
de tun vidste hvad den kan nimm-· »
BUfordøelighed helbtcdcs med :Iusomau
,m. .
Daaklig Ryg, Bryst cllcr Sidc»-l)klfsfedks
ved at indtage Giltnore’s Atomanikk Um
«Lh«fke-Dofis. «
Gjlmores Awmatiske Vui er Mk
starrte Hiernestyrker. « . »H»
chxstebanken helbredcs at «L«lromc1mk««l U
(btkmoke’s Arotpkatlzske Bin mdehOldcl l
pp o deude Egeu a er. .
KTeL er ct nfcjlbarltgt Mtddcl mod AU!
vjn eiogdomme. »
Hat været pkøvet i over tolu21ar, mu
aldri fejlet. « M»
Ginntej Atomatifke But et W vw
geatzt-e Mit-del mod smættemldc maanc .
g omntr. « . .
romakisk Bin wohn-beider pfebsmgnghed
og med Tit-en kuketer Gigt,»VEkk.VspMc-np
Det er det bedste Styckemtddel ka -
Kvinder og Birn.
Faas has . von
Wiss-n pros» Idast Mk
Libi