—l
ped Itytaaedtlv
—I-—
Riddebo Priestegaard·
For-trilling
— as —
Wiederei
ls Aar gannnrl
(-iortsat.)
Jeg ytrede, at seg besad stor Entsele
sor Baser og Bogianrlinger.
»New saaledea !« ndbrad Prasten ;
»De derer altsaa til diose ksare Mem-c
ster, som mene, at hoer Dag gaak MU,
hsori de ilke dar last i en Vog!««
Dvor sorskreekket seg bleo over at sc
Inin lesende Interesse sor Bibliothcket
modtaget paa en saadan Mande, kan
man vel nok tanke fig
,,Et ungtMenneske sont De,« ved
dleo Prasten, »l)an ital se sig otn i Ver-:
den os i Lioet — den Tid lonuner Ida
nok, da dan sidder og laser sig blin o
ver Begerne.«
Men det var so ganske mine egne An
stnelser, Prasten der ndtalte —drt var
das en yderst ubehagelig Situation, jcg
par kommen i; seg gav med starste For
nsjelse baade Vibliothelet og Videnslai
den en god Dag, nien dct gil dog iklc
an saaledes plndselig at sorandrc Mc:
ning, os sor Statuts Slyld niaatte jcg
blive staaende ved mit Forlangendc.
,Saa De vil endelig der-can't ja, ja,
saa koin dal« sagde Prasten, idet han
reiste sig og gik i Forvejen. Jeg snlgte
ham over i Studerevarelset, nicn her
ventede en ny Slusselsc mig. Jeg hav
de nemlig isslge Gatnlcs og Corpns Ju
ris’s Bestrivelser as Nsddcbo Brei-ste
gaard altid tanlt Inig Bibliothcket sont
naget seerdeles Kologsalt, hoor man rent
dles borte mellenr lntter Bsgcr —- nicn
her sandt jeg lun tre Reoler Ined Bager,
sont man inageligt knnde avcrsc paa r n
Gang. Var dct virkcligt det Biblio
thel, hvorom Bradrene haodc talt san
megetit Jeg kundc ikle sksnle nrin För
danselse, nren udbrsdz »Er det Alt?«
,Er De ikle sornsjct dernrrW Las
De ssrst de ngcr grundigt igjcnnenr,
saa tror jeg trak, De lan hierlpc Drin
sor det Firste.«
»Diese —- Kirlcretten —« stannnrdr
its
Jkirleretteni den staar her: ,,Provst
Misers Haanddos sor Prastcr«-— nrcrc
Kirkeret lieh-ver jes ikke.«
»Men Frederik —- Frederil havde sagt
mig, at De — De besad saa inangc Ba
ger over —i Kirleretten.«
,Frederik’t Ja nn sorstaar jrg —- dct
er Juristen, sam lonnner tued sin Kitte
tet sorat saa Prast og Menighed i Pro
ees med hinanden, og saa lau han stille
Pengene iLommen. Nej hils De Fre
derik og sig haar, at vi levcr sannnen sont
« sode Kristne herude og sorliges sorn Br
dre —- det er vor Kirleret. —Ja nn skal
les til mitArbejd, nien hvis dct lau more
Dem, maa De gierne blivc herooer og
leese i. Provst Mollers Dannde sor
Priester.
" Med al Astelse sor Provst Mollrr og
hans Daandbog lan jeg dog ille negte,
at ieg soretrak Enrmys og Andrea Mar
grethes, Selstad.
,Saa De oil dellcrc gaa over til de
andre Dagdrivere?« sagdePrastcn, »ja
saa san da, jeg tankte nol, at Deres
Studier i Kirkeretten iklc vare san onn
drevent ivrige.
Jeg gik da over tilde andre Dagdrioes
·re« det vil slge, til Emmy og Andrea
Marsrethe, sor det var neermest dem, jeg
vilde have en Passiar med. Jeg sandt
hele Selstadet sorsamlet i Dagligstnen,
dvor en munter Jld flammt-de i Kalb-l
ovnen, thi det var streng Vinter irden
sor. Dette knnde man irnidlertid her
inde have ondt nok ved at begribe, thi
naar man saa, dvor lifligt Solen spinne
de gjennein de rede Gardiner, hoor blaa
as klar Dimlen hvalvede sig udcnsor,
naar man san, hvor Vinduerne vare sal
de as dustende Zwibler og gnle og blaa
«.ikrokus’er, og stemsor Alt, naar man
san paa Andrea Margrethe, da lundc
man rigtignak sristes til at tro, at det
par ligesaa srisk og varnt Sommer irden
sor fom indensor, ja jeg var besternt gaa
et den es havde aadnet Vinduerne ud til
Baden, one ikke de lange Jatappey der
sang ned sra Taget og med tasrndsoldigt
Spil glimrede i Solstraaler, havde sor
talt mis, at det var 5 Graders Knldc n
densor.
» Prestekonen, Ernmy og Andrea Mar
srethe vare hoer destjrestiget nred sit
Paandarbesdq Ganrle sad ved Sidcn
as Ein-W Corpns Juris ved Siden as
Andrea Margrethe, men mellenr Ernnry
og Indrea Margrethe stod en tom Stol,
og den desatteseg: stiendt sidst ankom
men hapde jeg dog saaet den bedstc
Pladct
Mit ssrste Udbrnd sjaldt naturligvig
Corpus Juris, hvor han kunde sige, at
Priesters havde saadan et ypperlist Bi
bliothek over Zirkerettem Jeg kunde se
paa heim, at dette Spsrgsmaal satte
ham i Forlcgenhed, men Corpnis JuriH
er itkc den Mand, der naar han ssrst
har sagt Noget, siden sknlde gaa sia sit
Ord.
»Jo,« svaredehan langtruklent, nee
sten sont om han sagte ester Ordene,
i «Pra«sten har agsaa gode Boger over
tdirkeretteih sor —- sor jeg skal sige dig,
dct kommer ikte an paa Koantitetenmien
paa stociliteten as Bagerne.«
»Tet er ganske sandt, inen der inaa
dog i hoert Fald viere en oin end nok saa
ringe teoantitet, og ved du, hoor inange
Bpger han har?«
»Ja han har —- han har so knn et
Par, men det er ogsaa de allersortrinlig
ste Vierter i den Netning.«
»Nej han harlnn en, knn en eneste
e n !« raabte seg trininserende, sor nn
var det tun aabenbart, at jeg havde san
get ikorpng Juris.
»Ja, men det er ogsaa den allerbeds
ste; naar man har stnderet den rigtig
grnndigt igjennein, saa bchooer man it
kc mere.«
»Ja hoad er det da sor en ?«
,,Det er— det er Koldernp Rosen
oinges — ——«
»Nej det er Proost Mallers Haandbog
sor Prcrster,« raabte jeg, stolt cis saale
des i enhver Henseendc at have werbe
’vist Col-pag Jnris paa nigjendrivelig
Maade am hans Uret. Mcn man slal
ikle glredesig for tidlig over sin Sest;
jeg sik plndselig en ny Modstander i An
drea Margrethe, der solte sig krænkct,
sordi jeg, sont hnn sagde, spottede over
hendes Fadens Bibliothel.
»Jetzt vil ilke iniindste Maade tale il
de om Bibliothekct, « sagde jeg, «det er
.siiiidelig ineie en stort nok sor niig, men
ijeg vil blot, at Frederik skal erkjende, at
ihan har ilret. Baade han og Christo
Ipher have givet mig aldeles sejlagtige
Forestillinger oni Pirestegaarden herudc:
vil De tecnke Dem, de har ikkc engang
sortalt neig, at Præsten hernde var gist
og haodc Bern, saa at jeg til den Dag
idag ikke har anet hverken Dereg eller
Deres Sasterg Tiloeerelse. Hoad siger
De dertil?«
Andrea Margrethc sagde ikke Noget,
og de Andre tang ogsaa stille, saa at der
opstod en Pause. Jeg soltc mig lidt u
hyggelig tilmode herved, thi jeg havde
en Fornennnelse as, at jeg havdc sagt no
get galt, sor hoorsor sknldc de ellers
tie? Jeg sad og tyggede paa det Biblio
thek, sor det var udcntoivl der, at Fei
len laa, men jeg vidste ikke ret» hoc-ele
des jeg sknldc gjare det godt igjen.
Andre Margrethe spurgte niig nn, osn
jeg ikke havde Lyst til at bcse Hauen,
samt Kjokken og Kjeklder og Loer og La
der.
,,Det kan ikke hjeelpe at vise det nn,
der er jo1 Jngenting at se,« indoendte
Præstekonen. «De skai komme hernd igjen
til Sonnneren, Nicolai, og saa stal De
saa at se, hvor smnkt der er herude.«
»Ja vist er der Noget at sc,« sparcde
Andrea Margrethe, »der er Udsigten o
ver Fiorden sra Lindehøjcn as, den er be
standig lige sinnt, og desnden hat De
vist saa ineaen Fantasi, Nieolai, at De
kan trenkeD Lem, hnorledes der ser nd am
Somnier·en «
Jo saainegen Fantasi havde jeg mage
lig, ogi mit stille Sind teenkte jeg, at
var der ikkc Andet at sc paa, saa var der
i al Fald Andrea Margrethe, og i hen
des Selfkab vilde jeg betragte selv en
Rejse til Siberien som en Soninierud
singt.
Andrea Margrethe kastede hurtigt en
Kaabe om sig, tog en Kyse paa Oovedet,
der om tnnligt gjorde hende endnn smal
lere, og derpaa gil vi nd, sarst til Kies
kenet, hvor Tallerkener og Fade vare op
siilledc i en Orden, der maatte bringe
ethvert Husmoderhjertc til at sonlme as
Begejstring.
»Der kommandcrer jeg nde,« sagde
Andrea Margrethe, idet hnn med en vis
Stolthed saa sig omkring.
»Det vil da sige, i Fallesskab med
Deres Moder og SIfter,« tilsojede jeg.
»Nej de har ilte meget at sige herude,
thi vel har Entmy og scg dclt Hiesbesty-;
reisen mellein on, saa isi skiftevis have
ilge, men Emmh kan itke ret komme nd
as det alene, hnn inaa altid have mig til
Hjælp i hendcg Ugc.
,,Deres Spster holder inaaske ikle syn
derlig as huglige Fo1-rctninger?« sinng
seg.
»Nei, hun holder niere as at lese-«
»Holder De da itke as at læse?«
»An so, naar jeg ikte har andet at be
stille, inen — sc der kommer Gamle for
at saa Brot«
Jeg vendte mig sorbauset otnkring,
men da jeg itke saa noget Menneske,
men derimod et Hestehooed, der straltes
ind gsennem det aabne Vindue, sorstod
jeg, at det var den sirbenede Gaukle,
hvarom Talen var.
Andrea Margrethe gao Hesten et
Stykke Brsd, idet hun klappede den og
talte godt sor den. «
,,Hvor gammel er den egentlig'.-«
spurgte jeg.
»Den er ligesaa gammel som jeg: vi
holde Fedselgdag sammen.«
»Hvorledes hojtideligholder da Garn
le sin Fodselodag?«
»Jeg sietter en Blorns«terlr·ands, som
jeg sætter paa Hooedet as den, og sotn
den bagefter saar Loo at Ede. — Men
konr nn ind og se Fadeburet !«
Jeg fnlgte hende ind i Fadebnret,
hvor en lrhdret Dust as Kager og Syl
tetpj strmnmede inig ilnode og bragte min
Fantasi til at vnggc sig i allehaande libe
steinte Forestillinger om et Slarassen
land, hook Huscne ere byggede as Pan
dekager og Gaderne brolagte medPeberi
nodder.
,,.Holder De as Jodekager?« spurgte
Andrea Margrethe.
Jeg vidste ikke, hoad Jodekage var,
men da jeg uden Undtagelse holder as
Alt, der endet paa — lage, soarede jeg
pjeblikkeligt Ja.
,,Saa tag nogle as disse her —- dem
har jeg sclo bagt: smage de ikke. godt?«
«lldmeerket,« soarede jeg med Mun
den snld af Kagc, ,,men de ere noget
tot-re.«
»Na skal De saa Mjod at drikke der
til,« sagde Andrea Margrethe, idet hnn
tog en Flaske ned og skjernkede inig ct
Glas fnldt, »so nn kan De bilde Dem
ind, at De er i Valhalle og dritter Mde
og spiser Jedekager.«
,,Og bliver opvartet af skjonnc Val
ihr-ler, « tienkte jeg, nren jeg tnrdc ilte
slge del heit, thi der var Noget ved An
drea Margrethe, som gjorde, at jeg ilke
ret havde Mod til at sige hendc Kompli
menter, skjondt jeg ellers iklc plejer at
viere forknyt i den Retning.
»Na skal oi ned i Melkestnen —- den
nc Vej — hold Dem godt fast iRirkoasw
ket, Trappen er stejl·· —- mcn selv løb
Andrea Margrethe ned as den saa let, at
hnn var helt nedc, niedens jeg endnn
stolprede paa de overste Trin. Dernede
stod det ene Melkefad oed Sidcn as det
ander-— min Tanke drnknede i et Oce
an as Tytmelk, oplagt Melk og Jord
bcer og Flede. Men Andrea Margrethe
hengav sig ille til slige ndskejende Fan
tasier, hendes Tanker vare henvendte
paa det Praktiske, hun slreebte at fortla
re mig Alt og at oi se inig Alt saa nojc
som muligt — ja det var rigtignok et
helt andet Bibliothek og en hel anden
Bibliothekar, end jeg havde dremt one,
og jeg maa tilstaa, at jeg sandt Biblio
theket langt interessantere end Universi
tetobibliotheket, og Bibliothetaren langt
elskvardigere end dem oppe paa Kongens
Bibliothek. —- Folkestne, Bryggch Alt
maatte jeg bese, »for« De skal vide Be
sted med Alt,« sagde Andrea Margrethe,
,,De vil jo selv viere Priest, saa nraa De
ogsaa vide, hvordan der ser nd ien Pras
stegaard, at De kan indrette Drres egen
paa sannne Maade.«
Ja nu viste jeg ilke eile-ie, hoordan
niin Priestegaard, men ogsaa hoordan
niin Prastekone slnlde se nd.
,,Sc derooer ligger Loen og Stalden,
dem kan Niels vise Dein,« sagde Andrea
Margrethe, idet hnn pegede over paa
den modsatte Lcrnge.
,,Men det kan jeg vente med til siden,«
skyndte jegmig at sigc, da jeg slet ikke
skjøttede onr at have NielH til For-er iste
detsor Andrea Margrethe. » Lad oH nn
gaa nd at se Hat-ein«
Men det var ikke saa hurtigt gjort at
komme til Hauern Jkke sordi der var
særlige Hindringer at overvinde —- der
var hverken Bierge eller Floder at over
skride: og naar man endelig vilde, kun
de man viere derude ito Minntler —
men der var saa meget paa Vejen, der
maatte nndersøges og betragtes. Forst
mpdte vi Semiramis, den holde Kat, og
iden Anledning maatte Andrea Mar
grethe meddele mig et kort Udtog afdens
Leonetslpb, ligesom jeg ogsaa inaatte se,
hvorledes den kiindespinde og »sn·3se",
hvilket Sidste bestod deri, at naar man
holdt begge Heender foran den, kundc
den springe over dem. Dernast tönt vi
sorbi Bronden, og her strtlde vi da pro
ve, hvor godt Ojemaal jeg havde, önr
jeg nemlig tnnde angive, hvor dyb
Bronden var; til Andrea Margrethes
store Gliede angav jeg lnn den haloc
Dybde, thi den Brand var Privilegium
dens Qtolthed, eftersom Priesten selv
havde ladet den bore. Derntest sknlde
ieg preve. one jeg kunde frække Spanden
op, men det vilde siklerligt have cndt
med, at Spanden havde truklet mig
ned, om itke Andrea Margrethe oar
kommen mig til Hjælp. Endnu maattc
jeg kaste et Blik op til Stokkcreden, ,,at
jeg kunde se, at det var en rigtig Prit
stegaard, for til en rigtig Pkæstegaard
hører der altid en Storkerede,« sont An
drea Margrethe sagde —- dermest sik jeg
at vide, at Storken ofrede, ganske som
de andre Medlemmer af Menigheden, i
det den hvert Aar kastede et Æg, og hvert
andet en Unge ned.
Men Alt dette tög Tib, sor Andeea
Margrethe oar en Hader af Overfladisk
hed, og jeg fandt slet ikce, at der var no
genGrnnd til at skyndemig, faalange jeg
maatte se ind i hendeg klare, brnne ci
ne og hore hendeo friske, muntre Stem
me. J Beginnt-elfen saa jeg ikte Andet
end nogne Tmer og Sne og IS, men
JAndrea Margrethe vidfte fnart at give
Hnig dct rette Syn pan Sagen. Der
henne volgede oin Sommer-en de dejligste
Niocirofer —- i dette Bed, der var stand
fet, med Anrikler, itod et Myrthetrte,
hist var Jagininlysthnfet, og der ooksede
EJordbasreisie —- — det var ligeiom om
Idet bleo dejlig, vorm Sommer paa en
Klang, det var mig, sont om jeg nan
idrede under ftore skyggefulde Valnødde
!tt«(eer, og fornam den yndigste Duft as
JNtiser og Nelliker og Levkojer.
»He-r raader De vel ogfaa ude?«
spnrgte jeg, thi jeg haode uvilkaarligt
« iaaet den Ide, at Andrea Margrethe var
Ei Grunde-i Deonningen hernde,- efter
ihench Villie maatte Alt rette sig, for
hendes Skhld var Alt bygget, og Prcesi
og Prasstekone ag Karte og Piger, Alt
var kun for at tjene hende.
Jeg bleo derfor noget overrasket, da
Andre Margrethe soarede nej.
»Jt"ke det ?«
»Nej her raader Moder ude, og De
stal ikke tra, ai vi Andre faa Lov til at
sigc Noget her. «Det er ellers Stude,
for jeg har saa mange udmcerkede Jdeer,
men Moder vil ikke folge mine Rand.«
,,Hvad vilde De da have sorandret?'«
,,Hvad jeg vilde have forandret2 Kan
De ikke se det store gamle Grantræ der?
det sknlde ryddes, saa vilde der blive en
magelos lldsigt herfra udover Fiorden.«
»Ja De har Ret; men ved De hvad,
saa sknlde vi ogfaa hugge Valnoddetreeet
om, faa bleo her mere lyst og frit.«
,,De gamle Stikkelsbasrbnfke derhenne
sknlde ogsaa bort ; der knnde blioe en nd
mtrrket Griespleene,« tnente Amdrea
Margrethe.
» »Ja nten iaa maatte vi ogfaa tage
lNoddehcekkenborh at her kunde en aaben
fri Plads.«
Saameget var da vist, at maatte An
drca Margrethe og jeg faa Lov til at
Hande, saa stulde Alt snart faa et qanste
andet Udfeende. Men godt var det, at
jPrasstekonen ikte horte voee udmcrkede
-Jdeer, thi de oilde oist have vakt hendes
i Forfaerdelse i hoj Grad. Ogsaa kan det
j gjerne vcere, at vi maaske gik vel vidt i
vore Reförnter, men dels var det mig en
fand Fornøjelse at viere paa Parti med
Andrea Margrethe, dels er jeg en stor
Ven af Forandring, og da det er langt
lettere at rive ned end at bygge op, saa
foretrtrtker jeg altid det forste.
»Men det Allerbedste har De ikke
feet,« fagde Andrea Margrethe, »det er
Lindehojen —- kam nn derhen.« Saa
gil oi til Lindehojen, der laa yderst i Ha
ven og haode sit Navn af et stort Linde
»trtr, der stod paa Toppen. Udenfor Ha
oen gik en Brink brat ned til Floden,
this blanke isdækte Flade strakte sig iom
« et bredt stinnende Baand mellem de ine
dtette Bnnker paa begge Sider. »Gut
Dem nn ned paa min Bernh faa sial De
»se en ndnnerket Udsigt« — jeg faa mig
»osttt«ring, men tnnde ingen Vænk se.
Andre-a Margrethe lo. ,,Nej De fkal
op i Trtret,« sagde hnn endelig, «det·op
pe er min Vtenk. Se her, tag fat i det
te Reb, og sin saa Fodderne paa disse
lldhng her i Traset, saa kommer De der
op —- jeg skal straks komme bagefter,
der er akkurat Plads til To.« Jeg ba
laneerede derop med noget Besvter og
; haode neppe taget Plads, for Andrea
I Margrethe, der var vcever som et Egern,
alt sad ved min Side. ,,Teenk Dem nn,
naar det er Sommer,« sagde hun, ,,og
en sagte Vind gynger Treeet frem og til
bage — katt De da teenke Deut noget lif
ligere end at iidde heroppe, rundt omgi
vet af Gront paa alle Sider, ligefomi
en Vugge, og saa hore Fuglene koiddre
rnndt omkring —- ja det man De felo
komme hernd at prope, for, itke sandt,
herefter konnner De altid nd med Deres
Brodre?«
Ja det kunde Andre Margrethe være
ganske vis paa.
»Hei- kan jeg ftdde oppe hele Timer og
lase,« vedblev hun.
»Og lcrselm spurgte jeg forskreektet,
thi det var mig, ligesom om jeg saa Vi
bliotheket som et merkt Spogelse i Bag
grnndett.
»Ja jeg mente egentlig nied en Bogi
Haanden, for jeg leeser Inn ganste lidt,
saa falder jeg iTanker og ser op imellem
de gronne Blade, huorledes den klare
bleia Himmel titter from igjennem dem,
og hoorledes Solstraalerne falde ned paa
min Kjole fotn ftore gnle Blommtr. —
Men jeg fryser,« afbrød hun pludselig,
idet hnn sprang ned, »kom, lad os lebe
otnkap op til Præstegaarden.«
Det Fortlag fandt jeg meget for-unf
tigt, far det var ligesom om Vintereni
sin Fortsenelse over, at vi tun talte öm
Sommeren, som om Vinteren slet ikke
(Fertfeetteö.)
l— r
—
mdftillingcn fortfættes
-»-- hoo , -—.
P. G. Shanftrom,
og hau tilladek sig arm at dringe I ime Lands-IMM. Skandisiuomtes, vmltge Ek
iudkingiit
udiogte Lager af
FærdigeKlæder
-.--- og —
Ekviperings-Artikler!
specielle Varer
for
Gftcraars-Sæfonen!
J. P.Ktvsh, StandtnaoistSalgsmand.
! jk s- xgsg -—-..
«’ III-II —- «
D10N « « R N
« -.-.J--.J«- -
Llj
II
Hardivarc-Forrctningen,
M. G. Vollkngm holder endnu Stillingen i Byguiugcn
oft for Pein-nich hvor hau er fuldkommeu befæftet med artige
IVarer og timelige Pkifek, oq hvotmed han tappekt niederen
!
lhvet Konkurrancr.
Kom ind og hils paa den gam
’le Veteran - Forretningsmand og
hetragt hans Jerns og Bliktæj.
Reh og Feneestkaack
— :- J
stort Godtkjöb
II P I D I- P
faas nu i
UNION sTORI
J. K. vAvRA, BJER.
LU
Vi kan nuomftundekfclge Dem Varu- uhyre billigt, og M Uf
Den fimple Grund
at vore Udgifter ere finan, og vihar en stor Omfcming of alle Scags VUM
blandt Fauna-um Vort Lager bestaar af
Manufottnrvuer.
Staun- os Sko
mtemnus es seh-uninter
Olsii es Stein-i
Ifmkwsis
Umbi
stufenwe
Sol-töt
Dosten-h
C
III. - «-a«r.
Meparation of Stier-i udistos haktigy billigt og tilfredsstilleadr. Rom vg st «
naar De tmnget til Vater, og vi stal beflitte os pag at spare Dem PMSC psa MVM M
ittel, De Hohn as os.
Ie- streife
J. l( EIN-M