Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Oct. 19, 1887)
— Leb Rytaarsttv —- l — Nsddcbo Præstegaard. Fortslling — as --- R i e o l a l , ls Aar gainmel (-"Fa1«tsat.) .’lkaa Lande« sen stille an Studentens Anlomit ri· en klett, VIeI tautkfe Glut, vashare paa, part dlioer dig saa dar m Wirst Du gimte hant vil bevmc --s Oni Mspn be’ek, Men tasek mer, Jntttil i bit aabne Vierte Fundet hast hat sit KoaktecM Jeg var llge kommet til Enden ag vit de til at synge Verset ont igieii, for jeg sont-s bet pas-sehe saa godt til Situa tionen, da vi hat-te et soasrt Bums bags ded. «Vi spildte vist Herren paa Knsseis tm,« saqbe Meist Jeg saa mig ani, ja ganste rigtigtl Gamle as Kussekten vare saldne as Vog nen. Leg sprang hurtigt »ed, for at se, am Gansle var kommen til Stabe — — nei, han var ikkez chsn stad sauste wilg ag saa paa Knssekten, sont oni hatt ven tede paa, at den viide stige first op igjen. Men Carpus Juris- stimmtel »Mit du da ikke engang sidde fast paa en Vogn,· christophch — ja han hat-de godt veb at snakke, han sad sasi og godt paa en Usestoh as ikke som Gamle paa en Kassekt. Ved Hjælp as Nieis sik vi Kas sekten vg Gamle satte ep igien, ag Cor pus Jukis pvatog slg at holde paa Kut serten, sor at Uiykken ikkc atter skulde handeö. Hver Gang vi saa kjørte op ad en Balke, raabte jegtil Coispncl Juris: «Holder du?« og hocr Gang soarede il ke Carpuö Juris, tnen Gamle: »Ja, jeg holder,« som am det stillde hindre Kusserten sra at faldc, at han, der selv sad ovenpaa den, holdt fast i den ene Hans. Det var et ganske ntagelpstVejrl Hint; len dkedte sit sttänlende klare Paulun nd over voke Honedekz pan bcgge Sider af Bejen ftode Tretet og Buske i dcrcs Julekladtting, det vil sige Niin paa alle Grene og Kviste, og niktede til os, Luf ten var san frisi og let, det ver, llgefotn msn Innde siyve; dct var nntnligt at tie, jeg mantte synge tnin Yttdlingssang2 »Bitte langspmt fra Land,« — ser Cor Ins Jukis istemtnede: ,De bergensie Meer inakt vi mode Ian,« niedens Gatn le dkmnntede Ontkvædet: »Ohi — ohoi! ohi — ehe-ji« tned sine halvandcn Tone, for mere her hen ikke. Nu diejede vi ind til Hpjre og kont til den sidsie Butte, oppe paa Toppcn af doilken Pkcftegaatden lan, der ligesotn Kikken var bygget lidt udenfor Lande-by en. Niels pidstede paa Gamle (natnk ligvis hnmforan Vognen), og i et In siistTrttv nnaede oi stinkt Præsiegaars den. Fernn Poeten siode to state Tra ee, kundt om paa alle Sider pure tætte Weste; nn var stet nssaldet, san man kunde se igjenneni de nsgne Grene, men! etn Sammet-en niutte Preestegnnrdenl ligge lnnt og tret sont en anlekedc in denfot det greItne Lev, der dækkede den pas alle"Sider. Jeg sini noje paa den: den hnode i sit Ydre ikke det Allermind ste, der Lande bringe Cn til at tænke pnq ««IMtetibibliothek eller Kongens Bi dltotdek —- tnen maaste des met-e i det Jndte, tcenkte jeg med et stille Sul. Iowa Gent-den var en tilfrossen Dani, påe hvilken Landsbyens llngdocn lob pan Sksjter eller uden Sintek, eftersont EHW Inmuesomftændigheder tillode hem. En lille Purk paa fein Aar nced en stor ksd Hue pan Hovedet standsede - Isidtsien Syingning og blev af Faun dkisg sinnende paa et Ben, da oi time turbi: det ver Jalenissen, der bvd os ss sekkotmnem Nn spingede vi ind nd Its-steh en Flok dorske Kinder, der hao ’- " kleiketsig her, foer sont en Flok fund « dtende Fortldere ind i Gnaden for at Mslde vor Ankptnst, hvilken end yderme .- ke.slei besidnet nf Lcknkehundens hsje MU ,Dee er Andkea Margrethe,« harte « ngeksccstle hviste til Cetpns Jurist, idet den Iegede pea en nng Pige, sotn kom tilfyne i Deren, «og det· er Emmy,« . -.Z·s.isiede Terpns Juris tilbage til Gam le, idet en nnden ung Pige ncermede sig den beste. «Velkommen! Velkonnnen l « lsd det eppe fka Itsstuedprem og »Har tsl« mal-te jeg, sont om Belkocnsthilscn « fetlisgjaltsmig, nagtet ingen af de un stPisetshavde hsvt den Fornsjelse at se ·.tn,is.jsr. Nu holdt vi foran Terenz i et Nu vnre vi Alle nfBognen, jeg begri atcieeesdnn ikce,:hverledes Gamle i den Asåskt com ued If sin Kussert. Men de stkstt sehen jp —nltid, og istedetfok at steckte hundert til Andrea Margrethe, »du pelsignede Pige, som siadig rette degge Denderne nd imod os, ftormede Istshosedknlsind i Forftuem Jeg sit «) Eiterpesirun akkurat Tid til at give hnnt et stærlt Stab i Nyggen for at bringe hnin til Besindclse, og dette gjorde ogsaa sin Biiliiing. Men sont man altid gaar fra den enc Yderlighed over til den andcn, saaledes ogsaa her: hande Gamle vist for stor Lisegylbighed mod Andreasliari grenzt-, saa oilde han nu giarc det godt ved attei« at vise for stor Hiertelighed tnod Einmi« thi den Jver, hvorined han greb og tryllede hendeg Haut-eh var starre-, end sont alinindelig Haftlghcd iordrer. »Men hvvrfor kammer De seist iaa sent? Vi havde faa beste-unt vcntet Dem iJuledagene,« fagde Andrea Margre the. »Die hat-de lovct at prcedike for Fader anden Jukng fagde Enimy til Gamle. »Dann-e jeg? det ved jeg itke noget af.« »Ja iaalcdes gaar Iet j-,« sagde An drea Margi·ethe, »De loser as looey men — »Det maa du ille sige,« sagde Emniy, »du oed ja ille, hvad Christopher hat hast at bestille i denne Tid.« Christophert o hvillen listig Klang laa der ikte i dette Ordl Efternavnet es det formelle Or. var tastet hoet — san ledes inaa det jo ogsaa viere mellein vor dende Svoser ca Svigerinde --— end-in iagde de »De« .tll hinandety men det flulde jeg snart forandrr. Thi jeg hav de itke dramt falsk paa Vognenz hvad jeg saa, overstraalede i Friskhed og Lio Alt, hvad jeg hidtil hin-de seet; jeg falte det, her fkulde jcg finde, hvad jeg ssgte. Andrea Margrethc var lille af Betst, men hun befad et Par ipillende bkune Øjne, et glatliggcnde lüstaniebrnnt Haar og et faa muntert Smil, at man rcnt glemte, am hun var lille eller th, naar hun talte; man faa tun Lin og Frisched og Ungdom. Emmy var mere bleg, heut-ed satte Haar faldt gladt ned til liegge Sidet a vcr den hvide, klare Pande, Ojnene va re store og blaagraa med et usigeligt litt tryk af chklislssed og Ømhed. Hirn var lille og spinke’, inen der var nsget saa Fint og Zart oed hende, at jcg itle »ved nogct Bedre at sammenligne hcnde nted end en Lotusblomst, fkjsnbt jeg e »gentlig illc rigtig vcd, hvordan en Lo tusblamst ser ud. Hun var ifart en staalgtaa Kjole, niedeng Andrea Mar ’grethe bar en nijrlebrnnz hvad Tøjet Inar af, fer jeg mig desværre iktc istand jtil at angive. Gamle mcner, at det var lKannevaV men deriinob tror jeg rigtigi, inok, at han tager Fejl, for Kanneoas irr ja Noget, sont man syr Lommetarklæi der af, rigtignok paastnar han det nied stor Vestenithed, men Gattile taler altid ined stor Bestemthed, ifckr naar det er am Ting, hnn ille forstaar sig paa. Deren til Dagligftuen gilt op, og Prasten losn ud. Det var en hei, kraf Itig bygget Mand pna henved de tret sindstyvr. Kalot bar hatt paa Hath og graahaaret var han, men i de klare blaa Øjne lyste endnu llngbommens Heilighed. «Tandem venere bubnlci,« raubte han uted en Stenune, saa Bindu erne llirrede, ,,er det en Tid at holde Jul paa, naar baade Julegwden og Jn legaasen er spifU Nu kommcr J til tom me Fade, inen det er Ederg egen Skyld.« Priesters havde endnu itle seet mig, hvörfor Gamle paatog sig at præsenteke mig soin det yngste Mehlem af Familie n ,,Altsna en tiedie tldgave,« svacede Præsten,« forinadentlig fuld af Trylst liqesoin begge be andre, men nn skal pt til at lasse fidste Korrektur heiude, spiraf hjalper det nol. Fortesten er han jo tneget pent indbunden. Hvad er Tit len?« »Nicolai, theologist Student,« ina rede jeg· «Nicolai7 bog vel tlkei Slasgt med de Nicolaiter, Apokalypfens tredie Ka pitel, hvilkesige, at man ilke maa tnge til Ægte7« »Wenn- De, osn jeg er Manne-ist« spurgte jeg, for jeg fokstod ikke Prasten. »Mormon? Leere Mörnionerne, at man ille maa tnge til Ægtet Kjære Ven, hvorledes staat det sig med Dere Kristendams Kundstabf Og De er the olögifl Student ?« Jeg var noget stamfuld over tnin U videnhed, men helbigvis lagde Gamle sig imellem ved at sige: »Der sigeö ikke om de Nicolaiter, at de lærte, at man maa ikle tage til Æg te, og sonnt-itzt ncevnes de ilke i Apo kalypfena trcdie, men i det andet Kapi tel.« »Der er Manden,« raabte Preeften, idet han traadte tre Stridt tilbage: «her er Rialto-n. Nu bliver vi trakterede med cegte Slikdpadde paa Aandens Taf fel, det er noget Andet for en staklela Landsbyprcest end at sidde og talle Ti ender og Fattjsregnsiaber efter. —Naa, harJ taget Seeletejet af Jer, saa kom ind og faa Foder,« agsdermed sei-te han es indt Dagligstuen, hvor Frokostbordet stod hallet. »Der kam Prastekonen, der havde de samme venlise brune Øjne, fom Andkea Ma1«gt«ethe, og iinsde og oinfavi nede se- saa hierteligt, smn om hnn kna de viere vor Moder. »Ja Ma’et«, nn hat dn faaet Ninner Trc at kjæle og dægge for,« sagde Prak sten. »Na» Mark date kan faa Leu attsteog klappc de unge Mennestet, iaa er hnn sont-jet: jeg lan skjette Inig selv. — Men hvor skal vi nn give Nieolai Nattelejss Ja jeg tilbyder han min Skannnel til Hooedpndc og mit Schakbreedt tilOverdyne, saa hat jeg opfyldt jSeslfrihedeng Pligter niod hasn.« »Nicolai stal faa saa god en Scng, somNogen kan pnfte sig,« iagde Prieste konen. »Ja, ja, jeg fparger san for en Or deng Skala Forevrigt hat hele Hafet i tre Tage ventet Cders Ankomst: An drea Margrethe hat fasset Kritioliae paa l Anledning af Dagens Hajtidelighed.« »Du er jo ikke sandt, Fa’er,« sagdc Andrea Margi«ethe, »den hat« jeg lange gaaet nied.« »Oui« du det? Ja, jeg tvivler ille paa det, for kan J bare finde paa No get, fotn kan trakke Pengene nd af Lom men paa,niig, saa ere J for-wiede. «Ols denborre, flyv, flyv, imorgen saa vi godt Vejr,« iynger J, hvek Gang en Daler flsvee ud af Lönnuen paa mig, og tilsidstsyngerJ: ,,nten den, sont koni mer allersldst, skal i den sei-te Grydc,« det er nu mig felv, for jeg lcver da nol· den Dag, da tre Retteng Betjente kom nie herild for at slcebe tnig i Stutteriet.« »Men, ljare Fa’er, vi ere da nodt til at gaa ordentlig klædtez vil man leoc blandt Mennester, man man ogsaa sc nd sont et Mennesle.« »Naa, saa det er at se nd sont et Men nefkc7 Her, ved De hand, Rieolai, i: morgen stal De laane en af Andrea Margicthes Krinolincr, for De sknlde dog ogfaa se ud fein et Mennefle.« Efter Ptsæstekonens Opfordiing toge vi Plads otnlring Kassebordet for at faa Noget at starke os paa efter den kolde Reise. »Spie; nn, kjcrre Benner,« sagdc Pra· stekonen, ,og tag til Takte med, hvad Hufet forinaar.« »Ja spie-, spis,« fagde Pia-sten, «isar viljeg anbefale Dem denne Ost, den smager saa ndntærket af Lysetcrlle.« «Men dct er jo ikke sandt, Fa’e1«, det et jo en meget god Osi.« »Ja vist er det en god Ost, det ei« jo nelop det«’jeg,siger: naar vi cllers faa Wissafsjsbsahasnernc, faa fpiser de ensudanOst opi otte Dage; denne hat snu vaeet otte Maaneder, og jeg haa ber, at den pil vare otte Maaneder end nu, for der er aldrig Nogcn, der rarer ped den. Det er, sont jeg .siget«, en nd tnærket Oft.« Jeg ssar et Stykke af Osten, tnen maatte give Preestekonen Ret: Osten seilede Jntet. »De steil heller ilke tro Alt, hoad Fa’et figer,« sagde Andrea Mai-gretl)e, «Osien er ineget god.« »Ja naar du siger det, saa tier jeg,« fagde Prasten. »Muliet- taceat in ec clesia, det er ndlagtz «i Kikken taler Fa’er, og oi tier: hjemme taler oi, og Fa’er tier«.« »Na can ooke Gjæstek jo selo l)-i«e,« Jagde Ennny, «hoeni der taler inest her ·l)joinme.« »Ja nn: naar her er Fern-niede, saa shrstaarJnok at give det Udseende af, sspne omssllt giksaa grunime rigtigt til; meet De stulde konnne hernd til daglig sags, og saa flulde De faa at fe, book dandetgaak til. Entmy staak i den ene Ende af Prastegaaden og Andrea Margrethe i den andeu, saa Innenrande rec de: hei hop, saa maa jeg stalkels gamle Mand galoppere fretn og tilbage og patete Otdrer.« Dettesfagde Preestenmed den mest al vorlige Mine, hvorfor jeg sad aldeles hemmt og faa paa han« Einmy, den ne sine, zarte unge Pige staa og koni tnanderede — og Prasten, denne spare, starke Mand med en Stemme, der kun de averdeve et Tordenskkald, lebe frem og tilbage for at parere Okdrel Prieste konen niaa have seet Inin Fornndring, thi him fagde: »Jeg haaber, at De vil komme oftere til os, Nie-plai, saa kan De jo felo se, hvordan det gaar til her ude til dagligdags.« · »Ja det haaber jeg ogfaa,« fagde Præ sten, »agfaa kan De fort-Zelle os Nyt derinde fra stbenhavn. Maasse hat De alt idag nogetJnteressant at medde le niig.« Jeg foatede, at det des-vierte ikke var Tilfældet, men naar Præften vilde heu vende sig til Frederik, knnde hatt ntaafke faa sit Onste opfyldt, da denne fulgte meke med Tidens Begivenhedcr end jeg. »Feedekik vcd aldrig at forteelle mig Andet, end hvad jeg selv oed i Fort-ej en,« sagde Prceften, ,,men jeg kan jo gjeme gjeke et Fall-g Jurist, ,quid növi er Africa?« »Hvad behager?« foer Corpus Juris — - op, hatt vat- midt i en ivrig Satutale need Andrea Margrethr. OmForladelse, jegsna itte, at De var nndergwocngaqirtl Jeg vilde blot vide, om der er paoferet noget Markeligt indc i Lwoedstaden.« »Ja der er jo ——« og nn gjentog Cor anJnris det Foredrag over de festeste politiste Begivcnhcder, som han to Ta ge i zorvejen haode holdt for Gumle og mig. Men Priesten var itkc san talnemlig en Tillnnen »Ja Alt det ved jeg,« ud: bi«odl)an, »det tnn jeg jo selu laje i A niserne·« - »Ja san ved jeg ikte noget Nyt at for tælle.« ,Men hvad bestiller De da derinde i Kjobenhavn2 De gaar bestemt den hele Dag deroppei Kontorerne med Himbee ne i Lommetne og ryger Cigar. Kan De ikle tagc Dem noget Nyttigt for? Hoorsor arrangerer De ikke et lille Op-« wr, faa at man f· Ess. den nieste Dag tundc læse i Aoiserne: »Jgaarafteg fandt et heftigt Sammenstod Sted paa Kon gens Nytorv niellem Matrofeme og Stu denterne. Et nngt Menneske, ved Navn Nicolai, bleo hiengt paa en Lygtepcel.« Se fnadant Noget, det knnde more mig! Men nu gaar J jo bare derinde og spiser og dritter og tot-er og la’ek Ver dcn gaa sin sirdvnnlige Gang: det er der jo ikte det nllermindste Fortiojelse ved. — Hin- J heller itke oplevet noget Nyt og Mtrrteligt paa Edch Reife herud i dag?« »Jo, det er sandt, jeg tnaa bcde Dem mcgct nndskylde,« fagde Gaukle, ,,jeg har vieret san nheldig at brcetke Rygftyk ket paa den forrcste Agestol itu.« »Det gjor nldech ikke Noget, feierli mod, jeg er Dem meget for-banden der for· Jeg har lknge not sagt til Niels, at den Agestol vilde gaa itn, hvis han ikkc sei-gede for at scette den ordentlig i Stand. Niclsz mente Nei, den holdt not; nn hat De vist, at jeg havde Ret, og dct er jeg Dem meget taknemlig for. — Men sig mig en Gang, hvokfor kom De itte herud anden Juledag at pmdike for tnig, fom De havde lovet7« Gamle mente, at han ickc havde af lagt noget bestemt Laste; men blot lovet en Gang ved Lejlighed at komme ud og prwditc for Prwsteiu Tilmed havde han alt lovet Pastor Petersen i Ollernp at pmdite for ham anden Jnledag. ,,Pmdikede De da for hamt spnrgte Pmsten. ,Nei jeg gjoxdc ikke, for Kulden blev oltfor streng.« «Knlden?« Nu har jeg hol-l det medl Nej ved De hvad, min Fa’er, jeg knn nok incerle, hvotdan det heenger sammem til mig siger De, at De kan ikke pmdike for mig, for De flal prekdike for Pastor Peterfcn i Ollernp, og til Postor Pe tcisen i Ollerup siget De formedentlig, at De iktc kan prcedikc for hinn, for De skal pmdite for mig: saa holder De oss begge to for Nat og bliper liggende igod Ro oz Mag paa Dekes Spio. — Men oilde De ikke prcedike for .mig,,.1aa kunde De dog idetmindste viere Iommet herud og holdt Jnl med os pas .-god .gammel Vio, istedetior at De nu kammer med stor Fotnemhed, efterat Alt er sorbi.« Gnmle fagde, at hon .«havd.e frygtet for at komme til Uleilighed »llleiligl)ed! Og er De nagenfinde kommen til Ulellighed herndei Er det nogeulindc hændt Dem, nace De kom hernd, at man. flod med en Fejetost i D ren og1·aabte: Marsch, hojre oml hiem igjen? — ja det stulde da viere Emmy, der haode gjoist det i min Fraowrelfe, det kunde not ligne hende.« Jeg saa hen paa Emmy, der i det Samme raste debakken til Gamle, jeg san den lille sineHaand, hvor de blau Anm- stinncde igjennem den hvide Hut-, og san tænte sig denne Haand spinge en mastig Feiekost forat jage Gaum-, spit kclige Gamle, der kom vandkende i sine egne Tanker, pas Deren: nej det var rent umnligt bare at tænke sig det! ,,Men jeg ved nok, hvad der var i Vejen,« vcdbleo Priestern ,,De - vilde hellere blive inde i Sodoma og Gomor tha for at gaa paa Dandsebod og flytte Stilter end komme nd til en siikkclig Landsbyprcest for at holde en urbar og spmmelig Jul.« " ——-Samtalen disejede sig nn hen til forstjellige Personer of fcelles Be kjendtstab, om hoilte man stiftevie fpurg te og hjrte Nyt. Jeg tun nu ikke negte, at det er en of mine Svaghedek, at jeg gierne vil vise mig for Alle fm saa sordelagtig en Side fom inuligt, i hvilken Hensigt jeg heimt ter mig af allehaande smaa ustyldige Midler. Da jcg nu vidste, at Biblio theketvar Priestens Ojesten, mente jeg at den sikkeste Maade at vinde Gunst paa vilde viere at vife Interesse for Biblio thelet, og derior bad jeg om Tilladelse til at maotte bese det. »Mit Bibliothet? hvod vil De dero ver ?« (Fortfeette·3·) l— N sudftillingcn fortfæt P. G. Shauftrom, Ug hau Mladcr Iig atm- at linngc s jun :«ands:itIm-11d, »Ic«1ii.-»«. uidnngiit udfogtc Lager af Færdigc Mast-» « W sp« Ekviperings-Artiklek! specielle Vater soc Eftsiosrsaars sSæfoncm JJPJIWCIV EkaiidittavijkLalqsi-:; Fo )—( 0 Z rij iij JL L LU — H ardwarc-Forrctnin M. G. Vollingcr, holder endnn Stillingcn i VII oft for Posthufct,"hvor;han er fuldkommen befæftet mk Vater og timcligc Prier og hvormcd hast tappen-Hi hvcr Konkurrance. Kom jnd og hils paid dem le Veteran - Forretningsmiuu betragt hans Jeru- vg- Bli Reh og FenoetraiuL stort Godtki P sk- k »I- Hk sik A faas nu i UNION STO J. K. VAvRA, BJER. VI kutt nquwdet iælge Dem Vater ulmrc billigt Dcn fimplc Gran at note Udgiftcr crc smaa, og vi hat« en stor Omsckining Of M« « blandi Formel-um Vori Lager bestaar af Maunsamrvarer, Siovler oq Sko Brief«-m » Kolonlalvarm Glas tm Stint-DI Jcenkrany Buntbi Kakktlovtm Seien-I Kgsgkenm Pmm N ji MRWCMMU Cl Ssletpl Ubspies huitigt, billigt og tiliiedsziiullin naar D c tiæiiger til Vater, og vi fkal beflilte os ptia at spa« T "" sp««« tim, Te list-er as og III-d Ast-tie J. J( wiss-i