—
yed Rytaarstid
— l -.
dedebo Præstegaard.
F o rttr ll in g
—- af —
Rleo lat,
ls Aar gammei.
Du stille, venlige Prcstsgtsntd, dig
dringet jeg injn Hilsenl Socn den blo:
sont-sc IN Wer-fis mellem det
yppigtvalsende Gras, saaledeiz stjuler
du dig bag de integtige Linde-z stoggende
Bladehang, og Vandreren set kun et
Glimt as dine Vegge titte srem dag det
gksnne Lip. Flygtigt iler han dig
farbi, han ved ikke, hvilke Skatte du
derer i dit Skjsd. Men jeg veed det, og
seg ksender digl Jeg kam til dig i de he«
de Sommerdase, da Salens Staate-J
saldt brandende henad den stsvede Landes ’
ves, og hvert Græsstraa gispede ester en;
sorsrislende Regndraabe; tmt ag medig
par jeg, men indensor dine Berge sandt
jes Skygge pg Ly, naar Djtrene mod- !
tqu mig med en munter Velkvmsthilsen,
medens Hnsmaderen rakte mig den Ida-;
gende Ladskedrit Og jeg lom til dig is
de tange, merke Vinterdscdycaascog
Mulm hpilede over Mark og Eng, og
Taage og Mulmhvilede Hymne-Tan
ker, men indenfor dine que fsndt fes
Sommersriskhed og Sommerglæde, og
sem en krastig Nordenvind sorjog Pra
stemandens muntre Tale de tunge, desi
ge Tanker. Dersor takker jeg dig, og
dersor dringet jeg dig min Hilsenz Var
jeglangt dorte sra dig, jeg skulde ikle
glemme dig —- vandrede jeg blandt Re
sterne as Hellas’g svundne Herlighed,
«dög flulde jeg mindes dlg; stad jegi
Pharaoernez gamle Land, dog slulde dit
lase Straatag med de shvide Starstene
rage hpjere ap sor minTanke end Akgyiv
teng hsjeste Pyramide!
Se det er Ouverturen, men den er
ikle as mig, den er as Gamle. Hermed
banger det saaledes samtnen. Da jeg
hat-de tildragt den sidsteeIHalvpaet as
min Jnleserie i Ntddebo Præstegaard,
sikjeg Lyst til at nedslrive, hvad jeg hav
de oplevet derude, og da jeg havde stre
vet det, sit jeg ogsaa Lyst til at lade det
trykle, sor faaledeg gaar det altid :Skridt
sor Stridt gaar man stemad paa For
daevelsens brede Bank, til man tilsidst
endet med at dlive Farsatter. Jmidler
tid sslte jeg selv, at det var et ineget vo
veligt Stridt, jeg her stad iBegred med
at gjsre, og dersor besluttede jeg strst at
hsre, hpad Corpus Juris vilde sige til
mit Forehavendr. Col-pas Juris er new
lig en sior Kritikns, og hvig han bisaldt
min Plan, saa ttude jeg viere temmelisg
rolig sor mit Verks senere Skjcebne.
Saa strep jeg det ssrst meget zirligt as
sor at der ikke sinlde viere saameget sosn
en sljæv Linie, der lunde satte Carpus
ZurisUs Mishag, og derpaa overleverede
jeg hatn Bogen; i to Dage sagde han
ilke Roset; jeg tror ikke, at Noah can
met-e spendt have ventet paa sin Dueg
Tilbagekosnst, end jeg ventede paa min
ngs Tilbagelomst — men jeg turde ikke
lptrgr. Paa den tredie Dag kalte Cor
pus Juris mig Bogen dg sagde: »Ja
der dliver jo saameget Juks tryklet nu
omstnnder, saa kandu sogsaa gierne lade
dit trykke!« Det var ikkeineget opmun
trende sor en ung Forfatter, ag i Grun
den varjeg ikle llagere end sor. Jeg
besluttedesderfoe atappellere til Htieste
ret, det vil sige, at spprge Gamle om
haus Mening. Gamle var mere human
i sin Dam; han sagde, at der var meget
Gadt i Bogen, men han kunde so nok
marke, at Forsatteren var vel Ungdom
melig. Des herpaa knnde der ogsaa
raades Bed: jeg tunde jo lade trylle paa
Titelbladet, hvor gammel jeg er, saa
Miste Falk, at de maatte ilke stille store
Fördringey og liebte de saa Bogen,
maattede selv tage Stade for Hjemgjæld.
Lun fordrede Gamle, at da Bogen blandt
Andet ogsaa handlede im ham, vilde
YOU sttipe en lille Jndledning, der kun
be viere sem en Stags Ouvertnre. Her
sser Aufs-s heil -sorslriekket, thi jeg
knnde noI lenke, hpordan den Qui-emi
re kam til at lyde. men jeg Inaatte lystre
Gamle. Nu staar Ouserturen der: og
naar man hat last den igjennetn og dag
efleilttser tnin Bog, blioer man sist li
gesaa sperrastet, som man vilde blise,
naar man ester quektnren til Haken
Jakc sil se Kong Salomon og Jstgell
Oattemager.
Thi ligesak Mfidgsuldt sont Gamle
hat stemt Harpens Strenge, ligths
ntnntert og let agter jeg at tm dem
Om Nagen lkulde vente at finde dybe
plykologisle Blit, store vetdenohistoriste
Begivenhedek eller maaske endag danwui
lkt Tanker her, han vildc blive heilig
fkllsseL Nej der er saatnand ille del
inindste Damaniske hverken ved inig cller
sedinin Bog, men, somTastenspillerenl
plejek at sige, naar hangstk lW KUU s
stm det gaar Altsammen gansle »Im-s
list til. Vierte var det derimod, at Cor- ;
PUS Juris hat-de indvendt mod min Bplh »
M
»at der ilke var Handling nök iden: tnett
PETM lvarede Gatnle, at det laa i Sa
SMH NEWT, sor en Prastegaard er ikke
Stuepladsen sor et stort sem Aktd Dru
-m«- mett tun sor en lille del: i en
Prastegackrd handler man itke —tnan
passieren Det var et gyldent Ord as
Gamks Ali l Miit Bog handler man
heller itle, nej tnan passiarer. Ia san.
Wes VU leg sortcellejsotn nur- man en
dunkel Vinterasten sidderi ea sortrolig
Krebs Cl Venner og passiarer, i hin
Stund, hvvr Dagen san smaat lister til
Sung og Natten kommer og holder
HEUVWI spk vvke Øjne, og sporger:
hvem er det? Saaledes vil seg sprtcelle,
at mine Ord tnaa lebe sont den riglende
Bettsngen need, hvör den kommer sta,
IHJngen veed hvor den lebe-han« tnan
Wi- den kun sutre oxsnree es san-e —
saaledes netop vil seg sortcelle, og salder
saa Nagen isten, pel, saa lad ham sove
og —- dreinmel
Men hvem er Gamle, vg hpem er
Corpus Juris? Ja dethar jeg jo rent
gletnt at sige — det er mine te aldre
Bredrr. Det sorstaar fig, de er da ikke
del-te Gamle og Coepus Juris, men
saaledesshas setz stillst-denn Vi ers-tem
ligtre Brsdre: Gamle, Corpns Juris
IS jeg- Jes, Nicolai,i er atten- Aar
-gnmtnel, sotn detftaae paa stiteldltettetel
egtheologisk Student, sor iAar er jeg
kun Rus· Jeg et« as et tneget muntert
Getttyt, vg jegser da heller ingenGrnnd,
hvorsoe jeg skulde kalde Jorden en Jam
tnerdal. Hertil mener dog Corpns Jn
rig, at jeg kttnde have Grund not, naar
der var met-e Alvor i tnig, ntett trods
ntine atten Aar er jeg et rent Baru,
hvorover jeg burde stantme ntig. Men
hertil ntener tm atter Gatnle, nt jeg in
gen Grund har, the det er i mange: Den
seender godt at bevare Barnesindet saa
lange sont ntuligt. Overhovedet tnaa
jeg sige til Gamles Ros, at han er me
re hntnan end Corpus Juris, hvad haa
jo ogsaa lngde for Dagen ved Bedeut
tnelsen as nein Bog. Gantle er min rlds
ste Bruder, hatt hedder egentlig Christo
pher, tnen jeg har taldt hantGatnle, sor
det Ferste, sordi hatt er theologisk Kan
didat, og det syneö mig, at alle theolo
giske Knndidater have noget vist Gast
melagtigt ved sig: det er ligesotn man
saa den spirende Belcervardighed allerede
bcgynde at udsolde fig. Derneest er han
ntin Manuducttr, eller rettere min vor
dende Manudttcter, thi hidtil hat seg
endntt ikke fortaget tnig paa Theologien.
Endelig er han sotn den Ældste everste
Bestyrer as Huset, den, til hvem det
appelleres i alle Toivlsspergsmaah og
hvii Dom da staat ved Magt uden at
kunne andres. Med Hensyn til Tem
perntnentet kunde jeg neesten tro, atGam
le er Flegtnatiker; dog er det ntnligt, at
seg gjor ham Uret, thi Gamle et· ntig i
mange Henseender en Gnade, sont det
endnn aldrig er lykkedes mig at blive rig
tig tlog paa. Endelig Corpus Jurig er
den Nastaeldste og hedder egentlig Ftedei
rit, han er, hvad ogsna Navnet antyder,
Jurist, og Jurist ligeud til Haarspidser
ne; dermed harjeg sagt Alt, hvnd der
kan siges til hans Nos og til hans Da
del. Hauer afgjort Choleriker, det er
der ingen Tvivl vm; »siat iustitia, pe
reat mnndusl« det er hans Valgsprog
Naar jeg ser hans sikre bestemte Gang,
da er det mig, sont saa jeg Christian den
Femtes Lov lyålevende marschere sorbi
mig. Gamle er 24 Aar og Corpus Ju
ris er 28 Aar, begge To har de taget
Embedseksanten sor et Aar siden, og dog
var der ingen as dem forlovet endntt.
»Ja, saa bliver de det saatneend heller
aldrig,« sagde jeg mange Gange til mig
selv, «sor nnar man er 24 Aar gammel
og har sin Cmbedsetöatnen, hvad er der
saa tnere at betanke sig paa?« nten jeg
argrede mig i mit stille Sind derover,
sor da jeg ingen SIster har, vilde jeg
dog i det Mindsie gierne have en Sviger
inde, nten hvor i al Verden skalde hun
komme fra, naar mine Bredre ikke vilde
sorlove sig? Engang, da vi havde dritt
tet vor The og sit os vor scdsanlige As
tenpassiar — Corpng Jurig var i used
vanligt godt Humor —- lvd jeg et Par
Ord salde out, at jeg syntes, det var
paa Tibe, at de begge to tienkte derpaa,
ntcn Gamle svarede ganske roligt: «Det
er Roger, duille sorstaar dig paa, Ni
colai« — hvorover jeg blev saa fort-les
fet, at jeg pludseligt holdt inde og al
drig siden har vovet at tale til dein der
om· Hvad mig selv angaar, da ter jeg
ikke svtslove mig sont Student —— thi
Gantlc hat« knotige Gange sagt, at det
kk det zordaerveligste, sont et Menneske
kan gjere —— nten jeg har lovet ntig selv,
qk samka Dag, sont jeg ottt Formiddas
gen har vceret oppe til Etndedgeksamen,
ganr jcg ont Estermiddagen nd og sorloi
ver mig, svr jeg vil sandelig itte gaa og
blive en gantntelPebersvend sont mine to
aeldre Bredre.
Bi tre Brsdre ere Senner as en Her
kedgfoged over i Jylland. Forseki Aar
slden kein Gamle og Cprpns Juris per
over sat at studeke ng have nn taget de
tes Einbedöelamnen for et Aar siden; i
Sommer kenn jeg hetooet og et endnn at
deles satttyllet as al den Hex-lighed, jen
ser, saa at jeg endnu, sljsndt jeg hat na
tet heti sein Maaneder, lan gaa i hele
Tiniet og se pna de stoteHnse, de prägt
snlde Bntilet og de nmnge Mennestet,
hvotsot ogsaa Corpms Zur-is sitzen-, at
man-stut» tage mig for den pantsntte
Bondedreng an ille for en atndesnisk
Botget. —- Vi bö paa Hist-net anestct
gade og Vestetoold, paa setnte Sal, el
let sont man nok pleier at sige, paa Kni
sten. Jeg et tneget vel sotnøset med at
da saa hsjt appe, for san hat man en
dejlig Udsigt ooet Volden, og nant Gatn
le og Eotpus Juris et ude, Inn jeg sitt
lte neig Monstranz-i- Vlndnjkmmen Ined
det one Ben nd paa Taget, se op i den
klare dlaa Lust og synge onikap nie-d Fug
lene, nden at Rosen dedet mig om at tie
stille. Cotpusz Jntiss et ogsaa sornejet
med Lejlighedem de mange Ttappet op
og ned give saadan en snnd Motion,
man spatet hvet Dag en hel Tinte-s
Spadsetetut detoed. Gamlc endelig si
get, at det ct hacn aldeleg ligegyldigt,
one hatt bot i Ksaldeten eller paa Kni
sten, naat han date man san Loo at bo
et Sted.
k-- Hvad Husbestntelsen angaat, da et
den sotdelt saaledes mellcm va, at Gatn
le sant den Ældste staat for Alting, hvil
let i Vitleligheden vil sige, at han staat
sot Jngenting. Han cr nentlig Ineget
nptaktisk og lenkt sat det Meste i sinel
egne Tanket ag er dersar i- hsj Grad nJ
skikket til dennc Vetdeng thiliggendet,1
dersot gaae Alt i Grunden ester CdrpngI
Jlsriks Hat-ed, saa at Forholdet nielleinI
Gatnle og Cotpus Juris et, sont detl
plejer at rette iet velordnet Ægteskab:
Manden sster Overkotntnandoen, menl
Konen konnnandetet over Alt. Dog;
tun jes fege; at naar Gamle engang H
niellent ligesotn vaagner op og siget,
thopeleded han vil have det, saa ster detJ
pgsns ester hans Villie, .hvotmeget end?
Corpua Jutis hat at sige deritnod. Jeg
sont den Yngste hat natntligvis Jugen
genting at sige, ikke engang saatneget
sont Lov til at leiticete, nden et Cor-«
pug Zur-la slader mig side, at jeg er alt
sor nteget en Kit-in-die-Welt, til at jeg
kan tale Ined am nagen Ting. Ogsaa
Omsatgen for de sarskjellige Livets nan
delige Sphaetet et sardclt melletn as:
Gamle sorestaar de tirkelige Anliggender
iOtdeta bagftavelige Forstand, sotsaem
vidt sont lyan strengt ovethvlder, at vi
hvet Sin- og Helligdag gaa i Kitte.
Det Æsthetiske er mig anbettoet, sotsaas
vidt man ved et asthettsk Lin set-staat et
saadant, hvor man snatt sei ag nbnnden
driver one paa Gadet ög Sttasdek midti
den ttaole Follemasse og glædet sig ved
Bestnelsen as det mangsoldigc Liv, sont
tttet sig ooetalt, snatt staat og stittet
nd nd Vinduet ag bngget Lnsttastellct»
as de gtaa Estetaatsskyet. Cotpns In I
tis staat for det Politisle; det vil sige,
han lceser hoet Dag Aoisetne, og medde
let ott Jndhsldet as disse tilligetned et de
lætende Fotedtag over, hvotledes Sa
getne nden Tvivl inden kott Tid nma
komme til at staa; begge Disle ere af
stot Nytte sot Gan-le og mig, da Jngen
as os nogensinde laset Avisetne: jeg hat
ikle Tid dettil, thi naar man hver Dag
skal passe sine Forelasninget og Infor
mntionet, vate i Studentetsoteningcn
og deguden were tilstede ved alle mutig
fotesaldmde Begioenhedet, og saa orien
iljsbet stndeu lidt, hvor sknlde man saa
faa Tid til at lase Aviserne? Manile las
set ikke Avisetne as Ptincip, og det gi
vet Anledning til jevnlige Diapntet mel
lem hatn og Catpus Jst-ig. Den Sid
ste ans-endet nemlig hvet Morgen ved sin
The en Tinte til at stndcte Dagbladet,.
og denne Lektute hat en synllgsoplivendes
Vitlning-paa han«-, thi medenöihanisat-«
inden et atdknap og ntilgjctngclig, saa
er haxeefterStndiet af- Dagbladetsdet«
omgjangeligste og behageligste Mennesle.
Men nn er det en as Gamles Yndlitth
paastande, atAviseenetjene tun til at
battødslesFelkssTide i gamle Dage, si
get han, baade sitev og lceste man store
Begey nuoinstnndet gjøt nian ingen as
Delene, date sotdl ntan stnl lasse Avisen
e.
n Cotpns Juki-:- ptiset detimod Avifetne
saa hsjt, sont om al aandelig Velsignelse
ndgik sta dem. Hvent as dem, der hat
Ret, ved jeg ikle: dog ttoa jeg, at Garn
le et naget ensidig, thi estet ncin Mc
ning bestaat Forskjellen inellenc intoni
snmdet ag set tun deri, at de Fakt, sont
nn blot laset Avisetne, lieste i gamlc
Tage slet Jngenting. Hettil latniner,
ntmedens Cotpns Jutis er en meget it
tigPalitilet, saa et Gamle det slet itte:
Gamle menet ncnilig, at Hovedsagen et,
at alle blive Keistne, og naat dette sttst
er Tilfældet, saa et det aldeleg ligegyls
digt, ont Bandevennerne ellet Profes
sotpattiet staat ved Ratet, thi »Naar
hver sin Dank tet gjsre vil, Saa staat
detvelihnsettil,« det gjoeldct vgsaa
im Staten.
Dog Ganile hal- nn fnaniange under
lige Meniiiger. Men del er nntnrligt,
at digsc Meningsfarslielligheder niellein
hani og Cvrpun InriH give Anledning
til jasnnlige Displiter, der i Alinindelig:
hed finde Sted ved Middagsbdrdel, sont
jeg overhovedet har lagt Mai-te til, at
Folk ere nllid niest oningte til at dispn2
let-e ved Middagolwidet: Morgen og As
len ei« ninn inegrt nieic fajelig og eher
givende, nie-n oin Middagen niger innn
ilkc en Lunindszbred im sin Mcning;
hoch-i dettc Inn have sin Grund, til-erla
der jeg til Psychologerne at bedpnnne,
men Enhvcr nil oift have Leitighedtil at
knnne over-tilde sig oin Sanhedcn af den
ne Beinæl«ktiiiig. Men naar delte nnd
tages, da leise vi forsvrigt samtnen i
hinderlig Smndmgtiighed,«s-fven sis shtc
og del-. tsngnng intelleni handeo del io,
naar jeg ikle lienger knn stnre den over
strennnende Gliede, soin dori mig, at
jeg man give den Luft i rnin Bildungs
fang en Stump of en norsk Matros
vife, sont jeg cngang hat hol-l dein synge
nde pnaTöldbodcm
’,,·Hive langfoint fra Land — hive lang
! soinl ira Landl
De bergenske Meer fnarl vimede lan
Ohi —-- ohoil ohi —- ohoi!«
hvorpaa Gamle havee sit innier
ved fra Bogen og siger2 »Stille,’ Nico
lail«—— eller ogsaa, at jeg i min Var-»
me og Forbitrelse over ikke al knnne for-«
ftna Propeedenliken, aftegner den Mose
siste Professor hangende i en Galge,
hvilket lildrager Inig en ftreng Strasse
pnrdiken af Corpng Stiele-, der sinder
del hpjst npnssende at aftegne en af Uni
versitelsprofeeifvrerne i en saadan Stil-l
ling, hvori jeg ogsaa in«an give hani Nel
— snadanne Sniaafannnenstsd have vi
flere af, nten de ere iRegelen straki hi
lngte, og derfor regnet jeg dein ikke for
Noget.
Det var en Tit-gdag0efternriddag i
Juleferiem de lanlednge vare fordi.
Motten var henimod stre; Tastern-Isl
var begyndl at rylke frem, alle Gjens
stande begyndte at faa detle nslkre, tan
gede Udseende, der knndesbringe En pea
den Tanle, at de vare ifeerd nied at life
sig op i Mittel og selo blive til hare
Marte. Gainle lna henne pna Safan
i den nunkeste Del af Varelsetz man
knnde kun ljende hanc paa neiget Lysl,
del var hana Krave og hans Ansigl, all
del Øvrige var paa Grund af Merket
blevet til El nied Sohn-. Ganele las
i sine egne Belmgtninger, i hvilken Til
stand hensbestrder sig allerliebst; hans
Pibe var for tredie Gang gaaet ud:
Gamle oil neinlig gjekne have Piben i
Mandel-, for saa teenler man hedre, slger
halt-— inen naar han begynder nt teenle,
gaar Piben nd og ital terndeel pneny,
hvorfor jeg er umschmiß onn, at haner
ger nninge flere Penge til Svovlftiskev
end til Tobak. Soin sagt, Gnlnle lna
paa Sofaen. Col-pas Jurist sad i Gyll
gestvlen med alle de svnndne Aan Dag
blade formt sig og kveegede fig sienfym
ligl ved alle de lykkelige Morgentisney
soin Last-ringen heraf havde forsksssel
hasti. Jeg stod i Vindnet, saa nd i de
dunkelviolette Slyer, bag hvilke Solen
var gaaet ned, vg lrvnnnede gnnskefwgle
paa Rade-i; »Hm- langfvml fra Land
-—de bergenske Meer fnarl vi made can
—— ohi —- ohoi ! «
Pna en Gang figer Gasnle: »Hei-,
Frederil, skal vi lage Nicolai nied til
Nsddebo inrorgen ? «
,,Nieolai har vift ingen Penge,« spa
rede Corpus Juris.
Nej del var da folellarl, at jeg ingen
Pcngc knnde have, tned mindre jeg hav
de ftjaalct nogle fra Cvrpns Zur-iet; den
27de i Maaneden, hvor er del faa inu
ligt at have en Skilling i Lvnnnenf »
»Har Nieolai ingen Penge,« sagdes
Gnmle, Jan vil jeg belale Reisen fort
han«
Jeg blev heilig overrasiel over denne
Rundhaandethed hos Gainle, der kom
san aldeles uvenlet.
«Men der er Jugen, der venler hani
dernde, han lonnner blol til Ulejlighed,«
indvendte CorpuH Juris.
,,J Nsddebo Pi-ceslegaard koninier al
drig Nogen lil Ulejlighed, niindsl nogen
af Faders Senner.«
Nu var jeg aldeleg everbevist ein, at
jeg koni ined til Neddebod, i hvad faa
end Corpns Juris havde at fige, lhi del
varllael, atGainle vilde del.
»Men Nicolais Tej ei· heller ikke i
Orden,« ytrede Col-pas Juris, der end
nu ille vilde give tabt.
«Saalaane vi hani Noget af voil,«
.svarede Gaukle, og derived var Sagen
!nfgjilrl.
Nu niaajeg iniidlertid oprigtigt lall
lilsiaa, at jeg havde ille nagen til-erdre
ven Lystlil at komme til Nøddebo. —
Neddebo Præslegaard ligger la Mil fra
Roskilde ved Roskildefjsrdens Bredder,
og Prasten her er en gammel Ungdonw
ven af Faden Gamle Zg Cerpus Ju
Umfanng
Udftillingcn fortfættcs
h o O
P. G. Shsnfttotm
M hau tilladn mk atm at hungc i scnr Hindmimsnb, c«kasikicst«11n«csu-6, urnligc Ur
utdnngm
udfogte Lager af
Finnd chrdcr
,.---. og ..»
f Ekvip(kringss-Artjklot-!
spwiolile Varer
soc
EftcrnarssSIæfonan
J«P.Okcss, Ekantunavtikkialgksmandf
. -----sp3..-gI-Z.-« »«,-, — .
«P10NIEJEIREN"
—
HardwarcsForrctniugcm
M. G. Vollsngm holder eudnu Stillingen i Vygningm
Ist for Posthnfet, hvor han er fuldkommen vefæftet med artige
Vom og timäge Prim- og hvokmed hat-tappen mum- en
tivkk Konkurrankr.
Kam intl ogs hils pau den gam
le Veteran - Fortsetnütgsmuml og
betrugt hans Jeru- og Bliktæj,
Reh ogs FenoetraatL
—
—.,
stort Godtkiöb
falls ml l
U NION sTORT
.J. K. Wiva EJER.
LU
VI kan nuomftWMDeWm uhyre billigt, og dkt af
Den fimplc Grund
lat note Udgifter en inni- es vihic es stor Omfaming af alle Stags Vater
blandt Fauna-km Vott Lager Heftaarsuf
! Usmifllkitskssttkk
Stuhle- ss Sto
UWIII bmisvaws,s«
Clas- oq Atem-i
Nenn-any
Umsic
Kaki-M
i sein«-Is
VOLK-nis
I Bisse
. Gutestun
MRepakation ai Selmi udfskes hucngt, billigt ogtilikedöstillendr. Rom og se os
uaak Te tmnget til Varus og vi ital besiitte oö pcja at spare Dem Penge paa euhver Ar
tikel, Te kisber ani
IOI s..clfc
J. K» Kwyæ