J
Itjcrnctn
P. l:lslpcsott Illcdaktor.
-l«t LTIIJ insNotntnettdettttttotn- stndtisn
del-et Jst-u »t-ttststit;-uuziet ot.v.t1dt·estetes:
Stier-um Dr. Lust St. Paul, Rein-.
»12ettktekttntendeo i»Notw-Eidet·3«,’iiott
Hatt-. Juni Note cllti t tiiistttttistset Biene-.
jun Penne du tendra t loie Biene tan lld
qttusine tlke tin-te attsnitrltiL
Aaentllfte.
»Etjei«nen« tatt bestilles hosz eftets
nannte Vetter, deragsaa ere betnyndi
gede til at ntodtage Vetalittg iar Bladet:
O.T.:itagttntoten, Tattiiebt«oa, IJielttu
sitt-d Lisett, :itysted, «
Johnlon ei- Ritdetiott,’1)tittdett, «
A. Andern-in Wth littttting St. Ltnaha»
A Wranbeet at- lso., ti. GPietce cit. ,
N M. Ostetlttnd, Blatt,
itaul Lacien, Foutth St. Danach Maine
Uddeaq as Pan Worts Talel
Dannehroq den 12te Sept.
tslttttetJ
Betragt Nepublikena zerbre. De hav
de Mod og Maul-dont til at taste Theen
ovet·botd. J lieh-ver ikte at flotkes til
Hat-neue sor at taste The eller andre
sottoldede Sager i Band-t. Magten
ligger i Edets Handel-, ja, J hat det
tnelletn Edew Totntnel og Finger, bat-e
J vil druge den. For Alting, lad Jer
itke saaledes hale ittdi »stt·aight« reimt
likattske Konvetttionet og ,,solid« demo
kratiske Konventioner ttted Klage saale
des fottt I ei- blettet otettttede. Saal-en
ge J ladet« Jer tmtte ittd nted Politi
keines Kroge t Konventiottettte blioer
Tilstattden itke bedrez det er kntt ved at
handle sol« Jet« selo, ved Jet« selv og af
Jet seit-, at J Iatt vettte at komme o
venpaa. Spsrgsmaalet et: Vil J sttaet
staa lidt paa Jer egtte Hitstrnets og
Bluts Parti eller vil J vedblive at va
ke inde sor Vandetdilts og Gottlds Hu
steuer og Barth Jernbatterne staat itke
saatneget paa Ebers Parti, sont J staat
paa derei. De stiller detes Peisek til
det Ydetste, sotnKonkutkancen vil til
lade. De tager ligesaa ateget sok at be
sokdte et Las Lumbet sra Otnaha og
150 Mit vest sotn det kostet sra Wis
consin til Otnaha, tnittdst 600 Mil. Et
det ikke vierte end dett Beskatning, Kong
Georg lagbe paa von Fokfcedtei Fr
Atlantetkystett til Chicago er 1,000
Mil; st·a Chicago til Missourien et
500 Mil, nten Fragtptsisen et- det sam
me, altiaa dobbelt Prisi Fotshold til
Veilcngdenz fta Otnaha til et Punkt
125 Mil inde i Nebraska er Prisen det
samnte sont fea Chicago til Otnaha,
altfaa det sit«e-dabbelte as dettne, ellcr
det ottedobbelte asPrifen tttelletn New
York og Cl)icago, i Fotlsold til de re
spektive Beileetigder. Bette et« Stillitn
gen, og J veed det. Satt indvendet
Jeenbanefytette ogsaa, at selv otn Fol
tet katt tontrollete Jerttbanetne i de en
kelte Stam, hver for sig, saa hat« det
dog ingen :)tet til at site nagen Wellent
Stats-Kotttrol ttted deut. Tet er den
ftdste Udslitgt, men den duer itke. B. G
M. ogll. P.dattttet« »Pool«3«, og soin
sagt, 6 Mitnd tan tontrallere dentte sto
t«e Nationo Velfierd, og det gjar de ag
saa. Fett gjentager attei« og attcr at
Folket hats Magtctt. Foliet tan sltttte
sig samtnen i hver Pteeittct for sig, og
det kostet intet. Satt hardct Bittgten
tnelletn to Fittgt·c.
Dette er et blotttsttende Land, siges
dei- saa ostc. Mut til Titsds for vot·t
Besten-J lilinttsttende Ost-nicktbe saa
gaak alle totttantr Pritgc ited til Osten,
og kotttntct tilbagc ttttt sont —
,,Mot«tgageg«. Tet« tttaa viere tteget
sorkett ved det. — Sont vetegncitdc for
Dort blontstkendc Land stetttlstkvccj dct at
Regjetittgett ligger ttted et not-: Otter
stttd i Statt-munteren Lgtttatt gaari
cn forstrrdelig Spcrttdittg ozt Simi- for
at dcttnc Stat skal blivc t«tjaalet. Ban
ge for at den stal blive stjaatct ! — Bah!
tttan stjal so for at saa denttc Etat til at
ligge i chrloittgcrne. ist« det ittc at
stjacle stsa Falten at detszi Virtdintaalc
ne, sont sknlde eittttlcrc blandt Publi
tum, ophobcss og gjctntneci ttden at tie
ne til nogen Verdeng Nyttei Tag, Ne
pttblikanettte hat-de i del-es Viadattt fun
det et Hul for Ovetskudet i Statkattu
tnet«et. Da ttavttlig slete af Nordstaters
ne under Botgctkrigctt ydede ett Krigs:
stat til at hjeelpe Unionett sore Kiigcn
mod Sydeu, og sont de ttaturligvis ikte
hat saaet tilbage, saa anbeialede sie-pub
kanertte, at neunte Stater skttlde have
sin Erstatning. Forslaget pasferedc vir
kelig ogfaa Senatet, tnett heldigois sag
de Demokraterne Stop! da det gik over
til Hufen Sydstatetne tilbagebetalte
ingen Krigsssat, hsotfor stulde Nord
staterne sjsre det? Saa hat-de vi ogsaa
Spsrgstnaalet set i sengt-essen sidste
Bintet angaaende Bygningett as Krisi
s "l
skibe Lg en pas-i Vielling lavede isi asi
det. l i lsiszinndte nie-d nt dnmic Stdn-»
ium knndr Ende JO) Dtkiotis i Linn-n meni
onisider sandt vi nd, at innen Liniionl
nat-de taadnnne Stil-e, san sin·; ni as tili
IN, og sanledesi gik Tioen til isnien Nin-«
»ti-, tnedetior at virie eptnget ak· oet som«
lurtnercr Lande-te Bei.
Folcet bar sende oiikelige Nepmseng
.tanter til Fiongressein Vel stal det
Iindisinineg at man hnr giott sig noqenl
silmaqe i den Denseende, man har vaigtj
Mir-nd, sein man havde Tiitio til, og
er bteoet seiiaadt ai dein; nien naarl
man naste Gang sender en Mand til at
ragte zolkete heilige Sag, da can man«
naar man vit, have den Forstaaelse med
ham, at der-sont hin oover at sælge nd,
saa bliver han hanat par et surt Male
tm, naar han konnner tilbage.
Kapitalen er en angribende Magt, og
har altid vrcet en saadim Lizesra de
tidligste Tider her civiliserede Falke
slags Lin-hager iiidehaldt Bestemmelser
iinod Aageri. Kapitalister har altid:
varet Gier-stand for Los-ene- Beine-sich
ninger· Saaledes var det, da Herren!
gav Loven til Israel og sastsatte For
bandelser mod Aageri. Saaledes var
det paa Pengejsden Shylacks Tid.
Saaledes er det nn. Det er en Del as
godeLooes Formaal, at danne et Skjold
mod Gieriighed og Udsugeri. Den
;Tid kommer aidrig, da Menneskene bli
Tvcr saa gndelige, at de behandler Nasten
akkurat saa vel sont de behandler sig
selu. Og vore Kapitalistey eller det
starre Flertal as dem, tog gierne en
Mandg sidste Daler. Jay Gould sik
dog et Ansald as Religiasitet for nogle
Aar siden nede i Kansas City. Hast
forsikrede htjtideligt, at han nu havde
alle de Bauer, som han snskede sor sin
private Fordel, og at enhser Baue sein
han sor Estertiden indkjsbte, skulde dri
vei til Guds LEre og til det amerikanske
Falls FordeL Men denne Gaulds Gabs
» srygt varede ikke lange, ag det kunde jo
heller ikke sorlanges,cda han haade saa
et den i Kansas Cita. Ja mere Millio
neererne har, jo mere klter Heenderne
eiter flere Millionen En besteden sat
tig Mand kan deriined spendete sine ti
Cents ved en Leilighed sont denne,uden at
han dersor klser ester at komme til at
stjirle andre ti Cents. Heldigvis stiller
Dsden en Grcendse sor Penge-Aristokra
tiets Erobringer, og Iar det ikke sor
Deden vilde hele Verden inden lange
tilhsre Jan Gomit-, men Dsden korn
mer, og det nytter dein intet at ville
inedssre Guldet; thi det vilde jo tun —
ssineltr.
: Jeg har verret i de For. Staters Se
1nat i seks Aar, eg i den Tid sporer jeg
i kun lidt Ireingang endnu ;thi Wage-nag
lten vedbliver at jve en frygtelig Ind
siydelse over Kansas-sein de enkelte
Statersz Legislaturer og Landets Presse.
Var ikke sortnyt, men lad det amerikan
ier Falk tage sig sainnien og rejse sig og
Magten tilhtrer det. Pengesoiket stri
ser over Anerkisterne , de selo er Anak
tistet, de sammensvarge sig for at stjæle
det Brod, der flal matte Fattiginands
»Mund. Organiser Eder i Retscerdig
hedens Navn imod disse Uretseerdighe
der. J gaar her ag slider og trceller
Tag efter Dag, men gjsr J det sor Un
derholdningeng eller for Fornajelseng
Styldf Jeg har endnn aldrig kiendt et
Mennefte, der arbejder Aar ester Aar
for Fornajelseng Styld.
Og nn, gede Venner, inaa jeg stut
te. Tat for Eders taalmodige Op
nnrrksomhed. Gid Eders Liv maa ili
ve langt, og at J hvert Aar maa gjsre
nye Fremskridt i Kampen mod det orga
niserede Monopoli.
Den 27de Sept» '87.
For jeg forlader Amerika-z Grund, vil
jeg gjenncm »Stjcknen« sende en Hilsen
og et Farvel til Slagt og Baum-.
Jeg forlod Grand Island den lee
Sept. og tout fanime Aften til Omaha,
hvor jcg tog ind hos min ærede Lands
mand, Ot- Theilgaard, paa Atlantic
J)otel, hoilket jeg vil anbefale tnine’
Landsmasnd sont et humant og billigt
HoteL Blandt andre gode Venner, som
jeg her traf, var jeg især glad ved at
mode Mr. L. Schibsby og hans Familie
i bedfte Velgaaende. Mr. Schibsby var
faa venlig en Aften at tage mig til et
dansk Foreningsmsde, hvor jeg gjorde
Bekjendtskab tned en Del brave Landg
. wend. Summe Aften fejrede Fdrenim
gens Pmsident, Or. Tsmrermester SI
leeth sin desclsdag med et muntert
Gilde, som var arrangeret hös Hv.
Theilgaard, og ved hvilken Lejligheb
fleke af Foreningens Medletnmer var til
siede. Alt var Munterhed og Glæbe,
og jeg takker mineeredeLanbsmcnd, iscr
Hi. Strensen og Dr. Schild-by ka den
ne muntre Aften og den mod mig addi
ste Benlighed.
Jeg kjsbte Billet til New York af
l—
J
min Lands-mund, F. H. Johnfcm foml
Licket Ugenk pna B. F- UL. Tcpot is
cnuha, og jrg er Hr Jahssfon taknesnlxg
for han-; ventige L mLm og fordi hnn
smdte mig over saa hurtig og god en
Baue som Pennsyluama Linien.
Jeglmrnu tjobt Tampskibgbillek og
afgaar imokgen Eftekmiddag Klokken I,
med BkemersLinieng nye Dampek »Zau
le«.
Og nu cn hiertelig Hilft-n og Fatvel
til Alle, Slctgt og Venner, og til Bla
dets Redaktsr samt dets Laserr.
Med Agtelse,
S. M.Peberfen,
lzska Grund Island, Rebu
g
dvorlnnve Iasmee Andreas
Jou« Busens-aus« sit Tir
netulla Kaid, os hvorledeö
hats Minute det.
Eftek gamle Akter
fortalt af
G . Djurklou.
zrc Spenst
ped
G. B.
(Sluttes.)
Saaledeg stod Sagerne, da Magister
Anders en Ltrdag Afterr, fiddende paa
den Kiste der indeheldt hans Btgek,
Htjtidsdragt, Skjorter eg Priestelraver,
pas en BultavognV holdt stt Jndteg i
Tsrnekulla, hvor han im Sandegen
skulde holde sin ferste Prediken. Solen
stod op, klar og straalende den Dag, pg
det havde allerede ringet enden Geng,
da hen efter en fernejelig Frolost med
et ejendonuneligt Smil pea sit Ansigt
lod den tilkonunende Hustru ordne Pres
stekraven, eg i en ny eg stedselig Mard
ning — den tillempedeBryllupsdragt —
vandrede til Kirkem En ster Mangde
Mennesker af alle Aldere og stn var
forsamlet paa Kirkegaarden, men histre
var de Øjne, fein mjdte hern, eg ingen
befoarede hans ligesaa htviste sent al
vergfulde Hilfen. Kun med Mtje kun
de han dane sig Vej gjennent Folkeheben
til Kirkedsren, og denne var endnn ikke
aadnet. i
»Hei eplede J ikke Kirkedtren?« sag-J
de han til de narmeststaaende. »Du lal-.
ker ad Tiden, da Gudstjenesten stal de
gynde.«
Jntet Spar, kun stnlende Blikke.
»Mutter! Kloster, hope est du ?«
raadte Magister Anders.
Der syntes ingen Klekker at viere til.«
Han vendte sig atter til Menighedens
eg raabte med streng Alver: »Den, somj
Njglerne haver has aadne Deren, at e-J
derd Prast ken verde indladt·. ;
Da foarede en Stemme fra HebenH
»J er ikke vor rette Prcest«. (
«Eders Sirelesprger er jeg vel endnux
ikke ganste, men af det hsjærvcrrdigej
Domkapitel fererdnet i Præsts Sted her
at serkyndeGudd Ord og Vilie, eder til
Frelfe og Salighed. Leder Kirken ep«!
,Vi lukkec ikte Kirken op for dig, Vi
her ikke kaldet dig,« sagde en hjj sveer
Bande med et darfst Ansigt.
»Sandt sagde dn,« — fverede Magi
ster Anders — »F her ikke kaldet mig,
men det her det hsjceroeerdige Domkapii
til. Og eder simmer det et lyde Kapit- :
let«.
Hat Demkapitlet sendt Ier herhid at;
prcedike, faa mea det ogtaa staffe JerI
Kirke. Men denne Kirke er ver, eg her?
stal J ikke indkonnne. Vi her andenj
Priest, sent her stel Ordet ferkynde.« ;
J det femme kein Or. Petrus til og
stillede sig med overnrodig Leder og Her-II
derne i Siden foran Magister Anders. l
»He-I est du« spurgte han. (
»Ist-ein jeg er, ved du fuldtvel,« sea- !
rede Anders, sont hermcdesj ved dennei
uforskammede Tiltalc af den fertige Di-»
scipel. »Og havrr dn vel endan ikkeJ
glemt de Gange, jeg fein din Magister;
har hudstregct dig fer Ulhdighed og Li
derlighed«. .
»Lg der ter du sige mig, du gamle
Kjærling, du lange Galge,« raebte
Hr. Peter-, knipsende med Fingrene frem
for fig, Anders til ydcrligere Forhnaneh
fe. ,Sligt ter du sigc mig. Var det
ikle for det hellige Steds Styld, skulde
du slig Tiltale snerligen undgjcelde.
Men nu — ser du — er det mig og ikke
dig, sont her prredilc stel. Oplader Te
ren for mig, og du, gamle Hane, tan
gale her udenfor saa nicht dn lt)ster«.
Kirkederen aabnedess. Men da Hr.
Peter vilde gaa ind, greb Magister An
derS ham for Brysiet og stodte hatn til
bege.
«Vig dort, Setanasl« reabte han.
Hr. Peter sagte ved et Sud mellem
Bryst og Mave at bringe sin Modstan
der ud äf Ligevægten, inen Magister
Anders greb ham nu med begge Arme
om Liset, og efterat han med et vceldigt
Tag voldfomt havde flynget ham langt
nd imellem Banderne, drog han sig ind
iKirkeporten, fast befluttet paa der at
u) Grov Arbejdsoogn med Træaksler og
dele, faa kaldte »Bultahjul«.
H d
!
onst-sie sizx mod tsneiii det inonne verte.
is i atmiiideiizs xsiore opstod nii iiiiisilei:i;
Zwist-t, ozs uilde stoisle Bat-ten tnge HixT
Peters- Piirti og stornie leis paa IILiigiiJ
ster Anders; nieii denne, sont rned sin
fviere Stikkelse ncrsten syldte Itirkcporc
:eii, raadte med has Rast:
»Værer rolige og tager eder i Varr.
Ten ssrste, som kotniner mig nier, vor
der sendt samine Bes, sont denne eders
seivgsorte Hyrde og arge Gndsbespot
ter«.
Ct Par haandsaste Bonder ncerinede
sig og sagte at gribe Magister Anders i
lKravem nien hin slyngede dem begge
itilbaga Nogle andre rytkede nii frem i
Steden, men standsedes as en Stemnie
sra Hoden som raadte:
»Von tausend TenseliH go’e Venner,
»slipper Priesten. Kan han saaledes sor
ssvare sin Kitte, saa kan han ogsaa slaa
tDsiroelen selo.«
; Tetbevirkede et Ojedlits Ophold og
isreintraadte den raubende, Fcendrikeiy
’iedle og mandhastige Johan Bism, som
ellers havde hart til det Parti, der in
rigst haode arbejdet sor Hr· Peter. Med
ham sulgte to haaiidsaste Karle, og dis
se gik Uhindret srem til Kirkedsren, hvor
de drog deres Svaid
»Jeg giver Hin Peter op,« raadte
Fændriten. »Denne Priester bedre, og
gjsr han ligesaa god Bested for sig ved
Olkruset, saa er han min Mand.«
Or. Peter var imidlertid igsen kom
men paa Venene ester det svcere Fald og
sor nu srein i det han skreg:
»Kaster ud den Djæoe1!«
Men Fiendriken soarede, triiende heim
med Viergett »Kommet du ham sor nier,
Peter! hiigger jeg dig. Mester Anders
er bedre Karl end du, det haoer dn not
som sornnmniet.« »
,Og du er en sorriederisk Stall« -—J
raabte Peter, idet han sor sreni mod!
Deren, ,,se til, Bism, om jeg ikkeI
skal magte denne gamle Nein-, blot jng
saar Tag i hain. Kaster ham nd, ogl
lader og begge kscempe, da skeil J noksomj
se hveni det er, som Retten haoer og
Styrken.«
»Donner und Wetter,« sagde Feen
driken leende, »den Gang sagde dn et
sandt Ord, Peter. Saaledeg steil det
ogsiia viere. Lad dem drydeg, og den,
soin vorder Seit-herre, han bestige Prie
dikestolen.«
Folkehoben istemte med hsje Rub«
,,Lad dem kjcempei —- Frem med Sort
kjolerne.«
Magister Anders led ikke dette For
slag, inen da det saa krastigt underststte
des as hans eneste Hseelper mod den pre
de Folcehod, som allerede haode degyndt
at storme den sandte, med en Bom paa
den indvendige Side stiengte Port, idet
det saaledes var dereg Agt at salde ham
i Ryggen, maatte han give ester. !
»Med Gudz Hjielp da,« sagde hans
og traadte ored ud paa Kirkegaarden.
»Folkeniassen veg til Side og stredes
om Pladserne paa Marm, sor bedre at
kunne se den nsaedsanlige Toekamp.«
Begge Priesterne styrtede mod hinan
den. Der vankede og veksledez Mund
slag, Hug og Stsd under den sjrste Om
gang, medengsaavel den ene soin den
anden sagte at holde Modstanderen sra
sig. Men sluttelig trængte de hinanden
ind paa Liver. Peter var yngre og smi
digere, men Magister Anders, i sin Tid
den starste Stagsdroder i Greisswald,
mere sast og senesuld. Ester adskilliges
srugteslase Kast, snart til hsjre, snarts
til venstre, lykkedes det ogsaa denne at’
faa den rasende Hr. Peter under fig, ogi
holdende hans ardejdcnde Arme sast,?
satte han Knceet paa hans Bryst. Hr.’
Peter sraadede as Raseri og udstodte alJ
Slags Skjcelsord, nien Magister An-s
ders var rolig:
»Du est singen, Kiicegtl« sagde han·«
— ,,Stat op og gak bort i Fred.«
Falket jnbledc, og niedeiiH alle skynd
te fig srem for at hilse paa Magister An
ders, sneg Hr. Peter sig, lanisiild og
sorslaaet, nicd slcrngede Klasder dort sra
Valpiadsen.
Dei blev sen Messe i Tornetulla den
Dag; inen en saadan Stilhed og Op
niærtsomhed, sont da herskede i Kirken
—- stjondt Magister Anders starpt irette
satte sine Tilharere sor deres uskikkelige
og syndige Leonet samt stætsighed mod
deres as det hosærocerdige Domkapitel
forordnede Sjælehyrde, — havde aldrig
for været spnrgt.
Paa saadan Maade begyndte Magi
ster Anders sinVirksomhed i Tarnekulla,
hvor han i niange Aar levede og virkede
som en nidkjirr Sjælessrgen Hans
LEgteslad med Forgeengereng Ente blev
ikke, sont Domkapitlet havde spaaet, en
Slagg ugist Stand, thi hunssdte heim
en Ssn og en Datter, nien dIde ester
nogle Aars Forlsd Magister Anders
valgte sig da en yngre Ledsagerinde gjens
nein Livet. Hirn hed Giertrud Schwal
de og havde sit Fornaon efter Moderen,
soin var ingen anden end Byskriveren i
Garn, Martin There-ins sagte Datter.
I— Al
Hvao Or. Peter ais-,I.1.n«, san maatlek
lmn eftcr Hulden paa Kirkcgaarden il
nogen Iid soge Zkooeu, mcn fi! Leide
og blev temnrcllg lklmusomk bel)nndlet.!
For sin utidige og ukristellge Opfprfelj
blev han vel i nogen Tid aifat fra sin»
Vctrdighcd og belegt med Boder, men
paa sinModsianderH og den velbaarne
III-erstes flittige Forbka igjen taget til;
Nat-de og gjenindsat, Magister Anders H
gjorde hatn til sin Kapellan, og hanJ
kom sauledcz attek til Tornelulla, hvorJ
han beboede sin Fadrenegaard og meds
Asrene blev mer og mer stedig. Mel-ä
lem ham og hans Prcest opsiod og vedliij
geholdt sig isvkigtet fast og varigt Ven
stah, og hat Or. Peter i den Fortegneb
se over Præsietne som fandteg og mal-sie
ensnu sindes i Tsknekulla med egen
Haaud optegnet, at hau efter Menighes
lbeut fertige Sjalehyrdes, Magister An
ders Jonck Busemontani hsjft beklagelige
Bortgang, som timedeg Ratten melletn
;ben 7de og sde Januar-ji 1689, plus-l
Igense Aar 1690 uden at nagen mal-satte
Isig, eller forhindrede bet med det hsjarss
vordige Consistoriumg Bifald havde ast
list ham, tagende fauledeg PastoratetH
Arv eflek ham.
Qplytte Formen.
J de ti sidste Aar er Forscjellen mel
lem Landinandsprodnkternes Salgsvæn «
di og hvad det koster Fartneren at frem
bringe dein stadig bleven mindre og min
dre. Prisen paa dyrtbart Land i de
mellemste og astligc Stater har staaetz
stille eller er gaaet ned, og den Tid et
kommen, da Farmerne overalt fkrigert
det lsnner sig itke at dyrke Jorden! Bed
dette Skrig opmuntrer de den urolige
Kand, sont drioer de bedfte af vore unge
Mænd fra Jordbrng og ind i de allerede
overfyldte Professioner. Der er Tegn
til, at den Tid ikke er fjern, da Landet
i det ftore og hele taget vil nndergaa
fannne Stæbne sont Lin-England, hvor
et start Antal For-ne er gaaet aveti Ud
landingers Hiender, og de, som er til
dage, ek faldt betydelig i Pris.
Nu tror vi, der er en Mande, men
ogsaa knn een Minde, hvorpaa dette
Forhold kan hindreg i sin Udvikling, og
det er ved, at Fartnerne erhverver sig
met-e Oplysning og Jndsigt baade sont
Farmeke og sont Borgeke. At Lan-giv
ningen for en ftor Del gaak intod Far
cnernes Jnteresser ag begunstiger andre
Klasfer er altfar foletlart til at kunne
negtes. Men ingen er at dadle herfor
saa nteget soin Fakmeken selo. Lad hatn
faa det abstrakte Kjendstab til Land og
Felt, sank kan leere ham at forstaa og
ourdere sit Arbejdes Betydning lige o
verfor de Klasser, fom stger sit Udtom
me i andre Nceringsveje, og hvad Far
merne Ined Ret og Nimelighed bin for
dre. Lad Farmerne, enige og tro, hav
de sine Nettigheder ved Stemmeurnen,
og Jorddruget vil have giort det ftjkste
Fremstridt, dets Historie kan opvise.
Men for Farmerne tin tage denne Sag
kraftig op, maa de have Oplysning.
Vi hat allerede havt alt for meget Fast
af halvoplyste Lovgivere, der ladet sig
tage ved Nasen af egennyttige Kjæltrim
ger; Farmerenhar altfor ofte- ladet sig
njje nted nogle que Smagebittet, kaste
de hen til ham for at berolige hatt-, me
dens Sager af sttrste Betydning har
faaet Lov til at ligge. Og endelig hat« han
havt alt for meget af Demagoge1«, hvem
det hat« lykkeg at holde Fartnerne split
tede ved stadig at fremhæoe forleengst
hendede Stridspunkter.
Ogsaa i en anden Heuseende inaa
Fartnerne vaagne, om de vil redde sin
Gjeming fra at synke endnu dybere.
Tse man lære bedre at forstan, hvorledes
Jordbruget fkal drives sont en Fort-et
ning. Dette Blad har oftete ndtalt sig
om Landmandeng llddannelfe, og Inan
ske nogle af vore Lcesere er blevne tjede
af Thauan nten vi Pan itke tie dcrnicd,
thi dct er vor Overbevigning — ag Be
givenhederne rnndt otn og giver den sta
dig ny Styrke — at dct tun er ved den
specielle Aandgudvikling. sotn en fan
dan Uddannelse giver, at Jordbrnget
sont Forrctning kan blive nogct met-e end
et legctnligt Trac, og det er kun i sam
kne Grad, sonidet herver sig over dettk
Standpunkt, at vi kan haabc at se dct
respekteret og nndustottet ai intelligente
Meend. Agerbruget, sanvclsom alle an
dre Jnduftrigrene, har heftet megen
Nytte af Nutidens Opfindelser; nien det
kon tkke lvedblioe at udvikle sig alcne i
en metantsk Rettiittg. Enhoer anden stot
JIWUIZU hat« oltpjcklp af den inoderne
Vldelxtkaky og i nogle af dem hat« Op
dagelserne paa trennen-J og Fysikkug
Omraader sretnbragt en fuldstændiq Re
volution. Paa intet andet Omraade er
dkk skpkse Huab om Frentgang i disse
Retntnger end paa Jordbrugetg; det
ntje Forbund mellem de nioderne Viden
Falter og Landbruget er bleven bevist
UlOUTfMU vg Landbruget man nn lee
ke ALTMka de Hitklpctnidler, Vidensta
VM ltkmbydey ellers nma det satte ag
mud ! Mknnkstehedens raste Udvitling.
(»Fernt and Fireside.«)
J. C Wildbc
U hrmngkk,
anhebt-r m
Udvalg af Lommes og cmcu
Tom-cwa . «
, Vu
.x,»
FItHe
Nationalbau
st. Paul, Nebkatz
Autöriferet Kapital 8230 ·,.,«
Beholdnrng og Ovekskub no W
Vestyrelfec
A. (7. Habt-. .. . .. VM
N. W. Wells ............ Bier ika
Gen ts-, Lean. tz z,
lldspker almindelig Bankfsnemkr
Nenter betales paa dkpouekedez
mer Sælger Vekgler betalbakeku qs
le ! ckdcns starre Byec
IPederfo
blerclmnt ’1’ajl()r.
Tragtcr tilskjæreiz og fothrdigkz
tcr Bestilling.
Damit-bras- ..... Nehmt
Danfk Liege og (5hirurg,
Dannebrogy — - — Neinva
Kontor: over Posthui
Doktor F. R. Horch
Læge ogKirur
Drum-et fr« such ch.cottc0e, chuq
Kontor: over Fürst National Bank.
FindeH altid paa Kontoret paa Lorda
Wsærlig Opmæklcsomhed skj
hiesvaij og Btmesygcko
St. Paul, Reh.
A.N.Scon
OODyrlægHw
Vehandler alle Sygdomme og Besiadkg
set fvm alle Dyr ere udfatte for. Eurem
le helbredelige Kreatuksygbomme. Hex-Mr
let mod Spindeln-m
Kunst-i chimw Arm-i
ct. Paul, —Nebrast!
Ung- sand
ROHR
Som hat snlgt Homer Wkeeleyg Rand
begyndek Livet i Beste-, Du trængerth
let-i for Tine Trækdyri Nur-eh Max
snskek at kjpbe Sligt com ind og betmät M
n y e V Ertft e d , mine nye Vaters
maal mine nye Priier mev andres. »
Jeg bar nylig modtaget I Und-r W
Stags »Harness Lil.« Bring Werg Zu
ke oq faa dem fyldte. Knn 81 Gall-nur
benyt Tiden·
Wem ikke Siedet: ecn Tor Ist for-W
stographs« Trykketi.
Temä
Dick But-nett
L
Tit Damcme i Sterbens-M
Der er ingen Damei vort Land, is
ikke scrttcr Pris paa kraftig, gvd sPJI
brcd, rofcnfarvcde Kinder, livfnlde L;
nc og klar Ansigtsfarve. G i lmorH
Aromatiskc Bin er den th·k
paalidclige Medicin, hvorved bist U
ngnclscr kan crholdes. » , »
Taincr brnge NitmoreKJ Umnan s
128 Tons for en Tollar.
Aromatjst Bin vtl atkcr mW
kommen mit. « » ».
Ton Euren-r Newpde oq cOUUW«’"-,«j
Magre Mnsnd og dcvillhklsV1U’""I«FJI
og trivrlige vcd äsrngcnar(-«111:101c-s---·
Inatiskc Vin. .
Tcn hclbkkdcr ttlbnqeholdc Illccnsnjltfkjri
Jst-weg Ernstlnsd Zum-cis nnd »unm
Aronmtiskc Vin. » »
monnkc andonnnc foxdrmcsz nku
Arontatiskc Bun. . »H
Trn helbrcder Wen-Ismde ’-«U«1""«
numbe. « M
Bcnyt Aroinattik Bin sont Hljnksmst
Brng dct sont et Vorm nnodxnsnnkp h»
Jngen same vildc Unsre du vornan s
de knn vidstc hvad dcnsannv1·c11c.
»llfordpelighed helbredch WV
stin
Im ".II."
»·l
Ilrknrmlsp
Lun.
Taut!ig:)iyg, Brny euer ZW DIE-III
vcd at Indtagc Mhnochzi Awnmnm «
ihefke Ton-J. :--;
· thmorfs Awmatijkc Bin u- W
noer Hjemcnyrter. ,,- .s -:«.
Ojektebankcn hclbrcdcs c» Aconmnyz
Filum-Es Acomatiske Bin incholul
op otdende (0« cnitabcr. « :.
Tet er et chejlbarligt Middsl W«
divxndcsygdonnnr. » W ;;;.,::
Our verret pkøvct 1 over intu. -
aldanejlct. . — betsl
Nimm-Cz Jlromatiite Bin er VV
1
klendcc Middel ncod snnrrtcfnldc macmch
cygdmmne. . - . Ox
Aromatifk Bin Ins-darbeika MPCTQM
og Ined Tiden Enkel-er MAT, YOU-m WH
Tet et det bedsie Styrkcnnvvcl M
Kotndck og Dirn.
Faas hss out
Its «
Wiss-n pros» Dunst »u