-— - , ,- ...».-- . .- ---- -.-»»
FraDanniark.
im indre Mission-Z Hoistole
».« W ppicttet af Paftor Hausen i Not-re
zskpzinni ved Leitung.
Dodoiald. Tanmarkg seldfte Pro
Hmkmz Maurit) Hanseni Soendboi«g,
« jiptge »Svendb. Av· dod i Onsdag«3,
- zikuk gamnieL
Ei ossenlltgtSlagterhus agtcs
wpioit i Horseng; det stal koste 100,000
m Tet blivcr dct sterste offentlige
Hingterhus udenfor ijbenhavm
En storenpe Ameritemer besp
gkk i denne Tid Landet med fin Hustru i
ntinspænderbefordring, sokn han har
nedbragt fra Amerika. Han var iMan
qgsi Holbæl vg afrejfte dekfra til Ros
tilde.
En OddsIellow Lage blev i F.
«Ostsj. FUle Søndagen den 4de Sep:
cmber indviet i Kjage. Lokalet er nied
etydclig Bekoftning blevet indrettet i
patel Noifke Les-es tidligere Forstw
ingglolale. Logen vil antage Navnet
tziels Juck. Hr. Guldftned Joh. Holm
r searinand for den.
Umsonst-nd Fra Elling strives
n»s!sends. Tid. «: J den torre og var
ic Tid, vihar haft i August Maaned,
ai— Hugormene rigtig floreret. Selv
.aa dyrkede Marter, hvor de ilke er set
en Menneskealder, er de optraadte.
cn Mund her fra Sognet, der git paa
Jeden bag cfter sin Vogn, sit et farligt
id af en Hugorin, der saarede hatn i
en ene Taa. Jnden han naaede hjem
ar han sorteblaad over sit Legeme og
tagen inaatte heutes. Selv 8 Dagc ef
er Biddet var han upasselig.
Jldspaasættelfe. Da Tenden
ejret den lste Juli trak hen over Morg,
rændte ti Gaarde og et Hus i Ørding.
uset brcendte imidlertid nogle Tiiner
rchjretlom, vg det er i F. »Morsa
vis« nu lykkedes Politiet at fanldcng
pkonistudfunden. Eieren er en ung
liand, der hat Arbejde ved Sparkjcer
orveinose, vg han havde lovet en gift
rbejdsinandO 5 Kr, for at brænde Hu
taf. Begge Maendene er arrefterede
sr betjendt. En Pige, foin boede i
uset ined et Vani, var stcertt udsat for
indebreende.
Tadel-reme Næstved, den 29de
ugust. (Jt. B·)Jnat nedbrændte Hans
nderseng Gaard i Lille Nestved. Alle
reaturerne nied Undtagelse af 8 Heste
glidt Fjerlree indebmndte·
—- Den 25de Ang. midt under Jud
cergningsarbejdet, opkom der inlge
liand. Dägbl.« Jld i den Proprietær
ht. Christenfen tilhørendc Stenstrnp
arb. Garn-den, sont var ny opbyg
t for 7 Aar siden, blev et totalt Nov
i« Luerne. Heste og Svin samt 25
ieaturer reddedes paa et nun-, ligefoni
t nieste af Jndboet 1·eddedes. ,
Mvicbrand. For nogle Dage
en opkoin der Jld i en Mose ved Dud
sc, sotn dels hsrer til Kotigsdal, Kon
lspkæsident Estrups Gods, dels tilhs
r Ondlpse Bys Gaardmænd. J Ler
gs var der Jld i ca. 20 Tdr. Land,
. Jlden er endnn ikle slnkket. Hr.
strnp stal have faaet brasndt ca. 300
sss Tørv, flere andre Moseejere hat
aet breendt 20—30 Las-, og selve
Dien, som iaar er italmindelig mind
ttig, brænder af ned til det mere sug
e Underlag. Jlden kan iiær oin Nat
iagttages langt borte. Om Jldens
pkomst vides intet.
Sagt-ver Thorlens Falltt i
üthus. J den af Fallenten indgiv
Fortegnclse over Altioer og Passiver
gjøres efter Forlydende Status faule
, at de siniple Kreditorcr vil erholde
pCt. af deres Tilgodehavende. Til
te Resultat koinnier Fallenten ved at
äud fra, at ca. to Tredjedele af den
Sct bctydelige Velselgjaeld ikke vil tun
erholdes dcektct hos de optindclige
kseldebitorer, for hville Fallenten
r endosserct, ligesoin Boets Altiv,
cndonnncn Grenaa Kalkværk, der for
· Aar siden af dertil udineldtc Binde
gs nnend er takferet til 300,000 str»
PAC hvis Forbedring der senere er an
ldt ilke lidt, i Fortegnelsen ovdr At
cme lnn er opfort til 150,000 Kr.
Fu starre eydn migsaaave
Sierede ifølge »VendI«. Tid.«i Sen
S Efteriniddags Frcdcrilshavn for
rdSaaende og lagdc sig for Anlei- nor
fOk Hirtgholineno Mange Blicke
UVEIC de svære Kolosier, Uvisse oin,
hvillcn Nationalitet de horte. Ta
lieu lilleTorpcdobaad pilende iHavn.
d-Il vnr den, og tydsk var hele Reftcn.
Udrcn, der er inddelt i tre Afdelin:
T Panscrflotillcn, Krydferfregatflo
en US TOkpcdobaadsafdelingen, er af
et fka Kiel delvis Lskdag Middag,
temk for Wilhelnishafen, til hvilken
Cdå den dog hat 10 Dach Sejlads
Turener et OvelsestogL Pausen
W beftaak af »Känig Wilhelm-«
,ldmbng« vg »Kaifer«, omboed paa
lket Slib Prinsregenten af Bayern
Amte Pring Lndvig befindet sig
Negenten gjor anen med as Hensnn til,
at lmn onster at gjore sig beljendt med
Forboldene, sorend hand Lan gaat ind
i Maria«-m Krydsetfregatflotillen be
staar as »Stein", »Moltke«, »65neise
nan« og »Prinx Albert«. Torpedabaads
flotillen bestaar af »Min« og to Tini
sioner af Torpedobaade. Hcle Csladren
skal ved Wilhelmshafen asholde siore
Ilngrebsmanavrer paa denne Fastning
Den 11te September oplaser den sig, og
de Skibe, som hat Station i Kiel, ven
der tilbage dertil. —- Flaaden passerede
i Mandags .Hirtshals.
Thomas Lange (1829——1887.)
Knn en Ugestid ester Goldschmidts
Vortgang er en Forfatter, der sorgsa
ves havde sagt at narrme stg ham sam
Forbillede, pludselig ded. Thomas
Lange havde sorset sig paa den Natur
sytnbolik, der ingenlnnde harte til Gold
schmidts gode Egenslabet, og med meget
Besvær spgte han at tildanne sin Stil.
saa rytmist og ejendommelig sam muligt»
indensor Prosaen. ;
Han var ikke mere ung, da han gjor-»
de en vis Opsigt. Hanin forste Bageri
var sporlast saldne til Jox«den, men es
ter 1865 sagte man her i Danmark in
tigt ester ny Poeten Selo Breve sra
Helvede havde en Times Held. Dog to«
Forsatteke lylkedes det bebst at fastnc
Opmærksomheden.
Den ene var Bergs-e. Hans lctløL
bende og eventyrlige Romaner befad en
Stin-Virkelighed, sont maatte sortrylle
gode kjabenhavnsle Lejebibliotheks-Meii
neslcr. Bergs-je hat« havt Ævner til at
skrive en dansl Udgave af»Dc tre Muske
terer«, men han strcebte højere og naaede
ikke langt.
Thomas Lange gik den modsatte Vei
Virleligheden stastadtehan1, og ethvert
Drommens ög Blændværkets Fata Mor
gana tiltrak ham. Alt fkulde være inn
stisk, helligt, sint ogsjcrrnt. Pers-mer
ne, der optræder i hans Bager, er der
sor gierne Adelige ellcr i hvert Fald
Herregaardssolk eller Priester paa en
somme Egne, hvor de bot i en sestlig
Stilhed. De er ncesten altid meerkelige
Naturer; Kvinderne Engle eller Demo
nei«, Mandene ’rene Ynglinge eller
Djaevle i Menneskeham. Jlke fjælden
knytter en eller anden uhyre Forbrydelse
sig til Slægten, men denne Plet gjar
den øvrige Hvidhed endnu mere skinnen
de og fernem.
Han valgte—— i Esterligning as Gold
schmidt —med Forkjærlighed Jyllands
Hedeegne til Scene sor sine Forteellin
ger. De storeFlader og den vide Ho
risont, der er trist og tomt, syntes ham
passende til romantisl Sværmen; og
han sandt Æventyrstos, hvor mere E
druelige Falk vilde opdage Fattigsalli
Kamp med en karrig Natur. Den Bog,
hvormed han i 1865 gjorde Opsigt, hav
de den betegnende Titel Ȯventyrets
Land, et Billede as Livet ag Naturen
ved Blaavandshnk«. Naar man begynder
med at finde Æventyrets Land ved Blan
vandshnl, er det ikle sandfynligt, at
man opsatter Liv og Natur med paalide
lig Virtelighedssans.
Hans neesteBog»,Aaen og Havet«,der
gjorde mindre Lykke, var et dygtigere
Arbejde. Her var et Forssg paa Men
neskeskildring. Et Optrin, hvor en lil
le Dkeng overvcerer sin hsjtbeundrede
Moders ægtestabelige Utroskab, var for
talt med en ikle ringe dramatisk Kraft.
Men Bogen endte i en Hale af tom U
natur.
Og efterhaanden vandt Asseltationen
mere ög mere Magt over Thomas Lange.
Hans Følelsesliv blev rentud serasisk,
ög hans Stil vaandede sig under cn san
blodlas Unatnr, at Vegerne bleve gan
ske ulceselige. Da det Englelige altid
bar finde Tilhængere, koste Hajreblade
ne ham pligtskyldigst, men nogen literar
Vctydning tillagde Jngen hans Pro
duktion.
Han blev for nögle Aar siden udnævnt
til Professor. Han vil næppe blioe
hnslet ret lcengc som Bot-samt
(,,Polit.«)
Hvorlnnde Magister Andreas
Jonæ Bufemontaims sit Tor
neknllä Kalb, os hvorlcdeö
hatt tiltroadte bet.
Eiter gamle After
iortalt af
G. Djurklon.
Fra Svensk
vcd
G. B.
Kan vel nogen nagte at Tiberne for
andreg? Men at de forandres til det be
dre, derom er Meningerne delte. Der
sindeg mange, sein ikte noksom kan loo
prise den »gute gamle Tid,« vore Fee
bres og Forfædres Dage, og man hsker
dem ofte suske sig ticbage til demn, eftek
deteg Mening gyldne Tib. Lan be faq
deres Ønster opfyldt, da stal de vigselig
snakt Inste sig tilbage igjen. Thi sin
»des; her end hos as en god Tel, sont itte
sbnrde finde-H, ntegen llskil, meget som
set baade Synd og Stam, saa er det dog
lneesten sorsvittdende itnad hvod der har
vcctset gekngs i den «gode gantle Tid« sor
et eller et Par Aarhundreder siden.
Paa detttte Tid — ia vi latt ettdogsaa
ttærntere angive den, thi det var ved Tho
tnagntessett 1679 — sad Magister Au -
dreas Jottæ Bttsentotttantts en
Astett ved sit Skrivebord i det lille Kam
mer, hatt beboede i Haken Getrvers
Guard. Foran hettn lau ett Skrioelse,
sont hatt ved det svage Stin, et tyndt
upudfet Tallelyg sptedte over Runttnet,
flittigt studerede. Men Jndholdet syn
teg ikke at veere tilsredösiillende, thi nu
og da ryntedes de vældige Osenbryn eller
stentpressedcs as hans hojthveeloede, dre
de Bryst et dybt Sul, sont sendte ett
varm Luststrøm ud i det islolde Rum.
Sttnrt lagde hatt Papirct sra sig, reiste
ftgi hele sitt krastige Slikkelse og nan
drede frem og tilbage idet lille Kammer,
sttart satte hatt sig igjen tted og lcesie at
ter og atter den modtagne Strivelse.
Hatt soldede sine Hattder som til Bøn
og syntes en Tidlang hensttttkctt i andaegs
tige Betragtttittger, ntett han for derpaa
plndselig op med merkt Blik og vredt
Aastzn, og dentte ny Sindsstetttning frent
taldte et Slag i Bordet nted knyttet
Haand as en saadan Styrke, at Gnlvet
i det gamle Trcehus rystede og Lyset as
Forskrcekkclse hoppede op as Jernstagen
ned paa Bordet og slukkedös. Dette
oalte hant til Besindelse. Med en la
tinss Ed, sont estersttlgtes etf et dybt
Sak, tog han Lyset op, ogi det han
holdt Haanden bag den endtttt rygettde
Verge, begyndte hsn as alle Krafter at
blæse paa dettne, for at saa dens endntt
ikke sluklede Tande i fnld Lue. Dette
lykledes, og i en roligere Sind-Mem
tting satte han Lyset igjen i Stagen og
ftg selv ved Sktivebordet. Endnu en
Gang gjennetnlsb hatt den Haandskrivel
se, der havde sat hans Blod i satt heftigt
Oprim Det var et Brett sra det hpj
arværdige Domkapitel, til Svar paa
hang ydtnygelige Andragende otn, ved
Besættelsenaf et asde ntt ledigvasrende
Præstekald, at tttaatte komme i Kapit
lets Tanle. Hans Skildring as sin
nsdlidende Tilstand og dett store Trang,
htins i Udlandighed og ved Studier sam
lede Gjæld havde soraarsaget, var gaaet
det ganske Kapitel til Hierte, og tned
Hensytt sattvel derpaa, sont pta hans
markelige Talent og gode Leerdont samt
hans som Leerer ndviste Duelighed og
Nidkjærhed, oaerlodes der hatn ntt frit
Valg mellem tke ledige Pastorater. At
Vejen til disse forte sorbi Brudestamlen
but-de vel, da Magister Anders var Ung
karl, saa nteget mindre viere et uvellont
tnent Villaar, som det betæntsontme
Dotnlasitel ogsaa her overlod ham srit
Valgtnelletn toende scedelige, dybt be
dtsoede Ettler, som hoer for sig horte
til et as de bedre Pastotatet, samt to
dydsirede, iSorgen esterladte, jontsrui
elige Præstedjtre ved det teedie men s let
teste Kalb. Og dog var det netop dette
Vilkaar, som hos Magister Anders frem
kaldte den Sjælestrid vi nylig var Vidtte
til, og tvang hant til, efterat han tned
et: »gid det tnaa veere til Held og Lykte«
davde grebet Pennen, at nedskrioe en
lang Epistel, hvori han tned den dybeste
Højagtelse og Taknenttnelighed for det
htstkrvaerdige Domkapitels højpriselige
og velvillige Omtanle for hatts rittge
Person, frabad sig den tilbudte Lykle.
— Var det en celdre Im Fokbindelse, en
anden dydsiret, paa Paftorindetitelen
dly oentende somit-u, sont soranledige
de dette AnslagI Matt var i ftn Ret til
at vente det, tnen desnagtet var det ilte
Tilsteldet. Tet var et bindende Lofte af
et nndet Slags, en Satnvittighedssag,
sont tvang Magister Anders-, til for be
standig at nfstaa fra den agteskabelige
Lyksalighed, og denne oigtige Grund
meddelte han ntt sine aandetige Fædre og
Foresatte. Medens hatt endntt leoede i
Udlcendighcd og Stttderinger, var ltan
paa Lvetssatten sra Greisgtvald ved L
lttnds ttordte Qddc geraadet i Hausnod
og Livsfat-e. Hatt haode da efter gam
tttel Stil gjort et Laste, og det rat-, at
ont hatt stutde fri og frelst Faren nnd
kotntne, da ikkenter at tænte paa Ger
trud Thetvity Bystriveren i Gott«
sagt-e Tatter, den enette, tned hvilten
hatt nogensinde hat-de tænlt paa at ind
gaa Ægteskad, nten i Steden derier,
Gud til Afte, sit vorige Lin i den ttgib
te Stand at tilbringe. Under saadanne
Forhold tnaatte hatt anse det tttt gjortc
Tilbttd sont en Prsvelse, hvortned den
hjieste Gud her villet hang Tro og Be
standighed udsorske, og haadede han oed
Guds Naade at lttnne bestaa denne tote
re Prene. Brevet overgaoes til en af
Hjælpelærerne, som dermed maatte onn
dre til Stiftgstaden, og som ogsaa eftet
nogen Tidg Fort-b vendte tildage nted
Sparet. Dette var dog itke holdt i den
santnte faderlige og venlige Tone sont
den sorrige Strivelse, men ottr streng
og alvoi·lig. Magister Andern sit en
skarp Tilrettevigning sor de papistisle
Vildsat·elscr, sonias hans Breit srenigil.
Verrende ikle dlot en lnthersk mitten,
nien dertil en, sont den hellige Kaldelse
annanimet hande, dnrde han kjende san
vel sin egen soin det hajcervcerdige Dom
tapitels Pligt, Enler og saderlsfe sa
derligen at bestytte og sorsskge, hvilket
og — sont læses lunde hos Jacobnni l
27 —- oae Herren en velbehagelig Gier
ning, det han og burde grundigen og al
oorligen detænke. Andelangende det otn
stkepne Loste, tnnde det hsjoekvardige
Domkapitel dette ilte anderledes anse,
end soin en djeevelsk Fristelse, hoorved
den lede Frister, esterat have bragt Ma
gister Andresi Nod og Faee, havde hain
til et sor hans aandelige Lio og Frelse
sladeligt og ulristeligt ugist Levnet —
ester papistisk og sand djeevelsl Stil —
lotte og sorlede villet. Donikspitlet oil
de dersoe tjakligem droderligen og stren
geligen have hain farmanet, ilige Tan
ter aldeles i Vejret at slaa og ved Guds
chelp hortkaste, sanit beflitte sig paa —
som hans Pligt var —- Kapitlet, hoilket
af Gud var bestikket hain til Ovrighed,
ined slyldig Æresrygt lydig og horig at
viere, anbesalende hain saderligen og al
vorligen, senesk inden Vorsruedag, at
rejse til T it rne knl la , hvillet og det
bedste Kald var, og tilse, hvorvidt han
sig nied Fru Johanna, salig Or. Larg’s
dydtbedwvede, iSorgen esterladte Enke,
tilgaa hinde; det hpjceivcetdige Domkas
pitel slutteligen sormenende, at da Fru
Johanna var i en fremrykket Alder og u
srugtbar i ssrste Ægteskab et Ægteskab
med hende soin et Slags ngist Stand
laiises kunde.
« Hvorvtdt disse Advardler og Fama
ninger ejede tilstrwklelig Kraft til at hat
ve Magister Anders Betænleligheder og
Satnvittighedsskrubler, kan vi ilke sige,
men tun det, at han ester nogle Dages
Betcenlning sandrede den 5 Mil lange
Vej til Tarnekulla. Vi vide ikke heller
om Udsigten til et Slags ugift Stand
har sorsvaevet ham, da hein lort derefter
as H. H. Bistoppen selv i hele Damia
pitlets Nærvcerelse højtideligen og Gud
til Velbehag trolovedes med Frn Johan
ne; men saaledes skete det iinidlertid.
Alt synes nn at viere tilbørlig ordnet sor
hans Tiltreedelse af Ternekulla Pastorat,
inen desuagtet fis han sorelobig tun Be
stikkelie til inidlertidig at bestride Siede
ssrgernes Gierning der. Grunden her-T
til var, at han havde en Medbejler.
Denne, en ganske ung Mand og hans
sorrige Discipel, Doniinns Petrus Pe
tri Bulleruinensis, kunde visselig ilte
komme iBetragtning hos Kapitlet, ef-!
tersotn han ilke dlot var en altfor ung«
og dertil neppe tilstrækkelig lcerd Mand, ;
men tillige soin Folge as sit lystige Sind,
megettilbojelig til Trit, Kiv og Slags
metal, hvorfor han ved Gjæstedud og
;Ølskjeenken opferte sig mere soin enVan
tro og en as Satans Hjcelpere, end sein
en ret Guds Ords Dienen Men ont
hin ogsaa saaledes var uden Fortienester,
var han derimod ikke uden Velyndere.
Han var en Broderssn as den asdtde
Priest, ejede egen ska Forscedrene nedar
vet Gaardi Sognet, samt havde nn i
nogen Tid besarget Gudstjenesten der,
hvorfor Ttrneknllenserne haode hos det
hsjærveerdige Tonitapitel degieert hant
til Priest. Tertil var han Prcedikant
has den ædlc og velbaarne Heere Dr.
James Gordons til Jngeby, ssdt Fri
herre til Aberbrathock, tidligere Operste
for et Regiment skotsle Knagte, samt
Hovniester for de Edle og velbaarneJum
let-e, hans Velbaarenhedg unge Sminer,
og havde bemeldte Oder-sie for hans
Sag hoc- her-g hoie Fsoresattc. Af den
ne Grund ansan det hojcervoerdige Tom
jkapitel, skjandt det fuldloininent haodc i
jsin Magt nt hindre He. Petrus fra at
trænge sig imellem Butten og Træet, sig
.fvrpligtet til, af sknldig Respekt sor den
velbanrne L verste, at soihnle Udnceunel
isen noget og deroed slosfe den looiig Be
thceftelsr.
; Z sannnc Wind sont Hir. Peterg Ub
ssigter til Pastnmtct blen merke-re, steg
hnng Jsorditrelse into i’.’iediogereti, hvcni
7linn endoiisan lod unt-spie paa T«ioet, hvis
Ihan di«iftede sig til endnit en Gang at
strtte sin Fodi Tot-netnlla, og da han
var en itfcsrfirkdet Zlaggbtoder, var det
zianledes nt besi«1)gte, at han vildc volde
den txy Pi nst adskillige IInnsteligheder
oilldchasietiilech i,tilkgi:1-::)trag
t-: ist-: i etiet » i i rzi « enuner. Most Ma
gister Uns-ich asitede eilt rette for i:ttet,
og var trng i fin :li:t. Tit-til hasde
lian et stoit oi ftærlt t«esien:e, vg at der
i rette boede itte blot nandeliiie, inen dg
san leiietiitiiie streiten det liavce Vor
gerne i Ztaden notsom citat-et, da de
intere velhntsende idlandt dein lzgivde nirg
«tet at yde Stolen, hnud der retteltg til
kocn den Han havde da saa qrnndigt
vist dein den rette Bei, at de ligeim nie
et deundrede hans iysiske Styrle sein
ganz mækleliqe Ovelie Maqister An
dres« var saatedes ilte den der fiscyiiede
« en Dyst med den detjendte Staggbroder,
stjtndt han sor sin prastelige Værdigheds
iSlyld var deredt til at gjske att sor at
inndgaa den. (Mere. )
Mark! Z Pia-» erkk
Paul Anderson ;
Notary Public, Laan
—-—-— 1
s
i
Asfurancc, Judkasfcrings
Agcnt.
Er altid vcd Haandcn til chncste med at f·rlgc Villcttcr, Verlet, cllcr Post Or
dke03, til alle Pladser i Europa. Billetter fastgeiz med den bersmte direct-:
»Thingualla«
H a m b o r g ellrr
A m e r i c a n Linie.
f lLaan part Landcjendomme besorge-I til lavrstc Nenn-. Alle-flugs Judkassertng
besorge-I prompt og bestcistt· ASsurcrcr Faun og Bycicndommc mod Brand, Lytt
d, Storm og Cycloner,r altid til Dagan lavcstc Prifcr i dkt velbekjmdtc
»Ist-In- osssttupnt«, samt »Unm« o-: »puttokd« of pokus-w coun.
ASsum-ice-Contpngniu·.
Kontor i M. Andersono ich Vygning, andcn Etagr.
BykifEsbäs —
storstr og fuldstæudigstc Jst-unlink-«cht«1«rt11is19 cjriz og drivcg af
D’l)r1«. Brod ten c Willst-. J dcnnc stomktcdc lldstilling af
Jcruvarct sindcs enhver Njcnstmkd henhorcnbc under dcimc Braucht-.
Its-rede Danslcreg Spgning onskcsx
Miller Bros.
N. J. Paul, A. W. ncndalh A. U. Tann,
Pkcrsident. Rassen-t- Assist’c unsinn
Saint Paul National Bank
Efterfolgcr til
Howard Cotmty Bann.
St. Paul, Nebraska.
Z Antoriicrct Kapital .................. 8200,000.00
Udbemlt Kapital ..................... Q5t),uu().00
Udsprer almindelig Vankfotretttittg. Vekdlcr ndstcdcs paa all(I Unwnas lebende Pyrr
"kacktpikibö-lelctter minng til og im alle entom-risse Punkten-. Pcnge ndlaaneg paa gu·n
stigc Vjtkaak. Vi gjpte lldlaantnget igodc Fannc cn Specialitet
g i - .- --——» —- :
Æorilz Ylnifr XII-»Im LEO
yar foretageteu Udvidelfe og grnndig Omordninq nf deres
ftore Tomutcrplads, og forfyncr nu Fokretningcn
med det
Störfte Lager af Tömmer,
Fenceftolper, Läch,
Shittgles, Listen udfkaarct og
forsiret Træarbejdc famt Pygm
Materialer af allc Stags, fom iælges endnu
billigere end spr.
E. Gnevoldfen,
St. Paul, Nebr. Forretningilirer.
uiordsiecishev ecth4frff«kgsyipepiia.
Bemærk Sygdoingtegnene.
l
l
! Man files en Va- t, Ura, stekmættelse og i det Oele
taget en nbehagelig Un ektrykkelse i Massen, og disie thnp
tomet fokaarsagek Afmægtighed, Slsvhed, Ssonighed, qugttghed oz
Muthes-. Pan Grund af llfordptelighed blivek Studet let form-um ophtdjex, «
bragi nd as Li ersetzt; man blivek gnaven, mkceltg, urolig, utaahnodtg og tnngfmdtg.
llfordpjelighed okbtejek Sma , Appetit, Blod og Bart-sitt og paasprer snere eller nnndke
Svnnmelhed, HIektebanken, . lanhed näherten-mittelst
, , « Jer, sum-kn- Dnviife Summeme
« Lm de sokspmmed, vcl be forandre srg tm Malt til Vætrr. Idetvkevercn komman Uor
den, og saa indtmdek HivedptnY Oppnnen as Jndvoldene, staqu vanskeltq Ast-ring,
Hör-nistet og inwendig Vylden HovedivinnneL for-get netva Mond-Irrtum befvckkltg
«Aandedmt, Inn-m e Satt-, Modersvge og Amnmetmshunch Velbknndende og en »k
l leise akbel)a«eljgscyde1setanknn flyde as en snlstasndig fund-jene m Juden. » .
I J Leveksag ontme iaar Zungen, det hvide i Ist-! oq Unnen ostr et gnllkt vkmm U
fordpjelighed soraarfager organnk Iuaghed og et woig Formlo, der Ilnnc cg endet nted
« Toben.
’ ang leriture’s Arnman ske Vin. T en vtl fjkkckt hclb1· cdke.
Tit Icrhanvung pna Wust-n Brod-J Apothek. ,
Et.1-au1«.lkehr. Dunst Salggmand sorcnndesk
Flytning, Flntning!
J disie Tage
cc
l
f
II Gliks store Barelager,
beftjasnde of
Fodtoj, Hatte og Hart-, Manufaktu;vakcr og farbige Moder
l
I
. Iytiet lud i
BOLIEGERS NY BUTlK um um » usw«-»