SticrncII.
Wossss -- .
P. Milccion Redaktvr. I
Alt IIIIdu uIN .:I: IIIIIIIdI IIIIIIOIII JIIdicII -
delsck LibIscziIksImnndIImm- o.I.v. III-Innres
III-mer« DIJWI ist. Paul, Rohr»
VIII-Je tIIII IIIIdIvI «"I’nIII-II Ort-Ism« Post
Nem- VII I! Von IIIII I WIIIIIIIII VIII-I
Rot ngc ch IIsIIchI Ihm- VII-IIIf IIIII Uh-;
IIIIIekIIIs IllII owns umwupr ;
I
AkuIuMe.
»StieIIIcII« kIIII lIcftillco lioo efms
IIEvIItc Henpr du ogsna m- beIIIIIIIdic
gede Iil III IIIodtIIgc BrtkIliIIxI for Moden
O. D. Namnnsith Tannebkosp Lein-.
smd Flim, Nystcky »
JohIIIoII G Auch-Ion MiIIdIsII, »
LI. AndeI«IoII, 2213 tsIIIIIIIIg SI. smath
A III-anders ä- ISII , 0 E- PiIms Lit. »
N. M. ØsIcIlIIIId, Plain
Paul LIIIIth IIoIIIthCL Bang-m Maine
Mr. Pein-derw, Honedet for ,,.it"nighto
of Lnbot«, er nf den Anstnelsc, at Jun
nligtalionen stnlde stattdfeo.
»Oil wom« eller Oljcnnsrelfe er en
ny Vettævtielfe paa de bløde Sale, hoor
Lpbbyisterne » si1««·er deren Oft-e. Der
gaar enhver Ting sont snnn·t.
De to Stortnve, Jan Nonld og
Rnosell Sagt-, hat slngt Cyrus Field.
Jutet Vensknb eller Medfolelse ntelletn
det Stegs Falk, nimr der et· Tale otn
at gtibe Guld.
«
Vrngen af Olje tiltoger stadig. L l:
je benges snart i Alt og til Alt. Den
dentokratiske Presse hnr i den sidste Tid
havt travlt tned at overgyde Rebelflag
Historien tned Olje og endnu er den ikte
feerdig. Der given tnangc Slngo Olje;
Deniokrat-Preosen lirnger en forkert
Stags, den fidter og pletter.
Den i den senere Tid i Dannmrk o
verordentlig hyppige Optontst af Jldes
brande et· stiktet til at give Folk noget
at ttenke over. Tee Landsbner, foritden
det feedvanlige Antal Gnarde og Hufe,
i Lebet af en Ugestid syned at veere loo
lig tneget. Der er noget tnystisk over
de fleste nf diese Jldebrnnde, og det er
sitkert at itte san usteaffede Brandw
tere grim- onicring intellent de gode Falk
i Danmark. Det er oisfelig dreje Ti
dek fu- Asfntsaneefelfkaberne; alene i
det sidste titegnstabssaae har ,,Alntindelig
BrandforsikrinM ndbetnlt Izi Mill. Kr.
mete, end der er tonnnet ind.
Staden New York trues for Øjeblil
ket nted en Strich des, otn den blioer
imrtsat, blinee langt frngteligere i dens
Virkning end Sporveigtndstrnes Strile
var. Det er JnsdIiasndeng sont forsik
re, at de straks vil nedltegge derenij
lende Haandteting hviszs itte de sinn
Tilleeg pan Lonnetk Alle-rede nn freut
ntnner de for Jndbildningotraften i nl
Velbehng den Elendighed sont nil eannnc
New York-J Befoltning nnnr den skal til
at dritte vnnnt Band og snmre flndendc
Sinsr pan Ver-det; man tun it"t«e andet
end tro, ntderesj frordringer njelilitko
lig vilde blioe intodekunnnen i denne
nat-nie Tid.
Tre enge-like deoinder dar indsatnlet
8400,000 sont Wave til Tronning Bie
tokia i Anledning nf hendeH aniltrnnn
Dette tan i og for sin tin-te sinnst not.
Jtnidiertid tmsnget Tronningen itke til
Pengene, og det hat i den sidstc Tid ch
ret ofte nntndet, at hendeiz Majesnrt
godt knnde nnvcnde dette betndelige Fond
i et eller andet veldtrdigt eller oplyscnde -
Ofented til Gunst for sit Kjøtn Vikto- ·
tin-s Hn staari en anden Retning. Nu
stal Størstedelen af Nengene brugeg til
at bygge en Mindestotte for hendes af
dIde Gemal, Prinds Albert. Bliver
der saa noget tilonets efter Mindest-t- .
ten er tsejst i Windsor, saa can det jo
brugegt til noget, der kan viere til Nytte
for Koindenz nten «jeg og tnine sprst«.
Den gatnle 70-aarige Jakob Sharp,
Fristeren nted Pengescrkken i Haanden,
underkjsbtc 16 af New Yorks Byraads
medlemnter til at stennne for at give
hatn Ret til at anlægge en Jernbane
gjennem Stadens mest bester dede Gabe;
dette yntelige Vng af en Synder, neb
btjet under Sngdotn og Bankkre, har nu
endelig faaet sin foktjente Lon. Pan
13 Minntter fattede en retfærdig Jury
dens Kjendelse. Hatt befqndtes at veere
styldig. Dog Mennestelighedens Rest
kom ogsaa tilotde mellent denne Jurys
Medletnmer; de anbefalede i Bewegt
ning af den spuderknuste Synders hsje
Weg Svaghed, nthan sstnffes med
en mildere Straf. Hvilket afstmkkende
Billede paq Uterlighedenö Usfelhed frem
Iyder ikke«dettne Mands Liv
—
Kongressenct Konnnigsion for Untier-l
sagelse as Pacifinanens Statuts« agi»
Fortetningsftrelse, ont hvig Moder og
Ashsrelser af lebende JetnbaneiMagnas
tek vi skaTid til anben har tnetsdelt lidt,
hat« unstet samlet i Otnaha, Nein-» ft
den den LU. Juni. Alex-: as Kompag
nietct ovetste lfsttbedsntctnd hat« vctket
indstaonede sorKonnnissioncn cg afgivet
bete-J knnstigt satntnenslettcde Vivnegi
bt)1d, der dog nndertiden under For
snand Pattisong sinrpe Abskillclscszevne
er kolnmet skem for Publikum i et LyH,
der ntrnner sig sonnt-get den nstninkede
Sanbhed til at von-e ganskc efter T-’l)rt·.
.«’tcknbane::litagnatero .Hoved.
Poppleton, Korporationens Advotat
og Skjoldbærer No. ht, hat« stere Gange
under bet lange zokhøk nist, at det var
sor hasn en pinltg Sprending, snen sor
gsæves vare lsans For-sag paa at ,,bull
do»ze« Kotntniosionen. Fortige Tit-Hdag
havde Konnnigsionen saact TagiGeo.
N. Cratvsotd. Pan fortaltei al Op
i«igtighed, at yan sidste Vinter havde
staaet i U. VII Tjeneste som en Lob
byist i Legislatnrem »Oui«-i bestaar en
Lobbyists PligtekW spnrgte Guvernsr
Pattison. »At paavirke Lovgiveke paa
alle ntulige Maader«, svarede Bidnet
nfortøvet. »Huilke Mit-let beugte De
da til at paaoirke Lovgivernew ,,Jeg
anvenbtemin Veltalenhed,« sagde Mr
Ckatvford. Saa fortalte han, honte
des JohnM. Thurston, U. VII ypper
ste Lovkyndige, havde engageret hatn, og
da Legislaturcng Santling var forbi
blev han udbetalt 8400. Forespukgt
om Fripassene, sorslkrede han at han
aldrig havdc nagen Vanskelighed for at
est-holde saatnange Pas sont han ansiede.
Han havde stasset en Mcengde for Lon
giverne og disseö Venner; tnan havde
aldrig asslaaet denne Tjeneste, halt hav
dc aldeles ikke nogct at klage. Den
aabenhjertede Mr. Crawford sortsatte
nted en Del værdifulde Oplysninger om
hvorledes den sorholdsvis unge Widerk
skab2 Lobbyismen, set-es. Hanind1«et-s
tede et Beetelse paa et sint Hotel til etI
saakaldt ,,Oil rootn« (Stnøre-Stue).
Dei-pack invitercdes Legislatnrntedlenu
merne til en Aftennttderholdning, der
bestod i at sorttelle dem tnorsotnme A
nekdotek, getnytlig Passiar, samt at
,,scetteop« Bin og Cigarer. Hatt be
talte selv for en Dei as disse Vater,
nogetderaf blcv betalt as andre, havde
Vcerten sagt. Hvetn disse »andre« var
havde Crawsord natnrligvis ingen Me
nlng onl. Paa Spprgsmaalet om hvem
der havde været hans MedsOperatører
iSntskMttctt svarede Crawsord, at den
tykke Vandervoort, Gurley, Manchester
og Thnrston hat-de været med at smarr.
Øversie Stnaresttester, John M. Thur
ston, hat« været for glat tit at knnne faa
fat paa, hanvar nok gledct op til et
Sted i Minneiota. General Manager
Kintball var slere Gangei For-hat« an
gaaende Partiskhed overfor Afskibere og
bckjendte at dct virkelig forholdt sig saa,
Inen sagte at begrunde det fortncntligc
berettigedc heki nted forskjellige Udflug
ter. Hoiltet praktist Gavn Konttttis
sionen oil knnne ndrette er itke cndnn
at sorndse, intidlertid bliocr der pun·et
lidtopi de stjulte Syttder. Lordags
Jlften holdt Jtonnnissionen Forhor i
Strand Island, hoor under endeldroje
Zandhcder s1«ctnt’oln, sont vi niertnere
ital otntale i nasstr No.
»Det iremmedc Clement.«
Et Sandhedens Ord
paa rette Steh
J Anlcduing af den løjcrlige Reak
tion, der nylig er indtraadk i dc ,,ind
7ødte« Anterikanckes Vetmgtninggmaadc
If de fra Europa indvandrcde Falk, hat«
Ien anscte skandinaviskc Journalist, Hin
D. M. Peterson i Chicago, strevct en
kraftig Protest, sont vi i Oversættelse
ziengioe nedenfor eftcr Chicago-Bladct
,Labor Enquirer.«
Or. Redaktori
J den fidste Tid har strre af vore a
uerikanske Blade slaaet om sig med Or
Iet »Udlænding« paa en saa fri Maade
— sidestillende det med enhver Ting der
Er modbydelig og flet: Art-tod, Sind-?
syge, Forbkydelse, Anakkisme, oft-. —
1t det tutde have sin Interesse, ikke saa
meget for ,Udlændingerne« fom for »A
merikanerne« at tpve et Øjeblik og er
Fyndige sig om Talstyrken af det »Mut
mede Eletnent«, sont man i faa htje
Toner fordømmeL Det er uatutligvis
zivet, at i et Land, hvor Flertallet re
zjerer, er enhver Underretning om Tal
stsrrelserne af yderst Bigtighed.
Man hat vredet og fordrejet sidste
Folkeoptælling (1880) i sit fortvivlede
Forssg for at paavife, at det«indfsdte
Element« hele Tiben vokser hurtigere
end det »fremmebe Element«, og at det
kun ubgjsr en mindre Brskdel if Lan
oets san-Lebe Befolkniug. « Jeg vil nu,
fra de fammj ossieielle Oktællingslistey
aden nögeutfomhelst «Opksg« eller For
— .-.—I l
oridning as Talstorrelserne, tnen slet agz
eet ved at afskrive dem sont ieg finden
dem Cpaa Sider xxxxii, sule 674 —
OTH, Statistik over de For-. Statuts;
Befoikning, sra Negjeisingoirykketiet is
iWasijington, Insti, ) paaoise, at inst;
det Modsatte er Tilsekldet. ;
Ved Qrdet lldlanding sotsstaaa gierier
ej alene en Person sodt i et fremcnedi
lLand, men ogsaa en Person sodt heran-«
Ire as srennnedfodte Forceldre seen eilest-«
begge), og nieget hyppig enhver Person
som taier et fiennned Sprog, ligemeget
om hans Foreldre ere sadte her i Landet.
Lin sidstnironte Masse giver Optcrllim
gen ingen linderi«etning, Inen den inde
hoider suldstændig(?) Jndberetning an
gaaende det i fremmede Lande sodte An
tal, og dem, som ere fodte as see-tuned
spdte Foraldre her i Landen
Bart Lands samlcde Jndoaanerantal
var i 1880 49,99-.z,7t;:z Undianere fra
regnet). Heraf udgjorde de Faroedees
(Negrene) Antal 6,580,793, altsaa var
den hvide Besolkningsz Storrelse 43,:
402,970. Det er jo Ijensyniig, at naar
man foretager en Samtnenligning mel
letn den sokholdsvise nutneriske Styrke af
de »srennnede« og ,,indsodte« Elementer
i vor Vesolkning, i det Øjeined at kom
me paa det Rene med hoilken as die-se to
der vinder paa det andet, da tnaa man
udelukke den saroede Befolkning. De
insodte Amerikanere vil da vie-selig ikte
benytte sig af Negreneg store Fettgewe
hed og den faroede Besolknings raske
Foregelse«til at bestyrke deres Paastand
otn hurtig Formering over det ,,sreinmede
Elentent«.
Ud as den hvide Vesolknings Antal,
blev is,559,679 sodte i sremmede Lande,
og 8,:365t,065 sodtes af srennnedsodte
zoreeidre her i Landen Dette giver os
en satnlet ,,Udla:nding«-Befolkning paa
14,922,741 nd as 43,402,970, sont o
vensor angioet.
For at komme til Kundskab otn, hvor
vidt diese Talstørrelser tilkjendcgioe en
Astagen eller en Tilvækst i det Forhold,
sotn den udenlandske Besolkning udgjør,
vil vi sammenligne dein med den forrige
Folkeoptcelling sra 1870, der navnlig
var den sorste Optcelling der talte i en
sterskilt Klasse de as fremniede Falk
her i Landet ssdte Bsrtn Landets
samlede Besolkning udgjorde Aaret1870,
38,469,386, af hoilket Antal 4,880,
009 var sarvet og 33,589,877 hvid.
Af sidstc Antal fødtes 10,892,015 af
srenunedsodte Foreeldre her ogiandre
Lande. Den indspdte Besolknings Til
vaekst i Tiaaret 1870 — 1880 har alt
saa veeret mindre end 25 pCt., niedens
Foragelsen i det srennnede Jndoaaner
antal overskrider 137 pCt. ·
Dersom Landets santlede Jndvaaner
antal har tiltaget i satnme Forhold sra
»so til NAT, fom i1870 —1880,
saa er det nn noget over 60 Millioner,
af hoiiket mcrc end 8 Mill. ere Farvede
og ea. 19 Mill. Udlændinger. Men es
tersoin Jndoandringen i de sidste syv Aar
har vieret tneget starre end Tilseeldet var
i de ti- fore9aaende Aar, og eftersom
Tiloarksten ved Fodsler hat« været meget
betydeligere i Lobet as det sidste Tids
ruin end i Lodetas det sen-ste, grundct
paa Jndvandrernes lerngere Bosasttelse
i Landen vil sor nceroaerende Totalan
tailet as den sremmede Vesolkning ikte
kunne salde under 22 Mill. men mniigt
gaa op til 25 Mill.
Naar den farvede Besolkning lægges
til den fketnmede Befolkning, udgjor
den hoide indsedte Besolkning mindre
end Haloparten af Landetiz samlede Be
folining.
Nuvel, disse Talstorrelser taler en
alvorlig Advarsel til vore amerikanske
Medborgere oin at ophore med der-es
skannnelige Anvendelse as Ordet Udlcrm
ding. Thi dersont det stulle lykkes dem
at opvaekke en Modsiandsaand intellem
vor Besolknings wende Elementer, vil
det not oise sig, at ,,Udleendingerne«
vil staa samtnen sotn en Mand, og da
Sympatiets Baand forener den femme
de og den sarvede Befolkning, er det
gansle näturligt at die-se to Clementer
vilde hjælpes ad at forsvare de Rettig
heder, som vor Konstitntion og Love
allerede hjemler dem, og stulde man no
gensinde forsoge, som der nu ofte an
tydes, ja endog trues med, at trcede un
der Fod eller askorte disse Rettigheder,
saa vilde de sremmede og farvede Ele
menter i Forening, gjennetn deres
Stemmesedler (ikke Kugler) vinde en
let Sejr over de ,Jndsodte?«
Dog, for at tale aloorlig, al denne
Snak om Udlcendinger og Jndsodte er
Nonsens-. Hvorfor ikke bedosnme en
Mond som Mand, og behandle ham
soen en Mand, uden Hensyn til bang
Fsdseh Herkomst, eller hoad hans Na
tionalitet end maattc verre. Hvillen
Fotstjel gjor det, am vi, eller vore For
sadke, har veeret bosiddende i dette Land
nogle faa Aar mere eller mindre saa «
lange som vi ere Amerikanere i Ordets
sandesie og bedste For-stand —retskafne, »
l —
arbejdsomme, nsjfomme, lovlydige Bor
gere, der ej fordre met-e Frihed for vor
egen Del end vi villigt tilftaa andre —
onskende og virkende for, hoc-r enkelt
paa sin ydmyge Vis, at fremnte vott
scrlleds Lands fæucdg Velfærd? Hvis
det cr sandt, at nmnge Udlændingek ete
ist«-, og agtc ikke at blioe, gvde ameri
kanste Borgo-H faa er det ikte mindre
sandt, nt der er saure mauge Jndfodte
—- mauskc ct mcgck smre Antal —- som
ikke crc vækdige Navnet Amerikancr —
Mmsd sont, cnseltvig, bibragc mere til
at ftemstyndc Nepublikeno Rain, end
gjsr alle dc Fo1«b1«ydelsertilsammen som
udspkeg of Udlændinger. Dog jeg af
viger fm Sagen. «
O. M. Peterson.
Tit »Stiernett«. s
He. Redattori i
- Da jeg onttring den 19de s. M. gjor
de en Reise igjennent Nance og Platte
Conntier og stoppede en lille Tid i en
By, som taldes Genoa, hnor Regier
ingen har anlagt en JItdinner-Stole,
hoiltenNysgjerrigheden og Interessen
stistede ntig til at besøgc den, tcentte
jeg tnig deroed Mitligheden as nt enkelte
as »Stjernen«g Lcesere tnnde finde Jn
teresse i at here lidt om samme.
Genoa er en By pna onttrcent 8 G
900 Jndbyggere, beliggende i dett ostli
ge Del as Nance Co» ea. 30 Mil fra
tsoltttttbtts. For nogle Aar siden insg
gede Regieringen ett tentntelig stor Sko
lebygning der, nted det Maal sor Øje,
at optage en Tel Jndianerbørn der sor
at civilisere og nndervise dent i de altnin
delige Stolctnndstaber; nten det syn
teH itte rigtig nt vilde gaa, og det saa
ud til sont om den Tante var helt opgi
oet, da Bygningen blev sorlndt og stod
totn i stere Aar, dog den stod itte anyt
tigz thi den hatt udbredt sinc Vinger o
ver tnnngen en Emigrant, sont tont for
bi og stulde ttd i Besten for at opsøge
Land.
Efterat en Tid var fort-den, og Re
gieringen synes altid at have Indiana
nes Vel for Øje med Hensytt til at saa
dem cioiliseret, ont tnttligt, bcslnttedes
der atter at optage Stolegjerningen i
Genoa, og ved Hjælp as Missionærer
og andre, sont oirtede iltlnttdt Indiana
ne, lyttedes detat faa til Stolen en
Del nnge Mantd og Koindcr og ligele
des Born. Det oiste sig snnrt, at Pyg
ningen, sotn aller-ede var opfert, var
sor lille, og der byggedeg stritt-J to
Træbygninger, en til hver Ende nf den
gatnle, saa Stolen cr nu i Form sottt
et H. Bygningerne er Es Etage hoj og
den tnidterste har et Taarn tned Klotke.
Landejendonnnen sont tilhorer Stolen
er F Section. Elevntttallet er sor Ti
den 207 af begge Kinn, i en Alder sra
5 Aar og op til LU. Terncest er der 14
Besalingstnænd, Z sont ttdgjør Hoved
besty:-elsett: en Prtesident, en Stiperin
tettdent og en Doktor. Stolen er out
gjærdet nted et Fettee, hvor igjennem
der sindes flere Jndgnnge, sont sen-er til
de sorstjellige Departentettter. Ooer
hver Port er sat en Jndstrist, san Be
sogende tnn sitre sig ret Vej til Hooed
tontoret, hvor tnan bliver ntodtaget as
en Clert, as hvent tnan bliver introdn
eeret til en as de overste Befalcnde,
sont altider oillige til at ledsage een
kundt i Stolen.
Dr. McMillen var den, sont ledsa
gede tnig rundt i alle Stolen-z De parte
ntenter, og det var i Sandhed interes
sant at se den Orden og Renlighed der
etgisterede, alt var bascret pan militcer
Præcision. Alle Sovevcerelser blev hver
Morgen rengjort, oentileret og aslaa
set, saa ingen sit Anledning til at ligge
i Sengene ont Degen. Sovevterelserne
synes at vcere tetntnelig store, de havde
fra 16 til 20 Scnge hver. Der fandtes
2 Sygestuer, een for hver Kinn. Sto
len havde eget -Apothek og Doktor.
Foruden et stort Kapel, hvor alle tunde
santles, var der en DelKlasserunt, og
nogle hoör Pigerne gjorde Haattdarbej
de. J Kjeelderetagen var der Kjøtten
og Spisestue og endel andre Rum til
forstjellige Øjcmed. De mindre Børn
havde deres Legestuer, Pigerne sine og
Drengene ligeiaa. De as disse sotn var
istand til at arbejde maatte gjøre son.
Mcendene drev Landet til Stolen og et
Teglocert, sont ogsaa tilhorteStoletn
En Del arbejdede paa Vcertsteder i By
:n hvor de blev oplært i de sorstjellige
zag. Kvinderne hjnlp tiliKsøttenet, (
ogsaa nogle as dem tog Arbejde i Byen
hos Syerster. Alle som tan arbejde
saar itte Lov til at gaa ledig. Den
storste Orden herster iStolen, der er
Navneopraab 3 Gange om Degen, og T
hois nagen er borte stal de opsøges, hat- :
de ingen lovlig Unstyldning blioer de T
straffede, og ingen nttta forlade Stolen
tden Orloo. Det er interessant at se »
tigfe trustige Jndianerssnner spadsere 1
:gjennent Bisen, to oq to sont de gierne
zum-. Hvig itte man vidste at de ere
HJ
US
Opuvsk——-—
Spur den!
III
EIN Ä
Go« III-,
»J- 33 D
XI M
O c
h
Den Taler, Du har.
Ter er hundrede Ekel-en hvot den tan for-des.
Der er eet Steh, hvor den kan fpares.
Wolbach holder saa god Kvalitet as Tøj og saa nye
Moder fotn de andre; men det er
Wall-ach eilen-, somfparer Dalerm
for Jer Alle. Varspnnnc, agtsomme, mistroifke Falk,
sont skal se for be ville tw, anmodes sasrlig om at Lage
i Øjcsyn Wolbachs
Godtkiøb i Somnicrvarer,
der med Hensyn til Kot-isten Udvalg og smagsulde
Monstke ifke ladet sig ovektræffe, og som nu med riven
de Furt afsætces til rent nd
pengesparende Prtfetn
Spur een Taler, spat sem Talen ja spar ti Taler.
Der tan jo altsamment blive efter Tit met .st)cd; thi
jomere Du kjøber, destomere sparer Tu, forudsat at
Tu hanbter mcd
S. R. Wall-ach, St. Paul- Ren-.
M—W
IMM—
Jndianere, oilde det ej vcere let at s·
det, hocrlen paa Klirdedragt eller Ge
biet-dein Ligeledes de volsne Indiana
dotre synes at viere ligesaa fuldt udvik
lede sont de Hinde.
Der synteg at herste Veltilfredshed
blandt dein. De sont havde vieket der i
lcengere Tid betragtede Stolen sont sit
Hieni, tun to var loben bort fra Stolen
fidste Winter-, og man tnnde itle sinde
dem. chjecingen har nn besluttet til
Eftctaaret at bygge en Del til Stolen
og indføre Fabriksdrift, saa Indiana
ne kkm btive udvirxct idespkskjkllige
Haandvcerlsfag, da man er kommen til
Kundslab onl, at han er bedre skiktet
til at viere Haandvakrker end Former.
Da de hoerken har Lyst til Farining eller
ere sticlede dertil, saa vilde det jo ikke
vcere raadeligt at de forlod Stolen uden
at blioe indsat ienLivgstilling, hvori
de knnde ernære sig.
Stoleundervisningen er efter sainnie
Maalestok sont Landetg alinindelige
Stola-, Religion faar de ikke inere af
en hvad der btioer frit tildelt dem.
Præsidentcn holder Morgen og Aftenan
dagt og leder Sondagsskolen hver Son
dag; han tilhører den kongregationali
stiske Kitte. Byens Picener har Ad
gang til at holde Gudgtjencstei Skolcns
Kapel naar de onstctu Den presbyteri
ansie Prcest søgte Regjetingen oni Sa
lasr for stadig Bctjening, hoilkctblev
hain ncegtct.
Med Heilsin til Indianerneg Civili
sation hat« der viel-et gjort inange For
spg. Man har givet dein Land til Far
cning, bygget Hilfe og givet dein Ale
tedskaber, nien ingen Ting faaet nd af
det. Dci«i1nod, hvor derer blevct op
kettet Stolerhvor Bot-neue ere bleune
optagne og undervifte, synes dct at gaa
bloinstrende freniad. Det vilde ilke
oære as Vejen at tage gatnleLnthersi
Ord til Jndtægt hoor han ·figer: ,,Skali
Kristendonnnen atter hjcelpes paa Fode, !
faa inaa man fandelig bcgynde medi
Børnene«. Dette gjceldcr itle alene Kri
stendoin inen ogsaa Moraliteten. Ogi
sandelig, hvor ofte gjør dct sig ittel
gjældcnde i den civiliserede Vetden, jai
blandt Born af den dannede Klasse,
itke blandt Kristi Forncrgtere,inen ogsaa
iblandt Kirkemedlennner og lige ned til
Sendagsskoletne bchøves der Reform,
Ig hvis der ikte tages fat for Lllvor,!
jvad vil der da blive af den kommendel
Slægt.
Korrespondent.
HTWTCampem
examineret Dyrlcege med Diplom
Har verret Militærdyrlæge i Daninark
Ig Regjcringsdyrlcegei Osterig, og eri
Besiddelse af de bedste Anbefalinger.
Trasses hos Apotheke Geister l
Grund Island.
Den beremte
Enterprife Wind-Wolle
sælges ög sattes op af
P . Sandergaard,
der har silrct sig Enerct til at forhandle
)enne meget popnlcere og velprovede
Bindtnolle i dette Couiity.
Jeg har ogsaa et fuldt Udvalg af alle
Zlags Farmermaskiner og Redstaber,
der anbefales til Farinernr.
P. SIndergaard,
Dannebrög, Nebe.
Isöj Wicdvceb
Uhrmager,
aubefqler sit
Udvalg af Lommc- og Stamme
Danncbtog, - - - - - Neb.
Nationalbauk
st. Paul, Nebraska
Autöriscrct Kapital 8250,000.00
Veholdnrng og Overskub 60,000.00
B c s t t) r c l s e :
A. E. Gady .................. meident
N. W. Wells ...... . ..... ViceiPrwfident
Geo. 67 Lccm ................. Kasserer
Udfører almindclig Bankforketuing.
Reuter betaleg paa deponerede Sum
1ner. Sælger Vekslcr,betalbare i al
le Verdcns størrc Byer.
J Pederfon,
blerkltant Tit-Hob
Tragtcr tilfkjwchj og forfcrrdiges ef
tcr Brftilli11g.
Danncbrog, ..... Nebrasta.
F. I. Immij
Tanft Lægc og Chirurg,
DanttebtsoL, - - - Nebraska.
Kontor: over Posthuset.
Doktor F. R. Horch
Læ c o Kirur
g g g
Stamm-« Im Ruft- Red.C-otleqe, Etwas-.
Kontor: Sdcn Bygning øst im Jackson G
Heinrich tydfkc Apothek
Finch altid paa Kontorct paa Vol-dag.
IF "sæ1slig Opmætslcsomltedskjæn
kes Kvindek og Bot-nesyg(10mme.
St. Paul, Neb.
A.N.Scott
OODyrlæghw
Behandler alle Sngdomme og Bestade
irr fom alle Tyr etc udsattc for. Kurercr al
lchclbrcdcligc.m·eat11rsygdoun11c. Hat MO
lcr mod Soinckolera.
Kontos- i Chimss Apothek
L:-t. Paul, —Nebrastka
Unze Mand
SomharsnlgtHoraccwkcclcys Rand OIJ
bsgmldcr Livct chsteih ,T«1tk1-critgcrct1.38
ROHR-Tuns Stockher Nnvcl, nam« Tll
Missetat ffpr Stigt com ind og betragt 11211
n y c V krrkst e d, minc nye Vater Oel
maalmine nye Priser Incd andres.
SpllkTMchstevcd at kjøbcs den ioilsst
drede Patent Callar, sont jcq immer· Im
cl« den Weste, du« holder denne fortrtnlth
Artikel
Wem ikke Stedctt een Tpk øsk for »Ho·
UVSWPhs« Trykkeri.
Tars
Dick Durst-Ue