Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, December 29, 1886, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    .ff »» » , fzf ' »-f» »
Stier-new
P. Chbefon Redaktotn
Alt-Bleibet nedlonnnende faaioin: Indien
Oblili Vldl«k«3lt’lol'illldt«lsein' tsfvv adiskeifkkcez
sites-new De. Inn St. Pant, Rede-.
Penge lan fes-si« ."«".sn.n Tideist «l’nft
Note, Paul ,’-l;«· ilisi i lssgiiieisset Nein-.
For Pengef « lade-J i loie Bist lan lld
giveknc Ille . winning
E-» -
Ageuttiite.
»Stjei·nen« tlksi licnillesz lnisz eilen
nckvnte .l)ei·i«ei«, del-minnt ere beinnndis
gede til at Inodtage Vanilng im· Bladeh
L. T. ilasdninxiieii, J .«.sinelnng, Nein-»
til-ed L lfen, nun-ca
siolntion ele- gllndeiion, Wink - n, »
Jakob Haufen, Vaniinnnf «
A.Vlnderfon, Mist isnnung Hi smal)a»
A. Granbeck G (fn., il. A- «;Tieice tit. »
N. M. Osterlnnd, Plan-, « -
Paul Var-fein swnitli Et. Vangoiy Manie.
W
Von-re og Vierte.
En teiendelse af Forenede Stateio Di
ftrittsdonnncis Gressliain i Illinois hat
nylig liennendt Offentligliedeng Op
markfoinlied paa et ahnte Jernlianerw
veri, finn link gaaet for fig i de fidfie fyn
Aar, oglnnsri Jernlmnetongen og Mil
lionasten Jan Wonld ei- Lwnednianden
og Jernlmnelangen-ne Jstnninlnency Cia
ge, Dillon og Hoplincs de foi«nenifte
Medhjielpeie. J IHTU beginidte de at
opkjplns for en Stil oneis lHalnlielen af
alle Akticrne i en Ulasngde fallitfirrdige
Jernbaneri Oliio, ananin Illinois-i,
Misfonii ogJinva, og fnart lfavde de
, paa denne Maade lagt nndeis fig :3,5t)n
Mil af faadanne Bann-. Alt dette Klu
der dsbtc ve ined Naanet »Wabafl)fyfte
met« efter en tennnelig kort Jernbane
linle, fom oiekelig nat« af betydelig Var
bi. Endfkjønt hin-i- enefte Tonnnc af
hele ,,Syfteinet« fei- var belagt nied
fsrste og anden Klasse-g Gjasldsobligm
tioner for niere, end Liniekne nogenfin:
de havde oæret ver-ed, lod den ooennaean
te Ring af Jernbanekonger nye Obli
gationek og Aktier udftede paa »Syfte
met«, foni oin det var aldeles gjeeldfrit.
Og ved at nddele knnftige Dividender og
faaiftand glinn«ende Driftsberetninger
for en Del af Syfieniet lykkedes det at
faa nariset Falk til at tro, at Systeinet
havde en glinirende Freintid for fig, og
faaledes at faa dein til at kjsbe de nye
Obligationer og Aktien Førft ndftedie
Ringen førfte Klassfes Obligationer for
19 Millioner og folgte deni for 19 Mil
lionen Deinem udftedte den 23 Mil
lioner forfte Klagfes Attier og folgte
dem for ointrent leis Million. Endelig
ndftedtc de 27 Millioner «alknindclige«
Aktier og folgte dein for over 12 Mil
lionen Saaledes havoe da Ringen
,,tjent« 50 Millioner Dollars paa den
Bagatel, hvorcned den kipbteNaadigheden
over Vancrne· Mcn nn var ogfaa al
Saften presfet nd af Citronen, og Nin
gen lod Syftcnietsfande Tilftand koni
nie for tDagem erklirrede Systemet for
fallit og fik en Doinnier i St. Lonis til
at ndnasone felne Ringen til Vestyrelfe
for Fallitfyfteniet. Ringen fsgte nn at
fnldbyrde Arbejdet vcd at indbilde alle
de andre, finn var faa nlyktelige at ha
vc fat fine Penge iAktier og Obligation
er paa diszfe Bauer, at intet var at faa,
og at de faaledes knnde nasse glade oed at
faa folgt fine Obligationer og Attier til
Ringen for den niindfte llbetydelighed.
Mcn ilke alle xllliieliolderne nilde finde
sig lusti. Te liennendte iig til Doniftm
lcllc fal« nk fiin Wellmisilen ni del fitllittc
System taget nd ai Hauses-ge paa Rin
gen og onerdraget til iiisiti-i-e«in-1·ede Per
foner, og Donnnet Wiesliacn gav dem
Ret hist-i og nonasnnte en fin- sin abutere
kede Dngtigned og Redelighed bckjendt
Jurifti lllticliigan til kranker af den Del
af Systemet, foni ligzxisis asteiifor·Mis
« fissipnien, det vil fis-« i Donnncr Greci
hants Disti«itt. Ten nye Bestyrer oil
fe til at bringe det niest ninlige nd af
Banerne og dcle det retfirrdig inellein
alle Obligationeslioldernr. Men er det
itke mitligt at faa tiltalt og donit Rin
gen ior Bedingeri og toinge dcn til at
teoetse fra fig de 50 Millioner?
Kontolidation l Handels
verdenen.
,,Enighed giøis stærk«, siger Ordfpro
get, og hernied udtryttes en Sandhed
fom i alle Tilfælde og til alle Tider hat
vidft at bekmfte sig i Linetci praktifke
Gjireinaai. At den Styx-te og Jndfly
belie, fom Enighed og den fluttede
Sainvirken udlzitley hat« paa Civilifa
tionens ag Frenifkkidtetg Onirude Id
ftri den eae Stordaad efter den enden;
atdenne vcfentlige Faktor i ethoett For
etagende hat bragt Mennefkeheden idet
store Hele wegen Velsignelfe og Velveerei
L Al
stal ikte her bestridtso; dertit er Histori
ens Elsetnpler "sot« talrige og llMMVki
Mutde Magi, sont tonuner as Enittlted,
kan ogsaa tttisbt·ttch. Nationernes Hi
skokie sra gamle Dage og sra Piibdklnk
deren-) triste Tiber sortasller as otn litte
votdoherslerneg sorsakrdelige Micsbrng
as den Mant, sont oar tatst i der-ca Hirn
dct·; ttnorledeg de ifteoetsor at srennne
zsoltctiz Taro ag Velstrrd bennttede derer
.t)erretntslde til at htroe dereci egen Per
son til tiiigdotnntensxs oa Bittens Tilldk.
Og den nycre T iosxp tsioilisation hat end
nn ille saa ganste opnaaet at bortniane
dette Tidszltillede sra en sonndenPeris
ode; i den gatnle Verdensoillet«(s«e11:
Mande- Maaten den Takt idaa en leben
de Rolle i national llasellsed, Tum
hed og Vanknndighed.
Fortiden ltar sattledesri dentonstreret
ifneoasldetci aftliurrttde sindflndelsc paa
Nationerneo Sksttsbnr. J ikte mindre
Maal syneg zrenttiden, isalge alle
Fretntoninger, at sknlle ndoikte den kon
trollerende Magt og Myrtdiglted, der
ligger i Saminenstutningcr og For
eninger. Og da det satgeras Catili
sationens Fretnskridt,at Handel og Onk
seetning as Fretnbringelser og Produk
ter lontnter til at ooe en tnere og tnere
bestenttnende Jndslydetse paa den alntins
detige Mands Velbesindende, tigger det
jo natnrligt sor, at Enighedens Mast
oil komme til synlig Udslag gjennent
Hattdelaoerdeneno .ttattnler. Vi cre i
oore Tage Vidtte til, at den ene Kon
solidation eller Sannnenstneltning paa
lHandelens og Jndnstriens Otnraade
soregaar ester den anden, og ihooroet
dct tned Grund kan anspreci at saadan
nc Summenslntninger nielleat Handels
sotk og Fabrikanter tan besordre Hien
sidig Bestyttelse og Besparetse, saa er
dette en grunnne daarligTrostsor det
sorbrngende Pnltliknnt, — og saa ine
get tnere intetbetydende sar Folketo store
Masse-, ttaar vedkosnntende sorenede og
konsoliderede Handels-soll gioer ester sor
den Fristetse, sont Magteng Vesiddetse
stiller sok dein, og opskrner Priser paa
Nedvendighedsartitler, istedetfor at den
Besparelse, sont Foreningssystenict staf
ser, but-de virke reducerende paa Priser·
Der er visseligt en truendeFare sor,
at den broderlige Enighed, sont sor mer
oærende Tid raader laden Fort-ennuy
verdenen, og sont gioer at saa stort For
trin, ledes, ligesont Fortidencks Cen
Manda Mngt ind i et Spor, der btiver
tilSkade og Forbandelse sor Folkets sto
re Masse. Thi den Magr, sont sores
as Enighedens Broderskab, er i og sor
sig ikke i noget Mon sorstjellig sra
den, sont udtves as Eneherskeren, og
er lige saa Ideleeggende idens ilde An
oendelse sotn den-te. Tyranni er Ty
ranni, ligegyldigt ont det strioer sig sra
en entelt Mand eller sra en Korpora
tion. Vi Amerilanere har havt bitter
Ersaring not i ten Henseendc. Vi sak
ke idag under de knnsende Vyt«der, sont
Monopoler as enhoer Art paalægger os.
Dct sterste og ntest srygtede as disse har
vel været Jernbattemonopolet, sont man
herude i Besten ntaa yde Tribut baade
ved Modtagelsen as Handelsartikler sra
Ostens Fabrikker, og atter oed Asskib
ttingen as vore Produkter til Ver-dens
tnarkedet. Men der er ogsaa andre E
nighedstnagter der i Forhold til deren
Evne gior deres Starke endttu mere
solt. Vi behooer blot at sremdrage
,,Standard Oil« Korporationen sont
een as de ntesk usorskantntede og samoit
tigltedstlose Organisationer, der holder
dens knugende sidtede Haand ved den
srie Industrie-It Strude. J den sorbi
gangne Tid hat« Enigltedsntagteme eller
Monopolerne hooedsageligt indskrcrnlet
deres Virlsonthed til Opnaaelsen as en
kontrollerende Stilling i Assacttelscn as
Nødvendighedsartitler til den produce
rende Klasse, og dctte er ogsaa for man
ge Jndnstrigrenes Vedkonnnende lot
kedeg dem; nten nn sniger den samtne
Magt sig indi Forhotd, hvor de lange
tFinqre kan finde Abgang til Producen:
tens Lonnne ogsaa naar hatt asssættcr
sine Produkten Eleoator-Monopolet
er en sorholdsois nng Justitntionz dog
hprer oi at det allerede iForbindelse
nted Northern Pacisic Vanen hat bragt
de slittige Dakotasartnere paa Randen
as Rainens og Fortoiolelsens Asgrund.
Dets tryttende Magt sales alleoegne, og
spores paa de sortrylte Priser. Entg
hed inden Handelsverdenen tan aldrig
viere heldbringende sor et Land. For
snnde og livlige kontmereielle Forhold
tlræoes sont den store Hovedbetingclse
!Konkurrance, og uden den er der
singen naturlig Ligevaegt iHandelsoer
jdenen. Enhver Hindrittg sor Konkur
»raneen, det oeere sig- suldsteendig Entg
hed og Konsolidation eller det veere sig
Vilkaarlighed og Favoritisnte i een eller
anden Form srentkalder skadelige For
rykttinger, idet den steil-er Priser og
Villaar som er nde as For-hold til Lan
dets Produktionkevtir. Sirt nu at alle
dtjse Kirnhuse, sont ejes os Sestos-ex
l
as et saadant Snnditot, bestyrrdesz as
lige samnange sorskiellige Eier-e, —- det
vil sigez 50——100istcdetsor ern —- vils
de den saaledcg tilvejebmgtcKontnrram
ce da ikke stille Priser ved den virtcligc
Virt·di? Og hvisz en ligncndc Konkur
mnce bleo raadende i Omsastning as
sobrikrrede Sagcr, vilde dcnne Pnnvirk
ning da ikke regnlcre Priscrnc paa dc
Ting i ct nntnrligt Forbold til Prisan
ne ptm Landnmndcng Freiabringelserh
Tet« behoncg oist ikte megcn Jndsigt til
nt hegt-ildc, at Enighcdsmagten, dcr
kontrollisrer JJJandcleno Funktioner, gri
bet-, — den mcnnestelige Selviskhed tro,
— til begge Sidek, stikkcr den ene Haand
i Lonnncn paa Forbrngeren og den ons
den ligcsao dybt idcn producerende Klas
ses Lomnm
Den Konsolidation as Hoedchandlcrci
Frentont, sont vi i sidste Nummer snxtdt
Anledning til at her-re, et· en Beginn-n
l)cd, soxn gioer Landmanden i vor ezusn
Stat Nebraska nogct at tcenke paa. Et
ildc Tegn der varsler otn lannnet Kon
knrrance og en usorsvarlig Myndiglsed
over Besolkningcns Velfærd og Trin
sel.
i Et velmeut Bins.
J cnhver af vore amerikanste Byer
sindeg hner Vinter et storre ellcr mindre
Antal nnge Mænd nf den arbeidende
Klasse, der tilbringer Tiden i noirksoint
Tidgfordtiv og subsisterei pua den i Som
tnerensJ Lob opsparede Stilling. Den
nc for amerikanstc For-hold cjendonunw
lige Venedigs kunde ncl opk«indelig tilskric
ved den Aar-sag, nt alle størrc For-em
gender. der afgioe Vrfkjæftigclse og For
tjeneste formangfoldige Hirnder i An
retg nat-me Anrstid, nfbrydeg brat af
den for vor-e kliinntiske Fdrhold cgen
strenge Vintertid. Dcrncest hat den
hojc Lon, sont indtil de sidftcfan Aar
hat met-et betalt Arbcjdercn, givct hatn
et vist Forsknd, san nt fandan Winter
hnil bleo nnclig, og endelig bar det ikke
dort-seg, at den nnstnengende Westas
fenhcd af dct legetnligc Arbejde bei-til
lands er cn nnkgtig F-ristelfe, om ikkc en
Nøduendighed for-Arbejdercn, at affen
dre sig lidt fm Oagenss Slid og Byrdc
paa den Aarstid sont Naturen ogfna nys
dekHvilc og Opfrifkning. Vi vil langt
fra migunde den flittige Arbejder upd
vendig Holle, Inen er denne nn san
brugbare VintenLediggang nødoendig
Hvile? Er den reaktionære plndselige
Overgang fra overanstrcengende Arbejde
til fnldstcendig Uvirkfomhed for st.——— 4,
eller Inaafke 5 Maaneder, fund og del
gjørendc for Arbejderens Legeme. Vi
et over-bevist onn, at dette er i direkte
Modsætning til Natur«-us Lade· Nn
indoendes der nmafke, at dette itke
kan blive anderlcde6, at Forholdene
hertillands engnng af nnturlige Grun
de er sanledes dannede, at der maa
arbcjdes hnakdt og vedholdende om
Sdmmeren, og den barste Kulde og la
vete Løn yder tnn lidt Opmuntring til
at tage Arbeide iVinteraarstiden, selv
om sandant var til at erholde. Men
misforstaa os ikle. Det er ikke vor
Hensigt at drive Arbejderen fra den lu
ne Kakkelovn og ud i den bidende Frost
og fygende Sue. Men dersont vi rau
dede, vilde vi scette ham, sterlig den nn
ge ugifte Akbejder, i en andchirk
somhed. Vi vilde give hans Hierne og
hans Aaildsevner noget at bestille; thi
Tankens Kkæfter, der i den haatde Ar
bejdstid ligesom ligger fløoe, funkle
klnrt i den friste Vinte1«tid, og det er
den storste Sknde for det unge Maine
ske, fom forfominer at siasfe Bestiæftic
gelse for sit Hoved Under Arbejdgtis
den kan Tankerne optnges tilstmskkeligt
afdet, sont man foretager fig, knen i
Lediqgangenci Tisner siyver Tanlcn nd
i det Uvissc og soger et Steh, hvor den
knn fasste sig. Og naannnkerne san
ledesj lobt-r 1«nndt, nden en kraftig Vil
jeg Styre, da need enhoer, hoor let det
er at tilegne sig dct daarlige og flctte.
Hvorledes føler vel den unge Mund sig
ved Vnarens Jst-entbind, eftek at have
tilbragt Vintereni Lediggang og For
fpildelfcn af sin optjcnte Lan fra den
foregaaende Sommer? Vi pnsker at sige
til den unge Mand, som hat kjobt Er
faring afdenne Slagg: llnge Mand,
nn er den travle Arbejdstid atter afslnt
tet, og Vinteren er ved Haanden. Lad
dog ikke dette være et Signal til Stands
ning nf Din Virksomhedz thi der er an
dkt i Livet at gjøre, end at »du-ge Band
og hugge Brande«. Du staari et Land,
ihvot der er fri Konkurmnce mellem Ho
Ivedernes Hirt-net saavelsom Ar«menes"
»Mufkler. Dncrikke, som under det
Entoz-wisse Kastevctscm fordpmt til stedse
Iat holde Dig indenfok Slidets og SIE
Wets Stranker. -Det ernoget for Dig
Iat gjtre idenne Binter. Du lan satte
dine Atndsevnerislrbejde, og sauledes
llssste Gewit, Nytte og Styrke til Dit
fremtidige List Velsignelir. Fotlad det
LtoardinghuT hvor Du inaaske ved Vin
terens Udleb vil have tagt Din sidste
Cent, og sog hen paa en Stole-, hgor
Du kan anvende den tidligere for Dig
døde Tid i Erhvervelsen of Kunkstaber,
der paa engangndvider Din Ka; ital, ———
d. e. for-agree Din Evne til at tienxs Tit
Ophold —- og sorhøjer Dit Beide-Juden
de. ist Knrsug paa en praktisk Larunstalt
vil i Reglen koste Dig mindre end Op
hqldet paa Kosthnset; Kosten og Unbei
vigningen tilsnnnnen losker slet ikke nie-e
paa Stolen, end der nma betaleTz for
sekve Foden paa de billigste Vom-ding
hnfe, og paa sidstneevnte Sted ined dctv
Associationer er der ntallige as Ledig
gangen antydedc Anledninger til at spit:
de Penge. lDer ergod Grund for, at
Du ved at frekventere Stolen nil ned
Vinkei«enst5·nde have en starre Nest as
Tin Soninicrlmi, og dertil koincncr,
;hvis3 Du ellers duer til noget, at de
iPenge, sont Du der har unvendt, —
Koftpengene ikke fraregnet —-vil paa
sorholdsvis kort Tid komme tilbage medl
Reuter; inaaske een Vinters Stola-d
dannelse, —- eller oin Du er langt til-«
bage, sig to —- vil sætte Dig istand til
at erholde og ndfare et Arbejde, der er
behageligere og bedre lønnet, end det
sont Tsn tidligere har tjent Dine Penge
ved. Og san vil Tn san en Plndg,
hoor Arbeidet ikke asbrydeg ved den tol
de Aar-Indes Jndtrcedelse. Sau komm-er
Tn i en Bestilling, lnmr der itte er
twnlnrrance fra gnle Kinesere eller en
ropceilk Fattigarbejde. Den konipeten
te og aandelig overlegne Mand oil altid
finde fnldt op as lnnnende Veskjlkfti
gelsc.
Hvilken Stole skal man rejse til? Ja,
del-over behover Du ilke leenge at betten
le- Ligz hing Du onsker Knndskaber,
der sietter Dig istand til at opnnn en
lonnende og stadig Ansættelse, ønster
Du natnrligvis en praktisk Uddannelse
og ivor Tid er der niange gode prakti
ske Skolein En afdicsse Jnstitutioner
nied det Maal for Ojc at bibringe unge
Folk nyttige Knndskaber er nylig grun
dct i voregcu Midn; vi iiicucr »Dan
nebrog College«, soin nn er igang.
Tenne Anstalt lkegger seerlig an paa
llndervisning idet engelske Sprog, holl
tet for Frennnedfødte er den sprste Be
tingelse for en praktisk Uddannelse her
tillands, og der drages ogsaa Omsorg
for at Eleven faar Underoisning ial
nyttig Kundskab. Vi vil anbefale vore
unge Meend her paa Egnen, og unge
Kvinder nied. at prøve denne Stolei
Vinter. Omgivelsernederovre giver min
dre Anledning til Udslejelser, end de i
starre Vyer.
Vi bede de unge Mæiid, at de vil o
verveje dette oelniente Vink. Ved en
senere Lejlighed faar vi niaaske lidt at
L sige til de unge Kvinder.
;Ms.
Pyramiderncs Statt-elfe.
Disse Kcentpebyguinger ligger paa den
veustre Nilbred ved den uuværeude Lands
by Gizch, nordvest for Ruiuerne af dct
gatule Mentphis; man bestiger dem
triuvis med Understøttelfe af Araberez
deres Alder et 5 ,000 Aar; de Byrdcr,
sont disse ægyptisle Fyrster (Pyra1uider
ueez Bygmcstcre) paalagde Falsch maa
have været tnnge at bære. Den Toll,
sont ledsagedc Hei«odot, fot·elæstc ljatu en
uu forfvuudcn Hioeraglyftudskrift, i
hvilken det hed, at aleue til Naddikcr,
Lag og Hoidløg, altfaa knu til Gemysc
ved Arbejdcrnes Maaltid, var der nd
givet en Saul af l,600 Talentcr, cller
Ij Mill· DolL 100,0"0 Mcnneskcr
holdtcs stadig i Arbejde. Den største
Pyramide hat« ca lodrct Højdc af 480
Fad, cnSidclpajdc af Ull Fad, cn Lang
dc i Grundfladen af 764 Fod og et Ind
hold af 71,67»,o()0Knbikfod. Tit Sam
tncnligning: Hin-J ChcopUZ cllcr Chele
rcns Pyramide var hul, kuudc hclc Pe
terskirkcn staa udcr dan .mu1-loing sont
et Taffcluhr under sin Glacsflokkc As
de Byaningssten, Iom et mcdgaacdc til
derer-· Opførclfc. kunde opførcd en lau
Mut oin bete Jordrns Ækvator. Nani
Iuan staat- paa Toppen oxI flydci tucd en
Pistol lige nd i Lasten, san falder Kug
lcu ued omtient tnidt paa Sidcflaien
ag ingen menneskelig Rast ci i Stand til
at naa fra Faden til Toppen.
Lyttture til Callfornten.
St. Joseph ör- Wrand Island Bauen fal
gcr Billctter dcn W. Tischr» 1886 og den 18.
Januar 1887, (hvilte er henholdsvis Tage-ne
forud for Afgaugsdagcn fra Grand Island,
Nebr. for dc to tidligeke anmeldtc Wskursiw
net, foInUnion Parifir Bank-n har arrange:
ret) i Fsorbiudclse mrd lluiou Pacific Ekskuw l
sionernc til Lkalifoknieiy første Klasscs Die-.
tut Billcttcr gjældende pan scks Tlliaattcde1,!
til Sau zxrancisco cller Log Angclcs for dcnl
meget lave Pris ni MO. Villettcknc aiakldcr
tun for de Tag, sont afgaa ovennasvute to.
Dage, og tret-der i Fokdindclfc nted Union
Pacisic Etdkttrfions-Tog, der afgaa fka
Grand Island 29. Tecbr. 1886 og 19. Jan.
1887. Los til at gjørc Lphold undervcjs be
i vilgeth Andre Lystturc vil senkte blive an
» well-L For nænnete Underrctning vil man
! behage at heuvcnde sig mundtlig ellet stritt
lig til Kompagnlets Ageuter ellet
Ft antMilligakh
Gen. Pass. ä Ticket Igent, St. Joseph,
Wirt-! Mærck
Paul Anderfon,
Notary Public, Laan
Asfurance, Jndkasfcrings
. Agcnt.
Cl Hilf iuo smaudcii til Tjisncste misd nt sit-hie Wilh-lich ’Lsulu, cllisr Post Ok
dtcsry til alle Plkidicr i Wuropm Rillcttcr faslqciz misd den brwmte direct-:
»Tl)iiigvnlla
D a in b o is g cllrr
A m c i« i c a n Linie.
Mærk!
I
that-i p ! Vthi ile idm «i-ll besorgt-z til litnkstc erltcb Allcslagsz Jlldkclsscking
besoigcks montut H butxniL Ilciiinuii Rai-in og Byeiendommc mod Brand, Lyn
ild, Sturm og lsucloiiisiz nltid til Tagen-J lancflc Piisrr i dct vclbckjcndte:
German of Frei-por- Fu , cllcr partic-v of Hat-find- Conn.
Ast-sin«ancr:(cOtnpngnictx
Kontor i C.
W Stop lidt, · « sc herli
Tcrfnni Tit hat« Brin for nogist heiiliorcttdr til rii vislnufoitsisit
Mamtfaktur- o« Colek sttials
F mrctuing,
’)(. Matslmll Ez- bo, « Lkutilc
Eint qim oq ji«
K N 1 P P L’«"
L
Etotc oit nye Vaqei
— as —
ztslcrder
Ovcrfmkkcr
Molcloicr
Stovlcr Kaavcr
Hatte
Hart .
Kusskrter "«
Valiscr
Ahn osu. Linn
Bims jkandinauiskc Zalgcinmnd S o r c n Z o rcn st U « WIle IIEUV Wd at
sc·s":: . Londonan og forcvisc drin Entsctcs sturc Lukan-· Hals f01:1«ikk1·t’l«· for, at
knn Ig villc frle de fleftc Varu- for de tnindstc Pc11x;r. Vj MUFIIHI blwc Un
c f- lgt for Konan Kotn ind ng bliu bckjcndt ntcd de nyc YMW
Salt P1.65 Töndea
A lt andet i Forhold.
Inn-mensc- Ptudukter. sanft-tm Æq og Smok niemaqu og buntes aliiv med Das-us
hoieste Prisci.
O. M. Knippce.
»Saunebrog
ernkram- og Möbel
« Handel
form- et komplcttcrct Lager af Jscnkrany Kakkclovne, Bliktoi, Fence-Tkaqd
Bindi-WHAT Moblcr, 9J20t1«agser, Ewige-Fieber osv.
J For-bindclsel«1crmcd driveg et Blikrnflngcrvckrksth hvor Vestillinger of
nthliktoj, cller Ncpnmtion af gmninclt udsprcH paa fort Notit-:..
Priscrnr gamntcrct. Theo« J« Sickn»
Fast-Fug
isuzuxsth
Flytning!
Paa("«1«11ndaf, At jcg hat bestcmt at flyttc, vil jcg icrlgc alle dc Roge- og Mannesw
vcs, me jsg hat paa Lplag, samt det ganfke Lager af Jsenkram og Tinvansr til Jud«
kiøböpris.
EI- Du tret yet ikkcs — Kapel, jeg so r sit r c r Dig, leg vib
Trced indenfor hos mig,
It W- Scotto
St. Paul, Nebraska.
«
City Reat Marsch
Fle mitng Icuidalsi c, Biere
Nun Kjodct as de licde- Mde Kreaturet
forhmtdlcs. Alt Slsgo fetstt og samt std
siadigt pna Lager-.
since Wiss II W C den
W.
FIM ikqts — Mist-H
III — — Ists-.
Its-It such in M II tots.
—- — CO»
It. Dis-, - - — I
Kjvbcrcng Brilcdcr nd
gtvcsi September og Mart-J
hvcrAon W« Jle Lidcr H x
Hi Tom» med over 3-5«0
. Jklnstmtioneiy et belt Bimb
gallerk. WholezalcPrisrr paa enbver Bald
Iorzmvat cllck Minilicfmsbntg notms direk
te tll Forbrugemr. Wider Anvisning til as
otdre Vater og viser vix-selig Judkksbspkls
M All- hvay man Wirt-, dritter, silble ·-’1«
et fotnqex sitz med. kisse uv I c d e tl Mc
VII» michs-wer Lolssnmgst samledc
pas Versensyukedcrnr. M vtl festu- pl
Ekste Instit ftp t til hyilkmsimhelsi ldreple
us Mosis etjeu as 10 Ers. til st h ID
Poktumks mager-. rad is hsrefra T
Art-bissi,
Msntgomecy Wut d Co»
«- « U kamt su» ein«-go, s