Fra Daumen-In
Funvne Kanonen — Bin-g
nnigcidainpstibet ,,Knttegat« hat« iToi·-3:
dass pna Anoigning as en Fastgeniand
skq sijobcnhaoik der befandt sig paa en.
Rekognoseeking ester sorliste Anten, i
zaksvandet mellein Deagoe og Halfter
bro ea. Zz Mit sen Dinger opfisket 5
Malnitanoner as tetninelig betydelig
Langia-; de 4 var beskadigede, den 5te
innerem-ge Kanoncrne skal viere sor:
synede nied sindskrifteiy sont ocntelig
tun oeilcdc til Opdagelse as deres Her
komsk og Historie.
Livvågh —- Udcnsor det danskc
Vkad ,,Politit’en«s:i’ Kontor vordre fort-i
ge Lordag stadig sainlct Sinaaklnngee as
,;-01k, lioisz Nieroasrelse foranledigedeo
ped at dei« esice Risgtet var tiltientt Ne
datior Hei-up en korporlig §)ieoselsi-,
naar lsan oiste sig. Ia Hoknp lidt ester
.lil. 12 sotlod Bladeto Konten-, onigaoees
han bei-for i en tect Gen-de, viesentlig
destnaende af Medlennner af Studenten
sanifnndet, dereskortercde hani til hanc»
Volig i Not-re Sogadc. Este-rat Hin
Hat-no oelbeholden var kommen ind ad
Poeten, opstod der en Tumult blandt
noglc ai de Tilstedeotreende, hviltet for
anledigede et Par Aiilloldelsei«.
Provisoriet vil nied det sorste koni
nic under Preise as den danske Hojestes
ret, da et Pai« Sagen-, lsvoei Tom er
falden netop ester en as Pi·ooisoi·ielooe
ne, et indantet soe nievnte Ret.
Solvbryllupch —- si Anledning
as swltetyingoniand Bei-g og Hnstrng
Solvbrnllnpgdag den ggde Maj, over
i«al·te en Depntation Hin Berg en stor
Eitjendtlighcdo Gaoe fra det danske
Folt; Gaven bestod af 50,000 Kr, i
blank Guldmont og bleo as Deputatio
nen frenibaarct paa en Solvopsats.
Tagen blev friert trindt oni iLanget
nied Festninaltider, demokratiske Moder
og almindelig Flagnin9.
Dunst Rctspleie i vor Tib.
Tersoni Tilliden til vor Retstilstandikte
i Forvejen var rotkct i sin inderste Grund,
inaatte den nodoendigoisz blive det ved,
huad der ei« kommen si«e1ni«-3«ejøsagcn.
Soin istcienipel paa, hvad der kan pas
sete under vor numeende Retopleje, skal
vi efter Adootat Henkij Foreding an
sore folgende Motnentci·:
Politibetjent Schniidt havde isist en
meget bisntal Opforsel oocrfm tiltalte
Ane stiestine, dei« var sigtet for Baruc
mot·d. Efter at hnn haode eitlen-et sig
ustyldig, slcebte han hende i Arrest og
tvang hende til at tilstaa. Oin Mode
renteristianc Godsredsens Behandling
under zorhorene soreligger folgende-:
Man ljaode sat en Tyoelvind ind til hon
dc for at ndspione1«e l)cnde· Man havdc
tilhvidtet Arrestvindnet, saa at hnn tun
nied Vanskelighed tnnde sc. Hnn hat«
klaget over voldelig Behandling af Be
tsentene Schneidt og Olsen og fastholder
sin Klage trods den«-:- Beniegtelse. Hnn
vae under — rigtig eller nrigtig — Fo
regioende af en Mavesngdoin blevcn sat
paa en Sultetue («)Jkelket«ni«), der havde
bragt hendci en aftrwftct Tilstand Hun
var idcnnc Tilstand bleven taget i zor
hoetil lange ud paa paa Ratten. Hei
haode hnn niaattet staa op i lcrngcre Tid,
stjont hnn haode Aarcknnder pua Bene
ae. llnder Forhorenc haode Bittedoni
nieren stirnket baade Moder-en og Dotte
ne ined Spyt i Ansigtet, saa dc niaatte
lutte Ljneneu Degnagtet haode Mode
W standhaftigt fastholdt sin Bencegtelse,
indtil begge hcnch Tote-e, sont itte lern
gete lnnde ndhoide Behandlingen, bad
hende oni at tilstaa. Te stolcde paa at
Optma deresJ Ret, naat de slap nd as
PirtedonnnerFrenchens Klin Og paa
Nenndlag as en pan denne Maade til
Wbragt Tilstaaelse seeldedeHojesterct
Todszdonnneik
Un linderlig og agtet del-inde, Dus
Fclkllkctinde Unten .lIansen, havde vidnet
lot de tiltalters listi)ldigl)ed, nten cfter at
Vllsslt var beugte til at tilstaa, oarlsun
Alter taget i Edition og bleo oed en
Etganiination paa sterc Tinier bragt til
It tilstaa, at hendeg afgione sandsieedige
stortlaring var iisandseet«dig· Hnn blev
lefet ined ;- Maanedeeo FerngseL og
var den-stei« ndoandret til Amerika.
Hund dei- soeegik paa Feso, tnn sure
ganihoilten soni helft Jurisdiktion i
Landen Vihar ingen Garanti for, at
M itke findet Sted.
Note Anledning af He. Paul
Andcrfons Strivelser i
Sticrneu.
« Ok. Redath jcg beder Tein oni, at
Te Usdlchgsuldt oil optage ncdenstaaende
lille Stoffe i Stjeinen snaiscst ninligt.
N ’:s"·- Paul ’.)lndei«son, St. Paul,
HFMY hat« im Tid tii auch ladet here
m Illi i Eise-mein og det frenigaar as
MV lWl inu- st"1«eoet, at han itte hat«
Zweit Interesse for Politik og verdslige
’tm"lillt’lldei·. Og det ei« jo godt og full
« Wcligt eftei« tfone og Forstand at
Al
tage Del i alt, hvad der er til det stelles
Vedste for sine Medtnennesler paa det
verdslige saanelsont pna det religiøse
Otttraade. Ilaarsanledeg Hin Ander
son arbesder i sine Strivelser sorat paa
virke Skandinnverne til at stræbc at
giere sig selv og dereö Born saa nteget
sont ntnligt beksendte nted det engelske
Sprog, da et del sandt, at hatt i denne
Hettseende arbesder for en nnttig og god
Sag, en Sag, sor hollken ogsaa seg
gierne vil arbejde ester Evne og Lejligs
l)ed. Men ttaar han saa tned det sam
me tilsidesætter det danskc Sptog og ar
bejdet sor at sveelke Interessen has
Skandinaverne sor at lade deres Born
leere ModerMnaalet ordentligt, da er og
knn jeg aldrig blive enig nted He. A. i
dette Stalle For del sorste er det alle
zorceldres hellige Pligt at lade deresz
Born opleere i Kristendvntnten og at gis
rc alt ntnligt for at lede Bornene til en
fand og levende Tro paa Frelseren.
Denne Pligt kan sandelig ingen opsnlde
alene nted at onerlade Vernene til Son
dagskolernez tlti Forælbrene ere her per
sonligt ansvarlige for Nnd angaaende
Varneneg kristrlige llnderniszltittzt. Tet
vil en Gang lt)de til alle-, enten de tro
detellerikke: »Kon! og gjor Negnskab
for din Hnsholdning!« og da slnlde
ogsaa Bat-nettes Sjeele lnrues as For
eeldrenes Hlendetu Men ltnorledess knni
ne Forteldre, der ilte selvsorstaardet
cngelske Sprog nogenlnnde ordentligt,
soroisse sig ont, at Vorttene leere Gnds
Ord pnrt og rent, dersotn de ikte lade
deres Born leere de kristelige Sandheder
i dereg eget Modersttiaal? Det er og
vedbliver at vcere en Pligt sor alle Skan
dinaver, der ilke ere sortrolige med
vort nye Feedrelands Spros, at lade de
res Børn biltringe Religionen i Moder-z
maalet. Ville de ikke gjøre dette, da
beviser det knn at de ikke sætter tilstreek
kelig Pris paa Gnds Ord, ilke sorstaa
hnilkct herligt Aroegods vi hatte i Gnds
Ord, ilke vide, at ApostelenPanlnH
taleri Sandhed, naar han Tiger, at
Gndssrygtighed er nyttig til alle Ting
og hat« Forjcrttelse for dct Liv, sont tin
er og sor det tilkotntnende (l Thi
ntoth. 4,8.)
For Vorn nted altnindelige (5·nner til
sat leere er det slet ilke nanskeligt at til
egne sig de forttodne flleligionciknndska:
ber i El.lcodet«cstttaalet, seln nanr de ntaa
besoge den engelske Altnneslole H ad U
Maaneder otn Aaret. Tet gjælder kun
ont Forleldrene ville gjnre noget for
Bot-nettes Oplterelse i :lleligiottett; og
alle Forældre, sont ville, knnnegjøee
noget yet-for. Der sindes vist ntcget
saa Skattdinaver her i Landet, sont ikke
kunne ltese; nten knnne de læse, da
kunnc de ogsaa lære deres Born det sam
me, og de knnne da lære dent den kri
stelige Børnelasrdont Stykke for Stylle,
indtil de kjende et saadant Otnrids as
de kristelige Leeresætninger (Dogtner),
sont er sornødent for alle at vide. Lad
ntig ans-re et Bei-is hersor i al Karl
hed: Alle, sont ville, tnaa knnne sorge
sor, at deresj Born leere Balglevs Leere
bog eller Pontopidans Fortlaring adeli
ad. Balglevs Leerebog er nteget kort og
letoverkonnnelig at leere; Pontopidans
Forllaring, sont er en novertrcesselig gdd
Berneleerdomsbog, lan ogsaa ethvert
Barn tned alntindelige Evner leere nden
ad. J H.U. Sverdrnps lldgave as Pon
topidanå Foklaring sindes 624 Sporen-J
ntaal tned Saat-. Ont s. Oft-J- Forceldre
ville passe paa, at hvert Barte leerer et
Sporgsntaal nted Snar hner Dag i
Gjennentsnit, da kan noennte Forllaring
leeres i et Tidgrnnt as otnlring 2 Aar.
EtOtnrids as Bibelhistorien (en lille
Bibelhistorie) koster ikke ntere Arbejde
at leere. Jeg unserer dette for at visc,
at Forerldre virkelig knnne bibringe
deres Born triftelig senndskab, bare de
ville nleilige sig en lille Snutle dersot·.
Hvor derer Leilighed til at oprette stan
dinaviske Religionsskoler i den Tid, der
ikkeholdeg engels Stole-, der have jo
Foreeldte endnn bedre Leilighed til at
saa dereH Born oplcerte i den kristelige
Religion. Al bibringe Børttene et
Ontridd as bibelske Knndskaber knnne
alle skandinanisle Forceldre gjore, bare
de selv knnne leese, og ve dem, ont de
ikke gjore det! Men ikke ntange lnttne
gsøre det i det engelske Sprog, og detsor
ere de pligtige at gjøre det i Modus
tnaalet.· Kristelig Knttdskab er en Udseed,
sont skal seette Spirer og vokse op og
bære Frngt i et helligt Lin Er fand
Kristendotnsknndskab indplantct, da ere
Betingelserne tilstede sor, at Gnds
Aand kan lage den i sitt Tjeneftehos
Mennesket og stentbringe tristelige Frag
ter dervcd. Alle Forældre sortnaar alt
.saa at sorge sor at Bornene saa Religi
onsknndslab, og de ere pligtige at gjpre
idetz tnen knn de .’-«—or(el«dre, der ere le
i vende Kristne selv, tnnne trerde Vorne
ne intede nted Gndg Illands Krust.
Her er paapeget en snldgyldig og n
asviselig Grund, hvorsordet er nødvem
digt sor Bein as dansle Foræ1dre heri
l I —
jLandet at leere det danstc Sptog.—
For det andet ville de, det« have leert
Tansk het« i Landet oed Siden as En
gelsl, medeno de nat-e Bat-n, oistnok
aldtia komme til at ttenke, at den Tid,
i heilt-en de last-te Dansk vat· en nnyttigt
anvendt Tid, selv ottt der Inn tageo Hen
sytt til det tent Vetdoligr. Jeg hat
holdt danst Stole i L Sotitttterferier.
Ved Siden as Religionsttndeevisningen
ttndekoiste jegi dansk Ltrgtting, Retskkiv:
ning og Gt«attttttatil, og ieg ved at
den Smnle Grammatik, sont det iykkec
des ntig at bibtinge en Del as Bienene
idet danske Sptog, et· kommen dein til
Hjcklp siden ogsaai de engelske Stolen
sth leere to Sptog hat« en ille lidett nyts
ltig Jndslydelse paa Forstandens Udvikc
ling; og ethoett Menneste iotntnek i
Otnsttkndighedee not i l«ioet, i hollkes
hatt katt giare Vettg as mete end eti
Sptog.
J No. 20 as Stiernen klagte Hin A
s over, at »Danneoit«ke«o Reduktion hat«
i sttndet sig befaiet til at frentlotnme ttted
. »sphdige Beniterkttingee« over hans For
svats as det engelsle Sprog blandt Statt
dinnoerne iAntetita Hist-til ntaa jeg
spat-e, at jeg ikle ded, otn nævnte Ve
ttttet·kttittget«et«e »sphdi.·3e«, dn jeg ikke
hats liest dem; ntett ete de spydige, da
bnrde »Damit-viele« tilbagekalde dent
i al Ydmnghcd. Det et« dog neppc neig
tigt at stentkomnte nted Vetttcrttttitk
get-, naar det standinavisle Sptsog til
sidesasttess, oa det st«cnthceves, at tttan
slal ltkgge sig saa ndelnkkende ester at
dhtte det engelste Spt«og, at tttatt ittgen
Tid faae til at besatte sig tned det stan
dinaviske.
He. PaulAttderson sortakller os, at
hatt trot- paa Gttd. Nuvel, den der op
rigtigt ttor paa Gad, ttil ogsaasant
vittighedssttldt og tned Hjeetets Frygt og
Beet-en ptave eftet Gndcz Ord, ont der
ilke et« noget i hang Sttsioelset«, sont kan
nat-e til Skade for Gnds Riges Sag,
og noget, som tan viere skeevet ien att
dcn Tone end den, Nndo Aand tilladet·.
Gttds Ord latet, al intet sket ttden
Gtth Villie oa Tilladelse, ag alle sinc
le stna til Ulnsoat for Nnd angaaende
detes Hattdlinget·. Naat nn dette et
Zattdhed, tnon det da ifke ogsaa et·
sandt, at det danske Falk tnaa giore
Vors, dersmn Forholdette stnlle blive
bedte paa det politiske Ontraadc der
l)jentme, og nt Boden et« den sitt-sie Ve
tingelse sor Fotholdetteo zorbedtingP
Statt Hin A» at hatt ikke hat« ncegtet
dette, saa et« det dog berettiget at spat
ge, htmtsot hatt iktc hat« fremheeoet det,
da det ifolge Troett paa Gud og hans
Otd et« den første Betingelse, og da han
siger, at han trot« paa Gttd· —Man
kan i en vis Maade sige, at alle tta paa
Gnd, esterdi det« et- intet Menneske, sont
sorntaak at part-e saa aldeleg vatttt·o, at
han kan oeeee helt tryg i Vantrocn og
fordisset ont, at det- er inaen Mad, eller
at Gud ikke et« saaledecp sont Vibelett
aabenbatee hatn.
He. A. sigetog paastaar, at Baruc
daaben et· en ntenttcskelig og ikke en Kri
sti Jttdstiftelse; og han, sottt ellctss
gjetne ttil, at Stjettten stal holde sig
ndettsor det religiøsc Otttraade og saa
ledesz itke folge dens eget Progt·ant,
tilladersig at sotsvate sine Menittget
degangaaettde nd as lkittdg eaet Ord.
Men oogter He. A. sig satttvittigl)eds
sttldt for at stade an intod Gndg Ord,
hvad hatt virtelig bot gjate ifolge sin
Tro paa Gith Hatt ans-tret as Gudo
Ord: »Nam· nd i al Verden, lasrer alle
Folk og dabei dem i Navnet Fadetens,
Sanneng og den Hellig Aands.« Isol
ge Gild- Otd het- ltefalet Jean at dabe
alle Folt. .ltatt.t;)t·. A. nn bevise, at
Jesus i alle Folk ikke hat« indbefattet
Bat-nette? statt han ikke beoise dette,
hvad Net hat« hatt da til at paastaa, at
Barnedaaben er ikke en Ftt«istthtdstis
telse? Tasttket Hr. A. ikte, at hatt paa
dtagcr sig Ansvar ved at kalde Barnei
daaben rent nd »en ntenneskelig Jud
stistelse?« Er det Net oxj sot·svat-ligt at
lade hant stetnsættc sine Meninget saa
ledeci til Forvildelse for andre uden at
bettteette noget dertiR —- Det er sandt,
at det godtkunde have staact i Bibelen
tned saa bestetnte Ord, at det« ilke tun
tte tages Feil detas for nogen, at det
er Guds Villie, at Barttedaaben skal
anvendes, hvor Betingelsetne ere Alste
de sor, at Bot-neue ville blioc opdragne
iKristendontmenz mett ntt hat« det itie
behaget Herren at lade dct ttcdtegne saa
ioinesaldcnde i hatte-i Ord. Alligevel
kan en actlig og ester Sandhed sagende
Sjckl ital finde Beviser sot i Guds Ord,
at det et« Guds Billic, at Bot-neue skttl
lc dabeek Teksotn Bibelen var saalc:
des ordnet, at hele Guds Billie til Men
neskette i alle Stykker vat« at finde ester
Register og opsatiPat-agt«aset·, da var
ldervel altsor nteget Fate sor, at det«
·blev mindre Bibelltrsning, end det- nu
et«, thidetttaeifer itke sjeldcn, at idet
Falk ltese i Bibelctt for at faa Rede paa
Ting, hoc-traut det« etc delte Mettittger,
de da komme til at lese og saa Rede paa
andre Tinq, sont ere nsdvendige set- dein
at kjende, nie-denn de sage estet« det, sont
de ville finde. Naar Hin A. ikle kan
sindemed bestemte Ltsd i Bibelen paa
et bestenn Sited, at Gud besalee, at
Vornene skulle dein-S, da er hatt satdiez
nden videee til at paastaa, at Baruc
daaben et· en menneskelig Jndstistelsr.
Er saadant en retsasrdig Frentgangatnaa:
de mod Mnds hellige Ord? Fra Kie
kenct tidlige Dage et· Bastard-laben
beugt, og den er bleven sorsvaret ester
Guds Oed as haderlige og san-dem due
lige Mand. Er det Rest ilke at tage
Hensyn dertil og saaledect iblinde have
sin Ined lidet Ardesde erhveroede Mening
over diese last-de, fromme ag sotsstandL
ge Mands Mening? Da Hin A. hat
givetsig as need at brnge Nndd Ord
til at sotssnnre sin Mening ined angaaenc
de Vat·nedaaben og saaledee paavirlet
andre til sin egen Opsattelse der as, vil
jeg i Gndo Nat-n ogsor öandhcdens
Skyldslrinc lidt til bedre Forstaaelse
as, at Varnedaaben ee en .lt’risti Ind
stistelse. Dersoin Vorn ere indbesattm
de i Jesn Ord: »denn-r alle Fell-P da et
dette so Beoig not sor at Varnedaaben
er en Keisti Jndstistelse Men dette et
jikke del eneste Beoig. Jesus siger i
Wcart 10,l4, at Gnds dliige linker de
lsntaa Bø1«ntil, og i det tredie Kap. as
»Joh. Eo. siger han i Satntalen nied Ni
kodeinng, at ingen kan komme i Neids
Rige nden atvtrre sødt pan ni) as Vand
og Aand. Altsaa vil Jesus, at Born
sknlle konnne i Gnda Rigez nien han
satter denne Betingelse, at de slnlle vie
re sødte paa nn as Band og Aandz og
Daaben laldeg i Und-J Ord, et Jgjein
fedelsens og Fornyelsens Bad, ja Peter
siger i sit set-sie Bren, tredie Kap. Ende
og 21de Verg, at lige sont A Sjæle seel
stes iArken i Noa Dage, saaledes seel
seg de Kristnc i den nye Pagtg Tid ved
Daaben. Gnd haraltsaa blendet Men
nestene til at lade sig seelse giennem
Daaben, og dette gierlder smaa Born
saaoelsenn Vokszne. Ont han hat« bun
det sig selv til itfe at tnnne giare Born
salige nden Daab vedkonnner ikke Men
neslene at vide beste-int; nien det indiani
tner Mennesket at anoende Tauben sosn
Feelsestmiddel, naar Nndg Otd since,
at den er det. Osnskjereelsen var Gndsz
Pagtglsandling nied Jsraelsz Falk, ved
hvilkcn de bleve optagne i hanc- Sam
fnnd; og Barnene bleve oinskaarne
blandt dein i den spasde Alderz Jesus
blev selo otnskaaren, da han var U Dage
gannnelz inen Dauben er Gnds Pagtg
Handlingi endnu hoiere Betydning need
de Kristnc. Dei-sont Nnd vilde have
Born af jødisle Forældre optagne i sin
Pagtiden spcede Alde1«, Inon han da
ikke vil have Born af kristne Forældkc
optagne i sin Pagt i sainme Alder2 Ht«.
A. taler om, at Jesus blev døbti 30
Aar-J Aldercn; men han maa hnske, at
Jesus-. bseo døbt med Johannes Oaab·
Han anforer as Biseictli »Ga« nd i
al Vei·den, leerer alle Folk oks døbkk dem
i Raunet Fadereiis3, Sonnengl oF den
.Helligaa11ds,«og saa siger han, at Jean
paabyder her ndtrykkcligIlpostlene forst
atlære dein —sør Daaben, og at det
aabenbart var Meningen, at Falk sknls
de leere Vetydningen as Taaben, inden
de bleve dobte. Her sortlarer H1«.A.
lsvorledes Bibeleng Ord skal sorstaaeg
og bringet sin Fortlaring for at bcvise,
at Varnedaaben er ingen Kristi Ind
stiftelsc; nicn nedenfor siger han, at
de, der faler Lyst ogTrang til at lade
Vornene dabe, gjore Net i at benytte
Varnedaaben. Tillader nn Bibelens
Ord ikke Barnedaab cster Hin ANH
Mening, hvorledeg tm« han da sige, at
dct e1«:ltet at lade Børnene dabe? Er
dette ifke det saminc sont at sige, at det
er Iliet at handle itnod Gndg Ord?
Saadant beviser, at Hex A. behandler
Guds Ord mindre efterleenksoint. Men
cr Hin ?l’g. baptistiske Lpfattelse as
nævnte Bibelsted rigtigZ Nei den er
ilkez thidette freingaar af Bibelstedet
selo. »Vinet- alle Fall-« ei· ilke heldigt
ooe1«sat; thi den Jmperativfonm som
er oversat »ltrrer« kommer sra et Vers
bunt, sont l)edde1-: matetouo og betyi
deratgjøre til TicipeL Ordret over:
sat lyder Striftstedet, sont Hin A. be
raaber sig paa saalede·3: ,,Jdet J gaa
heu, diseipelgjarer alle Falk dabende
deiiiizadereiis, Sonneng og .L)ellig:
aandens Navn.« (Pra-sens3 partisipiuim
sonnen as p0k0u0, neinlig I)01-euten
tm, tnaa oversættes der soin en Tidg:
»bisætning, hvilket oste tmssesz i Gras
Jsken). Altsaa fremgaar det ai Bibel
stedct selv efter den graste Tekst, atet
Barn kan blive discipelgiort derined, at
det dobesz i den treenige Gndg Navn.
Maatte nn ovenstaaende lille Stykke
vix-te til bedre Forstaaelse og viere til
Frennne for Sandhed og Ret! Og her
med sendet« seg Stiernen og deng Lassere
en venlig Hilsen.
A. J. Dahin,
Minimum-US Minn.
— « « » I
OSHKOSH
Lumbcr Yard
Ä- Ny. GUMAHII A« (’0.,
Hart-f start Oplag ask
Dust-atmen
Tanspaam
Brustk
Kalk,
paar oy Placker
sstt Mut-. - . - knamu
f - 1 —
L æ s ! L æ s! L- æ s!
H’y Manuskran Carlfon
Numritss Pol-tin bannt-Istusglmsm ugx l(’(««.»4ilcrin;:s- Amsnlissn
Brand-Haut on Eint-m Forstksslsm vcforacot dct an me com-e
Coumtmmt wauraufe C o inpmmt af New York.
Stint-up Punkt-umigntcknnn, Instituten m ullc nstcilizxc Papircr udjussdigcsk
hinanle Orden,
Prnqc ndlcmncixs i Iloms »Un- minksrc P. ununter, pim fast eilt-r nule Ojcstdoln,
! · — - . - .’ .
Hist lamsm Renten-. Num««!scdtmnnn«1tbc ma mutet-, kan Lan-i man-z- Imn m lan
lixx cllrr iHc midn- ucdkomnusndc TrnnitsaktiosL
Komm-i N. J Gurts-m G (Go.’0 smmlr Istssscvssqssinq.
It O tsk1d11,1»1c!I.N Lihtlo,«!s1«shnj. Nu-Oxvunhmmäckeh
First National Bank,
Paul, Nebraska,
ndsprcr alt til Vankforrclniim lusnlwnsndc.
s :·-·)lntmijuu Kapital .................. V-.-,W,«uu.00
s lldlnlnlt Kapital oqx Unshsd .......... Wu,«u0.00
Vctalcr Nenn-r um de Ioncussdi Quntnuk lldlaunim u i stsou um favorable
I I J I
Vilkams VIWUWI tillnansti fast (C·icnbom, pan luin Tib, lau Nenn- og tngrn
Kmnmisdsion ford1«c·:«
Jiidkaifering en Nin-muten
——sw s- .-«-.«-. »
Forsin im at under-soge- P o t t c r »O G a s o l in ·
K o m f u r c indrn J kjolvcr nndctstcdcs,
Der come absolut farefric Gaøolin Kommt i Haut-elen
(5:n dtusltg Nittciulngisr n- nnltg engem-roh og Im » i glaub til at Indien- culc under
dcttis sum l)c11!)m·cndcJlk(-pnt-(1eiqusr« samt :’lkfordm-brjbc.
H.W.POTTER
- i—--, missng
« jijc » ,. - -
D h V
·H(1»d«·»«1ndc mcd Anh- ;)ccdika!)cr og alt til FAIUUNM
ljrnlmrcndr Maskinekisj
samt ;c l n og I 1 irpu moc, » sxd c al « F) cstcmol ler, etc.
St. Paul, Neb.
Ost-min- Mafciue samtnen-.
—
k
W. H. C. China 8 Son,
De gamlc paalsdkttnk Druggkstctz
Its Paul, Nebraska,
er Zlcdct hnoi nmn uholkmp nl law-sti- lTriikiy PH- IIchrUU’k" "1«t("«. Medikamentey
Mahng og The, Man nkx W, ."in)!um1u-, ITmolcunL kam-im smka t. m.
Hmcial Junmsikmmlnsd nnnvndcsrs pim !ldm!n11nt««1» m Tal-mu- Jlkvccsmkx Vq ngrts Au
ordnuqu
W udnmsrtct lldvnlq as lssqansr m qros ou d« mil. Mle CI Vme
Ahbødigst
W. O. C. Elysiums-Tom
Mille-r Bros. i Elba
hat« del fuldsmsndikxstc Lager of Jscnkmm i Don-am lCo. N fuldl lldualg af
Zenit-i, Mamm, Fro, Stumm-« Zagt og Fisscrirckvisifcr, m. m.
tfn forstc Wagfch Pl itkr n s l a g c r :)lidcli11 g i Ä-orl1indclfc. Vi ni! itkc lade
oc» 1111dc1·fkrlgc. Rom til osts oq svn1·Pi-1W".
A. J. Cushman,
Cinbcfatcr rt futdstirndigk uduatq i Mahlck qf alle Stagø, hemmende i
Parlor Satt-V Nmmber Saite-, Lohnr, Spele alle Flug-) Bord-U Arm-stolz
Zeitge, Pknträtfc1«, Indus N1ci01«11icr!i, Bogsfalnx samt un Inmd du« lusnhorer
under dcnnc Fo1srctning.
Ligkistcr og Caskcts lmvcci stadigt paa Lager M Paafwttcsxi linker-r paa kortNotiks.