Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (June 16, 1886)
S t i c r n e n. P. Ebbefon Redaktvtn RI« Unten-il at tlns l'. (). at st. Faul. Nein me seemnlelnnntnnlten . Alt Bindi-l vedlonnnendkiaamni: Indien delseiz Adientstinndnngei o.t.v. adeealeres sites-sum Bot c. St. Paul, Reve. Peiiae tan lendesz i »Motiey Orden-CI Polt Note, Bank Note ellee i Ali-nistet-« Ali-eve. For Penge der tendes i We Wievi- kan Re duktionen ille unsre anlimi«lig. A Gladftonev Neberlag. Det Nebst-lag ioin minte Mr. Wind stone og ljnnn Ministerium under anden Lasning af Billen, sont tilsigtedeHieinc merkgiinente i Ji·land, vil nied en Zwiel se as bitter lensselse mitnne Tusinch fein ingen anden Jntereofe har i dct sto ke Spørgginaal, den otnfntler, end den siinple Restfieedighedofalelfe. Den by dende llioi«ftei·dethed, sont Jndsprelsen af et Fortlag af nenne Vlist li«ievcde, den glimrende Vettaleiil1ed, heim-need det for ivaredcs og de nieste-enge Aiistmngelsee, dekndfoldedees under hin-et af detsz llds viklingcslrin, hat tilsilleel desto stoifaltcr og Talainand en giladende Sinnpathi og Benndeing i to Beiden-mein Satnnitk Qndtkad og Miesnndelte link nngrebet hain pan cthueet Punkt, den iknssede Ærgjerrighed link ginvet Anwesenhei 1angci hanö Baue og en nioealsk tot-dire vet Sinninenisottelie af snodstridcnde po litisle Interessen-, iannnenljoldt af deeesz ubandige Hab inod sei-eileniininceen, hat endeligt opnaaei den-s ondc Hensigu at styrte liain fia den Stillinn inne han hat« iicdtnj. . i over ct halt-l Aaeyundrede, neinlisp detlibeeale Partiei Leder. Det er et ipjncfaldende Oinfliendighedeisnes Lniiett«iet·, at lslladstoneiz Nebel-lag ho vedsageligt foiaaefagedeci af de Mand, hvisSiedeiPaelianientel han havde gjoet en Mulighedz det var neinligt den ndvis dede Valgrets Repisæseiitaiitcr. Men incd dette endet bei ikle. Den · mitwirkende .Hoiiii«iile:Villa Tilintetgjor relie er tun en lldfasttelfe af det Un nd ga a eli g e, en kort Frist for Jerahm redpnnnei. Villcno bittiesle Fiendee ind rsnnne villth at Beslntningen sorrige Mandag ei· lnn en Afgjørelse at det nu vcerende Parliainent nirgter at give Ir land politist Selvvilje cftcr den Regel foln Gladstone foi«cfti«ivci«. Men liag ved Parliainentet staats den state cngelkle Arbejderstand og del politiske Parti, foin stedtc hat kjendt den store liberale Lebens Rast, naar han lJar hervet den i sein-sont af den Undeetrykteo Ret. Det cndcliae Opraab inan frenilasggeo fordenne Omns stol. HoniernchillensI Fortastelie o vers-rei- Kanipcn fra Birnkene i Parlia mentets Kanne til Storbritannieithalg stedek. Parliainentctg Opløgning stundcr nar, og ined denne Begivenhed vil indle des den niægtigste politiskeVrydning sont dar ooergaaet England i ninnge Aar. Kapltollet l Washington. Kapitaliets Forside vendek ntod Ost, og det er beliggende paa et Højdedrag 88 Fod over Potoinac:Flodcns Vandflade· Den oprindeligc Bngnings fydøfilige Djsrnesten ncdlagdcs den lsdc Septem: ber, 1798, af Pisa-ficht Washington, assisieret af Frimnrcrne i Mai·yland. Den byggedes af Sandstcn, sont heute desfra Stcnbrnddene paa en i Aqnia Elven beliggcnde D, og derpaa nmledes hvide. Bygningssncerket var under Opfyn af Arkitekterne S. H. Hallen, Janus Doban, Geo. Hadsield og jener-e B· H. Latwbe. Den nordrc Fle fuldfpktes Aar 1800 og den sandte Fle 1811. Dei Jndre af beggc Fle pdelagdes 1814 as engelste Mokdbrændctez tnen denncSka de blev paa kort Tid ndbedket. Pyg ningens Mellemdel paabegyndtes 1818 under Arkitekt Chas. Bulfinch, og fnldi endtes 1827, til hunko Tid det satnledc Kostende androg til 82,483,844.13. Hjørnestenen til öcapitolicts Tilbyg: ning lagdes af Præsident Fillmorc, den 4de Juli, 1851, og Daniel Webster fungerede som Taler i Dagens Anleh ning. Denne Del af Negjeringsbyg ningerne fnldfsrtes 1867. Det til Mu rene benyttede Materiale er hvidt Mar mor fra Stenbruddet iLee, Massachu setts, med hvide Marmorspjlek fra Sten lagene i Cockeygville, Maryland. Bygningens fsrstr Knppel var ton strneret af Træz dennc veg Pladscni 1856 for den nuvcrrendc sammt-inge vcerdige Stkuktnk, der bestaar af Sto bejern og var 9 Aar under Bygning. Den famlede Bægt af det dertil anvendte Jern er 8,909,200 Pnnd. Hovedbygningens Længde paa Forst den er 355 Fod og dens Bredde cis 121 Fod med en 160 Fod bred Søjlegang paqutsiden og en Projektion af 88 Fot JIIMJOH i « « « - pas Bestsiden, indbefnttende en med ti Pak Ssjler inddybet Ssjlegang. Til bygningcrne etc anlegte veb nordrc og sandte Ende pan Hovedbygningein Hvek Tilbygning er 142 mass Fod i Omfang, « med Sojlegange paa Ost- og Vestsiden. I Kapitalictg fulde Litngde er 751 Fod H Tom» og den swrste Dybdc indbefattens de Søjlegangene er 324 Fad. Dei af« Vygningen bedakkcde Jokdomraabe nd-! gjsr 15:3,1-.-2 Koadratfod. I Kuppeleng Spids beklades af Fri hedsgudindcns Statue, stsbt i Bronzcz den er lpj zod hof, og vejer14,985 Pnnd. Kuppctensz Heide over Forsidens Grundlinie er 2H7 Rot-, og deng skørsie Tvctnnanl cr 135 Fotn Notundaen cr 90 zod i Tvcrrmual, og Afstanden fra Gulvet til Hvælvingens Top udgjpr IRS Fad. Senatcts Forsatnlinggsal er »O U130 Fodi Omfang og 36 Fod hof. Repre sentantcrnes Sal er ligeledes 36 Fod hsj og NO »Um Fod stot. Kongressens Bibliothec opbmndtes af ; engclskc Soldatcr under migen nnd-» og blev dclvis bcskadiget vcd en tilfasldig Jldsvnadc 1851. Muntou Euch Neh. l I Den 4de Juni, insti ; Or. dltednktnU —- Tillad mig gieri nem ,,Etsernen«s.i" Spalter at rette fis-is gende til alte dem, sont ere interesserede i nor HagtskndeForscirings Velgnaende: Det er nf lsoseste Noduendigtsed, at Annden i snnnne btiver ret sorstnaet, og Looene bliner pnnttligt overholdte. Jeg har hidindtil troet didse san sinrple og iprnttiste, at Missorstanelse nsnnligt kun de indsnige fig. Der-i hnr seg dog taget seit, og tnnaske niin Fortolkningoniande ogsnn er seslngtig. Den er nernlig spl gende: Det ssrste Slridt, sont btev gsort i Net ning of at dnnne vor nrwcerendeForening, var et spraer ndstedt as nogte praktiske Meend i Harnilton Connty til Farnrerne trindt oni iStatenNeb. nt slntte sig sinn rnen og danne .tt«redsi-(LoknleAsdelinger). For at danne en snndan Asdeling, nrna der npdvendigoiss sorn en sorsteBetingetse viere et Antal Mirnd, sont vil viere Med lernmer as For-erringen. Diose verlger en Bestr)relse og dnnner Bilove, sont sanktioneres ns hele Afdelingetu (uden disse versentgtige Faktorer er det ingen Afdeting.) Enhver Lokal Asdeling viel ger da sin Delegnt, etter Delegnter, til at repreesentere fig ved en anrlig Kon vention, hvor en Hovedbestyrclse ocelges, og Looe ndarlsesdes og sor·eskrinet.1. Her nssreingnar det nltsnn, at Hovedbestiy relsen er et Foster af Lolalafdelingerne, ng selofølgeligt nian digse bestan soc-st, og dn den narlige Konvention ital holde-z i Februar Maaned, man Lokatasdeliik gerne være i Orden inden den Tid, —— det vil sige: en nn Simnnenslutning ns hver Lokalafdeling, et nyt Valg as Cin bedsnnrnd og et nyt Vatg as Delegnter nma finde Sted inden den sørste Orts dagi Februar nf hoert Aar. Til Eks. dersoni det gamle Korps as Ernbedsrnasnd ikke sorger sor nu i 1886 at indvarsle til et Mode saa betids at dette kan ske, er det kun en grov Forscnnnelsc as der-es Pligter, iScerdeleshed rnod nye Med lennner sont inaatte onske at trcede ind. De beroves saaledes al Lejlighed til at gssre deres Ret gjældende, (Valget as Repræsentanter.) Naar de Uise zerdre asDannevirke Asdeling kan gan for-ret ningsrnæssigt tilvcrrks paa netop den modsntte Mande, saa »beater« dct mig. Naar N. O. Nielsen udtrykler sig, at hvis Dannevirte Asdeling havde sendt henn til ?lat«srtiodet i Harnilton Connty, istedetsor Mr. Larsen, saa, — sa saa stulde Delcgnten sra Munson Creek ha ve bleoct sendt hjem, —- det vil sige, ntegtet Sædei Konventionen for 1886. Vi organiserede os i den Orden sont Jjeg her har paapeget, og Niineligheden jfor saadant et Resultat, sont N. O. Nielsen projetter, kan ingen fornustig Mund eine, og et sligt Forslag havde han (Foi·n1anden) ogsan blevet cne ont ved Repreesentanternes Sanrlingl Dog, for at sorebygge Misforstaael ser i den Retning, syneo det Inig at Hovedbestyrelsen, paa Opfordring af nye Afdelinger oni Optngelse i Forenin gen, burde være den rette Autoritet til at bevilge saadan Optagelse, eller nagte den ester Forgodtbesindende. En san dan Asdeling burde oide om den har Ret til at sende Delegater eller ej, dels for di Sendetsen af Delegater er forbunden med Omkostninger, og dels sordi det vilde vare forst ubehageligt for vedkotn mende Delegater at blive afviste, og al lermest fordi det ikke harinonerer rned Foreningens Aand, sont en gsensidtg Hscelpeforening. Dersom de ærede Her rer af Danncvirke Bestyrelse vil føse mig i at sremlægge deres Betragtninger over dette Emne, contra mine, og lade andre domme os iinellem, blioer jeg Deres tak nenrmelige, John Anderson. l Ai Ol. Boylenö Tale ved Grund lovsiesten l Raeine den steJunl lässt Tet oilde varezronh at hostideligholde den danste Grundton i en Tit-, sont den oi nu leoe i, hoor en vittaarlig Regie ring, stattende sig til beoasbnede Lesesvenc de, tneder den-S Aand aldeles under Fed derz inen hoisz ai ere bessaslede as den Aand, sont gaar gsennem den, og hvio vi ester Eone strrebe at naa dct Maul, den stgter til, en Regiering as Fol ket og sor Folcet, saa nii det oedblioen de vcere en hellig Fest, der vil drage Lau dets bedste Born sanmten, sstst sor i Saindmgtighcd at mindes Grundlooeas Gitter, ttong Frederik den Syvende, og de Mit-nd, sont da stode oed hans Side, og dcrnast at tatkc og statte de Mand, somlide og lsasmpe sor den nu. Saa langt jeg tan minch tilbage, har jeg altid ocrret as den Mening, at en R«zse ring var til sor zoltet og ikte omvendt, at Folket tnn var til sor Regierinzeik Der gioes Hi spjeblitketz og har alte-ti der eksisteret to Partier, hvis wesen-nig ste Meningosorsljel kom het- freut sor Lyset I Danmark kaldeg disse to Par tier Hasie og Venstrc. Lea cerede zor sarnling oed saa oel, at Hast-e bestaar hovedsaaeligen as Adelen, tssodsssejerh Mititm on tstnbedsnnend oa Bettstre as Bondut, den ntindte Nietinqszdtioetn s de og Attiejderen Da seq nat hie-unis, H blev det ntig sortalt,a at Hosti- reptcesen i tercde Saphianskoen og Jnti·lligentsen,; og Venstie Trcesloen oq Bat-·ne1theden; ; seg sandt itnidleitid ineie Ttos stat) og Otndannne i theskoen end i öaphiaik , skoen Ewig Saphianskoen iaorigt hav de nagen »kcitelligetitg, holdt den den, sont store Aander sonnne Iider gsare, sor sig selv. —Dens Presselevercr et ynkcligt Bevis sordens siitelligeiits, og dens store Reptcescntant, Hin von E-« strap, er en saa satgelig Eopi as en stor, am end slet Original» at hvia Hin von Bismark haode en Abetat mn sig ietPar Aar, lnnde han ashamde den til stor Fordcl sor Hosre sont Stedsortræder. Men tan Te trenke Dem, at dennc Copi i Spidscn sor Adelen og tskadsrseserne vo vet·atsige, at de oilde hckvde og inerne om Grundtoer og ere Foltistsz sande Venner, de grædc deren niodige Taarcr, sordi Berg og Hornp oa Andre as Trie: skapartiet vildiede Zenit-et- —Det nnd rermig kun, at de ittc siget se Eder dog tilbage, J gode Falt; har itte Adelen og Godssejerne alletider ocerct Bondens sande Braun-, hnsk dog paa-de gode gam le Tider, ja hast paa den Tib, da Bon den gjorde Honarbejde og til Forsrisb ning sik Lov til at ride Trcehesten og dan se sor Ridesogdens Pist, husk paa den Tid, da de skscendede hans Hufttn og Dattre og stillede hatn selo til Spot i Gabestokken. Det er Esterkommcre as den Staat, der bedrev disse Skjrendig heder, sotn nu sthrer Danmark og har Frækhcd not til at raabe til Falken vi oille værne om Eders Rettighech viere Grundlovens sandc Fortolkere. Ned rned Folcelederne — Vi her i det srie Amerika, der tro paa alle Tyranners nare Undcrgang og se paa Friheden sont en Gnddom, hceoet over alt, vi kimne neppe satte, at man i vort oplyste Aar hnndrcde tot drioe Spot med Folkets helligste Følelser, ja satte ikke, at Fol ket itle resser sig og knnser denne Ogle fliegt, der har holdt Dantnark i Leenker i Aarhnndreder. Lad ingen dansk Mund tro, hvis han har Evne til at tcenke, at noget godt tan ndgaa sra denne Singt; betragt hoor snedig øgleagtig de leslede sot Folkethinget, da de sit den gjennetn sete Grundton sat igienncm; det var tun For-spähst til det Drama, sont nu opsoregL Falket gao dein tun en Finger, nu haoe de Haandcn og Kroppen med. Op rullcr Treppen J sc sarst et Par Tusinde Gendarine, til at ndpante Stat ter sor den provisoriske Regjering, saa Folkets Formand scengslet, dernæst et besastet Kspbenhavn, itte bescestet imod ndenrigs Fjender, men mod Landets egne Born, thi de srygte for deres egne Gjerninger og onske en Hale til at krybe i Sksul i, hvor de, dæktede as Basonet: ter, knnde veerge sig sor den retsærdige, ; slumrende V1·cde; derefter flere Lejetrop- H per, tnere Militær, bestandig videre paa « Skraaplanen, indtil Folket selo, bera oet alle Vaaben, dog alligeoel, Alle som En, resser sig og driver alle Grund lovsforbryderne ud as Landen Thi det Folk, somen Gang har stnagt Friheden, kanikkelceggesi Lauter igsen sor ret lange, tnen skal Pinen ikte blioe sor lang, da maa alle vi, sont have Eone og Kraster til at stotte Friheden, ikke nn trække os tilbage, selv otn vi bo i et sretntned Land. Der er En, som sidder hjeatme, en scengslet Martyr sor Frihe den, det var ham, sont samlede Falket til at gjøre en samlet Modstand mod Regjeringens Voldshandlinger, hatn kunde de itte tjøbe, det hjalp ej heller, at de sleskede sor hatn. Saa satte denne l j ijanttnerlige Regiering hatn i strengsten sorstaar Te oel, en Mand, sont hat« os ,sket sit hele Lio isit Fensdrelnnds Tlenes »ste, ham sangsler en btntal dlkegtering Itnod al Tot-, og det imedens hskn della Idee den lsajeste A-Et-esplads, et Falk kan ! stieenke l)am. : Men sosn jeg het·oed, paa egne og intange Vennetiz Vegne, ndtn«:t« tnin Zdybeste Foragt for en Ellegjerisiz;, der n: sden Grund lod Dantnarks teure Vorget seeligste-, san nnntoder jeg alle, sotn er af sannne Mening, sont jeg, at yde Vidrag til en Herdelssgaoe til Dannnnsls Foltethingssorniand, Hi. Verg, og « bring hatn saa et Hart-a, san Ekkoet der: las can hat-IS hie-inne i Dinntart Hin Berg hatt leve! J ovenstaocnde Foredrag, sont Or. A. Boysen as Chicago holdt for Racines danske Besolkning den öte Juni, stiller Taleken en Antnodning til Landsntænd i Amerika, at bevise det danske Falls elske de Leder, .Ht«. Berg, deres Sympathi og Agtelse gjennetn et Tillidgootum og Overbringelsen ns en Herderggavh sont tan tilvejebtingeg oed stioilligc Bibl-ag. Bette Forslag syncsz os nicget bifalds-» tnet«dig. Mindre knn oel itte gjoresj fra; de danske Atnerikanereg Side, der-sont de i virkeligt sole en Hjertcts Tmng til ats tt«øste og optnnntre et undertrytt Falt, et Folk hois nlnttelige politiske Stilling og den Taalmodighed book-nett det bærer dets Binde er berettiget til den indet· ligste Sumpatlsi i den lsøjestc Grad sra hvilketsotnhelst intelligent Folleslag. Er dette snndt i sin stoke Alsnindelighcd, er det otn Innligt endnu tnere sandt, at det danske zolt hat« et nasviseligt Krav paa broderlig Deltagelse fra Brødrene og Sønnerne herovre i den store Republik, sont ej alene er delagtige i Fkihedens Velsignelser i snldeste Maal, men hvis Hinter isplge Naturens Love drageg til den Plet hoor Vuggen stod og til det Falk, hoortned de er stedse allieret ped Minderneci Bannd, ellerde endnu steck kere Sleegtskabets Saminenføjninger. Dersoeknndct velanses sont givet atDan skerne i Amerika, i samdrregtig Cnljed, nasret Lyst og Trang til at beoidne Hiern pende Bis-die i Fædrelandet del-es Med solelse under Kampens og Lidelsernes Trot. Og hvorledes ladet dette sig vel bed1«e gjøte end paa ooenfor antydede Maade gjenneni He. Berg, den djærve, staalsatte Frihedskriger, den aandeligt vceldige Frihedgvcteran, som i mange Aar hat anfart Dannemænd i Kumpen for Lighed og Selostændighed og nu lige ledes staar sont den mest skemtrakdeude Reprcesentantfor denMartyrdom,dek sæt ter Frihedgaanden paa Prove. Lad os nu høre fta Landsmænd her i Besten, ag. saa oidt mutig faa et Udtryk for den alniindelige Steinning, og hois der er Sind og Jilje til at gjsre noget i den paapegede Retning,, at det da kan ske i den namneste Fremtid og i Samar beide tned Brodre i Osten, hoor der uden Tvivl vil blive tiloejebragt et Fond sotn Bidrag til Heedersgaoe til Folkethnth mand Beng. ,,Stjernen« skal med Glæde satte sigi Spidsen for Form gendet i denne Krebs, dersotn Planen vinder Bifald. Lad oS hin-e nogle Ub talelser otn denne Sag. Iisterifpsrqsmaalet. Spørgsmaalet am Rct til Fisketi ai ver idcnne Tid Anledning tilmange beklagelige Forviklingcr i dc kanadiske Farvande. chved et halvt Dusin For-. Stateks Fartøier er blevne beslaglagte af kanadifle Author-inter, nogle kun paa Mistanke, andre fordi de hat kjøbt Fifkeagn ellcr sisket for nan« Kysten af Daininion. En Lov cr blcvet vedtaget, sonx tillader de kanadiske Krydsere at tage ethvert amerikansk Skib. Antallet af Krydserc er blcvct fowget, og en « gelskc Kriggfkibe er underoeis til Kana- » da. Dct synes at viere en starrt udpmsi get Tilbøiclighcd hos den kanadiske Regjcring til at forurette amerikanske Borgerc cndog i Forretningcr, fotn niaa anscch for at viere tilladclige og lovlige. Hort Tag kommcheddclelscr omnye Udfordringcr as dctte Stags, og man begyndcr saa smaat at gjøkc sig for-: beredt paa, at der kan forefaldc nogct, sont vil bringe britiske Pantserc til vore Kyster. Lige overfor en saadan De monstration staat Amerika ganike hieri peløs. Vi kan ikke mode med armerede Skibe, der indgyder Respekt; selv By ernc vcd de store Jndlandssper liggers aabne for Angreb, ag et Par britiskJ Krigsskibe vil kunnc diktere Bctingelferd ne for Ehicago, Cleveland og Eric. Dctte er en beklagelig Tingeneg Til standz men saa er det, og dct syncs, I som ein intct nden en Katastrofe af var stc Slags vil kunne vcekke Kotigressen til en rigtig Anstuelse af vort Lands hjcelpeløfc Stilling lige overfor en frem med Fjende. (Skand.) .» - A MasrkL MærkL Mært Paul Anderfou, Notary Public, Laau Asfurancc, Jndkasfcriugs Agcnt. N- allio old Donat-en til chtusstc mcd nr saslgc Villcttcm Verlor-, rllcr Poser b1-c«:», til alle lktndscr i Europa. Wilh-tm- ist-Hm mcd den hemmte direkte: ,,Tl)ingvulla« Es a m b o r g cllcr :ll m r I« i c a n Linie-. Man pnn Wndsjendonnnc bcsorgch til laucstr Nenn-. Alkeslagg Jndkaizseking beim-ges primimi vix lusftcmt zllsxsfunsrcr Darm vgl theicndonnuc mod Brand, ild, »Er-Inn pq Umsonst-, altid lil Tagen-:- lnvcstc Prifcr i drt vclbckjcndtcz German of Ists-part Jll» euer darum-d of Haku-nd- Conn. Its-stimme lsompcwtinx Kontor i C A. :U«’in·i:»lmll Äs- (s·o,’s:- Butik. Syll . Bi fälgetkmudz " « To dct er vor Bcftcnnnclsc at fotladi -.1 St. Pant, ähar oi bcsluttct at udryddc vort ganskc Bat-cop 7 lag as firrdigfycdc .8tlædc1«, (8««kvipe kingsssartikl cr, H a tt c, Kuffertcr ,e1c« til Prifcr dcr ct lavcrc«cnd Indkjpbsptis. Nu cr dct den bclcjligc Tid»at«·erholdc Gedi« kiob. Vi Iscjscr fra Bycn til lste August. W» UV w Lcwsis G Rccs. O M K N 1 D D L ’ . . J- J- - vic fælgc ligcfaa billig fom de der fælgc liming alte Tlng i Manufaktur- g- Colonial-Varer. LU Klæderz Overfrakker, Malen-irr- Kander, mass-mer, Volks-t Stovtcr, Sko Hattm Huetz etc. etc. J min Butik forcfmdcs altld ct fuldstændigt Udvalg, al de bedstc Vater, ialt til ovennævnte zog hcnhorende Artikler, fom anbefalcs til Tagen-s bllligste Prilcr. Former-ice Produkts-r faaionu Æg og Smsr modlach oq html-s allld mcd Tage-IS M este Prio. (). Ill. Knipple. J Henhold til Ovcnstaacudc iilladcr jcg llndcrtcgncdc, som er Columiisi for Mk« O« M. K11j1)ple« at anbcfalc mig til minc irrcdc Laud9111w11d; mit Fornmal et ved rccl Bclmndling at vindc et irrct Publikums Sogning, jcg ljaablsr at J VU benoendc lEdcr til Iuig for haad F l)cl)ovcr, da dct oil oarc Inig cll FOUWIJsp at forcvisc Eber oort Lager. Mino irredc Kundcr bringet jeg herved min Tal for den Velvilic de lmr bcvist imod mig i dct gamle Aal-, og onskcr jeg dct stimme malt blivc- ovcrfort paa det nye. Akt-b. Spreu Sorenspw — . -—-. Bank of Eiha lel)iI, Nebraska-. Direktoren Hm sp ’—'«M"- Jamciz Barmi, ji« ti. midn· l .itasscrci«,K-i1·st Nat. Bank StslkauL ttaszicrcix Brust-, sum zum, Bank cr. NU Illmindclig Buntfonsctning Mieter-. Vtstslcr paa alle ledcndc INde Vcrdcn udiærdigcck 8100,000 tillaans iopdyrkedc qumc paa lang Henstand oo M« Renten-. » Jndkagscring iHoward og tilqrasndsmdc lcoiinticr besorgt-H. Dampfkibsblllm tcr til og fm Europa. Notar-inc- Publikucs i Konten-et — Dcxter Fz Shanström hat nu övcrfwttet dekre- store Barslager til dct n1)r, Etegaute Butitsto tat-, imlig opsprt afAndcrscn cis Jacobson oft for Vcnnctth Urtctmmbutik. MSM ömfatter et smagfuldt og komplct Udvalgi « særvlgfyedc Minder- hatto og Hucr samt Donners og Borns IMM dcr udbych til ndcrft ncdfattc Priscr, U n l a d ik t c « at under-sogl- dctte udmærtede billige Lager, da man vil finde drt til sin cgcll V« sparclfe at gjore iaa. Mkbødigsh DEXTBR G sHANgTROJIs