ffFra Daumen-IV
Eienppmshaudclck. —- Baron
mmhtjf Nygaard hakaf sin Sem, Baron
»sp» Hund« kfobt EiendommenHøiagers
gar ned Stangerllp med 26 Idee Hart
Mm 385 The-. Land, Befætncng og
Inventar-nun for 28(),000 Ke. need 80,
JOO tieonero Udbetaling.
» tueftefabiikant P· Sonner hat
spmk N. 7 i Sortedamsgade i ijben:
havn til Grafen-e C. C. Petri-sen for
117»·)Uu Kr.
.- Pkoprietasr Jbsen hat« folgt fin Ei
kndoni, Olc Suheggadc Zo, Osterso
gadz JH og :)løt«l)olinsgade, til Artitekt
Petrrfethenrikfen for 380,000 Kr.
kagenfciy th. Stationgforstam
dkxsizeolind, har, efter hvad Ȯbel
toft Atti-J« hat« erfaret, i Lordags tneldt
sig til Politiet i Æbeltoft, og blev
strats efter indfat iAreeften sont Folge
ai derangerede Pengeaffeeeen
Attholvt Beseelt-stauen —- sem
leden Aften anholdt Politibetjentcn for
seit-nd og Nat-long Hei-redet en Waaeig
Boelgniand i Tangbjeeg ved Viborg,
oin hncin der vae oplyst, at han haode
gjokk sig ski)ldigiVe1-elfalfk. Halt fkal
have streitet Verlee for fle1·e Tafende
Kronen
Ulykkcøtilftkldc. — Hod Sognc:
jpgcd Paul Jenfeni Not i Dster Ørbcek
pr. Logstoe indtraf i zeedago et beklage
liat llli)t"l·esztilfielde. En Treng, sont
ukcd Foltene var taget paa Aebeidei
Mal-ken, red oed TlJliddagsztid ltjeni paa
en anlhoppe, der nnderoeis blev faa fky
og nstyrlig, at den tog Magtenfra
Trengen, sont gled ned og blev hangen
de i Salt-min- Hoppen fortfatte fit
pude Lob, indtil den tørnede mod Guar
dmg pstre Lange faa voldfomt, at Mu
rcn ien Lamgdc af to Fag faldt ned over
den og TrengciL Folk kom hurtig til
og fik den statkelo Dreng og Dyrct trut
ket nd, Trengen desoæree fnldftændig
tnnst, og fotn Zig
Asslorct Mindest-Otto — Oper
ZW Aar et« forløbne, siden Rigsadtni2
ral Peder Skrant, hvem Historien har
hadret nicd Tilnavnct ,,T—aninarl«s Vo
vel)al-J«, døde paa fin Goal-d llrup vcd
Dorfeng og blev begravet paa Ostbirk
Zirkegaatd Den, der hat nillet dvasle
ved dennevor store Søhclts Huilestcd,
hat« forgjasves søgt det, idet hidtil intet
hat mindet Efterverdenen oni, at hnn
ligger begravet i Niethedcn af detaf
hain opferte Herrcfcede. For nogle Aar
fide-n sannnentraadtc imidlertid en Ko
mite for at indfantle Bidrag til en Min
deftottepaa Peder Skraing Grav, og
efterat de foenodne Pengemidler ere
btagte tilnje, er nu Mindestøtten bleven
afsloret i Sondag·3.
Benaadntng. — En Tag i Juli
Maatiedf.’21., da en Husniand og en
Gaardmand i Jetsore traf samtnen paa
Mai-ken, opstod det- en heftig Trwtte
imelletndeni, under hvilken Hugmam
den ined cn Toierkølle tilfaiede(55aard
manden et faadant Slag i Honedet, at
Toden itle lcrnge efter paafulgte. Has
tnanden blev for denne ulykkebringende
Gjerning ved llndekeettens Dom af l7de
AngnsthlL anfeet nied Straf af to
Ilars Forbedrinthugarbejde, og den
Fnde fannne Maaned begyndte han Straf
ten-s Affoning i Vridsløfelille Strasse
amtalt, fra hoilken han iniidlertid isol
llt »Bog. Av.« idigfe Tage er bleven
losladt, idet Drangen nndce LHdc April
lmetilstaaetlmm Venaadning for Re
ltcn af Straffetiden Tet er nenilig gi
ven at den staktels Mand, der hat«
Pllllm og fnv Born, ikfe forsastlig bar
oillet ndove nogen Trab; under Stri
den nied Naardnianden bleo han op
PWIL vni sin Hidsiahed forstod han
llte at lnsregne den sorge-Hm Vi1«kning,
Ltttntzlaaet nied Toirekollen inedforte.
liszie oa andre forinildende Omftcendigc
MU« lllev giort giieldendc i den inn Be
Hsldlliklg indgivne Anfogning, foni san
W Mlltltae foin verdrilige Anthoriteter
oarnitlnineanbefalet, og soin Kotigen
nnd sasdvanlig Mildlied hae taget til
stolqu tied at lade Rande gaa for Net.
DeTt faltfe Prinds.
ctvrtiden opholder der fig iØste1-got
Tand en meget populær Personlighed,
lle omgiver fig med en visz Heinmelig
hkdog alntindclig kaldeo »Peinfen«,
MPl Man indbilder fig, at han fkal være
Ptmdg Gustav, fom efter Falls Me
UUIS »C!d1·ig var dod«, og sont nu er
kommet hjein og optræder i Skikkelsc af
M gannnel, nedbøjet Mand med streben
«,e.GA"ll, idnakltgeKlkkder og med et
«adei:ba"lte om finc Landen Hvad der
hm«l)-lk)l«cix1et meget til, at Folk antager
Mk lot Prinds Gustav, er, at han al
th lmtes at have godt for Penge og al
klb betaler ordentlig for sig. Hast op
tWetforreftcn fotn Klndefanilcl«, flei
ver Øltgsta Korresp. og hat« altid en
KWU paa Armen baade i Zielen og paa
omltmødernc, og i Knrven hat- han
.l-C- Brillcr og Fingeringe, fom han
WAN» til fabclagtigt billige Prifcr.
ansigck sig ogfaa at knnde helbrede
mangkhsande Sygdonnnc. Endeli ha
mdet Vglaa til hans Kalb at peæ ike,
loeg an lzae opteaadtbaadeiStolelokm
9799 Pklyathufe og prakditet med Kraft
ts Jaderlighed, o. Folkhari magfevis
inksmmet til digfe izsoredrag, natnrli vis
stelstfOr det ntystifke ved Manden. Bau
a hast fügt, at han oni 2 Aaisvilnteds
ek- hvtm han er.
Spur paa o. sendet-send ais-ne
Brev l»Stlernen«O Ro. ty.
Hin Redattorx Tillad inig endnn en
Gang, at bede om Plads i ,,Stiernen«
for nogle Linier, soin Soar paa Hin H.
Andersens sidste aabne Brev til inig, og
derined skal da denne Diskussion verre
assluttet, sorsanvidt ille Ven A. forer
Argumentationen i en ny Retning.
Forst vil jeg da sige, otda jeg skrev
inin Artikel oin Folkerettigheder, ester
Opfordring fra Reduktionen as ,,Stjer
nen« oin Tid ester Anden at lenere dem
Korrespondnnser sor Bladet, da fkete
dette efter niin Mening, seet srn et soci
alt og politisk Standpunkt, uden mind
ste Tanke otn at inine Udtalelser iden
Anledning skulde lede odz ind paa enDiH:
lugsion indensor Religioneng Omraade.
Mine da itdtalte Ansknelser at Mome
sket afSkaberen er begavet med viose ned
tagte Rettigbeder, soin danner Grund
laget for til Samfnndsorden, og sont
ingen Negiering er lierettiget under no
gensonthelst Paastnnd at trirnte, holder
jeg nforandret, ined den faste Tro, at
netar en Regjeising, Unsre siq arvelig eller
Hfolkeoalgy trienter disk-se Mennesketg
ihelligste Rettigheder, givet of Nnddonic
nien, da er Tiden toniniet for et soadaiit
Folk, lndende Gnd mere end J.lkennesker,
at fortafte en saadan tlonge eller Regie
ring, bennttende dertil saadnnne Midler
- sont Tid og Omstændigheder fordre-, na:
tnrligvis de inildest anvendelige for Die
niedetei Opnaaelse. Vetrerftende denne
Atiskuelse, kunde jeg gierne henvise Dein
til sorskjellige Steder i Bibelen; tnen da
jeg gierne vil indrømine at De (inaaskc
bedre end mig selv) er sortrolig hernied,
vil jeg ikke liesvaere Leeserne med Bibel
sprog, da jeg anser det for givet at De
ikte vil bestride dette Punkt.
Ven Andersen, De synes i Der-es fid
.stc Artikel stadig at henpege paa at min
Tro paa Gitddoninien kun er tilsynelas
dende og ikke har Plads i Hiertet, inen
atjeg i Virkeligheden heri fremhytler en
Bekjendelse sont ikke finde-T Dertil vil
jeg blot svare ved at heiivise Dein til min
forrige Artikel som Tilsvar paa Der-es
første Ante, at min Tro paa Guddotn
nien er oprigtig, og haaber jeg den Dag
aldrig vil oprinde da jeg vil forglenime
Ansparet over-for den Gnd i det liøje,
sont hnr skabt, sti)rer og regjerer alt her
nede fra det niindfte til det storste. Det
er uel sandt at De igjen siger ,,Jeg denn
mer ittc Derecs Lprigtighedi Trer paa
» Dei-es Gud« ; men Tonen soin angives
yhelt igjennein Deres Artikel peger hen
til, at De itke antager tnigi Besiddelse
saf Trer paa den Alma-ging Det sum-:
tter niig at blive saaledes niiskjendt, men
idet faar jo saa være. De faaer beholde
sDeres Mening og jeg min i denne Sag.
« De sparger hvorledes jeg i Modseet
ning til ,,Stjernen«s Prograni vedbli
vende kan anse det for upassende at be
handle bibelske Emner. Ven Andersen,
Svar paa dette Sporgsinaal var vel i og
for sig overflødig, da jeg alt tidligere
,har forklaret igjennem »Stjernen«s
Spalterniin Aiiskuelse oni Opgaven as
et politisk Nyhedsblad ovcrfor sine Liesc
re, at ineddele verdslige Nyheder af so
cial, politisk og litercer Natur, indbe
fattende llgens alniindelige Nyhcder, der
iblandt ogsaa religiøse, (forsanvidt disse
er af en saadein Natur-, at de kein have
Interesse for Lasserne), og da »Stjer
nen« er et saadant politisk Nyl)cdsblad,
beregnet paa at sprede UgenS Nnheder
blandt den skandinaniske Befolkning iA:
inerika og Standinaven, var det nel ikte
niere end ritnelig at forvente at den beme
ger sig indenfor ooenointalte Rettesnor.
Og Nedaktionens gientagende Opfoxg
dring til niig otn at skrive for dein Ar
titlcr for Vladet, stnigrer niig ined den
Tro, at idetmindste endel as »Stjernen««3
Lasset-e hylde niine Ansknclser og frie
Maade at ndtale dem paa, otn sont jeg
ser, det itte behager Dein, Hin Ander
sen.
De findet ogsaa Anledning til at anle
over inin Udtalelsei forrige Artikel til
Dem oin, at jeg itte troer at Hjeelpen
for vort betreengte Fædrelattd Datnnark
vil komme ved ene at overlade sig til
Bonnenz inen at der skal »mere til«, og
lidt skarpt beinærter De, at dcnne Deres
Opsordring var ikke rettet til saadanne,
soin kun betjender Gud ined Munden,
nien ikle i Hiertet. Jo niin Ven, jeg
troer not at tnnne forstaa hvorhen dette
Slag er sigtet. Men her igjen vil jeg
sige, at jeg oprigtig troer, at skjont den
Alnnegtige ftnrer og regierer, er Meinte
stet enkeltvis saavelsom Nationer ogsaa
givet deres Plads i Verden nied Pligter
at udsylde, og at Herren forventer dem
at ndsylde disse, ogsaa fra et verdsligt
Standpunkt, og apsylde og syldestgjore
disse indad- og ndadtil baade sont Na
tion og Jndivider, ogi denne den almin
delige Tingeneg politiste Tilstand, at
folge den idem nedlagte Selvopholdel
sesdrist, uden blindt lsen at hengioe sig
til Bonnen og Tanken oin at i Nsdens
v—
Tinte kantnier nok Ft·elsen, uden nogetI
Stridt lieh-org at tages as Mennesket.
For Ets» da bei hauste Falk 1848 —-«
49 — so ooersaldteo og truedes tned
Tilintetgjarelse as den tydske At-vessende,
troer Beda, at hvis FredeeikdenSaveti
de og det danste Falk, hengivende sig til
Bannen og Tankeiu »den Altnasgtige slal
ttok stelse act«, derined havde givetsig
til Ro, at Gnd da vilde have stelst Dan:
ntark ved et Mit-ate! ? Jeg troer det neps
pe; tnen anerksendende den Frihedenss
Patriotisztne, og det tappte traftige
Selvsot·snar, hoorttted Range og Folk
lrette-de sigi sin stilde Stt)t«ke, sor at til:
lbagevisc Tndskeno ntsetfærdige Fordrim
ger, skjænkede Forsnnet dengang Seitens
Pris til de danske Vaaben. At det dan
sle Folki 1864 og vore tappre Brsdre
sont da kjcentpede den sidste nlykkelige
Kantp for Siegtiig, var besiaslet as sam:
nie Kjastslighed til Fasdrelandet og Patri
otisnte sor den gode Sag, vil vist aldrig
nogen bentrgtez nten bewirkte-, da sad
allerede ttiende Christian paa Daninarks
Throne, en Monarl sotn Falket aldrig
hat« elsket ellet hant Tillid til. Da
manglede Frederik dett Sitoendes vise
Stt)t·else, Optttnntrittg og lHitelpen fra
oven, htiilket for endel tttaa tilskrioes det
tilnkkelige Resultat. Aldrig stal nogen
indltilde inia, at det var sotdi det danske
Falk da var niere ngndclig ettd i 1848,
eller besad ntindtse Fadrelandskjasrlighed
og Patrotisnte for Fiedcrlandeto Sag;
ntender tttanglede den hiertelige Tilslnt
ning, Sympathi, og Saittntenstneltnina
intelletn Kottge og Voll-, sont herskede nn
der den solkekjeere ztsederit Christian
den Niende soisagter og ringeagter Me
nigntattd as sit Falk. Hvilken slaaende
Modseetning til den hjeertelige Satnnten
slntniitg tttelletn Folcet og Ft«edet«ik,
stattettde sig paa Valgsproget »Foltets
Kjærlighed ntitt Stt)t«ke«. Detnasst gan
er de over til at kortelig behandle
Spargstnaalet oni Oppositiongpattiets
Ret til at intervenere derhientnte, og
efter at have fort-latet oc; at Te hat« lasst
et Venstreblad, »Gott- Atntstidende«,
ttten ingen Hast-eblade, og altsaa ikte katt
viere paavirket sra den Kant, gaaer De
over til at grnndig hantre losz paa Ven
streg Nept·eesetttatttet« i Rigddagen, sordi
de der hat« nooet at anke paa Foltetcl
Begin- intod den lidte hisnntelraabende
Ut«et, og at de hat« oist Foragt for den
as Gnd indsaite erighed Hei-til ttil
jeg sige, at det er ntnlig at tnaaske ned
Lcjligheder Oppositionen hat« nieret lidt
sorivrig i sine Paastande; dog set· jeg
neppe httotsledeg den kuttde verre istand
til at sluttesig til et Regscringsprograni,
sont tilsidescettende den solkekjæte Fade
riks Gruttdlov, ene og alene gaaer los
paa at tilsidescette og eingeagte Folketsi
ksæreste og helligste Rettigheder, regie
rende ester ttlovlige prooisotiske Lotte,
sotn aldrig hat« været og aldtig bttrde a
tterkjendes as et srihedselskende Folk eller
dets Nept«æsetttatitet·. En Regjering el
ler Odrighed sont sorkaster og sotnasgter
Menneslet de dein as Gud givne Rettig
hedet·, hat« jeg alt sorklaret Dein at jeg
ilke betragier sont UcerdigtilAnerkjendeh
se sont ittdstiftet as Sind. Ottt Fotssoi
ning kan der ester tnin Mening kttn blive
Tale, naar Christian, folgende den
svenste Kotiges Ekszcntpel i Not-ge for :
Aar siden, vilde asskedige Ministeriet
og otngioe sig ttted Raadgivere as zolle
»partiet, sotn vil Landets og Foltets Vet,
iistedctsor dets Undcrgang, og naar dette
ster, da betnioler jeg ikke at Santarbej:
de tttelletn Konge og Folkets Ilicprwsetn
tanter kan opnaaeci til gjettsidig Gatnt
og Gliede; ttien sat« kan jeg ikke indse at
Folkepartiet nden at opgioc sitte helligste
Rettighcder og lade sig trantpc i Stam,
kan teenkc paa Forsoning eller Samar
beide.
Mett nn konttner vi til dct tttest an
stpdende Punkt i Deres Artikel, nentlig
at De til tnit Spargszniaah »Katt De
ettdntt sige atGrnttdlooen er vedMagt«.-«
ssvarer ,,Ja«, da viserDeTxetn her sont en
Jhøsest radikal Højrcntand, cller Tilhæn
»gu« af Estrnp Polititen. Hidtil hat« De
Jsagt at skjnle under Tieres religiase Be
’tna.-t«kitittger, hvilket Parti Dei Birke
«ligheden tilhørtez tnen het« konntter De
endelig nd nted Sproget, ikke alene sont
Hast-einand, ntett selv sont en as de tnest
radikale Estruppcee; thi selv de liberale
Højrenteend iDantnark er dog villig til
at indrøtnnte at de sidst ndstedte proviso
riske Lovc ingen Hjemtnel hat-, eller
Plads i Fredcrik den Syvendes Grund
lovz tnen sørst er stemstaaet hog den
haje Estrttp, Kotigen eller andre troe
Medhjcelpere. De katt tnaaske sige at
Grttttdloven eksisterer endnu paa Papir;
nien hvorledes kan De sortlare den sont
eksisterende i Praksis, Gan-t, eller Vir
kelighed, ttaar dens Bestenttnelser er an
nttlleket og lagt paa Hylden as Regie
ringen uden Folcets Repræsentttnterg
Satntykke og hat« sat i Stedet nye Mast
bestemmelser, (nnder Naon as proviso
ske) sont de giennetnsøre i Praksis uden
Hensyn til Grundlovens Bestenttttelser;
saktisk, i Vikkelighed hat den danske
Kotige— og Ostens-, soin de godt ved, sat
Danniarto Rigeo Grundton nd asKrast,
ved Anstistelsen as de prooisokiske Sub
stitntei·, eller Gsengangeke, og der
tnanglee blot, soin Reduktionen messen
de beiinri«kei«, Pennestrtgei. Vogstaoet
ei« dodt as Gavn og Peaksio, de nye
Looe er sati Siedet for Feedekik den
Snvendea Grundloo, og giennenidisiveo
incd nbsielig Sittenghed, sont de niange
Majestastos og andre Hmnbnganllager i
Dantnart saa tilstmkkelig beuisei«, og
dette kan ilte tin-te Dein nbekiendt sont
intelligent Mand, dei« folget de danske
Nyhedet«, at de indicielle Odrislicderi
Dantnark, indsat as Kotigen as Gnds
INaadh i snldeste Maal soi«stnae at
Genttdlonen er nde as Kraft, og de pro
visoisiske Magtbestennnelser as lssttnp og
Kong Christian, sat i Stedet, beviser
tilsnlde de ntallige Doniswldelser sor
Majestastssoisnasrntelser, paa de inesl intet
sigende,tiaisagtige,drengeagtigeAnklagcr,
hvor et sornnstigtMenneske neppe vil Inn
ne skimte en nbesindigUdtale,langtinindreH
Majestirtosorinernielse; nien dereel Ein-«
beder ashcenger so as deises pligttro Van
dring i Estrupg Fsodspot«, og hoor hon og
hano Haandlangere ser Majestietosonner
nielsrn titte stseni der, niaa den ndsindeo
og sti«asseo. Til Ekoempel, oiljcg lslot
bcde Dein, Hin Andersen, ined Opnnrrks
sonihed at lase Bsornbaks Artikel Plini
hns Anitotidende No. tm as tode Marto
Wo. Dom-sol- blev han donit til it
Maanedera Fcengsel for Majcsttetosoi«:
nierinelse? Jeg hat· ikke cnnnet opdage
Kotigen-pl Nat-n ncevnet eller hentydet til,
——ined et Ord, Artiklen ei· assattet i
Form as et Bonskrist as cn Heile Seini
naisist til Scaveiiius, een as Minisli·ene,
og Kongens Navn sorckoininer illc eller
nogetnsonnneligt i det hele taget sor
Masestætenz knn lidt Finter til nannte
Minister, og dog har de danske Dom
stolc sect en saa groo Majestietosornasrc
inelse intellein Linierne, at Hin Bildt-n
bak inaatte tildeles 4 Maanederg Ferng
sel.
Dcres Vennerlninger over mit Ub
tryk ,,Hensigten heiliger Midlct« i An
ledning as Asholdelsen as politiske Mo
der paa Son- og Helligdage er endel
piri«cnde. Jeg oil deriil blot soai·e, sont
for, at jeg indronnner at dissc Moder
helft but-de asl)oldes paa .l:)oei«dagene,
naar saadant kan ske, tagcnde tilborlig
Heilsin til Menigniands Tid og Leslia
hedz incn, inin Ven, kan man ikte
gjerne nndskylde Bcnnrrtningen, at
,,Hensigten helligcr Midlet«, naar vore
Falkereprcrsentanter, sont saa skaintnelig
og nretsasrdig cis blevet angi«ebct, tilside
sat og den-S helligste Iliettighedeis traut
pet under zødder af en totaIInisk Regie
i·ing, at de da benytte Lejligheden,
trodscnde det dein ocntende zerngsel og
Nod, tage til jSnnnele, og sage at sor
svare sig itnod den indenlandslc chnde
selv paa en SondazU Hnsker Te ilke,
om De har liest Historie-n, inin Ven, at
vore tappt-e Brodre derovreidet for tsasre
Fædrcland, kjtrinpede iinod den pi«ojsi
ske og tydske Fjendc Paaskcdag 18««-t, da
disse angkeb note Jensei« ved Elesoig,
tør de itte sige at Hensigtcn at sorsvare
deres hsetnlige Ame og Fædreland heili
gede Midlet at kjæmpc og sorsvarc yver
Fodsbrcd Land; eller otn man ikke vil
gaa leengerc tilbage end 1864, da vol-e
tappre Soldater ved Dybbelstillingen
edenPaaskedag asslog Projsernes rasende
Stortn paa Standserne. Heiisigten at
sorsvare deres Fastning iinod den frem
tmngende Fjende vil De oel indwmme
var got-, og trot· De ikle at den ogsaai
dette Tilfeelde »l)clligede Midlet« at slaao
soin cegte Landsoldater 2den Paaske:
dag? Jeg laldcr hvertenzaleinaaden el
ler jSrningen sont anført nvcrdig en
hisederlig eller dannet Mand, og haaber
iktc at Folk i inin .ltreds", sont har kjendt
mig sor mange Aar, vil bedonnne ntig
saa haardt for denne lldtalelse.
Til Slutning blot dette, seg er hverken
Kontinnnist eller Rihilist, cjhellcr delet
jeg digse ejcndoniszsjendskc Panier-z An
skuelser eller Ideen Hvad jeg hat stre
vet eri Henhold til inin saste urokkelige
Tro paa hvad er Ret og Retfasrdighed
imellent Mond og Mond i Henhold til
baade gnddoinntclige og nienneskelige
Lovc. Jeg hat« streuen Hin Linden-sen,
betragtende Tein sont en Ven, skjondt
ined vidt sorsksellige Atiskttelser, og sor
oentende at De oil lasse og tillægge sam
me den tiltæntlc Betydning, nden ond
Villie, slutter jeg denne Diskussion, da
inin Artikel idag allerede er blevet bety
deligleengere end tiltænkt, og soin sorst
beinækket, herved betragter jeg Behand
lingen as dette Einne melletn ntig og
Dein sont asslnttet sor stedsc.
Med Hilsen til Dein og »Stiernen«s
arede Redaktion og Lasere, tegnek jeg«
mig
Ærbodigst,
i
Paul Anderson. !
i
OSHKOSH
anbcr Yard
A. w. umIAts:1c.(-(s.n.,
bar H ist«-l »Ing af:
Dust-atmen
Iaqspaam
Lamon
Kall,
Him- qutaster,
s’l’. Lust-, - - KLEMM
L æ s ! L- as s! L æ s!
H’y Malmgrcns Carlfon
Notar-im Public-, l«uns-.’ilw;:ltsns, 0;: Fut-»-i1issings— Amsmutc
Brand-Haut ou Cyktou Formel-m vespmcsi del nannte fotide
Coutinenmt Apis-rauft Compaqui as New York.
Sklaver, Pantcobligationnz Zwitnnktcr og nllr rctsligc Popirrr ndfnsrdigesi
looguldig Orden. ·
Prngc udlaancxs i ins-rn- cllcr mindre stimmt-F pun fast ler wrqu (I·«jrndom,
til nun-sti- Ncuth Nam- Wsdkosnmrndc san Mist-r, kun Var-n Norm insn en lon
lig cllrr ikkcandre urdkonnmsndc Transmktiotk
Komm-i II. J can-Ums Evas- qamlc Eintritt-unum
— .- .j » » - .. . - TH
A. Us. Nahm Prass. :Ik. W. Welto, V. Piser Nm Os. wun, dmkchrm
Firft Natioual Bank,
St. Paul, Nebraska,
udfønsr alt til Buntforrctning l)c-11l)m·cndc.
. s Autorian Kapital ............ » ...... N.-.3(I,(;()U·00
! f Ublwtall Kapital sog Ourrfkud .......... W«,«»().00
Betalcr Reuter paa dcponcrcdc Hinunter-. lldlkmningcr i Voizmsc pau finiorable
Vilhmtx VJZWJMH tillmiugi fast Mulden-« pan lang Eid, lau zltmnc ok; utgcn
Kommigiiou fordrcc-.
Judkasfcring en etwa-muten
—.-—--——---«« --.-. hin-s —
-«—-«-·--».---sp..·-. ,.1.—mä
Fort-Im Mc at under-sage P o i i c r ·s G a s o l s n ·
K o m f U t« c iubcn J kiøbrr andctstch
Dkt eneste absolut Iarcfkie Gast-tin ztsomsm i Handel-tm
tkn bin-Ha Vlikienslaget u- nulig Wange-ich og im rr i Stand ist ai um«-re alle under
dcttc Fian heuhaicndk Nispamiioiiry sann Akioisvarlicsdc.
H.W.POTTER
IN --·s I- »Um-M
John Dosz »
Haiidlcndc nich Jlolixprskcditabcr oa alt til »arm«in bcnbansnde :Nafkineri
samt Jeru- aa Tisaspn nun-, » sid c at « Hcstrmol les-, m.
St. Paul, Neb.
Entska Mastine ankamen-·
TO
W. H. C. China 85 Son,
De gamlc paalidcligc Druggistcr,
Paul, Nebraska
er Siedet hat« man erboldcrs itllavcstc"1!i«1se1«, pure mcdiscinskc Urm, lskcdiiaiiientet,
Maliiig og Lin-, Nlass og sm, ;1.Ikast"inolcr, Petkolcnnk Vanipu-, Wanst, ist«-.
Special Lmnakisomhcd anvrndeds paa lldiyldnina as Familie Nisceptsr oa mai-is In
orduing.
sit ndmasktkt lldvalg as Higam m akos va detail. Ailasg os Bei-g
Ach-bading
W. O. C. Chinnäsom
-.-.-. « r
Millcr Bros. i Elba
hat« dct fuldstcknbigste Lager as Jfknkram i Howaid sko. N suldi lldvaig of
Juni-i, Platin Iro, Stumm-h Jaat og Ziffern-wüßten m. U.
En forsic Klasse-H Vl isten slagc r A ide l in a i F-oi«bindelie. Vi vil ikke lade
os unt-erfasng Rom til as og spar Penae.
il
A. J. Cushman,
anbefaler ct suldstckndigt udoalg i Athlet Of alle Stoys, lsksiiaarnde i
Parlor Siiits, Chambcr öuitcs, Saht-U Spkjlc, alle Flugs- Vordc, kam-stott,
Scngc, Mat1«atser, Fscdke, ichesoknimy Bogskave, samt alt lwad Der herüka
under dennc Farrctning. —
Liakisier og Tasse-its haoes stadigt psa Lager ög paaiasticiz lldfinis paa kokt Notitzk