— — Sticrnen. P. Ebbeton Redaktmn Als-V lcntesrnel nt tlns l’. t). nt st. Paul. Welt. us spannt ean matten-. Alt Haltet neblotntnendetaatntn. Indien betten rttdieatetntnndnuget o t n. ndreoleees Otteenem Bot c. St. Paul, Rede. Benge- tnn tenden t ,,«.l.ltonen sedet··5«, Post Note« Nnnt Note ellets t qttegtitetset Verde. For Penns- dee tenden t tote sttteve lan the dqttionen ttte onst-e entweihet t ,-.sp.». —--..-—— , Summ- tea Mitwelt-tm sen ttntende Banne liegnnder nn at gjore nn Jndttndette gierldende lteroppe paa ost. L tndenteene on Atbeidetsne nma nttnge den-sit Fentlker tm- nt lnnne ztjmse deren respektive Arbejde til bete-denen on Medntennettetssi Tilftedohed og Nntte. Vom-laden ttnat paa entette Zstedethnjh on Snaninnen et· net-stets tilendelnagt hete Ltaten must-. Eint-e Trittethlvtkg gen-vie nun de get-nur singe onlleing Mitttttsnpntt«,s, Tmserne stnat i dekeg tnlde sehn-, on de entelte sntaa Sang ingle- tlnat den-o tntsnettne stille-L det Inder ftnnlt i de stille Lnnnnemftenee samtnen nted Fisntsettesd, ,,de atneeilnnske Nnttetszntlet0«, nistelte-n i de tntan, hist on het, tptsedtettjnstx Entfernen Tid snnm at tin-te tntlsi net vil net snntt bli ve en »Hnga«, da tstcinntteene nn m blidete J St. Paul et« fornnlig oalgt ttl lkitn Manne en af tannne stahl-er sont i :l.ltittttt-npnlis:i, ltnoefot onsaa Drnllen slab on llsasdeliglnsd et« i Tiltagende, t en forttwtigende Nead It Ztilltvatee staat slneentn nf de tm »tl)e PinerieM lttent'l snnnende stehe-there ndenfor dereg snsdvnnttne Titftngtszstrder, de af Benen denin ttintende Solonnetz Most ille et Jndee Mi-)ttoncsarlsejde i »tl;e Pine t·ie(I« Lejrplndfee ont Vinteeen vilde nd soe en sna netsignelseoeig Jndflndetiey at det nitde fortntndsle Antnllet as disse Saloonfngetth see-g toter tnig over: bevist demut. Ten foenske Prasst i Still nnttee unt« en Vintee demppe for nt snsnle Penge til den tnensk lntheeste Welt-; mer nt have tot-knndt Nndsz Ord nn: »n- Innnne der new ttl Kirkcm nted et mussnitltnt Werte-, og ltvad oig tigeee nat·, Stube-ne liteue met-e tnodta stetige tue Nnng Leb on ntnasle enkelte, det· tot tmxskse Titlmld i Saloonet«ne, lwtdt nkx i» den fetot oee sager Lust-read Hug. se South Stillst-Netz tt Mit be tiggende ten Ltilltvatee, ejee St. tcroir tMunde-e (To. store- Snttgtttøllee, der at dqder n.tttn·ndt. Befotkningen heimat mest at Standinach hnakaf bog de Dunste ere l MindretaL klomm-et tokis feentangc Aehejdere til South Still watee tned Udsigt til stadigt Arbejdc Sotn tneren og lsfteeaaeet tgietnnnett. Menge aeltejde paa Molleene on Wunder-Yak deene, andre paa Sttedleeoerrlstederne og attee andre paa St. Croir River ntcd at lmte ind Logg til Saosknsrernr. Den entndelige Tilstand iblandt Vefollningen er, sont Folge of de tnnnge fot«stjellig artedc Elententer as Mcnnesker, tneget sprgeligz dog findest dee iblandt de fast bofiddende zatniliet·, stere, der ere under Gndct Oedg Paavikkning. Methodi jteenc have arbejdet med nogen Held i det sidste Aar-, wendet-es »Meetings« hat« oftc von-et forstyeret af otnstrejfende Vagabondet«. Egnen ontkring Stilltvater og South Stillwntee er tnegct stnuk. Terrainct et haltet og eigt bevoret ntcd Egetmer. St.Ct-oi1« Ritter bngtee sig snellem de stovbevokssede Heidedmg soebi Stillsta tek, hist og her have stnna Stier dannet flg, deemed detscs rigc Plantcvcekst, fra et høitliggende Sted bett«agtet, frem byder et httjft mater-ist Stac. Jeg er m- dange for at Poesie-n fnart lpbcr afstedtned mig, skjøndt jeg ellers ille et poetisk anlagt, hooefor jeg vil flutte med mine Stunlee for denne Gang, og dringe en venlig Hitsen til »Stierncn« pg dens Leser-e. S oe r g iu s · Liptdelysnlng tea privat Standpunkt. Ved i ,,Stjct«nen«s Nr. 15 d. A. at giennemlasse et Stylke fra Past. K. C. Bodholdt sont han kaldek ,,Yderligere Bemerkninger«, stpdte jeg iSlutningen derafpem Bennkrkningcr der scerlig an gaat mig lelv, og da de vidne om at B. levetiMIeke overfor hvad han striver cm der, tænkte jeg at hatt vilde vare tak imntig for at faa ndt in Belysning. Det fom jeg altsaa Instek at dringe lidt Belysning for B. til, et dette, naae han steiner: »Jeg maa tilstaa at den Formo ning til »den danfke Kiste« at reife ftg sum enMemd og tagte saadanne vildfa tende Bretter-« tagek fis lidt nndeelig . l udita Hi-. 6.«s Pen, faa sein det dar vist sig at nim- »den donste .ttii«te« hat« tngtet Meend blandt deng Pia-stei- entzog— i san ved nt ndelntte vedtoimnende as Sanifnndet, da lmi sum-ne bnie lnnnet henvende sig til de ,,lldti«andte«, hvoi der med anbne Arme er bleoet taget mod hani.« Jeg skal nn satte mig ganske kott iHcmb om at ,,Ztiet"nen« da vil optage denne lille Oplygtiiiig, om ikke nf anden Grund faa ns Hensnn til Sandheden. Det hsker jo ind under deno Gietning, om jeg hat forstnnet Progianiet ret, at den nidejder for Sand lped og Net. » AltfnitI l.) set ei- llsnndltednt jeg still detngteg as »den danike Kiste-« fordi jeg forngtede Bibelen ellet Inkgtede nt den one Wudcs Ord. 2.) Tet et llfandhed at jeg nagen «·lid ei« bleven ndelukket af »den danfke Itirke«, skjøndt flere af deng Priester hat« til fotskjelligeTider hentydet dertil og feer tliefekatet i ,,.ttietelig Blume« fra Samfnndetg Aargmsde i tisedar Falls inne-, nidnede der om. Der heddet det iblandt andet sanledegz »Pe: stinkt lDanieler dlev ndenfor som nd e ln kke t .« Pnftot J. Pederfcn i Lnck Polt iso. Wis- har hentydet til min formentlige Udelntlelse et par Stcdet«, som net flete af Laterne ved o.f.v. Vi se sanledesz at Sennfnndet lmr til liint sig selv den Ære at have ndelnkket mig, nemlig igjennem ».tt. S.«, og fle: re af detcs Priester hat« tillagt del samme Mit-. Men nu ei« Sagen sanledegI Jeg sit en Skrioelse fm He. Past. A. S. Nielien i lklticngcy der den Gang vat Fsornmnd soi Samfnndet, hoilken var nnderskreoet as ham selv, Adam Dim, Nielxs Pedersen og Boghandler C. Rag mnofen; dette skete i den sanfte Han del nf Inno. Tennc Strivelfe vnr Ude lnttelseg Nella-ring, grnndet paa at jeg ikke vilde lystre N. Men det beklagelige ved dette Doknment unt-, at Formonden ikke hnode nogen anden Myndighed til at ndelnkke,end den han felo havde tilteentt slg. Derfor beteagtede jeg ogsaa Erkla ringen ligefom jeg vilde have betrngtet den om den vat« kommen fra Paven i Rom. Om nn nogen vil tasnte at det er blot mig der tasnker fan, dn skal jeg oplyse at det ei· en betiendt Sag for hele Sainfnndet, og flei«e nf detH Medtemmet hat« ndtnlt sig snalediss3, ja nogle endog skeevet offentlig derin i Snmfnndeio e get folkelige Organ »Dannevirl’e«, nden at vnsre blevne modsngte. Den-te Stri velfe havde dog den Vitkning pnn mig at ieg skch til lldvnlget i Damnart og dad det strom- mit Naon sont Pmst i »d. d. Knie-« om N. itke blev talt tilrette for sin lagnagtige Fremgnngsnmade og pavelige thraden imod mig, noget der tidligere var stet, og til hviltet hentnde: des i Erklereingen. Dette var altfna ntin lldineldelfe af Samfnndet, forndsat at N. ikke blev talt tilrcttez jeg hat« al tid betragtet den sont saadan. J Efteri aaret 1880 ecjste jeg efter Anmodning af Fotmnnden til Sacnfnndetg Aargnmde, i Ceda1· Falls, Ja» fordi jeg hnnbede at Sngcrne maattc der blive klar-ede. Det: te skcte dog ilkc, da Samfnndet ikke ind lod sig dei·paa, skjsndt det oae derfor jeg var reist dertil. Jeg blev deriinod op fordret til at tilbagekalde mine tidligere ncevnte Vcskyldninger imod N.Dette sag de jeg, vilde jeg ogfaa, men knnde itte, fordi de vare fande. Jeg havde tillige medbragt 18 a 20 Meends egne linder sktifter paa at det var Sandhed; diszse Meend vare dengang Medlennner af Menigheden i Cat·lston, Minn. Quid lertid holdtes der nogle Fonnaningstaler til mig, sarlig af O.L.Kikkebekg og den bekjendte Jak. Hohn, hvilke lpd paa at de vilde rakke mig Broderhaand, itte vildemig noget Ondt, o.s.o. Men da jeg ikke kunde tilbagekalde, fordi detvilde vare det samme fom at gaa fra Sandhe den tilllsandheden, erklcerede jeg for hele Forsamlingen at jeg ikkc kunde gaa lern geke og onstede ingen Brodeehaand af faadanne Falt, ikke heller at staa i Sam fundet. Jeg tankte saaledcs at det maatte veeee tlaet at jeg havde meldt mig nd, og det er klart nok endnn. Der hat desuden aldrig von-et taget nogen Be slutning fra Samfnndets Side om min Udelukkelsr. Se dette var og et« den fti Belysuing jeg vilde give fokHr. B. og andre, der maatte veere iMIrketangaaende denSag. Og naar der nu tages Henfyn til at jeg i 5 a 6 Aar hat- ladet Samfnndet sum-el TIom dets for-skjellige Praestcr havt dcn Formjelse at sttive og tale om min Ude lukkelse nden at have sagt noget offent lig derinwd, saa syneg jeg at man man indtsnnne at den Ære hat veetet ftvr not, ligefotn jeg nsdig vilde at nogen sknlde komme langen fremi Mai-let ved i U videnhed at tjene Syndenz thi Usandhed ekio dog Synd. Dei-for har jeg gjoet mig den Ulejlighed at nedskrive disfe Li nier. Jeg vil saa blot til Slutning gjske en enden lille Bemerkning, ogsaa iSandhe » dens Interesse, men i en lidt fotstjellig Retning. He. B. steiver i ans-etc Styl ke, i det lsan taler oin den sonnentlige Tngtelse oed lldelntkelse as Sauisundet «da hat samnie bare tnnnet henveiidek «sig til de lldti«,andte hvor del med aabne. Amte er dleven taget intod liain« » itil man ieg isje den Vilucsning, at For- : «nianden sor, ,det danske eo. lnth. Kitke i samsnnd", ilwilket jeg nn staat som Plast, hatlienuendt sig til Past. A. S. Nielsen i (5l)ieago, Fonnand sor »d. d. Ritte« for Oplngning anganende min; - Hast-d meng jeg var Prast i sidstncevnte Samsund, og Ined Henan til denne Qplncniina lsleo jeg »und aadne Aune taget iniod« as dein sosn B behagei ati kalder de »lldtmadte« , inen hvis rette Navn ei· »det dauste ev. lntl). Kirkesauic fund i Anteiita«. Mauern den Sude Mai 1886. Jean T« a nielsen. (»3’anneoii«te« bedeg ootaaH - Zeus Gran-Glied Feierhiftorte. Stimntel)istoiie, as ti. A. lhyregod. Etsteds intelleui Ribe on Nilus ei· der en Bolig, sont hedder Tjokteboizh og l)e1« levede Unten NeaaxElse tillige uied sin Sen Jens, der saedoanlig git under Raunen stetig Nraaglilse Pan lmode onst-et sadei«løs, sideu yan varBai-Ii, iuen i Vincent-s Lob bieo han en note-en Karl on i Modernes-J Lauter en tjon .ltai«l, nngtet hau var lidt koabset og laobenet og trat de store Tisæsto noget tungt ester sig. Andre Falk sandt, at han san dum nd Ined den store Mund, de brede Kinder og de sntaa Weise-ine, tuen det oilde iilse ikte vide noget as at sige. Saa en skiøn Tiag opdagcr hun, at der var spiret nogle gule Haar sreni paa hano Hage, og dette Tegn paa Mandighed nav Eise adstilligt at trenke paa. En Gang tiltalir hnn ham san paa en nsædoanlig højtidelig Mande, i det hnn siger: » Jene-! du er un en fuld votaen og suinkKarL Du bar se dig oin efter en Kone, at vor Slasgt ikke slal ndda.« »Jet; hat« setv tantt paa det sannne,« siger Jenes; ,,Inen hvor skal jeg finde en staut-, jeg kan viere tjent niedl-« »Du man begynde at tounnc lidt ud iblandt Fall-, ogsaa se dig flittig oin, san findet du hende not.« »Ja inen hvordau stnl jeq tjende, at hnu er den i«ette««.-« »An det ei« san let. Naar du trassser en tjøn Pilze, sont tan ai·l)ejde, og som tilligehar lidt til bedste, saa kan du trøstig give dig i Suaktned hende.« sagde, han skulde pynte sig lidt, og saa ifprtelian sig sine ny hvide Tadmels But-set og siu blaa Tit-je, tog siu asda de Faders Hat paa .Hovedet, og san gik han. Tetoar i :)ingscedtiden. Hvor han « Hqu feeni over Maria-sic, saa han sig lflittig ani, soin hatte-Widder haode paa lagt hant. Han san ogsaa Falk nok soin plejede, saaede eller ha1«vede; nien det var alt sanimen Maudfolk, og dem oid- L ste han da, at han itke tunde giste sig med. Osnsider sank han Øje paa en Pige, sont staat sitem paa Agerenog geavee Kartosler op. Han gaar hen til hende, og da hun set en frenuned nærine sig, kettee hun sig op, stotter begge Hasudek paa Grebskastet og set paa hain. « Hun var vel ved Magt, havde tntkc erb lerøde Kinder og to Ruder friste Tæiider, hvilte der var god Lejlighed til at iagt tage, da hun saa paa hain saa at sige : baade ined Øjne og Mund. »Du er en tjøn Pige«, sagde Jens. Hendes Mund udvidede sig endnn ine i·e, thi det tunde hnn godt lidt at here.. «Og du tan vel ogsaa arbeideW ved dlev han. »Ja, jeg kan da grade Kattofler ap,« « og jeg kan ogsaa andre Ting,« ,,Men saa vilde jeg gjcexne vide, oni . du ogsaa hat noget til dedste,« ord dlev han. ,,Noget tilbedstst Aas-I har jeg da « san; jeg hat en Ko ogen So og san ti Specier.«« »Ja, ßaa troe jeg, du er den nette. » Jeg. er Jens Grau-Cl«s,e ska Tinktedorg og oil kaufte not have dig til Kont. Hoad hndder dn ?« »Jeg hedder Marm,« lød Sparen »Er det en god Ko og en god So, du hast« spurgte han. »Du kan sslge nied hie-n og se ad. Sau kan du bcere Kattoflerue for mig.« Han tog Spanden med Kartoflerne, og de fulgtes ad. Da de tout til hendes stem, git de spist hen til Soinestien, og Jens aabnede Dørin og nilde gaa ind. ,,Øf! Oft« sagde Ser sog koin sarenc de for at komme ud; Inen den lsb intel lem Jenses Ben, og da disse var meget torte, dlep han lestet vp sra Joeden og kam dagleengs op at ride. Han geed sat i Bsrstetne paa Dyket soeitteat saldez men detvar en dygtig So, og Jena var altid rede til at adlyde sin Mo: " der, han vilde straks assted; inen Else " L- T den kendte ined ham i snldt Firspting ud as Naarden, niedeno Mai-en stod og mabte eiter l)a1n: »Jens! Jene-! du gletnmcr Inig og Korn og note ti Speci e1-.« than fort itnidlertid assted sont et torret Faareskind i Blasi og var hende snait as Syste. Mrn Man-n vilde ikke lade sig nat-re, og hun var et sti(:i"t«aadigt .ttoiiidfolk. Hnn stak de ti Lpicier i sin Linian lagde et Sytke Reh am Korn-s Horn og trat saa asstcd ad den Kant, lioor hendea Veilet var reden bott Nogle siger, at hun satte sig op at ride paattoen for at komme lige saa stande masssig as Waarde sont hendm Brud goin, Inen dette lldsagn tot jeg ikte inde staa for Sandhcdcn af. Ente-n nn Jena var blcven kjed af Rotte-riet, rllcr hatt haode glemt at hol de fast i Loiiiebotstertic, saa var han salden af, og Sioen fortsatte sin vilde Galop nden fiiytte1«. J Faldet havde han stodt sig, saa hano Øjne var konnte til at t·inde, og hano Rasse til at Mode-» saa sad lian og snaftede i Vejgtoftcn, ’ hoot Mai-en fandt hatn og trostedc yam, saa godt hun tnnde. Te to vilde nu solch ad og drle ondt og godt mcd hin anden, sagdc hun, og saa astartede hnn hanci Rasse-, og de tojtedc Korn i en met-: liggendc Iltapgtnark og fnlgtco saa ad Ein-n at lrdts estets Som. , j Te lcdtc sorgjasvco ei Pat« Timct, saa’ Wendte de igjcn tilbagr til Raps-starken; lnien nn stod der en stcnnned Mund og oat i Fand nied at tin-M Korn bort· »Er dct ede1·o.tt«o?« spuisgte han, da de narinede sig· Ja, det var dct da. »Hvor tar J saa vooe at tojre den i inin Raps-? « Te sortalte nu, hvotlcdcs det var gaaetdctn, og at dereg So var bleven borte for dein. - »Nim, saa det qale Svin var ogsaa eben-» Tet koni fatende for nogle Ti nicr sidcn og rendtc ind i niin Lo, hvor der laa cn Dynge ny tcersket Byg. Det aad vist det halvc as Dyngen og svincde det avrigc til. Hvorfor ladet J eders Dyrsaadan løbe otnkt«ing?« »Da vi en Gang hat Korn og Ser, saa tnaa oi se at faa dcni l)jeni,« sagde Jens. »He-g hat hienime i Tjotkeborg.« »Hm- du det. Da er der saamænd langt frcin cndnu, ig inden J komtner der til incd ttoen og Socn, vil de nok have gjort ti Gange flere Ulykker, end de et nat-d. Naar man særdes ad saa lange Brit-, inaa man vogtc sig for at have saadannc ufrcdelige Dyr Ined sig. Scr J inin hvideKat, sont gaar deri Rapsan Den afbider ikke et Blad, for den vcd, det. maa ikke vceke, og kominer den i Laden, tager den ikke et Bygkorn, men gjør sig Flid for at holde Mus- og stigt Utaj til Side.« »Ja, saadan en hvid Kat er rigtignok et rart Dyr»« sagde Matten. »Ja, ved J hvad, godt Folk!« sagde Manden. »Det var ikke for meget, otn jeg tog baade Ko og So for mit Byg vg. min Raps-» der er ædtz men jeg kan godt lide jet, og en inaa ikke tage det saa naic ined sandan et Par nnge Mennesker. J vide sagtcng endnn saa megen Foc tmd as set-es to Tyr, og jeg vil gjore eder den chneste at stille jer ved dem og lade jer saa Katteni Stedet. Det er en udnicerket Handel for jet. Det syntes de ogsaa.. Manden lette de Katten til sig, og Maren sik den i sit Fortladr. Saa tatkede de den stein tnede nmnge Gange for hanH Vclvilje, hvot paa de gik videre. »Lad niig nu se, J er godc mod- Kat ten!« eaabte han eiter dein, og de son rede iMnnden paa hinandem »Ja, ja! det skal vi nol’.»« Det var nu bLevet Asten. De gik atter et godt Styktez inen nu. blev de snltne, og da de tont sorbi en Haue, hvor nogle Frugttrceer kalte Grenene ud over Besen, txt-b Jens op i et Tut-» oin han ikke kunde finde noget spiseligt. Hatt havde her Lykken nied sig, thi Trac et var spilsuldt af de dejligste Viere-. than spiste, og han kastede Pærer ned til Mai-en, der tog for sig as Rettevne, men ogsaa vilde gisre Kutten til geidr. Den fotsntaaede imidlertid Maaltidet, og hun raalkte til sin Medsplger: ,,Jeng! Kutten vil ikke cede Pater ! « ,,Vil den ikke? Hund« vil den daæde ?« Det var et Spøtgsmaah sont ingen as dem kunde besvare,, og hvordan sknlde de knnne vcere godemod Kutten, naar de ikke vidste, hvad de skulde sodre den nied. Det Inaatte de have Bested ein« og de aftalte, at Marcn stulde dlioe siddende ved Katten, medens Jens ltb titbage til Manden og flk at vide, hvad Jden gad rede.« (Mere.) i Cn tmttetsask Kone iagde en Dagttl sin Mand: »Sag, nu hat jeg mistet en Tand igjen!« —- ,,Den set-get meppe meset over, at den eeiluppen bokt fka Nabosiadet med tnn Tunge.« brummede Maudm M MærU Mærk! Matt Paul Anderfon, Notarv Public, Laan Asfurancc, Jndkasfcrings Agcnt. Er nltid ocd Jsmandcn til chncstr med at fkrlgc Villcttcr, BUan cukk Post die-H, til alle Pladsrr i Euroan Billrttcr saslgeg mcd den hemmte direkte. »Tl)in·qualla« O a m b o r g ellcr A In cri can Linie Man pkm Lacidcjcndoncmc briorgch til lnocstc Nenn-. Allcslach Jndkass bcsørgcg prompt og Weint. rIIHsurrrer Inn-m og Byrjrndonmtc mod Vmpd · " - x ild, Ewnn og tcmsloncr, nltid til Tagrng laocskc Prifcr i dct Uclbckjcndtcs German of Frei-part Ill» euer darnach oi Hat-links Cum-. Acsfuranm(8«onumgnier. Kontor i ts. R. Mars-halt Cz Eos-:- Vatik. Vi fälger ud! Ta det cr vor Brstemmelfe at sum St. Paul A hat« vi bcsluttct at udrydde vort ganfke VM lag af færdigsycdc .8ilcrde1«, tfkvij ringsartikler, Hatt c, Kufferter ,· tit Priser der cr cavere·cnv Ins-kindqu Nu cr dct den belejlige Tid»at crholde Gq kipp. Vi rejfcr fra Byen til Iste August ! W Lcwis D Rccs. J fO. M. KNIPPLJZ vil fætge tiqcfaa billig fom de der sætgc billigst, alte Ting i Manufaktur- gs Colonial-Vare1 Morden Overfrakker, I Kioletøim Kaum-, Kaiserin-, Bausch Stumm-« Sko Hattc, Harr ctc. etc. J min Butit foresinveø altid et fuldstændigt udvalg- Of bedste Vorn-, i alt til ovennævntc Fag hcnhorendc Artikli sont »wes-dies til Tugend billigstc Brit-n . s — , » , « « Fauna-m- Ichtcr Umsons- Æq oq Ins-r ist«-Unge- øq betalco altid Ins-v Adams esse Priv (). M. Knjppltd J chhoEd til Ovcnstaamde tillach· jeg« Undcrtegnch som er Commig for « 0. M. Icnjppkz at anbchle mig til mine cerede Landsman mit Fommal ved reelBehandling at vinde ct crrct Publikum-z Sogning, jcg lMUbkk als jhenvmde Eber til mig for haad J bchøver, da dct vil vcere mig cll FWWW forevise Edel- vort Lager. Miste æredc Kunder briugcr jeg hcrocd min Taf den Belvilie de hat« bevist imod mig i dct gatnlc Aal-, og onskcr ieg dct samm« blive overfort paa det nye. AND. Spreu Sorcnspn« — -——-———— 44 — B a n k o f E l b a - Blba,Neb1-aska. Direktoren . » Gep· E· Umk, James Veron, A- of· ge 1 Kasse-er kkirst Nat. Bank St.Paul. Kasse-en Pkwss Fikst Nak- Bank » · Almindelig Bankforrctning udførcg. Vekslcr paa alle lebende STC Bei-den udfærdiges. 0100,000 titlmmö i opdyrkede Iarme paa lanq Heustcmd OC Um Reuter-. ankagfering iHowakd og tilgt-Endscndc Countier bessrgeg. Dampfkibgbl ter til og fra Europa. Notarius Publikus i Kontoret.