— —
Sticrnen.
P. Ebbeton Redaktmn
Als-V lcntesrnel nt tlns l’. t). nt st.
Paul. Welt. us spannt ean matten-.
Alt Haltet neblotntnendetaatntn. Indien
betten rttdieatetntnndnuget o t n. ndreoleees
Otteenem Bot c. St. Paul, Rede.
Benge- tnn tenden t ,,«.l.ltonen sedet··5«, Post
Note« Nnnt Note ellets t qttegtitetset Verde.
For Penns- dee tenden t tote sttteve lan the
dqttionen ttte onst-e entweihet
t
,-.sp.». —--..-—— ,
Summ- tea Mitwelt-tm
sen ttntende Banne liegnnder nn at
gjore nn Jndttndette gierldende lteroppe
paa ost. L tndenteene on Atbeidetsne nma
nttnge den-sit Fentlker tm- nt lnnne ztjmse
deren respektive Arbejde til bete-denen
on Medntennettetssi Tilftedohed og Nntte.
Vom-laden ttnat paa entette Zstedethnjh
on Snaninnen et· net-stets tilendelnagt hete
Ltaten must-. Eint-e Trittethlvtkg
gen-vie nun de get-nur singe onlleing
Mitttttsnpntt«,s, Tmserne stnat i dekeg
tnlde sehn-, on de entelte sntaa Sang
ingle- tlnat den-o tntsnettne stille-L det
Inder ftnnlt i de stille Lnnnnemftenee
samtnen nted Fisntsettesd, ,,de atneeilnnske
Nnttetszntlet0«, nistelte-n i de tntan, hist
on het, tptsedtettjnstx Entfernen Tid
snnm at tin-te tntlsi net vil net snntt bli
ve en »Hnga«, da tstcinntteene nn m
blidete J St. Paul et« fornnlig oalgt
ttl lkitn Manne en af tannne stahl-er sont
i :l.ltittttt-npnlis:i, ltnoefot onsaa Drnllen
slab on llsasdeliglnsd et« i Tiltagende, t
en forttwtigende Nead It Ztilltvatee
staat slneentn nf de tm »tl)e PinerieM
lttent'l snnnende stehe-there ndenfor dereg
snsdvnnttne Titftngtszstrder, de af Benen
denin ttintende Solonnetz Most ille et
Jndee Mi-)ttoncsarlsejde i »tl;e Pine
t·ie(I« Lejrplndfee ont Vinteeen vilde nd
soe en sna netsignelseoeig Jndflndetiey
at det nitde fortntndsle Antnllet as disse
Saloonfngetth see-g toter tnig over:
bevist demut. Ten foenske Prasst i Still
nnttee unt« en Vintee demppe for nt
snsnle Penge til den tnensk lntheeste
Welt-; mer nt have tot-knndt Nndsz
Ord nn: »n- Innnne der new ttl Kirkcm
nted et mussnitltnt Werte-, og ltvad oig
tigeee nat·, Stube-ne liteue met-e tnodta
stetige tue Nnng Leb on ntnasle enkelte,
det· tot tmxskse Titlmld i Saloonet«ne,
lwtdt nkx i» den fetot oee sager Lust-read
Hug. se South Stillst-Netz tt Mit be
tiggende ten Ltilltvatee, ejee St. tcroir
tMunde-e (To. store- Snttgtttøllee, der at
dqder n.tttn·ndt. Befotkningen heimat
mest at Standinach hnakaf bog de
Dunste ere l MindretaL klomm-et tokis
feentangc Aehejdere til South Still
watee tned Udsigt til stadigt Arbejdc Sotn
tneren og lsfteeaaeet tgietnnnett. Menge
aeltejde paa Molleene on Wunder-Yak
deene, andre paa Sttedleeoerrlstederne
og attee andre paa St. Croir River ntcd
at lmte ind Logg til Saosknsrernr. Den
entndelige Tilstand iblandt Vefollningen
er, sont Folge of de tnnnge fot«stjellig
artedc Elententer as Mcnnesker, tneget
sprgeligz dog findest dee iblandt de fast
bofiddende zatniliet·, stere, der ere under
Gndct Oedg Paavikkning. Methodi
jteenc have arbejdet med nogen Held i
det sidste Aar-, wendet-es »Meetings«
hat« oftc von-et forstyeret af otnstrejfende
Vagabondet«.
Egnen ontkring Stilltvater og South
Stillwntee er tnegct stnuk. Terrainct
et haltet og eigt bevoret ntcd Egetmer.
St.Ct-oi1« Ritter bngtee sig snellem de
stovbevokssede Heidedmg soebi Stillsta
tek, hist og her have stnna Stier dannet
flg, deemed detscs rigc Plantcvcekst, fra
et høitliggende Sted bett«agtet, frem
byder et httjft mater-ist Stac. Jeg er
m- dange for at Poesie-n fnart lpbcr
afstedtned mig, skjøndt jeg ellers ille
et poetisk anlagt, hooefor jeg vil flutte
med mine Stunlee for denne Gang,
og dringe en venlig Hitsen til »Stierncn«
pg dens Leser-e.
S oe r g iu s ·
Liptdelysnlng tea privat
Standpunkt.
Ved i ,,Stjct«nen«s Nr. 15 d. A. at
giennemlasse et Stylke fra Past. K. C.
Bodholdt sont han kaldek ,,Yderligere
Bemerkninger«, stpdte jeg iSlutningen
derafpem Bennkrkningcr der scerlig an
gaat mig lelv, og da de vidne om at B.
levetiMIeke overfor hvad han striver
cm der, tænkte jeg at hatt vilde vare tak
imntig for at faa ndt in Belysning.
Det fom jeg altsaa Instek at dringe lidt
Belysning for B. til, et dette, naae han
steiner: »Jeg maa tilstaa at den Formo
ning til »den danfke Kiste« at reife ftg
sum enMemd og tagte saadanne vildfa
tende Bretter-« tagek fis lidt nndeelig
. l
udita Hi-. 6.«s Pen, faa sein det dar
vist sig at nim- »den donste .ttii«te« hat«
tngtet Meend blandt deng Pia-stei- entzog—
i san ved nt ndelntte vedtoimnende as
Sanifnndet, da lmi sum-ne bnie lnnnet
henvende sig til de ,,lldti«andte«, hvoi
der med anbne Arme er bleoet taget mod
hani.« Jeg skal nn satte mig ganske
kott iHcmb om at ,,Ztiet"nen« da vil
optage denne lille Oplygtiiiig, om ikke
nf anden Grund faa ns Hensnn til
Sandheden. Det hsker jo ind under
deno Gietning, om jeg hat forstnnet
Progianiet ret, at den nidejder for Sand
lped og Net.
» AltfnitI l.) set ei- llsnndltednt jeg still
detngteg as »den danike Kiste-« fordi jeg
forngtede Bibelen ellet Inkgtede nt den
one Wudcs Ord. 2.) Tet et llfandhed at
jeg nagen «·lid ei« bleven ndelukket af
»den danfke Itirke«, skjøndt flere af deng
Priester hat« til fotskjelligeTider hentydet
dertil og feer tliefekatet i ,,.ttietelig
Blume« fra Samfnndetg Aargmsde i
tisedar Falls inne-, nidnede der om. Der
heddet det iblandt andet sanledegz »Pe:
stinkt lDanieler dlev ndenfor som nd e
ln kke t .« Pnftot J. Pederfcn i Lnck
Polt iso. Wis- har hentydet til min
formentlige Udelntlelse et par Stcdet«,
som net flete af Laterne ved o.f.v.
Vi se sanledesz at Sennfnndet lmr til
liint sig selv den Ære at have ndelnkket
mig, nemlig igjennem ».tt. S.«, og fle:
re af detcs Priester hat« tillagt del samme
Mit-. Men nu ei« Sagen sanledegI Jeg
sit en Skrioelse fm He. Past. A. S.
Nielien i lklticngcy der den Gang vat
Fsornmnd soi Samfnndet, hoilken var
nnderskreoet as ham selv, Adam Dim,
Nielxs Pedersen og Boghandler C. Rag
mnofen; dette skete i den sanfte Han
del nf Inno. Tennc Strivelfe vnr Ude
lnttelseg Nella-ring, grnndet paa at jeg
ikke vilde lystre N. Men det beklagelige
ved dette Doknment unt-, at Formonden
ikke hnode nogen anden Myndighed til at
ndelnkke,end den han felo havde tilteentt
slg. Derfor beteagtede jeg ogsaa Erkla
ringen ligefom jeg vilde have betrngtet
den om den vat« kommen fra Paven i
Rom. Om nn nogen vil tasnte at det
er blot mig der tasnker fan, dn skal jeg
oplyse at det ei· en betiendt Sag for hele
Sainfnndet, og flei«e nf detH Medtemmet
hat« ndtnlt sig snalediss3, ja nogle endog
skeevet offentlig derin i Snmfnndeio e
get folkelige Organ »Dannevirl’e«, nden
at vnsre blevne modsngte. Den-te Stri
velfe havde dog den Vitkning pnn mig at
ieg skch til lldvnlget i Damnart og
dad det strom- mit Naon sont Pmst i »d.
d. Knie-« om N. itke blev talt tilrette
for sin lagnagtige Fremgnngsnmade og
pavelige thraden imod mig, noget der
tidligere var stet, og til hviltet hentnde:
des i Erklereingen. Dette var altfna
ntin lldineldelfe af Samfnndet, forndsat
at N. ikke blev talt tilrcttez jeg hat« al
tid betragtet den sont saadan. J Efteri
aaret 1880 ecjste jeg efter Anmodning af
Fotmnnden til Sacnfnndetg Aargnmde,
i Ceda1· Falls, Ja» fordi jeg hnnbede at
Sngcrne maattc der blive klar-ede. Det:
te skcte dog ilkc, da Samfnndet ikke ind
lod sig dei·paa, skjsndt det oae derfor jeg
var reist dertil. Jeg blev deriinod op
fordret til at tilbagekalde mine tidligere
ncevnte Vcskyldninger imod N.Dette sag
de jeg, vilde jeg ogfaa, men knnde itte,
fordi de vare fande. Jeg havde tillige
medbragt 18 a 20 Meends egne linder
sktifter paa at det var Sandhed; diszse
Meend vare dengang Medlennner af
Menigheden i Cat·lston, Minn. Quid
lertid holdtes der nogle Fonnaningstaler
til mig, sarlig af O.L.Kikkebekg og den
bekjendte Jak. Hohn, hvilke lpd paa at
de vilde rakke mig Broderhaand, itte
vildemig noget Ondt, o.s.o. Men da
jeg ikke kunde tilbagekalde, fordi detvilde
vare det samme fom at gaa fra Sandhe
den tilllsandheden, erklcerede jeg for hele
Forsamlingen at jeg ikkc kunde gaa lern
geke og onstede ingen Brodeehaand af
faadanne Falt, ikke heller at staa i Sam
fundet. Jeg tankte saaledcs at det
maatte veeee tlaet at jeg havde meldt mig
nd, og det er klart nok endnn. Der hat
desuden aldrig von-et taget nogen Be
slutning fra Samfnndets Side om min
Udelukkelsr.
Se dette var og et« den fti Belysuing
jeg vilde give fokHr. B. og andre, der
maatte veere iMIrketangaaende denSag.
Og naar der nu tages Henfyn til at jeg
i 5 a 6 Aar hat- ladet Samfnndet sum-el
TIom dets for-skjellige Praestcr havt dcn
Formjelse at sttive og tale om min Ude
lukkelse nden at have sagt noget offent
lig derinwd, saa syneg jeg at man man
indtsnnne at den Ære hat veetet ftvr not,
ligefotn jeg nsdig vilde at nogen sknlde
komme langen fremi Mai-let ved i U
videnhed at tjene Syndenz thi Usandhed
ekio dog Synd. Dei-for har jeg gjoet
mig den Ulejlighed at nedskrive disfe Li
nier.
Jeg vil saa blot til Slutning gjske en
enden lille Bemerkning, ogsaa iSandhe
» dens Interesse, men i en lidt fotstjellig
Retning. He. B. steiver i ans-etc Styl
ke, i det lsan taler oin den sonnentlige
Tngtelse oed lldelntkelse as Sauisundet
«da hat samnie bare tnnnet henveiidek
«sig til de lldti«,andte hvor del med aabne.
Amte er dleven taget intod liain« »
itil man ieg isje den Vilucsning, at For- :
«nianden sor, ,det danske eo. lnth. Kitke i
samsnnd", ilwilket jeg nn staat som
Plast, hatlienuendt sig til Past. A. S.
Nielsen i (5l)ieago, Fonnand sor »d. d.
Ritte« for Oplngning anganende min;
- Hast-d meng jeg var Prast i sidstncevnte
Samsund, og Ined Henan til denne
Qplncniina lsleo jeg »und aadne Aune
taget iniod« as dein sosn B behagei ati
kalder de »lldtmadte« , inen hvis rette
Navn ei· »det dauste ev. lntl). Kirkesauic
fund i Anteiita«.
Mauern den Sude Mai 1886.
Jean T« a nielsen.
(»3’anneoii«te« bedeg ootaaH
- Zeus Gran-Glied Feierhiftorte.
Stimntel)istoiie,
as ti. A. lhyregod.
Etsteds intelleui Ribe on Nilus ei· der
en Bolig, sont hedder Tjokteboizh og
l)e1« levede Unten NeaaxElse tillige uied
sin Sen Jens, der saedoanlig git under
Raunen stetig Nraaglilse Pan lmode
onst-et sadei«løs, sideu yan varBai-Ii,
iuen i Vincent-s Lob bieo han en note-en
Karl on i Modernes-J Lauter en tjon
.ltai«l, nngtet hau var lidt koabset og
laobenet og trat de store Tisæsto noget
tungt ester sig. Andre Falk sandt, at
han san dum nd Ined den store Mund,
de brede Kinder og de sntaa Weise-ine,
tuen det oilde iilse ikte vide noget as at
sige. Saa en skiøn Tiag opdagcr hun,
at der var spiret nogle gule Haar sreni
paa hano Hage, og dette Tegn paa
Mandighed nav Eise adstilligt at trenke
paa. En Gang tiltalir hnn ham san paa
en nsædoanlig højtidelig Mande, i det
hnn siger: » Jene-! du er un en fuld
votaen og suinkKarL Du bar se dig
oin efter en Kone, at vor Slasgt ikke
slal ndda.«
»Jet; hat« setv tantt paa det sannne,«
siger Jenes; ,,Inen hvor skal jeg finde en
staut-, jeg kan viere tjent niedl-«
»Du man begynde at tounnc lidt ud
iblandt Fall-, ogsaa se dig flittig oin,
san findet du hende not.«
»Ja inen hvordau stnl jeq tjende, at
hnu er den i«ette««.-«
»An det ei« san let. Naar du trassser
en tjøn Pilze, sont tan ai·l)ejde, og som
tilligehar lidt til bedste, saa kan du
trøstig give dig i Suaktned hende.«
sagde, han skulde pynte sig lidt, og saa
ifprtelian sig sine ny hvide Tadmels
But-set og siu blaa Tit-je, tog siu asda
de Faders Hat paa .Hovedet, og san
gik han.
Tetoar i :)ingscedtiden. Hvor han «
Hqu feeni over Maria-sic, saa han sig
lflittig ani, soin hatte-Widder haode paa
lagt hant. Han san ogsaa Falk nok soin
plejede, saaede eller ha1«vede; nien det
var alt sanimen Maudfolk, og dem oid- L
ste han da, at han itke tunde giste sig
med. Osnsider sank han Øje paa en
Pige, sont staat sitem paa Agerenog
geavee Kartosler op. Han gaar hen til
hende, og da hun set en frenuned nærine
sig, kettee hun sig op, stotter begge
Hasudek paa Grebskastet og set paa hain. «
Hun var vel ved Magt, havde tntkc erb
lerøde Kinder og to Ruder friste Tæiider,
hvilte der var god Lejlighed til at iagt
tage, da hun saa paa hain saa at sige :
baade ined Øjne og Mund.
»Du er en tjøn Pige«, sagde Jens.
Hendes Mund udvidede sig endnn ine
i·e, thi det tunde hnn godt lidt at here..
«Og du tan vel ogsaa arbeideW ved
dlev han.
»Ja, jeg kan da grade Kattofler ap,« «
og jeg kan ogsaa andre Ting,«
,,Men saa vilde jeg gjcexne vide, oni .
du ogsaa hat noget til dedste,« ord
dlev han.
,,Noget tilbedstst Aas-I har jeg da «
san; jeg hat en Ko ogen So og san ti
Specier.««
»Ja, ßaa troe jeg, du er den nette.
» Jeg. er Jens Grau-Cl«s,e ska Tinktedorg
og oil kaufte not have dig til Kont.
Hoad hndder dn ?«
»Jeg hedder Marm,« lød Sparen
»Er det en god Ko og en god So,
du hast« spurgte han.
»Du kan sslge nied hie-n og se ad.
Sau kan du bcere Kattoflerue for mig.«
Han tog Spanden med Kartoflerne,
og de fulgtes ad. Da de tout til hendes
stem, git de spist hen til Soinestien, og
Jens aabnede Dørin og nilde gaa ind.
,,Øf! Oft« sagde Ser sog koin sarenc
de for at komme ud; Inen den lsb intel
lem Jenses Ben, og da disse var meget
torte, dlep han lestet vp sra Joeden og
kam dagleengs op at ride. Han geed
sat i Bsrstetne paa Dyket soeitteat
saldez men detvar en dygtig So, og
Jena var altid rede til at adlyde sin Mo: "
der, han vilde straks assted; inen Else "
L- T
den kendte ined ham i snldt Firspting ud
as Naarden, niedeno Mai-en stod og
mabte eiter l)a1n: »Jens! Jene-! du
gletnmcr Inig og Korn og note ti Speci
e1-.« than fort itnidlertid assted sont et
torret Faareskind i Blasi og var hende
snait as Syste. Mrn Man-n vilde ikke
lade sig nat-re, og hun var et sti(:i"t«aadigt
.ttoiiidfolk. Hnn stak de ti Lpicier i sin
Linian lagde et Sytke Reh am Korn-s
Horn og trat saa asstcd ad den Kant,
lioor hendea Veilet var reden bott
Nogle siger, at hun satte sig op at ride
paattoen for at komme lige saa stande
masssig as Waarde sont hendm Brud
goin, Inen dette lldsagn tot jeg ikte inde
staa for Sandhcdcn af.
Ente-n nn Jena var blcven kjed af
Rotte-riet, rllcr hatt haode glemt at hol
de fast i Loiiiebotstertic, saa var han
salden af, og Sioen fortsatte sin vilde
Galop nden fiiytte1«. J Faldet havde
han stodt sig, saa hano Øjne var konnte
til at t·inde, og hano Rasse til at Mode-»
saa sad lian og snaftede i Vejgtoftcn, ’
hoot Mai-en fandt hatn og trostedc yam,
saa godt hun tnnde. Te to vilde nu
solch ad og drle ondt og godt mcd hin
anden, sagdc hun, og saa astartede hnn
hanci Rasse-, og de tojtedc Korn i en met-:
liggendc Iltapgtnark og fnlgtco saa ad
Ein-n at lrdts estets Som. ,
j Te lcdtc sorgjasvco ei Pat« Timct, saa’
Wendte de igjcn tilbagr til Raps-starken;
lnien nn stod der en stcnnned Mund og
oat i Fand nied at tin-M Korn bort·
»Er dct ede1·o.tt«o?« spuisgte han, da
de narinede sig·
Ja, det var dct da.
»Hvor tar J saa vooe at tojre den i
inin Raps-? «
Te sortalte nu, hvotlcdcs det var
gaaetdctn, og at dereg So var bleven
borte for dein. -
»Nim, saa det qale Svin var ogsaa
eben-» Tet koni fatende for nogle Ti
nicr sidcn og rendtc ind i niin Lo, hvor
der laa cn Dynge ny tcersket Byg. Det
aad vist det halvc as Dyngen og svincde
det avrigc til. Hvorfor ladet J eders
Dyrsaadan løbe otnkt«ing?«
»Da vi en Gang hat Korn og Ser,
saa tnaa oi se at faa dcni l)jeni,« sagde
Jens. »He-g hat hienime i Tjotkeborg.«
»Hm- du det. Da er der saamænd
langt frcin cndnu, ig inden J komtner
der til incd ttoen og Socn, vil de nok
have gjort ti Gange flere Ulykker, end
de et nat-d. Naar man særdes ad saa
lange Brit-, inaa man vogtc sig for at
have saadannc ufrcdelige Dyr Ined sig.
Scr J inin hvideKat, sont gaar deri
Rapsan Den afbider ikke et Blad, for
den vcd, det. maa ikke vceke, og kominer
den i Laden, tager den ikke et Bygkorn,
men gjør sig Flid for at holde Mus- og
stigt Utaj til Side.«
»Ja, saadan en hvid Kat er rigtignok
et rart Dyr»« sagde Matten.
»Ja, ved J hvad, godt Folk!« sagde
Manden. »Det var ikke for meget, otn
jeg tog baade Ko og So for mit Byg vg.
min Raps-» der er ædtz men jeg kan godt
lide jet, og en inaa ikke tage det saa
naic ined sandan et Par nnge Mennesker.
J vide sagtcng endnn saa megen Foc
tmd as set-es to Tyr, og jeg vil gjore
eder den chneste at stille jer ved dem og
lade jer saa Katteni Stedet. Det er en
udnicerket Handel for jet.
Det syntes de ogsaa.. Manden lette
de Katten til sig, og Maren sik den i
sit Fortladr. Saa tatkede de den stein
tnede nmnge Gange for hanH Vclvilje,
hvot paa de gik videre.
»Lad niig nu se, J er godc mod- Kat
ten!« eaabte han eiter dein, og de son
rede iMnnden paa hinandem »Ja, ja!
det skal vi nol’.»«
Det var nu bLevet Asten. De gik
atter et godt Styktez inen nu. blev de
snltne, og da de tont sorbi en Haue,
hvor nogle Frugttrceer kalte Grenene
ud over Besen, txt-b Jens op i et Tut-»
oin han ikke kunde finde noget spiseligt.
Hatt havde her Lykken nied sig, thi Trac
et var spilsuldt af de dejligste Viere-.
than spiste, og han kastede Pærer ned til
Mai-en, der tog for sig as Rettevne,
men ogsaa vilde gisre Kutten til geidr.
Den fotsntaaede imidlertid Maaltidet,
og hun raalkte til sin Medsplger: ,,Jeng!
Kutten vil ikke cede Pater ! «
,,Vil den ikke? Hund« vil den daæde ?«
Det var et Spøtgsmaah sont ingen
as dem kunde besvare,, og hvordan sknlde
de knnne vcere godemod Kutten, naar
de ikke vidste, hvad de skulde sodre den
nied. Det Inaatte de have Bested ein«
og de aftalte, at Marcn stulde dlioe
siddende ved Katten, medens Jens ltb
titbage til Manden og flk at vide, hvad
Jden gad rede.« (Mere.)
i
Cn tmttetsask Kone iagde en Dagttl sin
Mand: »Sag, nu hat jeg mistet en Tand
igjen!« —- ,,Den set-get meppe meset over,
at den eeiluppen bokt fka Nabosiadet med
tnn Tunge.« brummede Maudm
M
MærU Mærk! Matt
Paul Anderfon,
Notarv Public, Laan
Asfurancc, Jndkasfcrings
Agcnt.
Er nltid ocd Jsmandcn til chncstr med at fkrlgc Villcttcr, BUan cukk Post
die-H, til alle Pladsrr i Euroan Billrttcr saslgeg mcd den hemmte direkte.
»Tl)in·qualla«
O a m b o r g ellcr
A In cri can Linie
Man pkm Lacidcjcndoncmc briorgch til lnocstc Nenn-. Allcslach Jndkass
bcsørgcg prompt og Weint. rIIHsurrrer Inn-m og Byrjrndonmtc mod Vmpd ·
" - x
ild, Ewnn og tcmsloncr, nltid til Tagrng laocskc Prifcr i dct Uclbckjcndtcs
German of Frei-part Ill» euer darnach oi Hat-links Cum-.
Acsfuranm(8«onumgnier.
Kontor i ts. R. Mars-halt Cz Eos-:- Vatik.
Vi fälger ud!
Ta det cr vor Brstemmelfe at sum
St. Paul
A
hat« vi bcsluttct at udrydde vort ganfke VM
lag af færdigsycdc .8ilcrde1«, tfkvij
ringsartikler, Hatt c, Kufferter ,·
tit Priser der cr cavere·cnv Ins-kindqu
Nu cr dct den belejlige Tid»at crholde Gq
kipp. Vi rejfcr fra Byen til Iste August !
W
Lcwis D Rccs.
J
fO. M. KNIPPLJZ
vil fætge tiqcfaa billig fom de der sætgc billigst,
alte Ting i
Manufaktur- gs Colonial-Vare1
Morden
Overfrakker,
I Kioletøim Kaum-,
Kaiserin-, Bausch
Stumm-« Sko
Hattc, Harr
ctc. etc.
J min Butit foresinveø altid et fuldstændigt udvalg- Of
bedste Vorn-, i alt til ovennævntc Fag hcnhorendc Artikli
sont »wes-dies til Tugend billigstc Brit-n
.
s
—
,
»
,
«
«
Fauna-m- Ichtcr Umsons- Æq oq Ins-r ist«-Unge- øq betalco altid Ins-v Adams
esse Priv
(). M. Knjppltd
J chhoEd til Ovcnstaamde tillach· jeg« Undcrtegnch som er Commig for «
0. M. Icnjppkz at anbchle mig til mine cerede Landsman mit Fommal
ved reelBehandling at vinde ct crrct Publikum-z Sogning, jcg lMUbkk als
jhenvmde Eber til mig for haad J bchøver, da dct vil vcere mig cll FWWW
forevise Edel- vort Lager. Miste æredc Kunder briugcr jeg hcrocd min Taf
den Belvilie de hat« bevist imod mig i dct gatnlc Aal-, og onskcr ieg dct samm«
blive overfort paa det nye.
AND.
Spreu Sorcnspn«
— -——-———— 44 —
B a n k o f E l b a -
Blba,Neb1-aska.
Direktoren . »
Gep· E· Umk, James Veron, A- of· ge 1
Kasse-er kkirst Nat. Bank St.Paul. Kasse-en Pkwss Fikst Nak- Bank » ·
Almindelig Bankforrctning udførcg. Vekslcr paa alle lebende STC
Bei-den udfærdiges.
0100,000 titlmmö i opdyrkede Iarme paa lanq Heustcmd OC Um
Reuter-.
ankagfering iHowakd og tilgt-Endscndc Countier bessrgeg. Dampfkibgbl
ter til og fra Europa. Notarius Publikus i Kontoret.