Sticrncm
I. Ebbeion Redaktsr.
Es Unten-II nt tin-. l'. 0. at st.
Psal. Wh. IIII seeunelelrwmutter.
III VIIIdeI oedIonInIendeIaaIaInI Jndten
delikt, ItdIIsaIeIIIIantnIIIIIeI o I v. adeeHIeres
sites-new Bos- c. St. Paul, Rede-.
kenne tan Iendm t »Ist-»Im L«rder0«, PoII
Note, Bank Rote euer I .)I"eIIIIII-r—et Neue.
Fee Menge deI IeIIdIsII ItIIIe Fee-ne Ian ttte
, dikttonen rlce vIeIe IInInartIII.
.«---.- c
Des dotttttke Takte tDaiematt.
Ver gIIIeLI neppe noIIet IIIIIlIIeret Hain
sfund, der Ikke sned IIIIIsndt Interesse har
staaet sont TIIIIIIeIe Insd deI T rnnIII
deI I Whet aI den IIdIte tIaIue Hin-S Aar
dar Inndet dem BIIIIsIIIIIIIIIreIIe paa
. den polItIIke Arena I det tItle Dasnnard
II den IreInIIdIkIIoeIIde NntId beIIIInder
Irihedeno IIII MenneiterettIIItIe
der ne g VeIIreIser III ntine I Mag erneo
Bann oII Ixar IIII arIeI eII InIeIItIII Re
IolutIan I N IIIInIIrnIsJ NIIIren oII Laden
..og Inndet BetIIeIIelIIs IInn de Itabende oII
-:sphaldende ItrIeIIer IdIt poIItIske QIII
res GIIWIIIIIIJIIIH tIIIoIoID eIlnIert Lein aI
det poIIIIIke t«eIIeIne IitIlleH IIdeordnel og
ved hoitken Meintester Iande Jntelli
senkt oII Iedlere I5-IIerrIkIIl)I«r« tan, nden
. noIIeI TIIIk aI den tIrntale MIIIIhndIolde
-.IIg IoIn levende VeItanddele I Lsmnfnn
det, Iaa at den IndIIIIdIIelIe ttIIrIIkter bII
ver en tasntende VevIeIIkrIIIt I politiske og
IoeIale Ennter III-, Ilipper nd as de tat-e,
Inenre Gen-anfer, IonI hat« Innflnttet den
I den stim- TvanIIoaIIItatI MoIIaI·tIet.
Dette er IIIrII ag IreInIIIeIt VIII-sagen tIt
dena · rIIIdelIIIeL IIIIIIt IIII lnIppIge Korn
nIentIIIII Iotn, de polItIIke IForkatInget I
Dannmrt lIIIr foI«InItedIIII-t. Derneest
dar det eIendanIInetIIIe IIendIke For-hold
jenn Inere oII Inere tIar ndkalet IIII mel
leInReIIIerIngen og ,’I·oltepIII«IIet, I Inan
ge Aar Itaaet IoIn en nlIIIeIIII Gnade for
de Falkestag, IInn beIIrnndet paa et mere
nanndtodIIII Temperament Ikke evne at
Iatte den danske NatIoIIalkaraIterIItIt
der IIIIIIer tIt Wrnnd for den IIIIerkelIge
IeIglIvede, haardnntkede og langtrnkne
Kamp, Inn-J ’.)lI«IlIIIIIIIIII IIIneII at holde
IIII paa endnn dnntlere Afstand end for
d Aar tithIIIc »F Landhed en nndertIg
orIdeIIdI-, tvIrraIIIIII SeIIIIIIIIekIIntp, der
er AIIIIeItInIIen III det atdendorIIste Du
nastIIs sIdIIe Iornitdede VIIItgrebI Ene
vIeIdens ,’I«oI«IInII«, der III· Foltet er IIIIaLse
gaaet Ined tIIIeIaa IneIIet UeIterIIIveIIJIed
hvad Theorien anIIaIIr, oII I d- Ienere
ötIIdIer tIIIr IInIaIIet Inn-after aI en dIt
ter SteIIIIIIIIII, der sprer Anstrde III per
Ionlig UnIltIe. DeIte er Inaaske at In
handle Sagen nden Hundster, Inen IIIII
ledes er den AnIkItetIe IoIn III hae danneI
os- nnder et trofast Studium af de poli
tiste BrnannIIer I vort Ftedretand Det
er In en aneetIendt Sandhed, at nIIIII
paa denne AIItaIId og nden at ver-re paar-II
ket aI deI ene euer andet Parti, kan,
naar Inan da etteret feiger med, danne
IIII et Inere IelIIItIendIIIt oII dredt Begreb
aIn StIltInIIens oIrketIge Natur-, end der
IoIn man optIatdI sig paa Ietve Stammb
Ien for BegIvenlIederne og dettog I, eller
Instnekedeg af andres AIIItatIon.
Den oprindetige AanaII tII den num
rende IInketIIIe polItIIke Tttsiand var Re
gieringspartieta aIIIIreeIIIIIe Politik. Den
frIe ForIatnIng, IoIn den Iolkekjcere Fre
deka den Sauende eitertod Iom et dyre I
bart Legat III det danske Fotk dlev et II I
taaleligt Baand paa hanc herstefyge Ef- I
tersplger. Derfor gIIIIdt det onI at far- I
Mdle den I BarIIdoInIneII, Inden Meeng
den sont tIl BevidIthed onI Frihedens san
de VetIIgnetIeIx For at Irennne dette
Maat denyttede RegIerIngspaktIet sig af
en Netze Bortforktaringer ag Isgte at
IndfsreFoIoIannIIer der titsigtede eand
stecnkning af Grundtovens kae Prinsip
Meer Futtet havde taant Øre Iaaleenge
ttt de FrIlIedens Apottle IoIn stkev og tac
te I Feederit den SI: ucnde H Tid og Ind
iqet IaaIneget af dIciIeg LIekeIIetninger, I
at de protesteeede gIeIInenI der-es Repre- ;
Ientantek paa TtIInge Inod Iaaledec atI
tägge es lade sig binde Nnvet, ladet
det fta Hpjres hIIereO S,Ieeee vIl Bon
den Itke give sit Berv I Laget, Iaar han
gaa hIem IgIeII. Da FalkepaetIet neg
ter at beIe sig for det magthavende Par
tIs Imperativc Fest-dringet skal det stilleg
ndenfok at Betragtning, —- IgneeeeeU
Saaledes titblev den firste prepiforiste
Zinanslav, der vakte Iaa almIndelIg
Ioedanietse og ketfeerdig Hat-me over den
sauste erIlIIerede Verden. Denne be
fyuhttcise Lovgivning er Im dienen til en
Iangdak Formi Danmark, Iaa at den
durfte Bargee Idag ideevee I Uvished onI
Qestaffenheden af den provifarisie For
ordnt Iom mnligoii ndstedes jenemer
—- en IIIIlIg Uviahed onI dvdeledes den
sIl eamme hans Fetded, stanamiste
Kut, -·- hans Be es Bet. Der ee eel
jagen tun dar et Ielvfteendigt Syn pas
IT
den politiske Krisei Tanntaek, vil de
ncgte at Negjetingen er talsttld Dphaoet
til —- ont itke oldeleo nnsoaelig sot
dette strgetige «l-orttttld. Og et· det ikle
ett stsendogsetning at Proz-i s or to ntett
og ilke det konstitutionelle Monatki et i
Vitleligheden den nnotetende kliegsetingsx
sot«nt i Tantnotlt Sondt not, thtttdlo
oeno Aktiktet sinnt- paaPttpitet, og nogs
le äotordningey soasont Monden at val
ge kliigodetggnteend paa totttinen sot
tsntbedosotelsen, o .s . v. blioer vg
stta satte txtsennentz tttett thnd
looeno Honedtttel, deno sande Ftsctsene
og Bestetttntelse lignet tttttxtteolog, sla
gen as de prooisotiste t«one. Alene den
Ontstasndittlted, at de ns Lungen ttdstedte
»sotelsbige« t«ove, sont ontsattet ncksten
enlsoet Detail patt det antottatiske Lott
gioningg Osntattde og staat i ztonslikt
nted tsstsnndloueniz Hensigteh alene den
Lntsttrndiglsed at dictse Lone gjettttetttsp:
teo til Punkt og Piitte (en gtundigete
Gsennetnsotelse end di tsender i dette
Land) as de asltottgen selo indsatte Ent
bedstntend tnna tut-te et npaatoiolelig Be
oio sor, at tssltnndlooen et saktisk suspen
det«et; dette et· asgjott.
llndet denne Tingeneo lldvikling, hat
Foltet, gsennent deto kliept«tksetttatttet«, i
skatpesteTteek opttaadt sottt et kenktionætt
Element. Den Sejglivetlsed, sont det
dattske Folk hat« oedligetsoldt idetg p ol i
tiskePto testa ntigntehcttsornndret
at Bei-den llngtet det- tiistnok engang vat
sgtsnndet Hand ont at dettne Ftentgatth
;tttaade vitde enentnelt tvinge Ministeriet
;til deloio nt tettotteeke paa detg oilkaar
tlige Stint-, hat« denne zotoentning sor
Jlasngst tabt detto gronne Cgenskab og
Vionenolitilen oil neppe sitt-e til noget
lNndt Den dotninetende Mike lan sag
i teth ndlsolde Toeten, thi dett »hsstet«
hooe andre saat«; nten Folget-ne, den
sot datoe li g V i rtni ng rantnter
Landetg Vesolkning, til hviti Silkeehed,
Gattn og Lttlte de Lode, sont ttn itle stis:
tect, skulde tned Rette isolge alle aner
kjendte Santsnndsptinsipet tjene. Bi
tnenet snaledeg at Visitepolitiken begon
der at vise sig sont et Fejlgt«ed; thi litte
sont Strikee og Boneotto, sknder den ett
siendsk og bitter Stetttning tnellettt deg
ge Partei-, og ligesotn Sttitet og Von
eotts, et« det nodoendigvioi start-e eller
ntindte Grad et Nebt·ydelsetts, et Slagg
ndteetende System, lsoio pieblilkelige og
endelige Folgen siltett vil salde paa
Sittldrene as den nein-Wende og produ
eetsende Magst-. Var det· versentlig hat
tilvesebtagt dette Foeholdet io not, sont
ovensot atttn.set, Hast-es Fertnseetd5 dog
i dette Stnltesortjcnetdet ikke lsele Styl
den ; — Soeialiisnten hat« spillet en Rolle
i Vionepolitikett. Hnio den Klost sont de
soeialisttsle Agittttiottets i en ltettgeteAat«:
tatke hat« fogt at tiloeiebtinge tttellettt
Kapitalen og At«besdet«tte, og hetnted
tnellent Iliegieringen og Folket, lnnde
ndjæottes, vilde Venstte oecte et Sktidt
tteeetttere Mattlet, nentlig paa den Maa:
leto Bank sont vi hat i Kanten Og
Hdette Middel sot det danske Folto Ftelse
er ikle Vionepolittk, ejheller verbnet Op
stattd. Hvad da? Fredstistekeno hvide
Fane-— Underlsattdling· llnder
handl ing er den henttnetighedosnlde
Magt det· tan ndtsette met-e end Sværd
eller bitter GiengioeldelsesteL llttdet·:
handling og thbittation er de Toilling
btodte sotn tnaa gaa Hnand i.t·«)aand, vir
lende Fted og Fotssoning intellettt stt«idett
de Pattet«. Diose ete Kristettdonnnens
og Civilisationens Attridtttet". steig, i
hvilken Skikkelse den end opttstedetz et- en
as Satelliterne sor den bat-batiske Tidsc
alders vigende Nester. Et Folk sont his«
get- ester Selvsltendighed bsr lade sig s
paavitke as Fotssoningens Aand; thi den
ne er en as de Egenskaber der tnodtter til
Selvstyre. Betragt en Nepublik og se
hoorledes den gjensidige Jndrøtnntelse og
Kontpkomis d et- gjok ftg gieeldendez ikke
en Loo kan danneo, Foroaltttingen as de
ossentlige Anliggender vilde Mattigng
teTs dersottt enhver holdt haardttakket paa
den ittdioidttelle Opsatning istedetsor ot
ntsde sitt Meddotgek paa Halt-eint
Selostyret i de For. Statek its Amerika
er og hat altid vceret betinget as Kom
pkontis intellent de sorskjellige raadettde
Meninger,og andeeledeg kan det ilte bli
ve. Man vil tttaaske attse det sont sokned
rende at giske Foessg paa at unt-erhand
le nted Regjetingen, det- hat vist ftg sass
stionakket; tnen denne Øtnsindtlighed doe!
dsje sig soe deoettdighedens MagLStio
og trodsig sont Regieeingen synes at nee
; re, var det- tstttaste dog Mnlighed soe at
den vtlde lytte lidt til et Forslag ontKont
promisz nten seet otn den asviste et soo
dant Foesog, vilde den hetved ndseette sig
sor den retstndede Verdens Fokdstnntelse;
nten Folket vitde vinde en tilsoarende
Stytke iden Sympathi sra andre Natio
nee sotn det da sitt-list havde soetjent.
Visnepotititett tan ikke oakke den Sym
pathi, ont den end en given Tid soentaae
at seetnkntdeVeundring sor den Jheedige
hed den eepecsenteeer.Sand Feihed,Ft-ed
os Lykke et detdanske Folks Lssen, og
llnderhandling er det Mivdel, der lau
spre der-til.
Oder-In tcke optette en sten
ilvtg Brandaötueanfet
Tette er et Eptrgsnmah fom vfte hat
varet oplastet af danske Farmere heri
Hemmt-d lkonntrk og da nu den danfle
Hnglasfuranfe har varet nogenlnnde
tilfrcdszstillende for det sprste Aar,· lvm
bog for iaadanne Foreninger er det var
ste, saa tin-de det vel ilke viere af Vejen
at teenle paa at vprette et dansk Brand
agfuranfe-Selskab for Farntere, idet
inindste her i lfonntiet
Jeg skal nied det fannne give en lille
ftatistifk Veretning af et faadant Sel
stabi Ohio. Det harnu verret i Ope
ration i 7 Aar. Antal as Policies:
AU, til gjennetnfnitlig 2,400 Donau
erretningen har i detTidgrnm kostet
3,67u Douai-S, ogTab ved Jldebrand
har varet 4,92! Dollars.
Ved at sainnienligne dette Resultat
Ined det af andre Selskaber, vil det gis
res lettere forstaaelig. Der er ingen
solichotnpagnier der, sam vil assurere
gode zann Bygninger for mindre end
U Procent for 7 Aar-; (altsaa billigere
end vi tan faa det her) dette bliver en
Sinn as non-il Dollars isnod 8597
Dollarg, sont det i Inrvntc gjcnfidige
Forening har kostet, —— nied andre Ord,
hnvde Farnterne ilke assnrerct dem selv,
ville de have betalt tit Assnranie Corn
pagnier over 20,000 Oellars inere end
der rettelig var nsdvendig.
Det er tun eet Elfgcmpel af de Inans
ge, sont tydelig not viser Besparelsen
ved gjensidige Agsuransc Coinpagnier
over Aktic Compagnier, vg burde i
vg for sig værc en bevckgende Aarsag for
Fartnerne at assnrere sig selv, og itke
tage saacneget efter glattungede Agenter,
»iin laver et fedt chebrsd ud af at as
1 furere Farnierne·
» Af de Udtalclfcr svrn er forefaldeti
Yden sidste Tib, har det ledet ntig paa den
Taute, at Plane-i inuligvig lader sig
realisere nn. Der er ikke faa faa dansle
Farntere, sont ikke have agsureret vg
sotn venter paa at et saadant Selskab
skal blive oprettct. Dersoin alle dein,
der Inske Oprettclsen af en saadan For
ening, vil lade mig vide ved Postkort,
vil jeg beftcnnnc et Mode for at over-ta
le Sagen innere-, og bctjendtgjøre det
til hver enkelt ved Postkort.
Ærb.
Niels Nielfen.
Mittel-, den lZde Mai 1880.
Redtegnelfer on Oplevclier
paa en Reife fra Danmark
til Amerika.
(Sslnttct.)
Den 25ve Avgufh Dct hak
merkt mcget varmt i Nat; men vi have
iovct godt. Tot regnet- lidt i Dag.
Vortchscgodg er ordnet til Chicago.
Kl. 4 forlod oi »der tndske Esnigrantx
hus«. Vi ererigtig gladc for Ophols
det der; dct nar ikkc san dyrt, ag dcr
sprgedes godt for lszcestcrnc baadci ann
delig og lcgctnlig Hctrfcendc. Pastor
R. Andersen kont, sont lmn haode lovet,
og fnlgte os til Skibet, der scjlcdc as
til Pcnsylvanieichrnoejcng Station.
Han tog sig of oH og hjalp og tilrettc
med sncgen Venlighed og Opofrelse· —
Herren vclsignc hang jSrning; dcn er
sillert ikke nden Betydningz thi naar
Udvanderen latldslrttei3, er Hjærtet gjcrr:
ne lidt blpdgjort og modtageligt, og
detlan derfor haabeg, atde Siedet-um
iom nedlcrgch i digse Himm, lnnne
finde »den gode Jord.« Gib Guds
Bsrn ville omfatte hans Arbejdemed
derei Kjakrlighed og Bon; thi naar
Landsmænd kommer i Land og er nkjend- »
te med Sprog og Lokaliteter, saa er det»
godt, at de knnne finde en Mand, hvis
Rand og Veiledning de kunne stole paa.
— Kl. 7 kjarte vi fra New York. Rei
sen over Land gik hurtig vg vari alle
Maader vellyklet lige som Sprejiem
Der er en Del Nedtegnelser fra Jeru
banerejsen ogsaa; men, da vi nn alle
ere saa vante med den Korsel og vore
Oplevelser paa dcnne Reise ere af de al
tnindelig forefaldende, siulle de ikke med
deles »Stjetnen«s Leser-e; thijeg vil
nodig trcette. Derfor ville vi straks gan;
til vor Reises forelpbige Maal »Detj
danske eng. lnth. Kirkefamfunds'« Aar-S
mjde i Council Bluss5, hvortil vi an
zlom den W August Famil-. omtrent
lKl. 8; derfra ville vi opfriste enkelte
Minder fra dette dee og til Slutning
kaste et Blik paa dette ny Samfuno og
dets Fremtidsndsigter.
Da vi stoppede ved Banegaardeni C.
B. steg oi ud as Vognen med Gliede og
need Tal i vore Hjarter til Herren for
den lylkelige Reife, hvor vi aldrig hat-de
Thon ver mindsik Tab eaek Uhan M
i sandt en dansk Mand, der nted stor Pel
ivilje hjalp oH nied at saa en Vogn, som
zlokte og til vort Bestennnelsegsted. Der
bleoe vi hilste og bndne Bello-innen med»
sinegen Veiilighed og Otto-de tin-leine
det havde varet i to Tage, inen sortsat«
teg til den Im August. Ved dssite varei
jo sainlet troende Mennesler fra By og
Land, og isasr var del os en Wurde-, at
soi saa at iige reiste ind i Wild-:- Vorn-)
lFor-sannng og san snart ester vor An
loinst lnnde saa en Plado i dere-; Kiker
lighed. Fra dette Mode staar folgende
nedtegnet i Tagbogeiu »Pastor Trand
bei-g er til Stede ved Madet; lian taler
hoer Alten. Hvor er der Jld i den
Mands Pi«eedileiiei-! Han taler ined
Varnie, Jnderlighed, Kicerlighed og Ali
vor, ilke alene nied Hjekrte og Mund,
nien tillige nied Lie, Haand og Fad.
Este-r Prasdiken holder han enlelte Al
tener knælendc Von og hele Forsanilins
gen ined hainz mon Satan ikle harmeg
i sit sorte Hjckrte over en hel Kirke suld
af knaslende og bedende Menneskerl ,,Jeg
er sor nng og neefaeen til at ndtale inig
ossenllig oin Trandbergs Tanler oin
Frimenighedermsa Tannelse; nogle mene
ja, at de ikke lade sig realisere; tnen et
onsker jeg as gansle Hjeertez gid noget
af det Pinsevejr, der dlrkste over Tilho:
rerne digse Astener, niedeno Trandberq
talte, maa lnste op i Hjaerter og Liv
baade hog Menighederne og dens Pras
ster.
Sanifnndet har jo hidtil fort en —
langt sra sygelig — tnen niere en ringe
og nanseelig Tilvasrelsr. Dets Priester
ere jo ikke ndsendte as Moderlirken ;
nien de ere dog uointvistelig koinne fra!
Moder-fielen, og naar der saa sljælnesl
inellein die-se to Slags lldsendelser: den«
as en ordnet Koniite sainnien sat as neg
le as Folkekirkensz troende Priester og
saa Unsendelsen fra de sattige og niere
tilbagetrnkne Gndg Varus Samfund,
fra hvilke ungc Mænd rejse her til for
at blioe Prasstei med de helliges Velsig
nelse og Tilstyndelse fnlgt as deres Bon
ner, saa inangle fleee as vore Præstee
ikle lldsendelsen fra Moderkirlenz thi
de have den sidste. For avrigt hat »Sen
nepskornets« Villaar hidtil ogsaa vceret
Samsundets Vilkaar. Disse Kaar still
le heller ilke foragtesz thi saar Sen-’
nepskornet forst rigtig Rod, konnner
Kronen og Fingterne siden. Bare Sam- »
snndct itke konnner til at ligne Sand
loi·net; thi det er itke alene lidet, nien
ogsaa krasteslost til videre Vcekst. Det
hat« vist heller aldrig været nogens Tro,
saa lidt som det er den Dag i Dag, at
det skal blioe et Sanifnnd tned stor Ra;
nien dette er detg Stifter-es og Medleinr
mer-J Tro, Haab og Ønske, at Herrens
vil oedkjende sig det som hans Sainsnndj
og vil velsigne dets Arbejde i hans Bin-!
gaard. J Jesu store Kirle er nogle, sonii
staa for Hajalteret, nien der saa dette
Sanifnnd vist aldrig Plads og begjæter
det heller ikte; inen der er ogsaa nogle,
der tjene i hang Tempel sont »Brænde:
hast-ere« og ,,Vandblererc«. Og lan der
ved vort Sanifnnds Arbejde bekres
»Bra«ndsel« til nogle, ja ont ninlig,
Inange Memiesler, saa der i de for hen
i Vantro tileran Hjaerter koni til atl
lne en hellig Alterild afTro og Klar-i
lighed til Jesus, og lan Samsiiiidets;
Udsendinge san Naade til at biete »Vand« l
fra de evige Kilder, der kan stille den
,,tm-stende Hjorts Steig« i sorsniægten:
.de Sjasle og aabne Dasmningerne sor
,,Siloahs stille rindende Bande« og der
oed gjore de for bcevende og skasloendc
Hjærter trostede og rolige, saa scetter
Herren derved sit Stempel og Segl paa
Sanisundet, soin berettiger detH Liv.
Og lan det ikle blive zolgerne as For
kyndelsen, at der bliver Opvazlkelse og
Onivendelse fra «Satang Magt til
Gud«, saa er Arbejdet sorseengeligt, og
lad saa lun den Ligsang, sont der er
bleoet digtet paa siden Samfundets Fed
sel, blivesunget.
Over for Sanisundets Stole er der
mange, der ryste paa Hopedet og sige,
soin Natanael sagde om Nahet: »Frau
der komme noget godt der fra«. Gid
Freintiden maa raabe til disse: »Kom
og se«! Sillert er det, at Stolen hat
inangc Vcnner, som daglig bede Jean
ont at velsigne den Gierning til hans
Navns Ære og til Menneskers Frelse
og Gaon.
Men skal Sainsundet volse sig starke
re og starkem gjælder det frem for alt
onl, at Guds Kjæklighedstraade lunne
oinslutte og samtnenbinde dens Med
lemmer til et Fall, der kampet Skulder
til Slulder, ja, Hjeerte til Hiærte, den
samme Kamp mod Satans Rige under
Korsets blodige Fane. Ja Gud give,
»at den indbyrdes Kjeerlighed kunde rigtig
Topteendes og vedblivende holdes dran
dende, saa det lan siges oni ag, som det
staat i Ih. Eg. 21 Kp. oin Diseiplenes
Fistefangst: »Sijnt de vare faa mange,
stnderreves Garnet ikke«.
Venlig Hiler til »Stjernen«s Lasset-e.
Meerk! MærU Meers
Paul Anderfon,
Notarv Public, Laan
Asfurancc, Jndkasfcrings
Agcnt.
Nr altid vcd Emandm til chnestr mcd at fiklges Villetter, Verm-, cller Post Ok
dreg, til alle Mut-fu« i ("5«1n·opa. Villettcr fktlch med den brwmte directec
,Tl)in·qoalla«
H a m b o r g eller
A m c r i c n n Linie-.
Faun paa Laikdcjcndonunc besorge-J til laocstc Neutr. :)lllcslagg Jndkassering
besorge-z prompt og besinnt. Agsucercr Fsurm og Byrjcndonnnc mod Brand, Hyps
ild, Storm og (711clouc1«. altid tii Tagksncp lavrfte Prifcr i dct vclbekjcndte:
German of Ist-»von Jll» ellet Vom-ev of darum-h Cum.
Lllszsurancc Contpagnietx
Kontor i C XII. Max-shall ä- Co,’«3 Vatik.
S »I»'- »
Bi fälger ud!
skgxx
Ta dct et vor Brftennuclsc at fotldde
St. Paul, .
-
Hhm oi bcslutm at udtyddc oott gauskc Bat-cop
Es lag af fætdigs»yede stlcrdc1·, Ekvipez
kingsartikler, Hatt c, Kuffertcr ,e1c.
tic Priser der er lavere·end«Indti-hspris.
Nu er det den beleilige Tid at crholde Gust
kipb. Vi reifer fra Born til Iste August.
vll fælqe llgcfaa billig fom de der fælgc bllligft,
alle Ting i
Manufaktur- g« Colonial-Varer.
Meyer-, Ovcrfraller
Kioletoicty Kandel-,
Kollet-ter, Volkskr,
Stovlcr, Sko
Hattc, Quer
ckc. etc.
Jmtn Buttt forcflndeø alttd ct fuldstændlgt Udvalg, af U
bcdftc Vater, i alt til ovcnnævntc Fug lpcnhorcndc Arttkler,
sum anbefales til Dagens hilligfte Prisctu
uuoouuuuuuuoouoouuoouo
Iatmernco produttet ums-nu- Æg as Zmot modtageo II vetaleo alttp med Das-us IM
efu Ath
(). M. Ktüpple.
J Henhold til Ovcnstaacnde tilladcr jeg llndcrtegnede, sotn er Commig for Mk
(). M. Knjpple. at anbefalc mig til minc cmdc Laubsmasnd; mit Fortnaal er
vcd rcel Behandling at vindc ct crust Publikums Søgning, jeg haabek at J sil
hcnvende Edel- til mig for haad J behøvcr, da det vil vcere mig cn Fornvjelfe sk
forevise Edek vokt Lager-. Minc asrcdc minder bringer jeg herved min Tat for
den Velvilic de bar bevist imod mig i det gamle Aar, og Instcr jcg det sammc mn
blive ovetfsrt paa det nyr.
stirb.
Streu Soreuspn.
h-· H»H f-— 4 :
unk of Etbaj
Ell)a, Nebraska-.
Direktoren
Mes. E. Lean, Immes Baron, A. si. Sahn
slagseker Fikst Nat. Bank St. Paul. studieren Pakt-. Fikfl Nat. Bank St. PCUTI
Almindclig Bankfortetning udfstes. Bekglet paa alle lebende Stwderi
Vetden ttdfærdigeg·
8100,000 tin-ums lot-outside Janu- paa ums Stumm d es lade
Roma-.
Jndkasfering iHoward og tilgrandfcnde Countier bessrges. Dampsiibsbilltki
ter til og fra Europa. Notarins Publikus i Keim-ret.