Stiernen.
—
P. Cbbeson Redaktør.
IS'-l Unten-d nt tlns l'. U. nt st.
Postil. Nell. as Manteler nutttsstn
Alt l ladet uedlpmmendrmasnm Mienen
delser Jldeessesnumdrruqer o s o adresslereo
Itseenem Vor c. st. Pan-, Rest-.
steuer- san lr!.rs : Hintre-n F edel-II soll
)s"ate, Hans Jsdtt sllrr r lex-antun Werm
fsos til-irae der sinds-g r lese Preoe san Nr
dattronen rkle vasie ansoarlcq
Tat soe cplydnlnqen
It ,,snnnemcte«5 LIer l? stnder den
rerede Rednktar der noget besrsrtderligt, at
vi lklr rssorde en Wrnntrlnsnks ttl Paul
Andrisemh Artikel r ·,.E-tkrrnen«5 Nr.
ni. Hut-« nagen stulde drage den silut
Irr-res, at man sinntnlker naar man tier,
ttl thun nll m sinne, at lsan anvender
strengere Dsinmehast end den vi er de
sur-let as.
V: skal i denne Frorbrndelse tilksende
gwe for vore Wien-, at P. Anderson er
llasrede (ester at lsang Artikel var opta
grt l ».E-tsernen«s at han slrt ikke mente
at beten-re Vatnedaals sont en rnennescesp
lig»’xirdstistelsts« ozrantede selu over ats
den Bart var kommen ind, san vs lsaa
der det uil tilsrrdosttllr dem, sont sknldr
ssle sns snntedr eller sorarget ved dette
lldtenl", nks tslltrsr osl or viere »Da-me
otrke«s.- Nrdaltdr taknenrmelns sor OP
nnertsonrheden Tozs vil m« dede ont
tnrrmere Fortlaring over viose Enkeltlse
der. Der sirseszt ,,P. Anderson slaar
et Zlan sor del engelske Sprog«. Man
matt sknlde tro, at nassen lnnde drpmme
den II :belige Trom, og tasnle sig at ver
re brrettiget til at lsreoe sit Sprog over
Nationenw lssn saadan Person sknlde
man netsten srisleg til at tro, var admi
tlget til at nyde kandeto Moder. Der
er to Farer sor Mennesket. At have ssg
selv sor hast« eller ogsaa at sante sig
sor last. Man belsooer so ikke at forta
ste sit Moderomaal sordi man ikke satler
det sont No. l i det Land sont dar endop
teretoo, dort tiltommendc Moderland
Den arede Red. as ,,Tann.« ntener
at P. A.’H Artikel var dedre skillet sor
»Proneeren« i Onmha, og andres over,
at den knnde faa Pladd i ,,Stsernen«,
som vel ikke helt kan frasigecl at oeere «de
lldtraadte6« sollt-läge Organ. Her-til
Inaa di spare-, lsvisz der ekgisleeer nogen
Forenlng, eller Samsund hert Landet
nnder Navnet »He lldtraadte«, sum
har valgt dort Blad til sit soltellge Or
gan, sna er det on nbevldtt Men rr des
et Ogenamr, sont man i !«ctsictdialt:sd, rl
ler Kaadhed har pnalseengt Mdtmnenrspidc
for at latterliggjore drin, saa anse: m
itfe dette sor noqet saa rogvcrr·ds,rt, oxr
vsldedroderligsl anbesale ,,«Dann.«g Nr
daltsr at overdrrnre denne Wren asJour
natianten til drt samme Organ, som
han selo henuiser P, Also Artikel til. «
Nedteqnelsee og Qplevetsee
paa en Reise ten Daumen-e
tll Ameeitm
szortsatJ
Den 24de Aventin J Tag tm
de vi at dlive landsatte i New York.
J Gaar Middag havde vi 285 Sonrile
tiidage as Reisen og di feile med Letbed
300 i dette gode Brie; nten «fsrisia«
sesler nteget langsomt; thi Lodsen er
ikke kommen om Vord; ester Sigende
er han seilet sesl as os. Saa er det vel
ngt sornksendte, sksulte Stier-r, der
ladee Kaptainen besale, at zarten skal
sagtne. Ja Sejladsen tan blive sarlig,
naar ol ere tat oed Land; det stulde dver
Eldrc Leisten ret indprasnte sig; thi dg
saa Bis-etc Seilads can dlive faellg nrod
sin Asstutning. J rnm So stiste de
»tttllende Vener« med de »sraadende
Bilgee«, snart sylder Gudg Aand Ses
leue need sin sagte Snfen, som givek
deslig Medbsr, snart er Modvinden
streng as Stgangen haard; oste hedder
det: .Byd Herre, at jeg kommer til
des paa BIlgerne«, maaske kort esterz
»Herr-e seelgz thi jeg synker«; men
Syndsdeoidsthedens og Syndsdeljendel
send dybe Bande holder Troeng Stil
sea at grundstsdr. Men tnange Tilsalde
i Livet glpe Grund til den Frygt, at
flere Sesleke grundsisde mer ved den
Einsi, ska dvilke de sudlende knnde nd
bkyde: «O, nu se vi Jerusalem nred
dine Mute ag Tinder«, sordi de glemte
Selvpkjvelse, Anger og Bod, denne
Mutes-de, som ingen Kristen maa kaste
sta sisz de com dewed til at feile i flac
ke Bande. o Troens Baad temede mod
Narrens, Delvdehagelighedens ellek
Vetsslishedenc Stim- og frk en Grund
sktde, sent maaste vanstelig ladet sig nd
deder. Jntet Gudg Bat-n maa dersorl
lernt-e Binnen: »Hm-e, gio Inig din
sond« ; t ihsve di icke denne himmelske
Lods am dtd dlioe vi Veag paa det
Mr w. Nu se di Land! Herren pel
shne ne Inst-ans i det up Land senn
We en as det unle.
Geistes-l III-de der Iel nede
N
Z
—
H
Jakobs lldgang og Jttdgartg, bar ttle
taqet .l:mntnellttqu. dort eller lnttet den
aadnede Ort-Intel, on Mut-a lsngle sit
ge endnn oo og nev over Herren-z smaa
Kl. l: saa m Eiern York- Het er Tut
og Rote; erdene jene otntrtng os I
stottetak mtne Lauter slaoe htd og div;
en nnderltg sttrende Prolelje grennetw
ttronnner mig. Jndseklrngen er laa
itnut; Ieg sortnaar tntet at skrtoe otn
den, langt Intndre destttoe den; vt se
nnntte Hilfe, gronne Marter og deklrge
Ztove, Hundreder af Zithe, den note
Bro Inellent Brooklyn og New Worl,
de hole zahriktkorltene o. In. nt. alt t
drvget Bitt-ar, tnen dog r slsonHarnlonk
Kl. : landsattes vt t Habe-len, boor
tltejsegodjet dleo esterset og toldpltgtrge
Lager fortoloede. lsfter U Innre Lo
hold der, sejledeo tn til lsastle lssardetk
Patior R. Andersen oar ikle trl Stede
ved vor Antontst; tnen en svensk Mig:
ftonter tog slg af os nted megen Ventra
heoz han havde Vrev til en af rnine
Retsesaller sann Hillen sra PastorR.
Anderien, at han vilde komme at tale
sned vg paa det tydsle Emigranthniz i
Aften.
.ttl. U ankvtn vt til det omtalte tyd
ske Entigrattthus. Alt er gaaet oel;
Herren har naadig deoaret ag. Ved
Jndtradelien i dette Otto faldt digfe Ord
fta et Stilderi paa Væggen tnig strals
i Lilie, ja, jeg lan sige, at de faldt mig
i.t)jtrt·tet, der stodt »Vefal Herren dine
-L!eie.« Jeg fortnaar itke at sorteelle,
lntor glad jeg blev ued digse Ord. De
bleve et lille Himmelbud for mig. J saa:
dan et Das-, hvorfra der udgaar en fau
dan Fortnaning, er Herren sittcrt den
raadende. Vi have i al Strebelighed
liesalet hatn vor Bei over Hauen og han
ltar titrtlig ledet os; vi ville fremdeleo
gjore det, og oi hande, at oi ikke stulle
blioe beskarmnedr.
Vi spiste ,,Supper« til. 7. Ten be
ftod as Oksesteg, Kartofler, Kasse og
Smorrebrsd; det er altsaa det sorste
Maaltid paa amerikanst Grund. En
nng Mond holdt Bordbstn Oper Spi
festuen staat tnalet nted store Bogstaver:
»Takler Herren; tln han er god og hans
Mistundhed oarer evindelig.«
Det er snart Aften. Solenss Red
gang dlev sorkyndt ved et Kanonslud;
—Nej, da er Kirkeklvlkeklangen i Dan
ntark rigtignol en sinnktere vg mere ta
lende Maade at gjore det paa; men det
er jo vor Tids Stempel: Bvrt med alt,
der paa nagen Maade tan forstyrre
Menneskenes dorske No og minde dem
ont Alvor, Grav og Evighed. — Vi
have last lste Most-· LR Ko. Jakob
nnerkede Herreng Narhed paa sin Van
dring; vi nnertede ogsaa, at ,,Herren er
paa dette Stein« Jeg tanter paa Abt-a
iman Tjenera Zeitdelse for at heute sin
betet-S Zon en Brud. Jeg vrlee og
gierne strste den lntntnelske Ostern-J Zon,
Jesus ltristus en Brnd her i det frem
tnede Land. Herren give rnig den rette
Ydtnyghed til dette Munde; thr ban kan
jo tun beuge ndntyge Innere
Vi have gaaet en Tut i Bom. Pastvr
R. Andersen og bans Kone have var-et
her. Bi havde en ltlle Zamtale; han
lovede at komme igjen t Morgen Eiter
tniddag, forend oi skulle reife der fra.
Det er tneget vartnt. Okl. er m; vl
maa til Ro. Vi rnlle statte rneo det
lille Berg.
Lug seh-ver Irg. o Jesui,
Tagltg oaa mtn Quousque
Ut ieg ej e Wortes Znam
Ledej dort lea Ists-Lenz Bang .
Teetor oæe seit rot t Marse,
Beet nn- skatt doee Sterbens Tis
It den onde need sitt Sense
Ilno tade saa sit Staa
-Neee -
Dasdos pas en Ieise m
Aste-ita.
For en Jyde, ira Midejyllands zarte
Hovedstad Vidoeg, der aldrig dar set et
stomBand end s. EkaLZidoeg St US ki
de as tilsoarende Stortelie, er en Reste
over det sioreOeean noget ganske infer
deligt, og de feste paa denne Egn steter
ogsaa en stor Stuf sor denne Reise,
dog mattede iegintet til, for ieg hat den
faste Tro, at dvio det er Guds Villie,
den Gud sont et overalt as ligesaavel re
gjeker det stolte Hap, sont det faste Land,
saa kan han ligefaa let lade en Ulykte
ratntne as hjemate i oor daglige Dant.
Mist Rejse degyndte den tste April sra
Modenhaon med et lille dansk Skib ved
Naon Aurora til Mel. Bi sare tun ll
Danske med, og oi oake sosyge omtrent
alle, wendet vartiloor Garn, for da
di saa kotn Ined Bauen sta Fiel til Ham
burg og ooetnattede der, giorde Sssygen
os intet paa den lange Rejse over Atlans
terhavet. Det dleeste ogsaa eigttg godt
oaa den lille Reife. Jeg sit oed Mani
tid den lste April Msena Zlint at se.
Det set rigtig maje strtist nd at se de stok
te Mtdietse freute sitz siolt ned i Da
oet, og oaa detes Topoe staat Stoo li
se ud til Rande-n Miete Foeestillinsee
—
km den garnle Fristen-, Hamburg, ved
lslben paiziede for en Tel. Med Denk-n
tu Bugninger, saa ier man inart, at
oer er rige Borqere i Hamburg, nren
Jsienliaired og Orden nrangler muten at
leuegne Vindnerne vare iaa triide at
Inans, at inan ian, dc Hier ingen
zlkukkk quk rig· pglssaeeruciizckone ag
.t«nloe ar einann Ter one-, inaa zeg ligb
langrtra der-. Orden oq stieninrlied sein i
»Dir-benimmt
Jlieisen over Banner ira Hamburg til
Jkew York, begyndte den ;I-.AprilKlokken
»F og varede til den17. onizorrntddagen
,Kl. lu, da rn tasteoe Anker paa Rheden
sved New Liort
Let bar en nieget ubedagelig Rette,
.og hvig detre Blad skulde komme til
.Zannrark, da otl ieg aooare Landg
-tna-nd mod at rejie med nogenforndelit
ltndsk Linie; thi uran kan jiet ikke stole
rpaa hoad man biioer looet af Agenternr.
kxoften var god nok, naar der var ordent
ilig Plodg til at iortiere den paa, og
· Opoartere, faadan at hver Mand iit fin
.regleinenterede Portion; rnen her ifulde
matt ligge iKIierne, og en Mand iknloe
zfaa i en stor Spand hente i Ktskkenet
EMad til ltj Pers-met, og saa var der
Inaar man iik det cred, tun-z han nek, saa
fbleo der en Niven om det, saa nogle fik
inok og andre intet. Baade Kisdet,
Brodet ag Smsrret var dog baade irifkt
og godt.
i Tet rnest ndehagetige var dog det knei:
Heielskab tnan hande; det var ior stqrfte
Parten Polakkerr. Mandene havde kun
zaareskinds Kofter over den bare Skru
Ite, Btsrneskinds Hner, Larredg But-er
iog bare Ben i Stpvlerne. Kvinderne
vare i Sktsrterz nien de vare i Reglen
saa korte, at Kineerne oare bat-e og dertil;
lange Stsvler, hvad det ja er noget un
derligt for en Dansker at fe. Blrnene
var detynkeligt at fe, de vare nnsten
negne, de lsb i dare Ben paa Tseetket,
og der er just ingenVarcne i April Maa
ned paa Atlanterhavet Morgen og Af
ten. Te vare for civiliferede Folk nie
get ubehagelige, da de vare nieget for
fyldte med UtI1, og vi vare pakkede sam
meniLaften fom Kreatur-er; inen vi
inaatte Io vare glade, naar vi kunde
slippe for at diive defecngt ined Inqu pg
andet verre
En Tag var der et lille Udeld ved
Maskinen, faa den rnaatte stoppes. Da
blev der en lvar Panik iblandt Passage:
retne, for da der var Sidevind kotn
jSkiliet ved at ligge stille i en frygtelig
thllen, saa Belgetne floge ind, saa fra
den ene Side og faa fra den anden. Om
trent alle Pafagerer vare paa Dakket,
og de rullede fra den ene Side til den
anden, irren holdt hinanden i Benene.
natlioliterne bade deres Faden-or og
:kioienkrands:- og havde helt opgivet at
leve, fkiandt der var ingen zare, da det
ocrr omtrent stille Bein
Eiter at oi i New Yorko Havn vare
blevne eiteriere ai en Doktor og vare
landiatte i Bronnan og Bagagen eiters
ier ai Loloonienet, kom vi paa en Far:
ge over til det egentlige New York, hvot
vi konr ino i Castle Garben, en ftor
Bygning dsor Einigranterne faar dereg
Billetter ontbnttede og afventer Togenes
Aigang.
Ier var den Tag ikke mindre end
4000 Emigranter iCastle Garden, og
saamange var der amtrent hoer Tag, ef
ter Perionaletg Udjagn. Det er ikke
til at iorftaa, hvor alle digfe Mennester
iaar Wind-, am ogiaa Amerika er en
ftar Werden-del. (
Paa Reisen nied Bauen fra Ren-;
York til (5hicago, der varede 2 Degn,i
koin or igjenneen etmeget bakket Terreerr,
dnor Toget det nieste af Vejen gik i
en nor Tal, dnor Bakkerne vare de
sokzede med Etat-, tildels Smaafkov,
ag Talen opdyrket orntrent. Det faa
nie ret ramantifk ird, for rundtom pag
der qdyekede Land stod store Troer, fotn
Tieg antager her veret Farnierett for de
zsoeelige at oprndde, ag Hasene ligge
Tmange Siedet paa Skraaningernr.
Zorn oi neerntede os Chicago, blev
,Jorden euere invn med starre Skooe og
ESurnpe, sont oift endan i lange Tider
Jvil me anyttige, indtil det engang bli
«oer drainet. Man faa ogsaa enkelte
Siedet at Drainingen var begyndt.
Hois at Amerika trogensinde stal blipe
faa gibt opdyrket sont f. Eis. faadan en
lille Plet sont Fyn, faa er der meget
Arbeide endnu for Einige-antun Da jeg
kom til Ontahn i Nebraska, saa jeg en
Aften de frygteligsteLyn, efterfulgt af en
rasende Regn. Himlen var sont i Jld o
ver-alt; det er noget ganfke forfnrdeligt
at fe for en Eneopaer fra Skandinavien·
Man set inart iaa meget, at Amerika er
god for hoein der ret kan have Lykken
nied og me sparsam, for ellers eten
Dollar iArnerika ikke mere end 1 Kr. i
Daninark. Jeg er nu lykkelig og vel
kommen her over-, og nu vil jeg ligesaa
vel fontjeg takker Gud for en lykkelig
Reife egsaa bede ham me tned mig og
Iife mis den rette Bei fes stal gas, for
—
iaa gaar jea ikke oild, da bang Bei er
den :et:e.
Hans-« Bei tan insu ko, ved at livte
dans Ord, fom man da vqiaa Nud ske
Yav Inst iaa livie vaa sit Mosseiszinaal
tiervvttp Tat-e at txt-nat oa :-:.i er den
Oaintne under alle .i)tiiiiiielc;;:st, date
tnan vis- :.t-.i:c satte ftn Bitt t:l (’-.iDSBt
stand, saa l:;-.elver lian not.
Fett Iflitttet deniie Landes« sont iea
da: fki«eve:i, for at seli, naar iea en
Nana kvininer til del gamle Band, tati
dnfke dvvi«daii stiexfeu et gaaet, vg book
dati inine istfte Jndtrvt af Amerika va
re vg for at niin Familie tan lase det,
sluttek ieg den ined der Linke, at Nud
vil lede nng igjenneiit de inange Fristei
set- sont finde-z hei- idette nye Land.
.« Zt.12aitl, Nebraska den Kote April, UND
;Jens Klitiitianlcbriftettsen.
I
I
l
l
t
i
i
l
)
Ja ca Rei.
Tette vil tnaafte forekvinine Laieren
zat være en eiendvinnielig Oversktift; nii
Zvel, det synesz jeg ogfaa selv, inen desti
Iagtet ftaar den der alligevel.
Hvad der denne Gang bevasgek mig til
at gribe til den altid villigc Pen, er nag
le At«tiklei«, fom idenienereTid er frem
tvinne i »Ztiernen«. Paa Forlmand
lvil jeg dog forudskitte, at jer hackten »
vnfker at indlade mig i nvgen Peiinefej: :
«de ellek imvdcgaa de atede Foriattere afk
navnte Artikler paa nojen njvnnnelig el: T
let ttscenkendc Mande. Jeg er neinlig z
saa heldig stiller, at jeg gvdt kan cere «
og respekteke en Mand, fordi hans Me
ninger og Aiisknelfer ikte i et vg alt pas
set ined inine.
Med skyldig Ærbsdighcd ligevversork
vedtvnnnende zorfattere, vil jeg i al
Simpelhed ivrftge at fremicette knin Me
ning, ikte ont Artiklekne i sin Helhed,
inen vin nvgle deti ivretvinne Udtalelser s
til hvilke jeg vil svaise delg Ja vg del-Z et v
Lizesaa besieint N e j.
J ,,Stjernen«Nv. 12 svtekointnet fol
gende Satning: »Den ækede Nedaktion
as ,,thernen« vil jeg indtmngende give
det fannne Naad som He. P. Anderfvn
m. fl., ikke at giske »Stjernen« til et
halvt teligisst Blado.f.v.« Hei-til vil jeg
satte mit bestemte »Ja«! Lad den ikte
viere et ha lvt inen et delt religisst
Blut-; thi der er altfor mange halve
Kristne og alt forntange halvt religisse
Fle i vvre Dage. Naar jeg siger: Lad
den blive et helt religipft Mad, faa
mener jeg: Bad den blive vmtrent, sin
den et; thi den er (ialtfald i mine Dim)
et teligipft Blad ligemeget fordi den
fremd-tret Politik og andre almennytti
ge Nnheder, faalcknge sont-den arligt og
fanddru vil være den triftclige Religiong
Fortjcemper og Forivareix Nu er det jo
ethvert kristent Menneskes Pligt at virrc
den triftelige Religions Tale-mond, alt
saa ogsaa Redaktsreriies. Tet vilde ef: Z
tet min Mening veerc at bervve en Redak: «
tvr ftn triftelige og inennefkelige Frihed, ;
naae man figet til hanc: »De er Die-l
dattot, Te ntaa ikte befatte Dem nied
Kristendommem eller i altfald ikke stri
ve bekom. Folgen herafvilde blive, at
ingen levende Kristne kunde vare Redak
t·ket. Naak det- deguagtet er mange
saakaldte tkistelige Redaktsrek, som fin
det sig godt i at udelade alt den tristelige
Religion angaaende fta deres Blade, saa
kommet man uvilkaarlig til at spat-gen
»Man det er sandt, de Folt sige, naar
de kalde sig Kkiftne?« Det er vift Lsgn,
at den Redaktat er en Kristen, fotn al
dkig har et Ord at sige i Favsr as Kri
siendvtnmen. Da det nu et Stjernerneg
vasentlige Gierning at lyfe fra Hitnlen
til Juden, faa inaa vor lille danske
»Stjerne« ogsaa have Lov til isplge sit
Navn at freinbcere Bidnegbytd am ham,
sont er Livet vg Lyset, l)atn, svni er alle
gge Hierters Liege vg alle Tratte og
etværedes Hutvaler og Triften Der
for ftger jeg: »Ja« Kam du lille Sim
neidine gamle Hverdaggklæder, vg du
skal nok blive stor; ja »af farfteRang.«
Leser, her er mit ,,Ja«.
J Nr. l4 fortkommer Satningem
»Hensigten helliger Midlet«. Herimod
niaa jeg nedlægge en alvorlig Protest vg
fige et beftetnt ,,Nej«. Det er sandt,
at det ei- et gjangse gantntelt Okdsprogz
nten det er baade ukritteligt vg utnenneske
; ligt. Det kan hverken bestaa ka Guds
»eller Menncskers tetfcerdige DomftoL
lNaar f. Ets. en Tyv stxaler for at ernte
re fin Familie; ja fa ek jv Hensigten
’ ged, den netnlig atssrge for sin Familie;
men, mon hatt dekfot dliver fkikjendt ved
den ketslige Øvrigheds Kjendelse? Leg
troc, Nei og atter Nejl Dei-for er det
min Ovekdevisning, at vi sont Krist
ne but me variettnne Ined at beuge sac
danne Otd sont ingen Steder htker hjem
; me, undtagen det stulde vcre i Helvedr.
yEndnu en Gang gjentaget jeg det is
fetter mit alvorlige og destemte Netz og
detved faak det blive.
Hntchiniim den V Ivtil Ess.
P. N i elf e n.
Masrkt McrrkL Meers
Paul Anderfon,
Notary Public, Laan
US
Asfnrancc, Indkasfcringg
Agcnt.
Hz «;'»sz Hzi HUUHDCU 111 TITHCIR Ulcd at stklgc ANHANG Vcl"lcl«, cllcr Posk:e,
z,·z;.« zu zzzx sgxzxdscxs i Nur-cum Bkllmcr fortng med den hemmte direkte:
,.Tl)ingoall(1«
.ij a m b n r g eller
A m e r i c n n Linie
kann pkm chdrxcndonnnc besserm-c- xil mrscstc Rente. Alleslagg Jndkasiemz
besssrqcsz monmt m besinnt Ilosmcrer Tun-m og Vycjcndommc mod Brand» W,
i:d, Zronn uq Routinka altid til Tagen-:- 1cwcftc Priscr i det vclbekjcndtc:
German of zuerka Its-. elle- Haktsokd es han«-d, Cum-.
Ilssumncc Kompaguikskx
scontor i si. Jl, Mai-shall G Rossi Butik.
Nylig Modtaget!
(8««nc1cganc Brholdning uf ums Vom Vom-, m
befmtcndc alle de fcncsftc :Ucode1«i:
Færdigfycde Meyer-,
A Hatte
Duer,
Hvidc og tulotte Stier-ter
Batvriggan og Flor- Umonst-ich
Aufschla
Stips,
Og alle Stagg Hure Ekviperingö
Artiktcr.
LTi bar disk storste Lager af:)icjfet«11fse1·tcrog Ba
Ijscri Born til Priser, sont ingcnsinde tilfom et
tjcndk.
Lewis E Rccs.
O. M. KNIPPLE,
vil swlge tigcfim billig fom de der fætgc himqu
alte Ding i
Mannfaktur- g- Colonial-Varcr.
Weder- Oper-frassen
Malen-ich Kander
Kusiertm Anmer
Stovler, Sko,
Hatte, Quer
t’lc. clc.
J min Butik foresittdeø attid et fuldfmndigt Udvalg, Of «
bedstc Vater, kalt til ovcnmevme Ins henhorende Armut
spm anheialeø til Damens billigfte Print-.
FFFF§§§§§F§§§§§§F§§§§§
noooouoooooooooooooooo
§§§§§§§§§§§§§§F§§§§§§§
Ist-mie- Irosukuk umsom- Ais es Zank sue-tast- vs heut-s alud sm- DOIMO M
ein Iris
(). LI. Knipplez
J Henhold til Oocnsmaende cilladcr ieg Undcistcgnedc, som er Commis« for Mk«
O. U. Knjpple. at anbefaie mig til minc errede Landsmændz mit For-want «
ved teel Behandling at vinde ct aret Publikums Ssgning, jeg haaber at s VU
henvenbe Eber til mig for haad J lieh-ver, da det vil viere mig en Fonwjklfk «
fokevise Eber vvrt Lager. Mine arede Kunder bringet jeg herved min Tuk M
den Belvilie de har beoist imod niig i det gamle Aar, og ausser ieg det samt-ne m«
blive ovetftrt pu det nyr.
LEtI.
Ism- Streits-m