W
Ei uyt Gall-fett
« Hin-» fta St. Prtersbora giver
im Etildring ai ct nyt California
l Mk Nuldiniacr, sont er opdaget i
.tm lanaa Tit-laute Niocn Trank
»l. Wo Brei-den af zloden Aniur
» kw kjmssissr Situ- lige overfor den
Wz »Wi»ai, oa citrrdi Grunden et
q» -«;«pla, og der er ingen ch sont
’«. MWH » via-ten vanskelig at
Hmc til iiadtagra i Vintcrcichk
»W» tat-a feist opdaget her i Mai
H» « itrar eftrr licgyndte Tilstrøin
W as «).Il-.sancskcr. Russiske Rom
sps N anduranr Straffcfanger fra
ji«-Ha var de forste soin ankom; i
aaar iaortnrrrnde Aar talte den rus
« KJWH limited miUuPersoncr, og
» shi tat-u- blroct brtydelig for-get
ctdraiir Eid. Antallct of Kinrserc
k» kalaiurt til 0000 Mcnneskcr, og
kij Mr aoalc .t«)nr.drrde af forskicli
kill.main11itctrr, drr havde slnttet sig
:llai:»n-i«ar. Kolmiicncs Organisation»
hell iakesaiirin rat-fisk. Gitldsogemc
den i J-« Llidrliaacr (Artel-J) bestaaV
l
de of Auswahl-kam blandt hvilke hcrskrr
a filldt·ta-ndiastc t«igl)cd, HocrArtel
tger l-: EIN-witt- (5tarchina), sont ikke
lo allseier inrn forer Tilsyn tncd
xslasidrt oa iorrctter sont et Stagg Po
ti. Tr tin-taro fasdtntnlig af Guld
avrtnr ist«-J at iidkaarc til Afldstc sit-d
mlia Voatdiiialnigmrrter, Handlcndc
lcr ans-»n-, til lniillr Arbeidcrnr hat«
illid. Tr tiiteiiskr Anthoritetrr blan:
t- iia illc i Lager, ioin angetar dennc
cinr Tal, nirn dr kincsiskc Lovc lic
Hm Te er limpr og strengen Be
agcri i Spil og Forfalskning as Guld
ooet strasfrsz nird Toben, ligesaa Ros
ti, tin-n Ztrasfcn for Drnkkcnskab
aber Atliridct og for at bringe en
vindr til .ltolonicn, er tun Stoffe
mal.
Irr ci« 27 Beardinghuse i Kolonicn,
it Priien paa vZzsodevarer cr itle hoi.
iildirltrt er 25 Mil i Lcrngdc og 3
Ilili Brrddr, og Nuld sich her at
otekoninie i en saadan Mængdc, at af
glsmtarr Grade-l kan udtages 7 Pund
tild, itiont lldvaskningen foregaar ef
adrnntest primitive Munde.
En Drankerö Hiem.
tIiidiendt ai Miss M. Rasnuwiciu
Klolkcn er ljalv tolv om Ratte-in Lct
giitld af Blomsterduft dandsrdc Vin
enonittiaa paa Marien i Nasrliedcn
i den lillc ninalede Stue deroppr paa
aklras og standscde iblandt ligcjoni
or at lyttc vcd rt af Stnens Vinduer.
Tcriaor taa rn staltcls bleg Kvinde,
alvlilnaoeadr paa ca Halmseng nted et
ille Batn tiaa den citr Arm.
Eriiacii, et aaainnslt Bord, et Pat
toll-mais ca Äsarrpadc paa Drinnen
eanar alt dri .8)ii-5acrand, drr fandtrg
ciila
stattlich Vlandcdrcrt var uroligt;
»Hei ina- lct at ir, at lian var stig
Jan aiuor lizHrl iaalcch i flcre Tagen
xlkii az; oa Naturw Koindcn og ka
tcec ci tat-winket Blik paa dct lillc
"-’«!11. tut-rot- drtiz Lkrlicr tnrd lidt
ia::d, manan noglc Ord og lagdc sig
Waa attrr lied, l)uorcftcr alt bleo stille
"l««".l;l.
fassincitrr Lattdrvcjen kontmcr m
lltnI laut-nor licniatod lHatten. Der
ur ca prjanizecct Kro i Nasrljcdca
’«Ill«11i0i" lictalt Beuillinszbrcv og dreo
Wisse-) en Noli-; Forretaing. Monden
Sau seist-a
lsnii var lltrdti Pjaltcr og taltc hoit
W H lrl0, incocnzs yang Ditti- lnjtr as
W. lau liznror Waltuid, Berucsniir
slls Li.1auio. Flor at faa Pengc til
skcklldrtiin has-soc lian for noglr Tagi
»den liottlnnirt Itn urdltr Dragl for dr
bannt-, liaii iin liai".
kjsslllksll drriiior var linnci Halb-in og
( s - . » .
til Urlt Hain var lsati«:;, lichem lirtiorcs
toll-«
x
HIJEXIlunaks illa-tut og Dr ilcitr Ztntlcr
VJUW allow liavos et eitisr ct nan
IF :1l .lti«orii.
«"«’1."L’;llt· Tagi- Iidrn ljavdr Hustrncn
;:«" Dvslellvluldc Person faact en Taler,
Funt-an haudr gjcmt i Bordtkimca
T«""««-Ok"illr ljaue tagt Pritgciic dri.
sich NW ilavdr vasrrt rt ltrdre
Trunknen
s-«!1"tttiiiiiddagrn Daeriandcn lam
gibt«iis:«slialiiiuld. Hatt uilda hat«
«- Hi i)nllnirtt uar gaart ad tot at
W Ist-gis toldrzkartoilct ; drt nat
« LUiad, lnut lnwdc i Duer
YWLW Mupc del it«riiis"attc,
»F« ilxl siiatt ad igtriL
luktti rii nbeltrnit Iliirlli ais
« ««-—’i(’l rn llaltI Tiinrcs Forloln
« N FIM i Bordskuffrtr Isalr
»u; jWHuundra Erim timdr ri ilct
,»«:ikl’llll Ihi linii tioticdr itkr at«
itdkdcßudkuthägflr iincrksclatrnkx oåt det:
splWiiiattc litt ilkiisrdlscct nldmtwleoslz i «
»«« lllrlc Tint» - d«. III oglgla is
tax W oq Wöin til - Leut britytnrrl
W Maus m st todt . et va- i i·
« aadant liavdc lnrnth
Ende .
» - Illm del nnitrsxs alligcvcl ligc bit- E
Allg,
litt-. »
skli « .
»du
lss »
« tlver m
Endelig gik hnn hen og lagde sig til
sengs, efternt linn hnodc nydt lidt as de
koldc Kartofch sont Monden havde orn
get, hoorefter hnn som ovenfor ansprt,
slnmredc ind.
Med et vaagnede hnn og bpjede sig
hen over den Lille. Hnn syntes, at det
lod san nnderligt fra dani, og ganske
rigtigt, det raUede i den Lilles Brust,
sont nu arbejdede tangere end indemn
tigt. Kvinden forstod, hvad det havde
nt betyde. Han stnlde altfaa tages fra
hende, han ogsaa. Hnn føltc sig i en
Henfcende tsilfrcds dcnnedz hnn skulde
io gna til en bedre Verden og Hippe dort
fm Elendighcdrni Hietnmet. Men —
hnn begyndtc at hnlkc, Stilsntigsen spl
tcS alligeoel faa bitter.
J dctte Oteblik rykkedes Doren op,
og hcndes Mond stod i Aabningen.
Han flog op en hoj Skoggerlatter oed
Synet af Steinen paa Hattndynen.
Dereftcr styrtedc han frem, og inden
Kvinden knndc ane nansz .Occ1sigt, haodc
hnn rnkket Fnerpnden bort under den Lil
le, hvorcfter lan san hurtig hnn format-:
ede, sknndtc sig nd igjcnnesn Osten, socn
hnn flog honrdt izjen citcr sig.
En Stnnd dcrcftcr snd hnn attcr pun
K1«ocn.
En txcnstvillig Person, fotnhavde biet
pan ham nde pna Belen, yaodc kjpbt
Zsjcerpuden for nogle fan Stillittq.
Da Kvindcn var kommen sig efter den
for-sie Orden-astele hsrte hun et Ord
udmlt af dcn Lille-, det var Orden
»Mamnm« !
Sonderknnst bchedc hnn sig ned og
spurgte, hvad ljnn pnskcde.
Men hnn svarede ikke. Brynct havde
ophørtat arbejde, Blikket var brnstcnt.
Hirn hnodc blot villet sige hende etAf:
skedsord.
Bibelfke Personlighedetn
(as A. Ragnussen.)
Kam oq Adel (l Möb. its l — 16.)
l — II.
Synd, Synd! Ak, hvor er du dog
en forfærdctig dræbende Gift! J Sand
hed, du er, sont Striften siger, Falke
nes Fordærvelsc. Hoilken sksændig For
forelse, hvilkct foi·fæ1«deligtFald i detH
Folger, var dog ikke vorc firste Forel
drcs Fald Hvor grnndig Satans Hævn
og List dog naaede sin tilsigtede Virkning.
Alter-ede- i det sprste Menneskepars sprste
Bonn findet vi Synden at udartc sig
til Broderniord. Og med de 2 Meinte
sker, Kain og Abel, er straks fremtraadt
paa den InenncskeligeHis«tories-Skuepladg,
Reprcesentantcrne for de 2 Retninger as
Menncskeslirgten, sokn indtil Dagenesz
Ende skal vestaa ved sidcn af hinandcn og
stcdse nicre bestenct nddanne sig, netnlig
den troendc Hengioelse til Gud og dcn
haardnakkcdc Bortfjemelfe fra Gud.
(.Knrt;)
»Jeg cjcr en Mand, sont er Herren-C
ndbryder Eva, da hun sadte sin for-sie
Sen og kaldcr hatn Kain, d. c. Vaaben
og mcncr oel i ham at hanc den Kinn
dcnsz Sud som sknide sejrc over Stan
gcsasdcn, on ui set da, at hnn i Tro has
hengivet sig til Herrens Fokjættclse.
Mcn strafg opdager hun sin Festtagele
at dct stnlve itke oære hanc og faldcr sin
næstc Sen Abel, d. e. Anndepnst, For
gasngeiighed Noglc hat« ntcnt at fra Uds
tryktct i o. Z: »Hu» blco ved at fode«
sknldc dct f1·c1ngaa, at Abcl blcv født
strakg cstcr Kain, og de saalcdeH viere
Tvillingcr. Mcn dem-, at Eva can-te
Kain Versen at tjcnde, san hun knndel
se sin chltngclsc ogi Bedrooklse derovrrl
og i Broisthedcn dcrotn knlder sin nasste
Son Forgængeiiglsrd, snnrcs mig tnlcr
iinod dcnnc prnltrlse.
Bist-,in Brodrc oælgcr hncr sin Linn-:
stilling, Kain bli’r en Agcrdyrkcr og Abel,
en R-aiii«cl)yi«dr, lmiltc 2 Vcskjnsstigelscr
tilsnnnnrn Incd dcrcg Fadcw ((Hnrmc1«i,
Exavcdinkninm danncr de IZ tidligstc og
var dc mest oprindrligc Næringgoch
livonned Menncskcnc ernst-rede- sig, on
nie-seligen ogsan de bcdstc; tin denn-d
droqcci de dort sm Bedingung on fra at
fnttc rn nordisntlig Kiiriliglscd til dct
sordiskc. Tettc Sslagg Arbcjdcr krwvcde
jo neinlig en stadig Virtsomhed og lsavde
iste- noxxct sorrcnenf vcd sin, som vildc
for dem lasng ’L·’cslng pnn Ldjrrtctvschr
lighcd
Mcn nn trasssrr ui i o. -"- pack isn ganskp
sit-regen n)nndling, sont i WIU Aar dem-i
nrr isjiiddclpnntm for n! Nndixstjcncstc,
nnnlig Osscrct.—- Anrtnsindcw Gnade,
iom sin-ff pna Nolgntlm i Tidcrncssi Fyldr
hat« fnndct sit Maul og lscrnied sin fnlds
tonnnc Logiiinzs. Summe-:- Nrnndmnkc
er Trnngcn til at for-sont hin nlmre Mod
sinclse Incllrnt mcnneskcliq Znndiglscd vg
gnddomniclig Heliinlnsd. Wurm
Tigsc Offms sum-its at baue bcsmact
as -.-«Je1e, i is atoffcret on «—«)
S tnldofferet. Tatofferet var en
Anerkicndclsc as Mut-, sOM Skabkkkn US
Frembringeren as Jordens Fmgter og
Godet·, hoillet bestod i ett Fretttbeeren
as Aareto sirste Gtsdr. Stnldosseret
deritttod var et blodigt ster, httoroed
dett Ostettde etljettdte sig sor en Syttder, l
det- tmngte til Gnds Forsonitth ntettl
og tillige tkoede peta og saa hett til dett
lovede Messias, sottt det sattde Osset
sot Syttdett.
Mett detttte ndvortes Handling lett-ve
de sor at viere en tset .l)attdlittg, Tro ,
paa hvad? so paa hant, sottti Tidmtes
Fylde sknlde ncetse det sattde fnldgttldige
Osserlattt—Mee-sias. Den ttseevede Hier
tets lsele Hengioelse i Kikerlighed og Til
lid til den, httettt det opsendteo til. Her
ttnr netop Tittgen, sottt iAartusittder
gjotde Stilgntissen intellent de troende,
de as Gttd atttngtte Born as Israel og
de vatttto Joraelitet«; de ossrede vistnol
alle, tttett has de fleste var del ttttt en
Forntsag, Jstsertet vat« taugt bot-te; og
dog tnettte de, at de tiettte Gnd vel not,
dette var deres Overbeoisnittg. Og het
tttoder vi straks deres Statttsaderidet
farste paa nattttlig Maade spdte Men
neske, iKain.
Det var ilte saattteget Osset·et, dog
ogsaa dette systesz her at have vætset med
virtende, ttetttlig i Valget — sont det
ttteget tttetse var Mangel paa Hietstets
Hettgioelse til Gnd i Tro, det skortedej
paa; thi ntedetts Adel stetttbar det bed-«
ste af sitt Hjord (se v. st) og ossrede Gud
ikke alette et Tatsigelsegosser, ttten stem
bar ogsaa et Skyldosser, et blodigt Of
set«, og crkjendte dertned, at Gud i
Hitnlett var ett l)ellig, ren og retsardig
Gnd ligeoversor hvilken hatt stod sont ett
St)ttdet«, der trwngte at sorsone sig ttted
hatn —saa sittder vi slet ikke dette sidsle
at vcere tilstede has Kain. Han erkjem
der vistnok Gttd sor Skaberen og Frem
brittgeren as alle Godek, hoetn hatt vg
saa var Tal skyldig; tttett sottt hatt langt
sret tttettte behøvede at ossre et Skyldosfer
sor sig selv. Med andre Ord: hatt er
ksettdte sig ikke sot en saadatt Synder for
Gttd, der tt«.engte at bede hatn otn Til
givelse, Hiertcts Tro og Kjeerlighed
tttattglede; at dette var Gtttndett til
Kaing sters Forkastelse — ttteerk ikle
as Kaitt selv; thi hatt tunde so have ont
vendt sig — det ser vi klart Heb. 11,4,
hoor det l)cdder: ,,Fortttedelst Tro osstede
Abel Gud et bedreOsser, end Kain og
sor den sit hatt detVidttesbyrd, at hatt
vat· retfeerdig o. s. v.
Her ftttder vi altsaa den s I r s t e Onk
le r, der soregivek at knntte tjette Gnd
ttted det udvortes, og tttener, at saa skal
Gud derttted lade sig nase, altsaa vil
holde Gud for Nar. Det ssrste syndig
fødte Menneite oil es erkjettde sitt Syttd
og sage Gttd otn Tilgivelse dersor; hatt
ssler stot« og stark ttok i sig selv og katt
igtttnden godt uttdvasre Gud, og nagtet
det sorst noget senere lotn til aabenbart
Brud ntellettt hatn og (»"slttd, saa vat- dog
her Begyndelsett.
At, hoorntange Soskende hat dog ilke
Kaitt ttn, detes Tal hat« sortneret sig til
Millionen og paa et Haut-, ltvor lig et·
de dog ikle derer-· sorste Statnbtoder.
For itte at tale ottt de aabenbare For
tttegtet·e as Gndz hatts Otd og alt hel
ligt, der sttldt nd hak sagt: »vi vil itte
at denne stal hersle over oS«, saa tatt
oidogtrygt sitzt-, at de fleste as vore
Ilntidgltistne eller Ertiendete for ej at
tale otn Bekjendere as Kristettdotnttten
ere Kaittg Soskettde. De fleste, sont
staat i disse httttiglaoede Mettiglseder,
yvot der itte trteves attdett Betingelse for
Antagelse end en ttogenlnnde god
Moral; og saa, at de vil skrive eller lade
skrioc bete-J Navtt ttnder paa en Konsti
tntion, saa er de so ved at faa Titel
sont: Medletn as Gtth Meniahed, ellet
de fleste as digse i Statotirtett sodte,
der littesna siltet«t, sont de ere sodte, io
egsaa ere regncde sot .ltt«iftne, ere staitto
Snskettdtn Og de ligtte l)vet«attdre deri,
at de l)t)t«let-, foregioer at vtrte tttistne
og soregioc at tjette Gttdz nten ak, dereg
ltele lklttdodnrkelse er en eneste Legit, et
Bedt«ttg· Te bringet-, sont Kain, det
ndvorteLs Osser i at gaa til Kit«fe, nonle
san Gange til ?lltet·-:s, ladet fitte Bot-n
dein-, beratet sitt Tel at Prtrstelonnetn
leve ttogettlnnde skilkeligt, ja de lan end
og totttttte sanuidt ttogle, at de godt satt
lasse i Nudo Ord, bede, ltolde Hur-an
dagtx tnen tttcrt«l·, ttted alt dette gjar de
knn noget for N nd, nldtig saar ltan
loo at ajore ttoget sot dem. Te etksen
det« ltant fot Hindert-n on Stnreren og
tttn nnt nat-e ttted til at tale rotende otn
ltvot nnd Nnd er on takke hant; tttett
httad dent seln nttgaat-, da ere de stote og
sttettc not, de ertjettde litt itle for lntttd
sattige Zimmer, der sont saadanne be
ltone tsittdo Tilgioelse; de ltar aldrig
havt stnette over derccs Sond, saa de
strato hat« tttaattet ile til Jesus, de
tttangler den levende Tt«o, der katt sor
andre detes Vierter og slade et nat Gndo
Mettneske i dem· Dersor tottttnet de
lteller aldrig oidet-e, saa ingett Etsarins
ger as Guds Naade, ittgett Fred og in
gett Lyst til Jesus srentsok deres Skisde
sonder og dekesz daglige Gjorentaal, al
bereo angbtsrkelfe er kolb, stiv og
sortttnteessig
Kitere Reser, skttlde bn liettbe big selv
igjen i betttte Bestrivelse, lieb ba bitt
Dom, hvad an ntener ont bit paatags
ne ttbvortets Skitt, bit Osser og dig sclv
v· ö: »tnen til Kain og hattet Osser saa
ltan ikke.« —- Jeg beder big stattbse og
tmtke sor Alvor. Gab et« i Dag, sont
den Gang, vend big hurtig til hont; thi
kotn ihn, jo langere btt lever i HotlerL
desto koldere bli’r bn sor Gab, og t bit
Holler-i ligger Begynbelsen til et sttlb:
tontntent Assalb sra Gub, ont btt ej
sttart sinber Redttittg. Tattk veb dig
selv: Hvorlebeo ntetter du Gab hor set
til big, naar dn har bragt bine Bot-n
hjettt sra bett hellige Daab sor at opsode
bettt sor Verbenglioet iStado og For
gnbelse; ttten stadig leert bent, sont dtg
seltt, at be skttlbe bringe Gab et ttdvorteo
Osser, ntedens du hor hindert at Gubb
livet, plantet i bent ved Dauben har iaaet
sitt Bettst? Oa hoorledes ntott Gab saa
paa big, ttaar dtt sotn en Judas nben
sanb Bob og Anger over bitte Synbcr er
kntrlet tted veb Alteret og hat« rovet bet
hellige·t’ O at Ot«dette: ieg er igtsnnden
tttn en Kain, ber hat« ossret Gab et
salskt Osser, ntaatte totte ittb i bitt Sieel
til bu kttttst, ydntyg og sand kttcrlebe ned
sor Gub i sand Hierteanger og Von ont
Tilgivelse; thi her, hviltet ber er bet
rette Osser fsor Gub: »GanJ Ossere et·
en sottberbrttbt Aanbz et spttberltrttbt
og sottberslsbt Vierte, skalbtt, o Gub,
ikte sot·agte« (Ps. öl, l9.)
Hvorlebes stillt-be ttu Kain sig ba litte
oversor Herren, da hatt itke anertjendte
hatto Osset-'t’ Bcgyndte hatt at nttbersoge
Grttnben l)vot«sor, ont ben sor Els. laa
hos hatn selvt Nej langtsra, hatt soer
sretn i sit Hiertes Stivheb; hatt vilbe
ilke erliende, at ber hos hatn var noget
galt, beritttob blev han vreb og gik og
sttrtnttlebe. (v. ö) Og hvent gik hattet
Vrebe nb over? Jo over hattet ttskylbige
Brober, sont slet itte havde gsort hatn
ttoget intob. Gruttbenvor ette ben, at
Gab ikke saa ligesaa ttaadig til hattet
»Osser, sottt til Broberens, og hatt vib
ste jo bog godt, at hatts Hierte var ilte
irrt sor Gnd.
s Mettdett trosaste Gub, der ligesaa
« ittderlig onskede at Kain skulbe vaere hatts
HBarn sont Abel, vil enbnttsorsoge, otn
l hatt ntnligvis can brittges til Estertankez
Iittgen Tittg skal stoa ugiort sra Gubs
! Side. Dersor konttner Herren og srent
satter hatn s vigtige Ting, der til satns
ttte Tib, sont be ikulle viere hattt til Ab
varsel ogsaa sknlle lebe hant paa ret Bei
til Gub.
Herren sporger hatn (v. 6 og 7) lste:
»Hvi er du vreb, og hvi er bit Ansigt
jsalntet.« 2det: »Er bet ikte sau, at
chrsottt dngsor gebt, da er btt behage
iligW :tbie: »Du-sont du ikle gior gobt
sba er Snttdett bett, fotn ligger sor Do
rett, ogdeng Attraa skal veere til bitt,
og bu, btt skal herskc over dett.« Sont
svilbe Gab sitzt-: Kain ljvorsor gaar du
sbog og cr saa vreb og stnler ttteb Quem-,
j er bet ikke bitt egen Stile Du ved jo
jdog gobt, at oversor tnig gseelber bett
;t«ov, at otn dtt gior bet gebt-, ba er dtt
Fogsaa behagelig sor ntig, bersor gjor det
sgobe, aslab sra bin Ircbe ntob atig og
tditt Bruder, og octtd big til ntig, saa
!vil jeg annanttne big. Du veb ogsaa,
"og har nol« solt bet i bit «’tttbt«e, at ttaar
Ibu gjor bet onbe, ba gaar det saabatt
til: Synben, zristelsen til Sond, lig
ger vaa Lut· ester big og ser efter ett
Anlcbttittg til at brtzbe ttb; ntcn hast bn
da paa, at du bar alttb at giore bet sont
gobt et-, og berfor herslc over Lyttbett
og vise den bot-i sra big.
At, saa soroenbt var allerebe ett Kain,
ag sotn hatt gjvrde, saa gjor tttsinbe nn.
liotn svr Ets. og tal til bettt ret alvor
ligt otn, at de vil albrig blive faliae
sont de lever, at deres nbvortes Liset,
sont de bringet- Nttb, er ilte as hant a
ttct-liettbt, at de tnaa sorst ontoende sitt,
saa de »st«t)gter, elsker og iotladet sig
paa Nttd out-r alle Tittg«, — —da skal vi
bote, ltvorlebeg diose status aandeltae
Born stille sig an og tate. Te litt-Jet
,,vt«ebe.« Paasig selv, over Lttttbett,
sont et« blevett revset enten i Prasbttett,
petsonlig Santtale eller i bete-d ttoettde
Naboci VanbeU Nej lattgtst·a! tttett paa
ben, sont ltar tevset bem. Ja lttdet
bet: hatt trock, at hatt er liebte etto ot;
ltatt sorbonttner so zoll lige til Abt-unbi
isitte jittrditettetztmtt er allsot liaato ;ttes,
ottt vi vil gaa og l)o1ehantottt«t·e, bet
tttaa not viere. Hatt tontntet ettooasaa
i voreo Hient eller hoot liatt attdetstedo
katt ntobe oI personlig og spat-get os» ont,
vi etc Gab-z Born, ont oi ltar zred ttteo
an oa Syttberneg Forlabelsc Lwad
tvntnter bet hant ved, itatt lan to pac
sc sig selv. Hatt hor vist ogsaa not at
svore sor selo, bet staats not slet itle
saa helligt til tned bant eftersvnt da
Mrg. A. og Mr. B. har sortalt tnig.
Vi stal sorresten not· som· sor os) selv;
lob hoer Mond seje sor sitt egen Dit.
(Mere.)
OSHKOSH
Lumbcr Aard
A. w. nun-um E— m,
Ihm-H stort : piag af:
dusiommety
Tagspaam
Umirr
Kalk
Haar oq Platte-,
s’l’. PAUU - : i :N IIBKZ
-=—
L- cr s ! L æ s ! L w s!
H’y Malmgrcns Carlfon
Notaritss Publih l«mm—hlm,(xlcsI-(s, 0zx l("·ir.—iikt·ings- Awntuse
Brand-Haut tm mitten Forstkrinq besorge-i Im munle solid
Comiuental Asfumufe Compaqui as New York
ijodr1«, Pantrobligntionc1«, Kontmktcr og alle rctgligc Papinr udjx1s1"digcs.
Hovgyldig Orden.
!
Pcngc ndlaanrcs i stunk cllcr mindre Hinunter-, paa satt cllkr unlikk (5«,k-sidosn·
Itil lavcstc Nmtctx Nam« Vcdfonnnmdr san sssttskcr, san Wim gjonsu fin m spu
jlig cllcr ikkr andre mokomsnmdc TraJsxsnkcimL
Konto-I Id. J Carlin-I du«-Hi gnmlk Zinsabwuin
Ul. UU Haw- «1««nkf. Ic. W. Akt-Um B. PrwL Nur U- Ycinh Koneckr.
Fürst National Bank,
St. Paul, Nebraska,
udforrr all til Bankforrcminq l)(«nl)m·mdc.
( Autorismt Kapital ................ R«!-"-«,(M):00
«- lldbctalc Kapital og Ovcrjkud .......... Hin,()()0.k)0
Vctalcr Reuter paa drpomsrcdc Hinunter lldlaaninaisr i VI« » - pJa Iauorabls
Bilkaar. s53()(),(w) titlaancsi fast Rjkndonz Uaa lanzx Iid, lass klcemc og mgm
Kommission fordre-z.
Judiaofetitm m Nie-lauten
W
Foriom ittc at underspgc P o t t c r »so G a d o I i n ·
K o m f u r c III-Im J Uer attdctsteds,
Dei eneste absolut san-esti- Gasotin Kommt i Handelns.
Un hurtig leittcnjlagcr er unltg rnaagsrct, og leg crt anndtxl at »du-n- alle unde:
dem smg lprnlmrcndc :Ik-pnmuoncr, samt Akte darbeide
! H.W.POTTER
. John Dobrtss
bandlcnds tin-d Aulis .)k’cdft:1i1cr oq Alt til swamp-List 1)snlnn"x:1dc Dcajkincrj
In.11(!«««.k«sn nq I1.I-1s in H» Xdr :1 " szitswiss -.: cu.
St. III-»kr, viel-.
CAN-ci- Malkine ankamen-et
t . . Es
i.W H. C. China ö« Son,
I De gamlc paalideligc Druggistm
St. Paul, Nebraska,
!
; i-. Llcdct NU: nun-. wboid : :11«. s« i-:1««., ums II:.»IO«:1I«J·.!1«1’1 NO Pa!«zc:1!ek,
i
kMatmg oq L jus, splacs oq Ku. ."s’a««.s.s.10:«s- :«ctkoik111n Lamms-, :'ugec·1««s:!c.
« Special spnmsmomhco anvmdcsi mm Udiuldnma as '«’.a:mljc-Neccp!xk ok; Lissgcrs An
otdnmg.
St ubmcnkct Udvalq m Ngauss sn qwg og derart Nilusg os Vrsszh
YOU-CIng
W. O« C. Chimsässpth