—
ppkktigckk Bemerrkulnger til
pp G. B. tshiftiansen i
siouncit Blum-.ik
» .i«-« « l« U Anth. ) tti ,,Sljctsttctt«,
«»«« «« Htmlttdsuisz sit i Jmsttdc dctt an
M« z«««.» Iw- .·t;xt. lshtistittttsctt givet cl
M« «».«.1»unt-Btsnttrtlttittgcti,,Tntttt.« «
«««;«--:ntkt ttj htttto Ottttalr i »Hm-r
itt .,t«tttltt-t«tttt(t«ttt- og Grundtvigii
«««»«. Ha httttirs stlttisssisicctsing af:
»—,«19:-J. i »du hauste-, co.-lttth. Kitte
tzttntstt d«
»«,«13.1uttnqttat«hin O.s:- Tilsttat til«
w ««sk1«a-tlttiittict, da vil jrq forst sigc,«
««-««1·k«11 tttttt xilttd vcd dem, end vcd
;:.;. tioltgcrts Artikel, ittdcholdettdc den
tttiot tut-umt- .ltlttcssifit«ct"ittt; ai Lttth
· puttiidttk Mist Nin-de out-t- hatt-J
Untat httt ilkc hlot sitt Nrttttd c, at
still-It t-t· skicttct i ctt sonttttclig Tone,
W nttttt illi-, sont ofte cllets ktttt viere
«t«itkldtst, blickst- stodt out-t« Modstmtde
« .z;««««-1st;tsd; tnctt dctt hatf deitttrst og
H« Nrttttd i, at jcg scr, Hi- C. glot
zmmg i rllcttting af ttt fotc BcoiS for
««. —«:«-»Hszmdc, hvttd ttok cllcw ilkc al
wilttl tatst-c tiltttindcligt for Mættd
; Zitnttuttd, Hts ic. tilhorctx Wien
«««;« «t»«»z-,(c· vitlcligt tt«ot«, at hatt, vcd
ispmtiir ntig til ct Pat« Vogt-r af Bis
ou Mitttmictk samt vcd for Tit-ferne
« ikmimsagc IS eilt-l« 4 icittttkk of P1·of.
tltttt«littg, hat« giotst grttttdig Oplttszttittg
m —«t-1sk«pp (·85t«ttndtttigtfs Vctndnittg og
kamlttsd, httillctt iidstc satt at sige
»Hm-zu- nttssttstt alle Fonttcr af Livct,
.;«1 drum-d fort Vettio for sitt Paa:
and: at suchet-dont og (·85t«ttttdtoigiattc
mi-crIjlodsætttittgct-, da tttaa jeg til:
att, lmn itmtt latt gjorc ct Stykkc Ar
me. Tit jcg i Biskop Martettsetts
ogtst ilkc st»t«, ttt distt Pattstattd ist« freut
t, at Lttthridont og (3)t·uttdtoigiattis
eidct, dct ttttgaar dtst va- sc tt t l i g ei
t«iitt·ttdotnntctt, ist« Modscrtnittget«, om
tdttok Biskop Martenfctt hat« bektrtnpet
kttndtttig i nmngt et Lcrt«efpot«ggtnaal,
tsaa lttndts jcg godt lade tscktc at give
tm Tilsttat«, tut-n for Vtrferttr kalt dct
g nttttiskc ttcrte vtrtd at se lidt paa
rttgtstk S. gjor af Prof. Zchat«littg.
Eple hat« fttldkottttttcttxlict, mutt« hatt
«·toct«, at jcg »hat« stot« Agtelfc for Mo
tlirfenijs Mænd og deresz Akt-dont
klsk«.i) Tit kttnde fittdcgllttdtttgclsc1«,
i ingm fliegt-l ttdett llttdtagclit"; tttctt
ttt sllckicl gjirldcr det, at jcg hat« Ilgi
lsc iot«- Jloderkitketts Mand. br- C.
ittnet Prof. Scharlittg ogBiskott Mat:
nim, huics Lit) og Arbejdty huisxi er
-Tottnnt-oginajcg, satt ttidt jetzt hat«
zittdilttlt til deut, og satt vidt de ikkts
ed iljindi:igjct«ttittget«, historisk talt,
st· ttist sig itt otrtc fot«hastcdc, hat« Ag
iic ihr.
Ot. li. ttil satt uidt thg kan skjonttc
otttt int« Lasset-nis, litt-d fire Sitttter af
wi. Zihtttlitth licviszliggjotc :ltigtig
Mai titt«l’—t1t1nand ottt (·)5rttttdtoigian
WITHUlllllsstlkhcd clltsr Ijiodsastning til
t:ltt-t«dottt:ttc«tt; litt-n ostt dct et« lt)ll«edrs3,
"l litt-J ttxisttmttl
Rot dist ittttlc hat« jcg Vhst til at he
WIU At Prof. Zchtttlingsz Vog:»«))cctt
. doq .t(!t«itltstthcd«, illc ist« ft«t-tttkottt
t: mid Dtst zUintU int« Tit-, al ltcttiszlig·
M ttr ltststittdtttigcs og lssrttitdtvigitttt
litan Tiltth ci- ttdett fut« den ltttherstc
W- Jltt ottctltottcdei anlagt paa at
"«"«-«I-l«.-Ilotts, ttt Yttthcrdottt og Grimm
ctttiuxsntts ilttllc hatte Modftrtningct«,
ttitttst thtttdgilttsgtskab cllct Stint
«llt«tt’ilt"lll dt’111, og dist«fot« blivtsr
txtttitsst til Litttti til Vcdnntntclsts
W Ett--«.si«tntttt! lidt tttisxitttttltliti.
WM L«ut;« - jcnttd liqtitt ptta et ltclt
: Hin xtdt. I titszs «tttdhold tt ctt
«·«"·"WT·L .tt .lstittot«it-tt«:i stilosoii okt
spspwlk Litlt·ttgli»ittz«;t’t· UlItT l01·lkjt’l
liHllltttsdtbittszrr sog :18ctltittgct" ittdsktt
D’s«t. kam-disc- ltttttdts unt dm ro
TIO
t
»1«7««-sttttstlt«, itssttinttsrtc og litthctttc
«· UHUUL Uki Wien-längst- ittdctt int
« Wsltskcllds Brus. Zihtttlittxtcs
WITH- N..u.dttti510kt E ..ttict«icqttttt·d,
: W sllssi ·tttdt·iziclit- uf It - .,.-ittlt·at«
T«"""1·tl1’iks,i tdti dtt illt lttttdc tiqu
« « O ·««t11ds:» tttdiludtltcttttr quasi
«"«"«-131.l Hm int« sitvdrtlttttdctsz Nmstt
DE « UNpt ttstttt tlltsgttittg ptttt
««« 's« W itdtinliq T nttalts i Jstifto
« «"«’«·«"i- -— Juki hat« iltc Vogt-it
.«««««««««·"s W« »M- (»«., sont manch
« OMUL Nil itttllc ltltll ZUitTlic Ill, lll
«««1"D(«!l int dct Ilisttiti Bogen, dt"t·
«»"««««««" «"sstl:1-tt’lilk lttlittsrfk Kristcn
sp:"’"P’N. Lthtttlinttcs Onttttlc ai
Hzgijm siitdt-:,« ott htttt stttktr nniaa
» Mit lidl inttt dttttttg «LTt"ttttt-t«,
M den lttthctsttttitkt, sont tsxtx lo·
WWU Ttt ct ttltsaa ttttstntcst m
kiilJ
Ltdonnxulic fttt ,tilot"of icttH
X» .
Lomqll ttltt
»T «tt:ttcvtt«kc«, t stellte dirs
letttsul Y title.
NOTI. «
.««««J« lelgzldltlg to itsk sZ ittitdtittttt Ntkttd t l
He will ttixett tiztttgnol atottet jeg«
Sammeln-Ell m» at tage Ulaal as dem i «
CH » « g med lrots Scham-ig
VP Mariens-ist« hvot vtdt de kttn
(
M MW Wd di-;ie cllet ikke i
—
W
S t a ndp un kt of enkelte af Grundt
vigs Anstuelser og tin Sunsnmader pas
enkelte Laresntninger, en Bedonnnelse
as deres Fotholdi Sannnenligning need
den lntheeste Kitteleere og den lntheefle
Dogmatil, nten oist ingenlnndei deres
Forhold til de lutherske Vekjendelsesskeif
ter, den aoggborgsle Konfedsion og Lu
thers lille Katekiostiug. He. S. vil dog
del ikke paastaa, at mein ingen lntherfk
Kristen er, fordi man i et og andet an
ganende theologiske og filososiske Spergs
inaal afviger fra, ellek endog konnner
helt i Strid ined nieget af det, der efter
Luthekg Tid hat« gaaet sont lntheesk Kir
keleere og lnthersk Dognmtitz thi san
bliver Gr. ikle den enesie blandt Moder
tiefens Masnd, der feine Pladsz nden for
den lntheeske Miete-. Det er visl nok
sandt, at Gr. i sin Betragtning af man
ge theologiske Spotggnmetl og Latein-L
ningee afveg fra, hvad der var blcven
gangbar luthersk Kiekelcere og Dognw
til, tnen det Oliver flet ikke noget Galt,
lige sont det inaaske oil viere Hin C. be
kjendt, at nian (endog for Luthew Dad,
inen end mere efter) steedegs og skændteg i ;
højen Sky oni, hvad det« var lnthersF
Leere, og hvad ikte, strendtees og fortcetre
de hinanden san leenge nied Luther hei
Hog Luther der, indtil man ikke blot gleite
lte, hvad der var lnthersk Meiste-worin
Einen glemte Keiftug over Luther, og
Ihensov tilsidst blidelig i en død Ortho
idoksi (Retti«oenhed) eller anbenbar Ra
ltionetliszmc — Hvad i ovrigt angaae
jProi. Scharlings Bog, da vil He. C.
! lcegge Meerke til, at Biskop Martenfen,
faa vidt jeg mindes, heller ilke undgaat
Prof. Scharlingg Kritik.
De ncevnte Citate1«, som Ht. C. bru
ger, knnde vi godt forbigaa, da de ikke
indeholder noget Forng i Retning af at
jage Grundtvig eller Grundtvigianerne
nd qf den lntherske Kirkcafdeling, mcn
jeg skal dog sige et Par Ord oni dem.
Det er nu alletede en Del Aar siden,
Prof. Sehneling skeev noevnte Bog.
Meget hat« forandret fig siden den Tib
Grundtvigs Gierning iden danske Kir
ke, lige sont mange af de ny Tanker og
Oplysninger, han kotn frein nied, har
faaet Tid til at knnne blive prøvede.
YBedennmelsen af dem hat« derfor ogiaa
j foeandret fig. Meget i de nnforte Ci
ftater af Prof. öcharlingg Bedønnnelse
faf Gr. vilde oist neeppe nn ret nmnge af
jModerkirtens dhgtigste Mænd sige Ja
iog Amen til. Hin (5. selv vil næppe
godkjende den Paastand, der gjøreg
,gjeeldendei første Citat, nemlig, at Gr.
var Stifteren nf »en Steig-J ny Kristal
dom«.
Hvad angetar det andet Citat, oni
Grundtvigs Betragtning afdet apofto
liske Symbol sont ,,ovei«ste Regel og Ret
tcfnor for al kristelig Læ1·e«, da var og
er Grundtvig itkc ene om denne Betrage
ning, men hat« tnange af de gamleKikke
fcedre paa sin Side, bl. a. Ostenqu (se
Fhansz Bog oni den crgte set-istendoin), og
i Gr. hat« i fin Hævdelse af den apostoliske
7 Tt«oe·3bekiendelse —- otn ikke just sont et
J Oed af Heeren-z Mund (hvillet vel ei« et
Ätheologifk Spørggniaal)· san dog af den-Z
F stote Betydning i Herrensz Menighed —
xde fleste af Lceeerne i den protestantisfe
Wirte paa sin Side. .Jeg lan isaa Hen:
Tseende anfore et Par er af Prof.
i Stnhi·, i en Annieldelse af Biskop Mon
Fradtz Bog: Den for-sie Kantp oni den
Japoftoliske Troesbekiendelses Liprindelsez
1her hedder det: .... »der er io ikle blot
«Gt«nndtoigci Disciple, der paa deresJ
ejendointnelige Vic- denger den apostoli
ske Trosltekjendelfe frem, n ej alle
trocnd e T l) e ol o get rnndt ont i he:
le den protestuntisle .tti·istendoni er jo i
nnre Tage enige om at holde Kirleng
iaslleci. teldgennle Trocideljendelfe i hoie :
fte Agt ag Mee« o.s.11. Nnar Grundt i
nig nidere hak- sagt, nt eriften er et
dodt Ord, da ei« dei« med jo ingenlnndef
selgt, at Nr. itlgell Anteile hande fol«
S-l1«iften, inen dicssesrd antnder lnn den«
Ädrsfjeh der dog i Birteligheden ei· met
letn et levende Led pan Menneske Zunge
og et skeevet Ord; thi nt dei« er en stot·
skjel, sinniger jeq dgsan, Hi. is. nil iiid
minne, den Äsoesfjel nemliq, nt det skreu
ne Lid tun ei· et Liillede ni det lenende
Ord. eller et Vidneesbntd mn det levendei
Led, hvad oqsan snnecs at fiean afj
Jesn er til de SisrifttlogeJ »F 1«nnsa-"
get Sl"1-iiterne, fordi J niener at haneet
enigt Lin i dein, on det ei· dem, sont vidsz
nei« um tniq.« Men vi tnn lade Grundts
vig seln ndtale fiq angemende Skl·iften.«
Ter tun frenidmgeo innnne Lteder af
hani i saa .t)enseende, men jeg oil nøjecs
tned en lldtalelse of hani ued hangs RU
aarige anileennh hvvr dethcddet«: .....
»Jegsige1«nied Vetteln-L nt jeg dyrker
iaaledeci den fiedrene Neid, i hvad tnan
talder en Zett, at ieg tro t· alt ,
hvad streitet sinnt efter Loven
dg P ro fet e i« n e « ....... inen ikke,
at han enten havde ,,fuaet Teer eller
ventede at faa det evige Liv ved Skrifc
ten, incn hat« faaet det oed Gndss Ord
Hot«elie, og venter det eoige Liv as Trer
—
paa Jesus tttiztuo nted Dach og Rad
oere eftex bang egen Jndsiiftelse« o.s.o.
Detttte Udtalelse san da oist kaldes In
thet-st, i det ntindste falder den i Sant
tlang nted en lldtalelse as ett attset tydst
Theolog, nenttig t"utltot·d; denne siget:
..,,Altsaa, vor Tto afltcenget ikke af
Sktiften eller af desto Sitketlted og Akgt
hed ellet lltegthed, nten af Kjettdogietg
ninger, sont tilhotser Histot«iett,. . . .ntett
de sktiftlige Betetningets et« ett Stptte fut
oot Tro og et Fot·svat«. De tegnet os i
hellig t5·ttfoldiglted et Billede as httm,
sont oi tjender og elsket«, tned thtk satt
teoende og fande, satt hoie og rette, faa
lioctftiste og gewende, at di deti erkjen:
det- og bek.ender Gudo Finger« o.s.o.
(Se Lntltatdg apotog. Strist)
Hnad det« dernasst sigeo i ttedie Citat:
at Gtttndtoig hat« afoeget sta eller btudt
med Refotntatoten nted Hettsyn til Ret
fætdiggjorelsen af Troen, da et« det en
af de tnange optlidte og grttndlose Be
skoldttinget«; thi det et- en Kjettdogiet«
ning, at ingett hat« sont netop Grundtoig,
lnrvdet Forsagelsen (Ontoettdelsen) og
Tt·oen. Nr. hats sat »Daaben sont det
Centralei Ktistendonttnen«! Ia, deti
et· liatt vist itte blot i Ovetsenisstennnelse
nted —- jeg knnde vel godt sige —- alle
tt«oende, ltttlterske Priester i Oatttttark,
ntett ogsaa i Tydskland, og forst og stritt
mest dtt ttted Luther. .Ht«. C. kan sporgq
hoet Prassti Dattmatk angaaende Tau-J
ben, og hatt oil finde, at det· ingen Mod;
stetnittg et« ntellent dettt og Gr. angaaende
Dauben sont det· Centrale i Kristendonk
nten. As tttdske Theologer vil jeg igjett
anspre et Ord af sprncevnte t«nthat«d:
»Daalten siger os, hvettt der iJestts et
kommen til Vordem Nadoeren, hoottil
hattet kommen. Det er de to Motte
t«ier, Trittitetett og Fot·sonittgett, det« ved
die-se to lJndstiftelser af Jesus saktisk
forkyndes og leeres oo. De et· de to
CetttralsSattdyeder i Kristen:
dontnten, nted dettt betraIder oi det
Allerhelligste i .K«t«istendont
me n .«
He. (5. stuttet«, sont det inne-I, oeltil
fredH, sitte Citater af Prof. Sch. nted
dett Betncettning: ,,Det vil altsaa heraf
ocete indlttsende, at Gr. og Luth. saa
langt sta et« et og det samme, tnett at
det· er en nteget stot« Fot«sl«jel.« Mon
He. (5· selo findet- det indlysende?
Bi behooer jo slet ikke at ty til Prof·
Sch., for at sage Soar paa Sporgsmam
let: otn Luth. og Gr. er Modsætttittger,
men kan ltenoende os til den luth. Kitke
i Danntart i sitt Helhed. Cr alle de, det
et« bleone glade oed Grundtoig og hat«
tilegnet sig hatt-z Oplt)t:’ittittg, bleone
udelnklede ctf dett lttth. Kirke iDatttttat-t,
saa de dannet ett egcn Kittei Lighed
ttted Refotnterte og KatholitetF thi det
tttaatte de jo o.et«e, hoics de itke et« ltttl).
Kristmn Jeg set-staat itte andet, end
det et« det,.Ht-. C. ntettet«;t«igtig not siget
hatt et Lied fot·ntildcnde: ,,en i flete
Henseendet ttlttthetskRennan ntett det
todt-r noget ts:t«lat«t. Htu ts. matt vist
tilstaa, at det· i den ltttl). Mitte i Tan:
ntatkikte et« gjott en saadatt Fotskjeh
ntett at Gtttttdtvigianerne tun bettagteci
sont ett Netni ntt i den lttth . n irr
te, ikte en Medscetning. Qg dtt
kan det« tales ottt flet«eRetnittget«. Saa
ledes taleci det« jo itke dlot otn ett
»gt·ttndtvigsk Retning« nten ogsaa ont en
»l)ojkit-t«elig« og den »ittdt"e Ijiiosiotts«»
Retning, lige sont det« paa ligttssnde Vis»
taleg ottt Tiscittle af denne ellet hinsp
thte hatf jeg oidst, at ttogcn vat« saa
noidende, at de fandt ptta at stemstillH
dicsse TJitstttitttter sottt .ttit-teasdelittktet« sorl
sig selts, oxt as Masttd ttted Liltttoiitet hartl
jeg ltott ndtalt, at det dat« Textn paa ent
itisk Lioszsttont og et- oaagettt .nt·istettlio, ·
naat slete Isietttittger patt den Wiss ttjordH
sig gjteldende indett sot lttitteIL Ot-. C.
need nntasfe ttok, at det ikte et« en ringe.If
Tel as Tantnarics Pt·ttstet«, l»51«ttttdtoigsj
tstjetninxt ltttt ltaot Jutdilttdelse paa, ogs
dott bettatttecs disse Masnd sont ltttltetskei
Pt«-.tsstet«. tcnn ltet oote nil ntatt bote;
dette ltesltidL og jeg lmt i satt Henseendei
sttaet sotttndetlige Oplnszninttet attgtta-«
ende Mcend sont Bittedal, Zot-jstt·ttp,
Zornseth Bojsen og tttange slet·e. Op
lt)Httittget-, man ttte solet sig opsot«dt«et"
til ttt itnodegaa, da de talet sot sitt selts.
Pan lignende Maade knttde man stisteo
til at stille sitt ooet fot det Spotteti ottts
(Tit·ttttdtoigiattertteo ,.z3·at·lighed«, »stat
lefotdasroende Laste« og ,,llltttbet·skl)ed«, «
det« sont en ,,:1t’i«3se« synesj at have sitll
Tilltold samt saa sitt Forpleining blattth
de ,,Udtt«aadteg« Pt·a«stet·. Tet oat dog
not vtktsd en Gang sat komme bott stnE
dette Spoget·i, og konttne til en sand og
snttd Betragttting af de oitkeligeKjendgx E
gjet«ttittget«. lld sta en fand og sutth
Bettagtnittg vil vi siktet·talle, de ,Ud- :
tt·aadte« med, komme til det Resttltat,j
at bvad det- angaat det otesetttlige ir
Ktsistendonnnen, da et« det« ikke blot fule
Enighed mellettt de fotstjellige Retnittgeri
hjetntne i Modertirkett, nten det« ntaatte
ogsaa ttttt ne ocere det het· vore. Er
vi i ntindte otesetttlige Ting as fokskjellig.
W
Opiattelte, lad oo dog dektoe itte soe
ktttee l)inandett, tnett have Agtelse og
Ætltsdighed sot· hoetattdeeo Petsdnee
og soesksellige Opsattelset. Pan den
Maade kan Meend as de forskjellige Ret
ttinget hjettttne otntale og bettsagte hin
andett. Paa dett Mattde kttnde Miend
as tnodsatte Anskttelsee onttale Grundt
oig; jeg skal ans-re het· en lldtalelse otn
Gettndtttig as nolig asdode Dir Kttlkat.
Det vat· i Anledning ttf Gsz tecftndoty
oetllatso Jttbiltettttt. Kallar sit-ko: »ideal
tsalmedigteren siget·:»De iotn er plante
de i Hertetto Otto-, de skal gtottneo i vat
Nttdo Fot·gaarde, de skal endnn hatte
zeugt, ttttat· de et« gt·aalitet·dede, de skal
nett-e saftige og granste, til at soeknnde at
Herren et· opt·igtig, tttitt Klippe, og at
det· ikke et· Nod hooltatn«, (ösltn.l1-.)), det
et· i hoj Grad opiyldt lioo dett Mand,
livetn Heeren tttt hat· sot·ttttdt i tt·esinds:
tyve Aar »at iotlnnde«, at Herren et·
opt·igtig, og sont endtttt ,,gt·ottneo iHets
retto «I·ot«gaat·d«, ttagtet ltan fotlasngst
lstltee til de » gi«ttttl)a«t«dede«. Meget as
det, lsltnndtoig i sitte yngtcAar attede og
kcetnpede for, bandei tiekelig og i solle
lig Retning, og sottt dett daoeeeettde Tid
ikke soestod, ellet· tttnde gaa ittd paa, et·
ntt bleoet til ett Vit«leligl)ed.« Kalfat
hat-de ettdvidet·e det Ønske for Genttdtvig,
at det tnaatte sorttttdeo l)ant(Gt«nndtoig)
endntt leenge at lcve og oit«ke, at hatt
ntaa nyde en mild Asteno Fied, indtil
hatt ittdgttat«, lsoot alette dett vorige Fred
et· at finde. Ottt ettd flete af hatto Med
boegere ikle tan galt nted i de Otter
drioelset·, det· oite tnytleg til hattet Natnt,
hoilke Oldittgett selo ikke t)ttdct·, saa et·
det dog gattsle dist, at en talt·ig Skare
af dct dattske Folk vil bevare hant i tak
nentlig Etindtittg, sottt den, der, platttet
iHekteng Hass, hat« baatet t·ig Fragt,
baade iKitten og isolkelioeh indtil hatt
blev gt«aahtrt«det«. Paa den Maade katt
Mænd ai de soesktellige Jietninger
hsetntnc otntale hinanden, tned Ætbødig
hed. adoot sot katt oi ikkes At der tan(
pegeo paa Sktebelighedet og aabenbares
Udskeselser ittdett sor dett grttndtvigste s
Rettting, det et· vitt, ttten i hvillett Ret-l
nettg tan ikke del ske. Mon He. C. nich
de øorige,,Udtt·aadte«et· saa sei i den!
Henseende, at de et« betettigede til at la
ste dett sorste Stett 2
Naat -Ht. C. i Sltttttingett af sitt Dir-J
tikel frentsastter den Besktsldning, at det«
intelletn Priesteskabeti ,,dendttttske Kitte«
sittdes dem, det· oanastende kaldet Biblcn
en ,,Second handed« Bog, ,,Papirlap
pet·, paastnttrt nted Bltrk«, da tttaa jeg
tilstaa, at denne Paastand ovetrasker
tnig, thi at det stttlle viere vitkeligt, hat·
seg svastt ved at antage. He. C. ttdpeger
itke disse Mand; dct burde hatt have
igjoeh og indtil hatt gjot·det, vil jeg holst
atttage, at det ogsaa et· en as de nltlnge
lase og ttgrttttdede Bestyldningee, sont de
»lldtt·aadte«ee rundhaandede nted over
for oott Satttfnnd Zieg ntaa tilstaa, at
den Fotntatting til »den danske ötit·ke«',
ttt ,,1·ejie sig sotn en Mund ag tttgte
saadattne oildfatettdc Pt·trstet·«, taget·
sig lidt ttnderlig ttd st·a Hin CDS Pen,
saa sottt det hat« vist sitt, at ttaat· »den
d'anste lRitte« hattngtet Mit-nd blandt
deno Priester, end ogsaa oed at ttdeltttte
Bedkonttnendc as Satttsttttdeh da hat«
satnntc date tttnttet hettoettde sig til de
,,lldtt·aadte«, hvor der ttted aabtte Arme
et· bleoet taget itttod l)attt.
Llftbadigst
K. ic. Bodlt old t.
Ovenstaaettde Artikel iaat otere Stut
nittggotdet i detttte Ticitttosiott, og satttntc
ttte betragteo l)et·oed sont afilttttet ior
»thiet·ttett««ri Vedkontntendth Tet et·
niit neppei Lverenszitenttnelse nted Lak
iettteci Lttitet at inte denne Bel)attdlittg, ;
det· i Lin-im hat« Austrag ni ett lC--tt·td,
oidet·e; og vier ita·t·tt · Toiol ottt detl
skteone hat« aioet den Lastende et tlarete i
Eint paa den relative Aiqtlted ai de itt
dettiot Ytttltetdonttnen taadtnde forikielli I
ae aioiqende Ilttstnelietx litt lsitetiotit
nitttt nteddttte iot L je ttildt otttttot da
iaa niie iig at net-te lidet it«ttgtln«ingettde,
okt det et« en Satt sont vi Menaestet does
ilte ital aiiige den ettdelitte Tont i. Tet«
tot· et· det en vellseioiet lldtalelie, ttaati
Äsoriattcten t.i iorelittgettde Ztntte tttitt
det· ottt det haloiorttlentlex »at liaoe Akt-«
telie oa L(5·t«bodiglied iot littetattdtseszs Bet· I
sonet oa iotskjellige Lpiattelietx«
Neb.
Lattovcrfenet.
—- Tttt tttatt oniket ttt ttod .J«-mtttttliott,
ntaadet itte iotiontnteo at iaa tidliat s
Hain-l itndeo ide tiqtliae ,t-otaat·s:sreqttel,
og sktidet littttittt tted Batntetto Jttd J
sindelse. l
T«t·ikinet·. --— Jota States-J icon j
sttl i Berlin hat« ittdbetettet til Wash-;
ington, at der iblandt Seine-te i en?
tydskBy et« opdaget 40 Tititelde ai Tti «
kinsygdont; lignettde Beretninger botess
ogsaa sea andre tydske Bnetx Tet ets
altsaa ikke det unterikattsce Flæsk alene, i
Iydsketne blioe nodt til at tage iig iagt
spl«
OSHKOSH
anbcr Yard
A. W. OWNER E (’s().,
JJNHH iiulk J piuq an
Joachim-new
Tagspcmm
Lauter
Kalt
idaar oq Blasier
s’l’. I’Al’l«. , INICBBI
j-—
Larv! Lass! Læst
.H’y Mal-agran Carlfon
Nofiusiisks l’nlilii«. l«iiiui-!iiits,(.klisisis. ogx ls’»i·sikisings— Axt-mein
Brand-vom ou mitten Forsikriim besticht del ais-me fonds
Coniiuemat Aofmsimse Campaqu as New spart-.
ZijodriY Panicoblixiationci«, Icinitinktcr ngallr ristoliiic Piipiirr ndfiistolgess
lovqnldig Orden
Pisan udlannisixi i »in-us cllisr mian Zununm paa fast klin- wilixi Himde
til-tauche Jicrntnx Nimi Vcdkonicnriide san wissest-, hin Vimn gismsci inin isn lsm
liq rllcr ist«-midn- Ucdfotnnicndc Ti«aiis:uit’tioii.
Mond-III N. J tun-ihm G (Io.·· qumte Storchs-gestim.
Firft National Bank;
Paul, Nebraska,
udjonsr alt til Linntfsmuminq lirsilioirndk
i Ilutoiiimi Kapital .................. « « m Wo .00
i lldbimlt Kapital oq L unitud .......... Mu ()»() 00
Bctnlcr Ncnm pcm dcponcnsdis Stumm-is lldlnnniiigiisr i List-Irr Wo inuokablc
Nimmt 81i4I(),()»«tillaiuisssi just isjcndony pim lang Eid, hin Mit-kni- oix tagen
Kommission ioisdrriy
Jndkaoscriug m Ins-lauten
200 Procent Wa suutfmm U· »Ich-NR 011f".
H. W. POTTER
ull Insta»
Reh for Im. pr, Punkt
Brondszpaudc for 40c,
Gove Laufe mcd Demnqu til 25c,
Staat Som til Hum- pr. Keg,
Siovc oq alt auch i fammc Forbach
lkouu u drn Wand. tu Imka Unmut Jlndrc man m» M ducsum Hirn hoem
nlfOnnniJk san Mi- «
Fousk Siedet!
Inn .«»:)qnmq Hm m-« «1"n»1n-.i «Ln!1.;«rs.u«!nst"i(
John Dobrv
JJUTQLCHDx Ins Muls- :h’cditi11n«1·oqn!z xil Immein Entthsawsndc ilscnfts «xs;i
I.-«·: »: siq T1·.I1U!1111H", » chnl".I:Nk-Ilcntollc1, Uc(
St. Paul, Nest-.
Cum-ci- Mastiar gut-amech
W. H. C. China s« Son,
Dr gamlc paalidcligc Druggistcr,
St. Paul, Nebraska
« Lum: Mir-. :::«1:H1·!Ioldu. m Lnkm Lkumy u:1u-ntmk(nuk- Ilktmz Vchttantcntsy
"«’at.n:: Izz fis-: (-«1.1-:.o«1 sm» Munmonik anlcnnk Lamm-« säh-»Ur, ric.
Spec-at Inmmkmmhcd worum-z mm Munduan as Junle Reccpm N Vckgcrs As
mtsnmq
H nkmaszm lldmuq as Unmut en gross oq detail. Jlimq os Bett- X,
Uthbvdigs
U. p. C. Sturms-Zum
