F
Fra Danmarlt.
Athcipslschcdku i Aarljus et«
stot-. Jndfamlingerer iveerksat og Na
tionet nddeles.
Te llndekstøttede otnfatte sum Fanii
liet-, bestaaende af co. 720 Voksne tned
954 ntonfirtnerede Born. »
Stoppcti Forten. — tsn Na
rengssdeivende iKolding, paa Vei til As »
ntetika, bleoifplge »Koldingvst.« forleci
den Nat stoppet i Hamborg og beagt til-l
bage sont At·t«eslaitt. Hang Affekt-er sknli
ik viere i høj Grad derangcrede.
Vedragericr paa Potttonto-’
tct i Und-. —- Cftcr Forlydende have
dc to Postinlsdtneegtige, det· for neigen
Tid siden at«t«estet«ede-J i Ribe paa Grund
as Bebt-ageri og Tyveri af Kassen, fau
et deres lTom ved llnderrettem For den
enecs Vedkotnniende lnder Donnnen pas-i
l Nat-L- og for den andens paa Hquukk
detcs Fot«l)edt·ittgsl)us.
Arbeldsloshedem — Ost-senk
konseroative ztlubs Jndsaniling til de
Atheidslose hat« ifølge »Horiens’ AviH«
tnodt en san stor Tiljlntning, at der n
gentlig kan nddeleg tennnelig betydclig
Belob til Tmngende blandt Klnbbens
Medlettittiee· Medens det oel et- Hen
sigten, at Klnbben tnn vil nnderstqtte
jine egne Medletnttter, voterede det neb
satte Udvalg fotleden Tag en ret anfelig
Sinn til llddeling ltlandt Arltejdglose og
Teirngende, sont ikke et« Picdletn af no:
gen politisk zot·ening.
Rigsvageus Stutuing
jandt altsaa Sted i Gaar fkriver »Es-nnd
Tidende« af Ode Fehl-. Højrebladene
vidste Tagen i Foroejet1, at det fknlde
; ske, hvoritndd Rigsdagen felv —- i hvcrt
Fald Folketinget —- forst i sidste Dieblik
ntodtog offieiel Undetretning deront.
Tidligere plejedeIliiggdagensSlutning
sont beljendt at foregaa i et Fiellesntøde
at begge Ting. Santtlige Ministretnsd
te da i Unifonn og stillede sig i Ratte
nted Konsejlspræsidenten i Piidten, hvor
eftet· den fidstncennte oplceste et »Aller
boieste Vndskab«, der fluttede saaledesz
»Vi forblive Nigsdagen tned tongelig
Huld og Rande bevaagett! Befalendch
der Gnd2« —- Dettne Højtidelighed hat«
He. Este-up opgiven. J Fjor fromm
slnttede han hvett Ting for sig blot ved
Oplckgning af et »auch-leite anbent
Bt«ev«, livorider hverken tales otn ,,.t)uld«
eller ,,Naade«, nien sont fort og godt
nieddelte, at nn sknldeSatnlinaenslttttesz
»lntoreftet« alle oedtotnntende sig have at
t«ette.« — Santnte Form havde He· E
ste-up valgt i Gaar. Og denne Gang
tnodte hnn ikte en Gang selv tned Bre
vet; hatt sendte det blot til de to For
tnasnd og lod dein lerse det op. Formo
denlixt lntr hatt useret kjed af at give Mo:
de i Folketinget —- ntan huskcr jo not
("««pisodeit i Fide, da hele Venstre for
lod Eulen nted et ,,(§3rnndlot)en lech«
vg lod Dis (C«stt«np enented sitie nitten —
og faa ltar hatt af Ontlnt for ,,Ligebet«et-:
tigelsen« heller ikke tnnnet tomsne til
Ztede i Landgtinget — Nan, jo simp:
let«e, deobedt·e; Forholdene opfordrejnst
ilte til gannneldags Hoitidelighed
Este-r at den fungerende Fortnand
Hog S b t· o i Gaar haode tneddelt,
at Satnlingen ntt vilde blive flat
tet, og fortelig otntalt den-z Længde og
Modernes Anteil, oplcefte hatt — under
Tingetg Tilslutning — folgende Udta:
telfe:
»Zum-n for denne ydre Ratntne ligger
der en lldvitling af vore Fot«l)old, sont
tnn tan fylde hver firdrelandssindet Mand
tned dnb Sorg over Nutiden og Besinn
rillg for Freintidety idet Nivdsietningen
tnellein Ministeriet og dette Ting er ste
gct til en Grad, der synes at gis-re en
hver Forstaaelse tttttttlitt.
Untiddelbart efter Stutningen as for:
rigeSaniling nnfaa Ministerict sig betet
Iiget til atndvitteenforeløbig Bevillings
1OV, sont paa flcre vigtige nye Poster
sit videi·e, end dette Ting havde fnndct
Wl"lvt11«ligt, og at ftyrc Statens Huss
hvldlling derefter i et halvt Aar uden en
W at glore et nyt Forsog pna Lunens
totnftnted dette Ting eller gjennein en
FPIOsning at sage et nyt Ting bragt til
ctede.
Tit Iliigcsdagenci ot·denligc Satnlittg
pkxllllidte i Oktober, tnente Piinisteriet
W llverten fotpligtet til strakH at frem
WW del egenlige Finanglovforslag eller
Tisll fodrelobige Bevillingsloo, og da dette
Ullsl Wite at made Vod herpaa oed Bru
llkll Af sin grnndlovtnæssige Forflagszret,
MEPde I.)kinisterictdets Net til at an
WIVE den i dette Tilfælde.
» Under disse zorlpold ansaet Thinget
ZU Vor nnyttigt at frennne de freinlagte
«3hmlslovarslag for det kommende Fi
xlfskbaaly nten heller itke da spgte Mini
Ultct at tilvejebringe den nødvendigeO
PMUHMMWM ved Tingets Qplssning,
ka« tm itete end ikke da Ministerietende
IS den ZZVI Januar hat-de for-klagt den
Newbigs Bevillingslov for Tinget, og
den to che eftee var steten istkasten
»Du-inwi: sagte Minnistcriet at erstatte
ldrnmanglenchovbjennnelvkd en kan
kgclig Siefolntioit, eitlldvej, der ikke lik»
Jdeg i(Rrunbloven. .
ckc andre forclobige Lovc, sotn Isiinis«
sterict hat« udvirfct He-. Maiestæts Sam
tykkctilfaa velefter CZlutningen as sor
rige Samling sont faa Tage eftcr, at
Niggdagrug Moder var»11dss1tte i dennc
Sainlittg, bar Ministcrict vcl san-tagt
i dct ander Tiug, men det hat« ikkc givct ;
»du Tid til at tilendebringc Vehandlingen
deraf, og hellcrikkcined.chsyn tll beut
hat« Ministerict villct ancrkjende dcn An
vcndclsc, dctte Tittg gjordc as sitt cgcn
JForstagsreL
! Vi levcr saalcch undchorhold, hum
Jicgjcrhtgcn opkræver Eökattcr, afholdcr
Udgiher og udstcdcr Looe, uden at dcttc
Tjng faarttogcn enten forudgaacndc cL
let cfterfalgcnde Jndflydctse dcrpaa,
sUautdctchcr(Jrundlovru stulde værc
U sidcstillcthd i Lovgioningsniagtcn.
Srw den Routine-roh der cftcr Grund
lovcu rilkonnncr druc«Ting vcd LIehand
lingrn af Finanglovcm hat« Pcinisterirt
troet at kunnte satte sig nd over ocd at
frunlægge idct andct ·Ting dct versor
kastcde«Finanglovforslag for dct koninicn
de Finanaaar.
Czeller itkc (83rundlovcng Giikrhtg afI
Jüggdaggniændrncs perfonlige Frihch
hat«afholdtMinistckict fra uden nogch
Irtdllg Diodocndighed at lade fangglcT
Mcdlcnnner af dcttc Ting, ja cndog den«-:
Fonnanb. «
Det enestc Middcl, Ministeriet hat forl
sagt til at udjæonc Neu fordækvelige Mod
sætning Incllcni sig og det «Tjng, har
vier-et et For-flog til en LEndring af
Carundlovrn, hvorcster dnt FFhIanslov,
der aarlig brstcmmcr hele Statghushold
nhtgutstuldeafgjsresvcdanodtræknings
«lefældighedcr, en Losning, sont dettc
Ting unmlig kunde finde forsvariig.
Ehvor starpt Tingetcnd hat htndctdct
nødvcndigt at optræde ovcrfor, hvad dct
maatte anfc for Krænkelse af sin grunds
loomæssige Ret, er dct sig bcvidst, jagen
sinde athavc overstredet nagen chstcnr
ineUei(Hrundlovujogi sin Fckrd atha:
ve væreti ftlld LDvcrcnsstcnunclsc ined
sinc Damm-, en Ovcrbevisning, hnori
dct end ydcrligcrc bar folt sig starkct ucd
INinUwrkts lindlachc af at anucndc
Jfongeng LIploatrittzHrrL
Der er cfter dcnnc Sainlingendmunin
drc end cftcr nagen tidligere Haab onn,
at Modsætningen mellem Miitistcisiet og
Folketinget kan udiævncs. Skal Fol
tu deguagtn incd tragen Forttpstning
kunne gaa Frcnnidmi i IKodc, vü dct
vaerc et uafviseligt Krav, at Grundla
vens Forudsætning ft)ldcstgiarc·3: ct Mi
nistcrhtn1, der forniaar hidcnfar Cdrtuidc
lovcns(«rændspr atfatnarbridcincd beg
ge Jiiggdagcns Vlfdclhtgcr.«
chtcgnctfcr og Oplcvelfcr
paa en Reise fra Danmatk
til Amerita.
(For«tsat.)
Den lsdc Avgust. Reisen gaar
helt fornojclig for ds. J Aftes sang vi
samtnen med de i Gaar omtaltc Tydskcre.
De fang here-I Salsncr pan tydsk, og oi
Sang incd paa dansk, (t. MS. Vor Gnd
han er saa fast en Borg.); Ordcnes For
stjellighed var slet ikkc stødende, naatkun
Melodiernc varc dcsanunc· Der samles
ch mangc at hore Sangem Dctcrrart
at Himmelsangenes Toner kunde kaldc
Falk sanunen; maaste ct letsindigtMens
neskc dcrved knnde minch om Julcsal;
mcrne i Hjcnnnet, eller oIn Modernes
Aftensang for det iBarncnmene. Nag
lc kandc Mcnnesker stojcde ganskc visi, ——;
Inaaskc for at overdovc oo cllcr stoppe vor
Mund, Incn dct titislykkedes, og jcg
haabcr, dct ikkr heller lykkes i Frctntk
den. —
Natten cr hcntnndcn relig; vi have
sovct godt. Binden cr sydlig; Himlcn
er grau; dct har regnet lidt i Nat.
,,Frisin« vnggesdygtig af Atlantcrhavcts
Bocgcrz men nu kunnc vi brdre taalc det
udcn at blivc sosygc.
J Dag er dct Sondag. Vi villc prøue
at faa en lillc (—85udstjcneste i Stand for
de ombordvcrrendc danske. Den bliver
vist tun ringc og nanseclig; mcn derfor
kan Herren not« velsignc vore Hirn-ten
Jeg mindres Sondagene i Hjemmet,
»nuar under Sang mcd de uingcde Ord
— Sjcrlcn af By over Sticcrncrnc for.«
sm, Nnd fke Taf for lwcrt et godt Ord,
der flog ncd i Hjasrtet incd Tjitgtog Trost
paa de hcllige Dage. Herren vclsigne
frcmdelcs Sondagcn for eder der hieni
me, faazz paa den,faa vel sein paa dc sog
ne Dage kunne vokfc eder rigtig faste, fran
kc og glade i Jesu chrrlighed.
Nu have vi holdt vor Sindagggudsz
tjeneste; den ovcrunsredes af en halv
Snss danskr. (Sna vidt tnig bckjendt
er der kun J danske mere ombord; 10
af 18 bessgte altfaa Gudstjenestenz va
re Tilstanbene blot sauledes over alt.)
Inst sang pi nogle Salmekz derefter
laste vi en Prebiken nnd Durstristen
I—j
c: —
,,Elias i Ensmnyed. »Ist Smmmgen
sang vi den lille heilige Salt-ie: «Hvadi
erdet sok ca Ema-kl- —— Cn lidkn Flo-;
debaad?« ch not-, oi alle vare gladel
ved at saiiilcd. Vi harte i Pritdiken am
at Nin-X «l?atediisililis varGudsAnsigk s
idet laste han, hvad han stilldk giorc og
lade, og ilaar han sit det at side, saa
trodscde han alle .l)indringer. Gud gis 1
oc, at vi ogsaa sont Elias kundc last-c at.
vandrc sor Hei-read Aasigt i de leocndco
Land. —-—
iin Floi MarsUin tumlck om ved Sti
bct. ch kam til at taakr paa chnck
Friscr i »Mit Illccnocdg Varndom« og
paa Middelsart nicd sit nuvckrcndc Mar
sviiwiægerlaug; del hat mauge marke
ligr ældgamlc Louis, ved hvici Vcdtagelw
sc dct blcv saslsat, at dc skuldc gjirlbe tils
»cvigc Tidcr.« Saaledes blco dct oggi
saa bcstcmt as Kongcn, at Bebocruc as
den Wabe i Middclsai·t, hvor Adclgnlan
danicls Bnggc blco drwbt, skuldc til
»evigc Tiber« bodc l)vci« il Mark aarlig.
Mcn den Lov hal- nndcrgaact adskilligc
Forandriagciq cn Gang blco Boden sat
til 49 Stilliag, da chlsnc blco kaldt
Trrinarkcsnlæud. Rei, Meintest-ers Ord
cr ich eoigc; mcn dct ki« godt, vi have
et auch ,,cvigt Ol«d,« ist sast prosclisk
Ord, der staat naar Hinnacl og Jord
sannncmullcs som et Mast-, vcl den,
der byggcr paadcttc Ord; han skal i E
oighed itkc wich
Vi have stistrt Bckicndtskabmed cn san
deriysk Mand, der er Laster i Iowa; han
hat værct lpjemmc at liest-ge sinc Slwgt
ninge. Vi scilc ca. 300 Somil i Dog
uct. Dei mark-irr; del-for maa vl sittl:
te i Dag.
O, du Sjcrlcns T køst og Mel-dr,
O, du Heklighcdcns NlancL
Var i Nat has og til Strde
Oasmcd lsnglc os omsth
Om end Tagen vigcr brat
Vlio has os i Millm og Nat,
Lad bin Naade og omsavnc,
At vi es vor Gul- maa savnc.
(Mcrc).
Formlliuq l keistelig Anat-.
a i
den-old Schmidt
(Fortfat.
Annettc inlgte da ined Olnfs Feder
til .Iijsbeiil)nvii, hvor hun foreløbig ind
logeredes hos en gannnel Dame, indtil
de fornodne Arrangements vare traf-ie.
Dissc Arrangements bestod i, at Deg
nen hcniscndie sig til en Komiiiissionckr,
en af disse:)iovfngle, sont enhver storVy
kan opviseenDcl af, fomlcvc af»pi«ivate«
Fortentinger og hvis lygsky Tilvcrrelsc
stadig balancerer paa Grasnscnaf det Kri
minelle, Folc, der i der-es Forrctiiiiigg
liv ikkc tager inindftc Hensyn tilSachiS
Bcskassenhed, nien kun til lnmd den ind
bringet-. Den Person, »Aan Fader
hcnvendte sig til, havdei zorretninggx
fpecialitet at skaffe chnesietyende fia
Sverigc Plads del-s i Daiiniark, delH i
Tydskland. Folkenc forskrcv han gjcik
nein sine Agenteri starevis, og afscndtc
dein atter i iorstjcllige Ovid til de for
skjellige Pladfer, —- en ny Udgave af
Negerilavcrieti Sydainerita. Samm
len incllein Degnen og denne Mcnnefke:
i opkjober blcv holdt i en Tone-, sont oin
disic io Vclgjorere kun havde Annettes
Vel for Hie, idet den Jst-sie siærkt beto:
nedc, at «l)an vel onskede en afsideHPlads
til Annette, en ineget affidcs Pladg,
nien at hnn dog paa ingen Maade maat:
te udscrttesz for fyfisk eller nioi·alsk Furt-,
niedens den Sidsie hojtidelig foi«fiktrede,
at det var et Princip has l)ani, altid til
fine Klientcrs Tilfredshcd at tage alle
niuligc Hensynz ofte bragtc hang over
drcvnc Menneskekjcrrlighed han direkte
Pcngetab, nien den godeBevidsthcd haude
jo ogsaa sin Verrdi o. s. v. Oin disfe To
forfiode hinanden?- Viftnok. J deres
Affkedosmil laci en Forstaaelsc af, at de
Begge gjensidig liebte hinanden for hvad
dc varc mid. Dei var jo ikke forste
Gang, at der i detie skidne Kontor var
truffet Afgiorelse om et Menneftes Til
vckrelse.
J Landsbyen S— i Midtfjælland va
re lForholdene idet Starr —- som nasften
altid part Lanvct — eng Aar efter Aar,
idet Forandringer i Faniiliekrediene ikte
verscntlig forandrede T ingeneg ickone
Gang i Sognet.
Da Annette i sin Tid tog Afikcd ined
Siiieden og haan Huftrn, efterlod hnn
sin Bibel. Den lamme stone sad incd
den paa sit Skjod —- Vinteren i den op
varmede Sitte, oni Soninieren i den duf
tende Haue — og liesic og laste, og alt
sont hun fordybede sig i Gith hellige
Ord, tmngte det ind i hendeH Hin-ite,
og Sætning cfter Scrtning plantedes
sont spircde Frost-tin Te wagtele
se Hander hvilede iSiodet, thi hope
nieget hendeH Sjæl end tsrstede efter at
komme videre, hun formaaede dog ikke
at lsfte en Hund for at vende Blinden
Sti- koin Smeden over Tid eftek miten,
osps vtndte Waden tastede nn og da selv
et Blik i Bogen og leeste et Vers eller to,
og detpaa til sitt Dont igsen. JEtnndotnl
kttnde det vtere sotn otn Stiteden liaode
ntere Tid end sasdtmnlig, sna at itan dtnei
lede noget lættgete ned dett opslagne Vi:
bel; og nnar satt Hatntneren saldt paal
det glodede Jetn, og tstnistetstte sloj slng- i
tende otnttsittg sor de tntsgtige Stag, kttn
de der kontttte hetnt ist on andeti Hu,
sont det tttnde viere Untatsen oasrd at tale
otn nted Mutter, det« jo altid lasste. Og
det stndstestede sitt da ogsoet, ett hntt Zier
ne oidste god Vesked ttidt ester liot tont
en hel anden Tone ind i det hidtit sna tri
steHient. .ttoinden, slaael ns legetnlig
Ltttnhed, solte tillige i sitelelig.t)ettseett-,
de sitt Astnagt Og Mattdett, der bedte
ettd Nogen tsendte den Mtttsteolocslted,
der knngede band stattelo Hitstrn til Jot
den, tnaatte ntetse og ntete henndtse dett
Estrlostnrke, det- nted stedse stotte Lin
holdt den tlidende op over Fortnittlelsetk
Uden Vrtsdtting kont denne Forandting
dog itte st«ettt. Stedse klarere traadte
den Beoidsthed stent for den lidende Kuin
de, at netop Lidelsen tntr Jesn .tt«ttldett,
sor at sore hendesra den vildsontnte Ork,
ont end gienttent tiuettdc Tsorttektat, satt
»dog hientad tnod den ettikte .tt’ilde. Med
ihkolelsen as sitt lloasrdiglted sleg tillige
»den brasndende Leengsel ester Fred, Tag
ester Dag, og htttt solte, at dettne Torst
tttaatte kttnne sltttkeg itstndiz hellige Ord,
blot hnn kttttde ttna st-ettt. Men Lerng
slen steg sottt dett Vttnsnnegtettdeo lTot-st.
Hvot oste bad hnn itte til Frelsetsen san
ledeH sottt hatt selv lasree og at bede!
Men httn ntaatte give Tid.
Satt sad hnn en Dag og lieste Jestt
Viergpmditen. Dnbt greb hoett Ord
hendei Sjtrleno Jnderste. Atler og atter
l.rste httttdeto Sitten der laa opslaaet sor
hende; tnett hoor gierne vilde hnn ikke
oidere! Aldrig synleo lntn dog sotn net;
op ttn at sole den Aftnagt, der holdt
hendeg latntncde Heettder bot-te fra de dy
t«elntre Vlnde, og det Stil-, deridette
Lieblik treengte sig ftsetn til Frelserett,
var et sortoittlet Hirt-ten breendettde Suk
ottt Rande, —- at, blot saettnegen Sitze
ke, at httn knttde vende et eneste Blad i
Vibclenl Og sotn ont dette Sttk haode
gioet hende Jttdskndelse, gjorde httn et
ttvilkaarligt Rot-sog ...... og til hendeo
Forbavselse loftcdes Haandett letngsotnt,
hnn knnde vettde Vladet, — og derpaa
sont den tttter krasteslas tted. J det
Satntne traadte Stnedett ind sor at nd
sore sin seedoattlige Gierning; ntett da
hanTtedse met-e haode veennet sig til at
kigge lidt tned i Bibelen santtidig nted at
hatt oendte Bl.1det, faa’ hatt denne
Gang til sitt Forbaoselse, at Bladet al
letede var vendt ottt. Hatt stirrede paa
sitt .Httstrtt. ·lloill«aat«lig overtydede hatt
sig ont, at hatt itte haode set sejl, og det
del virtelig stadsnsstede fig, at Bladet
ntoatte tnrtc oendt ont, tnnde hatt itte
holde et sorvirrct Udraab tilbage.
»Men. . . .l)oent. . . . ?«
»Ak, dein-re, —- ja, jeg kotn til det·«
Store Tanter rnllede tted over dett
prooede Koittdes as Sorg og Smerte su
rcde ttittdcrz og gsennetn disse Taarer
saa’ hun ind i sitt Ægtesælles Blit, i
hvilket der gjenspejlede sig Falelser, sont
ikte hat-de arbejdet i hans Bryst i tnattge
Aar. Taarertte traadte den stekrte Mond
i Dittenr. Plttdselig bojede hatt sig tted,
tryttede et langt Kys paa sin Httstrug
Reben og hvittede stærkt beoeeget:
»San hjeelpetVorherre dog alligevel.«
Fra den Dag hat-de en nsynlig Hoand
rørt ved de lanttnede Ledentod Lidt ef
ter lidt spcendtes Senertte, Musklcrne
tnttde atter arbejde ogKrersterne sonlnte:
de paany i de satnntensnntne Lentnten
Ganske dist, det oaredc lernge, ittden
sttldstaendig Helbred indtraadte, — tnen
da Aar og Dag var gaktet, tttnde den
Kvinde, deri tnange Aar haode oasret
hjeelpelos bunden til St)gestolen, gna
arbejdsstærk onttring og tncd Liv« tage
Del i den daglige Gierning
Og han, Sntedenl Haode Nagen set
den tnenneskelige Asntagt regnet for sit
Blit, saa var det ham. Men havde
Nogen set den frelsende Altttagt give sig
Vidneesbyrd, da var dethatn. Han, den
sorhen saa lystige og livsglade Gott-chro
der, det ttted et pludseligt Ryk var ble
ven redet ttd as sin sorglose Leoevis, og
sotn derpaa Aar estet Aar hat-de satt ett
tnttgettde Tiloærelse, tned en Nutid san
stnertettde haard og ett Ftenttid saa tnprt
og glekdetottt, at Doden syntes hant den
etteste Littdring, hat-de hart et (7ps)ata,
det· mengte dybt ind i honH ostsertr.
Naar han nn samtnen nted sin Hastrn de
ti·dlige Morgentimer og de lange Aste
ner sad over denne sok detn saatiterc
Bog, da aabnede det- sig for dent en
Bei-dem rig og dejlig, dog ikke lernger
»cn?lnelsernes Verden, nten en Troens
IVerdeth et Salighedstige, hoor det tscer
lighedsssgende Blik stnede ind i en Nott
dens Tilftand, hvis Grandser itke kunde
eines. De slnttede ftg til Jesus-, disse;
To, de tnnde itke Anbet, thi Faa havde
sotn de set hanc Heklighed.
Guts-tted »
OSHKOSH
Lumbcr Yard
A. W. MMMCK E (’l)..
bat-et ital s platt oh
dudtcmmcn
Iagspaam
Lauter,
Kalk,
paar oq Platte-,
s’l’. l)Al7l-. MINI
« Wiss-f - IW
stL Lass! Lcrsl
Helan Malmgrcn
Notaky Public-. liatlinJlttsgltsiy liangkiklnilkassltm- Hx l(’m«.-:ilit"ills
Axt-at
Brand-Haut oq Cyklvn Forsltrluq lieferte-It act a I:n«c lolm
Contlncntal Absumnte Compuanl at New York.
» «.:....-:;. .«- »i
. www-( » «
Inaba-, Pantrobligationci«, .·l«anti·al·ler aa alle tisioligk P :pi1:t« anfmdizess
loogyldig Oi«dr1i.
Peiiae ildlaancsxs i start-i- rllisr mindre Hiunmck vaa fast rllcr wilia Eiele" I
til laoc kiicntclx Jnddriukr Niasldcijin-dringet- af mhtscr Art, l«,iii-kxtial og sikkcks E
Konto-, hob Paul « Bett sa t Il. Z Walten ö- (Io.«i Zion-. :
- I « j- -—.- . « , ll -l l ..sl
A is. Why, lmi »in zwi. zi. ims ts. —-i-,im trqu k?
. i Ii
St. Paul, Instika ;
ildforcr alt til Vanlforrctning l)eiil)oi«kndis. " »
l Ttlutoriscrct Kapital .......... . ..... W k,)0 «
l lldlirtalt Kapital oq s ist-litt o - ..... Full-, 0 !
Vetalkr Reuter paa ocponmsdc Hununeix llvlaanlagH . « «·.c paa favorasb
Vitkkmxz Mut-giltst tillaaniyi satt t5«iciidoiii, paa lana Tit-, lav Ncntc og tagt
Kommiszsion fordre-J.
Industrer en soc-lalltes
» - -" III-W
200 Procent poa sxgcnkmm et »Und-Hi 0Ul".
H. w. pOTTER
1111 Frias
Reh for I0e. pr. Paul-,
Bund-Stunde for me,
Gode kaafe mcv Haandtag til Läc,
Staat Som til 9400 pr. Keg
Ztove ca alt aum i sammt Iotsilfs"
s
Butter er den Mand, tm »aber thumns Andre nmst rstte Lag den-ster. Men soess
tklkommcr san txka «
Haft Siedet!
Ihm .·"«11qninq chn Im FmaIFg .I.Is’as(cr1it«!-s« i7.ki.
John Dobry k
öandtcndc mcd ?tolcss:)cesdskabci· og alt til Rat-mutet hmhckendc MastinttIL
Si. Haus« Rev. «
, samt Jkrn ng Turmuan ., Jd rat«.s1cftkmullek, etc.
! Ums-n- Iafttuk gekannt-L
!
!
m «
W. H. C. Chinn 85 Son,
De gamlc paalidcligc Druaaister,
Paul, Reprafkh
er Ltedet hoor man erholt-en til lavene Unser, pure mehr-»Ur Umr, Not-WIND.
Malt-g og Om. Was og Ru« Maftmolie, Betreten-h Landes« Ost-« m.
Ost-M meckktjomtud anvendes pua Udfaldnmg es Parnassus-m as W —
ers-tax
Qt Ihm-tm Udulq ej Signor en Ins os deutl. stiets w Hei-z
I. sys- til