. .
S t i e r n e n.
P. Cbbelon Redaktör.
ist-IF lcnlisml nt tlns l’.«(). at st.
Pull. Nein tust sinkennlelenden-eitlen
Ilt jljlndet indlnmmendeinntoin Indien
Bellen «.«ldi-eoleiolnndiingek o i.o. adtegleree
seien-en- Box O. St. Paul, Revr.
Menge lnn tended I »Mit-ten L« td(«i"s«, Potl
Kote, linnl kliole ellee i Register-et «."(eoe.
Kot Menge del« tendcg ilote IBrette lnn Tlle
dsktionkn llle inne as iom«lig.
. F
Im Keamey sonnen Reb.
He. R edoltol«.
Med set-es Tillndelfe vil jeg med nog
le imi Linn-i fort-ge at nieddele »eines
new-« ttteieee lidl im del dnnile Leute
menti Lesen-um Co.
Jeq uil lnsgynde lned nt iigex nt det et
et at »Veileng« stoltle dnnile Stille
menler ozi nt enhvee, sont dein-get det vil
indemnan nl her inodet oi en Befoll
stillg, der ikte sknnnner tig oed Arbeidt
Doemll see vi tsel opdyikede For-ne,
Inntlte Mein - nied llndlagelie af nos
le, del« ere opferte of et eitel Llags
Brief -- — lnsomi innnge onlgineo ai iro
digl ovliende Amsel-, og Llnldene ere
Iel iyldle unt-o Helle og itecatnkeis Men
hvad det« hat« voldt lidl Meintest-, ei« de
lade Billet-, ina note Land-Inland ogian
her hin- ioriegnet fig, nnenf de tasnkte:
jeg iknl innrt blioe iii Inin lslneld Kla«
gen ludee derive ogiaa hei: Det er dnae
lige Tidei·.
J tin Zid tlenlle man i m nt fna en
dansl By nnlngL Den s..ildc biete New
nel z·i·edei«il«dl)itrg· Mel. oct flog steil
Alt hond der blev ni Jucderitöiylrg et
inoist sagt: Brodes-ne Zienieno Einem
Ined iornodne Bygningetx Mindest, en
By 4 Mit ieengcee North bleo onlgl
loln lionnlysekdy og denned bleo det
paaiasntle zerdrrilgdnego Dage- lnlte;
dog slnl del ilke neeglesz, at Jerederikobnrg
hat« iet bedrc Dage, end det for net-eva
eende leiste-U «tl)i pnn den Cid, da Far
tnerne ltnvdexlt kiore lil Jlinkney l ans
ialo Co. lned dereg Lad, var der lin
lig Hunde-ten god Del ai Aaret. Men
Ied Baslenss Komme til Mindest tog Sa
gen en iorgelig Vending i den gainle
»Laiit’edo«, dei- nn irislee en lnnnnerlig
Tilonsrelie i. Forliold til deno z-ot·tid.
Der denn-s for Tiden lidt Handel ved Si
den ai Post-steiler:Ai·beidel af vor Lands
wand N. Laffen-« Ole Christi-nickt for
iigte ösnedeforrelning i det fort-due
Aut, men del gil sinnen, stiønt dygtig i
sit Feig. Hatt hat« toget Palent pna en
lille Sigaihaitdlek, der gjor sine Sager
gddt. Nie-steten kostet 8 l0, og cnhver
iotn vil stelge Sigm-ei- til h lFto Stint-et
og ikke liolder nf at stna bog Dissen, vil
i hgln finde en redclig Tieneixz thi aldeig
Iioer han isokl sin Vaee niedntindre den
rette Vetoling erlægges3. Kun nqak en
b Eis litggeo.i Lassen scioerer hein en
Sigm Dei nytter ikte at komme nied
et ss ellee 10 Cts Stocke; thi da faul
man intetl
Sonn sagt, Minden bleo Conntyfeedet,.
og vi tan spie til: Conntieto bedsle By,
ja den bleo en bloinstrende og liolig By
M Guld- fok Laiidannden, der ellees hav
de saalangt til Markedspladssz men den
Ileo ogsaa en of Beste-is danske Poet
Der er, siges der for sittert, 30 danste
Familiee i Byen. Mange af dem dei
see Foreetning, og det er ikke udenGlee:
f de vi neeonee det, da det den-ed er gioet
set-e Landstnlend at leegge for Dasein
ss de bar Retfækdigdeds Felelse nok
til at behandle sine Kunder erligl
Der var nik noget met-e, der oae veerd
Omtale, og bnrde derive itte holdes til
sage, Inen da det er angaaende andre
klug, sont jeg ikkc haode lenkt at bei-I
ee, iaa vil « ieg ilutte med Hiler til
«Stjemen6« Leser-e.
En Alpen-unt
sea Dann-hum, Reb.
lskts «Slieenen«s ineelelle Korrespondenly
Bot Stole aabnedec foreige Manng
medsod Allmaan og Mr. Smith,
densgaaile Teohstz ved Pullen.
Sein pl tidligeke hat looet, vll oi her
nsed give et kort Omelds af vore Fort-et
Iisgen HI. Schwieer sont ee iqa vel
sendh drivet Denken. Hin Sie-knien,
Gnaden« hu en sod. Ivetetning. He.
Keogh del-et Slagteei. Simonfon ö
Hewssnieu kjsbee Korn og betalee san
godePeliee fett sogen. He. Vilhelmsen
W M es Svin og han hat alle
nde W Wige Pfstidningep He.
Seminaane- dtiver glmindelig Kij
mdsfcemnlui sg feree et godt Bogen
T. J. Speis for-handle( ernkkqm og
Wiese-; Suspengqu alle Slagll
West-H sing. .
insbes- Eompany· hol
. ,,qesthhwsiiu Stong
.
nings:Mu-eriate, sont des feiger billige
te end man kan kjsbe i St. Paul. Dem
hat vi erfam ved personlig Underftgel
fe. He. P. M. Hannibal er Psstmestet
og schlimmer-.
He. Madsen’g Lejestnld er sum-r far
big; den blivek en af de bedste i Conn
riet.
Peter FijherNs lille New har meet
Gienstnnd for Frost-Stabe i den Ger
at den lille Fyr’i Fsdder Inaatte einpa
teres. Operationenuvftrtes af Dr. Min
nich, og Patienten besinder sig eftcr Oin
imndigyevrme pel.
Hans Musen hat« en alvorlig Kamp
med Dipthkkin, som hat« angrcbet hang
Familie; men sanvidt, hat« hang Bskn
over-lenkt Gunsten
Der er zare for at Brer over Nivek
en bliver boktfexct as Jour, naar drnne
bkydek op. Der var pnsketigt at det knn
de sorebyggeo.
F. Hart og M. C. Petri-sen har hier-«
xget etökoantnin Jgi den fort-due Uge
Ykil Fort-eng i Sammet-.
Gab fKur for Stadt-er
Paa Engelst as J. G. Holland
lcveual at ,,-llh1lanthrovns«.)
Enhver nma have noget at tale oIn.
Den Stattel, sont blev tilrnndtf itle at
lute, for at Jolt ltte»iknlde opdagc, nt
ynn var en Tasse-, vandt intet ved Hori
gelz lntn dlev verengtet sont en Zugle,
tordl yan tang..
Enhver tnaa have noget at sige om et
seller and« Entste, eller han nlaa holde
Isig bortesfra Setstad lslkcnstanden for
Iömntnlen vil i Regt-ten staa i For-hold
ltjvhs de Sammlendeg Dnnnelieszlritk Det
jotn en Mund er interesseret i Videnslas
ben, fna vil hun tale ocn Videnskaden;
er han en Benndrer nf ötnnsten, saa vil
han tale ocn den; er han en flnng og
Ilndig Ariel-, saa lian er hjenune i Wes-«
rutnren, jaa vll l)nn nntnrtigt frenldrai
ge literasre Entna- i sine Sanltalet Li
gefaa ial«l)older del sig Ined soclale, poli:
tlske eller rellgiøse Spørggmaai. As
Hjærtets Ovekflodighed taler Munden.«
Det, vaedet er fnldt af - hvad der er
blevet det tneddelt — vil stedje give fig
Udtryk.
Den meget sisnple Grund til at Ve1·:!
den er fnld af Slndder, er, at de, focn
dellager deri, lntet andet ittdelJolder.;
De nma nnderholde sig med nogen Ding ;!
og de oide intet andet, end lxvad de leere
Dag cfter anden iOntgang med eller
ved Jagttagelfe as del-es Naht-ern Hvad
Naboerne gjsre, —- hvad de fige, — yvad
de foretage sig i det daglige Liv, how-le
deg de llcrde sig o. s. v., — dioie Ting bli
ve Elnner af stsrste Interesse-. Der per
»so-Arge og iocialc Lin olntring denk, —
ldet er Bogen, de beftandig gjemteinlase,
og derfm hentcs de forderrvelige Samm
ler, sont vi kalde Sladder. Verden er
fnld af det, og i Millioner af Mein Lan
det over sasntalesz der ont hart ad intet
andet end Nabocrneg prrjonlige Affasretz
Alle personlige og soeiale Bevcegelser og
Anliggender drages frenl for Sladder:
eng hole Domftol; de behandlesi ethvert
Sladderlag og forspdes vcd Tilstemning
eller for-virus ved Modsigelse. De iam
les samtnen som alnrene Emner for-Saat
tale as tomme Hierner, sont intet andet
have at forslaa Tlden nred end at tale onl
,,lsst bg fast«.
Betragtet fra et tnoralsk Standpunkt
er Sladderen meget ileln. Verre dog
betragtet fra et kristeligt. Den er en
bestandig Overtmdelfe as den ,,gyldne
Regel« (,,aldeleg sont J ville, at andre
sltllde gjsre isnod Eder, sanledeg gjsre J
og itnvd den1«). Den er fnld as Ubaknr
hjcertigyed. Jngen Mund ellcr Kvinde
scned Æresftlelse llder, at der inakkes og
Hladdres otn hans euer hendeg private
Anliggender3 og de, sotn foremge sig
iligt Arbeide, Personer, sont bestandlg
have travlt Ined andres Affekt-er, ssade
ikke alene andre — ereilte alene daarlige
Nah-ten men de tllfpje tlllige sig ielv
stor Skade. De ndsaa Medeas-, Bitter
hedens og Tvedragtensz See-d, og flig
Sud barer aldrig en eneste god Fragt.
S·ladder er helt igjennenr en unwralst
Praksis, og det varste og mest fortvivle
de ved det hele er, at de, der fosselfeette
sig dekined, se ikte, hvor nmralstog
modbydelig den et. At fnige sig indi en
Mands Has, naar han ikke er hiennne«
og giennemgaa hang Papirer, eller i en
Kvindes Klædeskab og elsantinere hendes
Kleedelz del v..de dpnnnes fotn en nedrig
Opftrselz n«-;-en at tage en Mandi eller
Kolndes Rat-n Imn og overbeindle det
med Sladder, behandle en Naboes pri
vate Sager l et Hundrede Sladderlag,
del regnes for intetl Det giver jo Stof
til Samt-ler; del staffer Emnerz det
holder Selstabelighedens Hjul i Gang.
Til stor Ulykle for den almindelige
Moral er Hanget.efter personlig Slad
dersbleven groben iotn Basis for en fri
villig Fakutning. Der gives Blade,
innere rede til at mtde ethoert populakt
M- . VT due Aserdyrlnlngd-Blade,
vidensknbelige Bleib-, literare Binde,
Morskabs:Vle-de, reiigiese Blade, poli
tiske Blade og Blade, »der ere helligede
enhver betydelig ellerubetndelig Interes: J
se, soni tun verwies-, og blandt dein vg- :
san Mode, der eee helligede Stadderesk I
TMaaden, hvorpaa private Pcctnds og ·’
chndeeg Neu-ne behandles as den vfsent: i
lige Presses Previantntestre, —- Maa
den, hvvrpaa dereg Bevasgelser og Affe
ret ndbasunekeg vg disknteees — vilde
viere tnvdbydelig i hvieste Grad, nnae det
itie i endnu hsjere Nend var Invdbydeligt
at saadanne Blade sinde graadige Leesere
nok til at esse-re zorretningen pi·ositabel..
Hund der opholder slige Blade er, at de
ssælden ere vndskabssnlde, nndtagen naar
sde gna Ineget lavt ned, men derinivd keh
dre detes Meddelelser nied Sinigeiz Te
finde deres Lvn ved at tjene persvnls (
For-fertigelighed.
Hund er lenken svr Sladder? Simpelt
hen Vannelse, ægte Daintelsr. Der er en
stot· Dei as Staddei·en, sein intet ondt
hat« til .Hensigt. Godmvdige Illiennesker
tale vm dereg Naboeiz soedi —og blot —
fvrdi de intet andet have at tale enn.
Sonn vi strive dette, kvsnnter der til vs
et Billede as en Familie, bestaaende as
nnge Donner-. Vi have set dein hseinnie,
lnodt dem i Itnnstgallerieme, inckrtet
dein gan im nghandel eller Viblivthek
med et nht Bind i den-g Hemden Nnnr
vi ntvde dein, ere de sitlde as, hvnd de
have set og last. Spvrgszinaal sveeve
dein pnn Lieber-ne. En cheitstattd" for
Sacntnle er lagt tilside blot for at give
Plado for en anden, hvori de etc intctcg
sen-de, Vi have forladt deinester en be
hagelig Tinte, oplivede og svksristedez
og i den hete Tinte blev itte en Nahm-s
ztlædning snindset nied saa nieget sont en
Bei·v1·ing. De havde nvget at tnle vin.
De vidste noget, vg de vnskede at vide me
re. Te innde lytte saavel sont de knnde
tate. At have talet seit om en Naboes
lslsvren vg Laden, vilde have syntes for
dein sont llsorskaininethed, vg saaledes
natnrligvig nde as Orden. De fvenani
ingen Fiistelse til at sladdre, svrdi de
res Handiinger vare en Gjenstand as
langt mindre Interesse end de, der sketn
lyste as deres Kundsknb vg Dannelse.
Og det sortasller og helc Historien.
Den gængse Stadder ndspringer altid en
ten as Ondskab eller Uvidenhed. De
Mennesker, der fvre den ene Sings, be
hove en .Hsertefot«andring, de ilndre en
zorandring as Grcesgang. Stadder er
altid en persvnjz Beksendelse enten as et
ondt Sind elleraf Jndskrcenkethed, og
de nngeskulle ikke alene st den, nien de
bei« gscnnein Dannelse svge at frigjvre
sig selv fra al Fristelse dertil. Det er en
lav, letfcerdig vgret for ofte ei; skidden
zvrretning. Der give-z Nabvlag pan
Landet, hvor den raser sont en Pest.
Menigheder svndersplittes ved den. Den
g,vr Nabver til zsender sor Livstid J
tnange Menneskcr ndarter det til en kro
nisk Sygdoin, sont er praktisk uhelbrede
lig. Lad de nnge kureres for den, me
dens de endnu kunnei
Eli G. V. Christianseii).
g) Redebonhed til at lide for
Krisis Skyld. — Fordi cn guddonnne
lig Kraft, cn overvættes Gliede, en over
al nlcnnefkelig Forstand salig Fred fyldle
de sprste Kristneg Hierin-, derfor knnne
de ogfaa Incd en Redebonhed og Taut
nwdighcd lide alt for Kristi Sitle
Trængscl, Angest, Nogenhed, Fake og
Sonn-. Jngen Nod eller Forfolgelse
ellcr Strid tunne skjule Menigyeden fra
Gudcs Kjasrlighed i Kristo Jesu, vor-Her
re. Hann, Spot, Foragt, Begn, Bag
vadskclse, Migliendelfe, Tab og Banns
re. Alt agtede dc forste Kristnc for Skade
og Sknrn at unsre mod Besiddclsen of Kri
sti Venskab og Ypperligheden af Kund
skaben oni ha1n. — Meniglzeden valgte
heller-e at lidc ondt med Guds Fall-, end
have Syndeng timeligc Nydelse, »agtc:
de dc forste Kriftnes Forfnnkdclsc for stør
re Stigde end LEgyptcns Liggendefæz
thi den faa hen til Bcløuningcn« (Heb1«.
11 25—26). De sorste Kristne vildegjer
ne lide Inchrist115, at de ogsaa kunne
herliggjorcg med han1·« (Rom. s, l7).
Zagen Mai-tyrdod, selv den gi«nsonlste,
knnne strasnnnc nogen Sjæl til Mittag
telssc of Ki«istus. Alle sont en jubledc:
»At leve er med Kristils, at ds er en
Vinding«. At blive kaldt: »Skovisk,
Udstud, Dante« m. in. var for de for
fie Kristnc Hædcrsnavnr. De taktcde
og prisede Herren, fordi de niaatte agtes
værdig at lide for Kristi Sags Skyld.
Baum-! hvordan staat det til med os i
denne Henseende7 Kan vi med Glæde og
Tat til Herren taale enhver Aiiskjendek
se, Haan og Befpottclsss Du sigek kan
ske: Det er jo ikteBespottclsens og For
folgelfensz Tider nui vore Dage. Vl
sparen Pksv og ika dig -,,apostolisk Kti
stendom.« Sandeligl du skal faa erfate,
atbe Kristnes Liv er et Kampliv paa
Juden. Jesus hat selv sagt: »Jeg er
sitke»kotnnien for at btin e Frei-, men
;Smd« — «J Bei-den stal [Dtssiplene],
lhsve Trangiel.'( Des bsk os« igiennem
spitzige Treu Blei-, at mdgaa i Gnds M
»ge. Frei bel If og indttl nu hat
—
Nudg Bot-us Feltre-ab merkt: Kamp·
Konto paa Lin ag Lod! Og Sang-re
fange-it
»Am-set farsl siden Fironen!« «
Ja Ven! oil du oasre —— itle blot en
zerifti Till)(enger, — Inen Esset-folget- i
fand »apostolifk Kriftendont«, da blivee
din Bane i starre ellet« mindre Grad en
Kot-owne, en Taat·evei, en Slrid liwv
Lndskabens Hast-state under Himlenr.
Tsette eralle Helligeg Lod i Bet«den, et
Led as aposlolisk Kristendonk
T) Den apoftoltfk Aand og
Kraft. s-— Ta Synedriet sendte Bad
til Dabei-en i List-nein ailagde han den
hsstideliget5«t«kl(ei«iiig: »Hei-g dpbek Ultd
Band, inen den kotnnler sont er stirrkere
end jeg, hvis Skotvinge jeg ikte et· Dase:
dig at lose; han flal døbe tned den Hel
lig : Aand og ««ild·' Wut Il, NU- Ek
andet Lied hedder det: ,»«tld er jeg kont
tnen at tasle paa Jorden.« Den aposto
lisle Keistendoing Aand og Kraft aabeni
date-de sig i sine —- Virknittger, sont Jld.
Mast-c Billedet vel. Jlden hat« format
tnelig tee Egenskadet·, den — foi«tæt«er,
opoanner og oplyfe1·. Og heil beftod
Aanden og straften, sont de førfte Krist
ne nat-e giennemtreengte af. Deres Lie
re og t'evnet nar, sont en fottæreitVe
Hid, dergl-ed alleoegne otn fig, solltet
tnasgtigt Baal«,-det«s- smeltede tusinde af
uantro Mennesterg Hierter og lodetilba
ge i Stielene dehellige lsijettkieerlighedens
Glader til kleine-. Dereg lsjudsztjeneste
var ifke en Vane : euer zonnfazH nten
en jandSIeeleneHOpløftelie til hant »so-m
hat« Hinunelen til sit Stede og Jorden
til sin Fodskantniel«, den vat- en leven
de Tilbedclse ,,i Aand og Sandhed;«
dersor litede det« ogsaa en hellig Mattig
hedens Var-me nd fra de sarste Krislne,
iaaHedningerne inaatte sige oin dem:
,,Se hvor de elsle hverandrel« Dei-es
Tale og Handlingce og hele Levevig sat
te desn optnidt i den hedenste Ve1·den,
sont ,,Staden paa Biet«get«. Sonn Ly
jets Born ndstraalcde der en Hei-nahe
dens Glandg fra dein til enhver Tid og
paa ethvert Sted Altsaa, ved Heilig
Aandeng Jld og Kraft var den fatste Mc
nighed — »Hm-ens- Tjencrinde« det
l) ved Forkyndelfen af —Evangclict
fortærede Synden, og Z) ued —- Guds
neuesten opvartnede inange Hierter
til fand Gudsfrygt, ogts)ved — Livet
i Kristi Fodspor oplystc sine Ontgivclfer
onl, at de vare nhe Stabninger, det nye
Gndsfolk paa Jorden, kaldt til at for
khnde Jefu Kristi Dyder. Disse tre
Flammer —-- Forkyndelse af Evangeliet,
Gndstjenesten i Aand og Sandhed, et
Liv i Krifti Efterfølgelse betendte klart
og hajt altid og allevegne iden apostoli
ske Menighcdz derfor var Virtttingerne
iaa ovewrdentlige, Resultatet saa her
ligt: Sjal paaSieel lagteg til Menighe
den ,,soin lod sig ft«else.« Kiaere Ven»
net-! det er —- Aand og Kraft vi tran
get« til — Knndstab hat« vitilstrcekkeliat
af. Tet et« Kristi Efterfplgere vor Tid
Inangler —- Tilhasngcrehar Kirer O
oerflod af. O Jefn Vennei·! lad os
raabe til hain der hat« sagt: »Jld er jeg
kommen at kaste paa Jorden,« at han
vil iNaade antasnde denne heilige Jld
i vore — Hierter og Menigheden. Her
ten vil hat-e os; thi han har sagt, Bedec,
saa stal eder gives.«
s) Den apoftollfke Menighed
fom en famlet Bidnestare.
Skriften siger »Hut- fotn tror paa mig
af hans Liv stal flyde levende Vandstrønt
nie.« J dybeste Vetydning opfyldtes
dette paa den ferste Menighed: Naaden,
Sandheden, Miskundhedem Retfærdig
lied, F1«ed, Gliede, Lys, Liv ag Salig
hed flad sont Krwfter fra den tilkom:
tnende Bei-den« Afløbene med disfe gud
donunelige Vandstrøtnnte, foregik paa
forskjellig Maade alt eftcr de iæregne Ev
net og Gavcr, fom den Enkelte var be
gavet med. Men ingen stod ledige paa
Torvet, alle varei Bestjæftigelfe, hvek i
sin Gierning. Men hele Arbeidet fort
gik i heilig Harntoni — i en dhb Nan
dens Enhed, idet de vare omslhngede
nied Fredens heilige Vaand. Det ltod
klart for alle: Vi hat« en Fader, en Frel
set-, en Helliggjorer, en Tro, en Daab,
et Haab og ndgjor tilsamnten en hellig
Familie — »de Helliges Sainfnnd,«
og vi hat en hellig Fallesgiemitig: At
forkynde Kristi Dyder, og vrasdile E
vangeliet for al Stabtcingen.« Cz dette
falige Hort-v stod helleringen ledige, tnen
alle ilede tilArbejde ntedens Dagen vare
de, efterdi Natten tamnter, da ingen
kan akbejdr. Og fordi nn Enhver tncd
glodende Joer og hellig Nidkjaerhed arbei
dede i Jesn Navn og Aandeng Kraft paa
apostolisk Kristendvms Virteliggjørelse;
derfor blev deres Akdejde iaa frugtbriw
gende. .
Saa kun til Stutning dette: Jesn
Venner! lad oH anraabe Naadens Gad,
vor himmelste Inder em, at vi ikke blot
maa have «apolstolisk stiftend-den« tho
vedet og pas Papieet, meni Hjeetet es
Lioet 4 Qvethyrden, Jesus; til evig
Æer. · Gluttet.).
« l
Mast-! Mark! kakk l
Paul Anderfon,
Notary Public, Laan
Asfurancc, Indkasfcrings
Agcnt.
Er altid ved Haanden til Tieneste med at fälge Villetter, Verler, eller Post Or
der, til alle Pladser i Europa. Billetter sälges med den bekömpte direkte:
.,Thingvalla«
H a m b o r g eller
A m e r i c a n Linie.
Bann paa Landejendomme besörgecs til lavesic Rente. Alle-flugs Jndkassekius
beförges promt og beste-Int. Agsurcrer Wann og thejendomme mod Brand, Lyk»
ild, Storm og 61)ctone1·, altid til Tagrncs Inveer Weiser i det velbekjendte:
German of Ist-errors Jll» euer Heu-Nord of Hart-ford, Cum.
Assfuraucesccompagniet
Kontor i C. A. Marghall cle- (5o,«s Bukit.
Post Offiec Bygniicg—
P. M. Hannibal er endnu paa sin gamle Plads, mcd et godi Vplag at
Specerivarer Mkoccriwi Urtetramvarcr ect. samtSktivematerialer, Sie
leböger oft-.
Der finde-z ogsaa de bedsie Patcnt Medicina-, af de Velvekiendte Läge-II Dem Antri,
Fahne, Me. Lean, Hat-ter, osv.
Nogle faa Gjehstande af Kläder og FodtöL og mange Smaatmg etc endnu tilbage,
som sälges for rede Penge billigere end nogensinde för.
Dimenwa Heirath Eos-new Nebraska.
Danncbrog Flonr Mills.
Nu er der Band i Oak Crecki Overftodighcd, og Motten gam· Rai og Dag«
Alle, sont komme lattgvcjs«fra, kan san drreg Hucde og Rug malet straft-L og fat
dct med hieni. Mai-s mach hver Lord-ig.
C. C. Rasmusfen.
Damebtsog. Nebraska
O. M. KNIPIDLIL
vit sälge tigcfaa billig fom de der sälgc dumm
aue Tinq i
Manufaktur- gs Colonial-Varer
Kleidu- Overfmkkm
Kioletöiey Kander
Kussertm Vollm
Sttvley Sko
Hattm Hutt
ctc. etc.
Jmin Butik foresindes altid et fuldstænvigt Udvalg, as I
berste Vater-, intttil ovenmrvnte Fug heult-reiche Armut
fom anheiales til Damens hilligfte Busen
ässsdssssssssssssssssö
0000000000000000000000
WINDFJFZFIIFWZWR
Instituts Ins-tie- fufssu cs is Smör modtaqki es html-O am- ases Das-IN W
ein Ins
0. M. Klüp1)19.
J ibenhold til Ovenstaacnde tilladcr jcg llnde1«tcgncdc, sont cr Commici for Mk
U. M. Knjpple. at anbefale mig til minc äredc Lands-münd; mit Fonnaal
oed reelBehandling atvindc et ärec Publikums Sö ogning, jcg haabcr atJ
sgemiende Eber til mig for haad J behöver, da det vil väre mig en zornöjklsp «
fottvife Eber von Lager. Mine Lin-de Ist-aber bringet jeg herved min Tuk f
ten Belvilie de hat bevift imod mig i set gamte Aar-, og önster jeg dct sammt W
blive overfört psa det nye.
Äth
Iönu Ostens-Its
