. S t i c r n e n.
P. Oblieton Redaktör. :
TisIcntesrtstl nt tlns P. O. nt st.
Psal. Nest-. us sen-maitslnsstnntter.
r Tilitfsiiladet vedtonnnende taaionr Einmen
delier, Adiroietoianduuger o.i.o. adreaseiea
stieenem Vot- c. St. Gaul- steht-.
Menge kan tendca i »Monen Litdeeks Pott
Note, Vant Note eller i Registerset Wede.
flok Penns- der lendea i löie Vieve kan site
dsittonen ttte vare—antvarlia.
-.. - . .- , . -..«-.,«.». »E-.
Detttoee »Gut-man Itstueauee
Guttat-«- at Ireeporh Jll
iremlæqqee deti 2 l ma
elae aaeltge Indliei
remlnq.
' l
«
Nedensot nienginecs den aarliqe Jndbe
retninq ira tstcrnian Jnsnrance Cotnpa
nig, s-- en ,»’(nt·titntion, der et· vidt og
deedt bekiendt sont et af Land-to solideste
Settknbelx Det er en pi«trgtia Osmia
nina der ntodm med, oa det sornndrer
es itte at Vestyrelsen spler stolt paa sit
Selskab’a Vegne, sont stiitedeg sor 21
Aar siden, og sont hats gjort saadan sor
underlin«sit-eingang.
Grnndkapitalen er nn over Ql,H-t(),
000, en Titgana as over titl,0«0,nn(t
paa 5 Aar, oi i nkonte Aarmtte har
Fortienesten aigivct et tilfredsstillende
Dividend, ioraget til 90 Procent de sidi
sie to Aar
sekretaseenw Tit-kalten
Srkretasreih Or. zu Gnad, i iin
Rundstrioclse til de 2,«t- s «Ylgenter, sotn «
er ipredtc over 15 States ogTert-itoriei-,
gjpr nogle innde lidtaletkrr, hvilktI vi
gienaive sont Folge: ’E"
Med Føletier as Stotttied sreinlerage
vi sol« Dein Setskalnsto El aarige Jndbc
eetning. Jdet vi fole stolke ved at pra
sentere Dein tncd denne Opuisning, nn:
de oi en hast-re Stolthed i Bevidstheden
om detFattnny at oi nn tansremkonnne
iManddonnneng iuldc Kraft, og Unsre
Gjenstand for ·Derea Lykonskninger ved
Otset«gtistgetl ’ira Yngtinagperioden til
den intdc«udvittede Manddont. Sont
ennndige baade i Atder og Kraft, kau oi
indtrasde paa Sei-nein fnldt beredt paa
at bekiainpe Lioetsz Farer oa indsainlc den
suldbaarne Hast.
Hoitke Kstnpe har det dog ikte kostet
at bringe det yet-til! Men lad os ved
den-ne Vilighcdt ste Blittet titbage og
soretage en li titevue as Selskabettt
sinantfielle hisstorien
Det sieg, at i den Tid Selfkabet har
destaaet, hat« det, oed Siden as Udbeta
lingen as tlasttelige inidcnder, satnlest
en Kapital as over st,600,000, vg, en
hver Dallar as denneSsutn er ildtonnnet
sta Fortsetningetttt Fortienestthg Stor
stedeten herns er andraate i gode reine
beer.nde Papirer as en sit-»der ikkc ladet
sig paavirke as »Vine! Frid.iys« eller no
en anden singntsiel Satninenstyrtning.
- fdenne Stein er titl,200,000 santtct
ira de sidstc 6 Aar-s Jndkomsier. Kan
det andres-, at vi nted Stolthed henpeger
til den soreliggende Jndberetningi Hvil
ket andet Selskad i Øst etler Vest kan Ina
de Ined Magen. «
Vi dar god Grund til at antage, at det
kommende Aar vil mediøre nsadvanlig
Traolhed i alle Jndnstrigrenr. aand:
varteren vil sinde rigelig «Syssel eettelse
for sine ander og Bartwi. Kiøbnram
den vil b ive end inere opta et med at
tilfredsstille sine Kunders ehov. De
sunnnende Maskiner i vore niesten ntaili
e Fabrikkeedit yde Bestjeestigetse ti. Tu
ander Mekanikere, iom tatte deres Frein «
dtingelser qa ’et tnodtageligtMakked.
Alt detteL aber en Be ioering estex For
sikring, og vi kan nied. ryg Fordentning
tat-den et travltkAat; og ielofslgeligt en
Udvidelse of Forretningen«
De paa’ et andet Sted freinsatte Tal
stsrreisek tale for siglielm De odtgjore
utoetydi t ot »Gewinn« Sei abet er
en trofaft Institution at bindesig til, og
Iolk paa denne Egnx sont agter at assns
fere, can ikke IBittre bedre end at ndtage
Polise i dette otnpagni. »
J Selskabet’g Hovedkontor bestjæstiges
30 sanktionieren hoitke alle, saavel sont
andre gode Venner , glcedc sig oed Sel
sksbets gode Studisinaal ved denne dets
«"«21-oqkige Beeetning. .
Dette poputare Selskab hat Winte
eet ligesaa meget, om itke niere,Ejendo-n
iNebraska end noget andet Kompagni.
Det her oltid waret prompt i at betale
Tab, atlig idets Forreti ingTrmeation
er, og hqr gjort sig fortient til detgo:
de Navn som det holder iblandt denne
Egns Besolkning. Vor populare Er
Domain-, PaulssAnderson, er Setska
bets Agent her i St; Pauli —- ·
——-——-—-—.
Aktiktel, ag isar da de fremtcnnne paa
en saa sinnt ag vardiq Monde, at en
lpvek knn have Gliede ai at læse det.
T eresz forbnndne,
lsarl lDenn ingsen
M Pae Uemasekntuaee ttt en Akti
tet t stadet »Vineta«-.
J et Vlad, der kaldet sig ,,Stsernen«,
ag sasn sor nnlig er begnndt at ndtannne
j St. Paul, Nein-» lceste jegi et as dets
setste annre en tatst Stildring nf For
holdene i Amerika, det« var nndertegnet:
G. B. Chi«istiansen, Conncil Blnsss. J«
Slntningen as samme Stildting sindes
der nagle Udtalelser, sont jeg ikke rigtigt
ved, hom- sei-et den, nndtagen det sknlde
var-e til Uvidenhed. Forsatteren skiiver
neinlig—-estei· at lsnn pan en naget tra
skqldig Maade hnr onltalt ndstilligeling,
det atnetitanske Rolle og Kniffe-nun lied
msende —- folgende-:
»Mein det er, dreiviertel ikte dlot
jdlandt Asneritnnerne, at Partioassenet
n« san trennt-wende Ogsaa iblandt vart
danste Folk hat« Sondersksekrelsesw Annd
nein-s gdelnsggendeind Sirt-syn, Syner
Ig Anbenbarelser og Gsendoberi hat«
splittet dort danske Falk ad hervorr. Til
Dovedafdelinger nf vort danske Falk knn
Jenes-gutes folgende: Lntheranct·e,G1-nndt
Jigianet·e, Vaptistn«, Adventister, Mor
nanek og en mindre lOel Methodistcr.
Nest beklagelig er den stift, sain findet
Sted Inelleni de to "sa-««stnasvnte Neulin
zer. Disse tvende«sasttle1« sig hovcdsage:
Iig —- Grnndtoigianerne i »den dnnske
Kiefe« — Litttseranerne i ,,det danske
konngelitte : luthersle .t·tic«tesanitnnd««.
»Den danske Kiste« hat slcre Hajskoler —
lara-tieristisk sm- den Retning, saa vel
Jseintne i Dantna1·f, sont her oure i Ante
l·ita« o. s. v.
Hund der navnlig sorekonnner niig lidt
rnasrkeligt i diese Beinarrtninger, er ikte
den cerede For-inneres Omtale as den
Sanderskcerelsena Aand, sont ogsaa lsar
ziehet sdelnsggendc ind blnndt vortdanste
zoll, thi det ei· altsor sandt, snen det er
mere hnns Omtale as, hvad han kaldek
,,Lntheraneke« og »Grnndtvigianere«,
dankend-hast Jlsarekpnnner det mig —
selv ladet sig beincrgtige as en »So-Wer
skasrelsena Aand«, saa han paa en mage
løs nein Maade slipper til at stille disse
wende ad og saa dein nnvist hver sin
Plads: ,,Grnndtvigianernei »den dan
ske Kirke«, Luthcrancrne i det danste e:
vangelisk-lnthe1«ske Kirkesasnfnnd««.Dettc
Stykke Arbcidey sont vel not tan kaldes
at viere as en noget sandekstcerende Art,
var det, sont »vor niig paafaldende, da
dct Samsund, der kaldes »den danske,
Kirtc«, ogsaa kaldeen »Den danske
evangelisk : lntherste Kirke i Amerika«,
l,oi« Fotmand sar Tidcn er Pastar A. S
Nielsen i Chicago,- ag som, san-list gjen
neni ,,Udvalget«, statter sig til og staat
iFordindelse nted Moderkirken iDnn
mark.
Udvalget, derer sannnensat af Uni
versitetsproscssorerne P. Madsen og Fr.
Nielsen, Priester-ne Skat Rardaim Jo
hannes Mauer-, Vilh. Beck, Soeistrnp og
J. A. Heide-ts, samt Grosserer Chr
Msllcr Andetsen, hvor as fleke vist ikke
er helt ntiendte for en stor Del af det
danske Falk heranre, tcellcr, nied Undta
gelse as den sidst naevnte, alle sine Med
lennner blandt Falketiktens Tienere, ag
Falkekirken hervder Io, at den er evange
lisk- luthersk. -
Hvad nu Hit« Christinnsen forstaar ved
, ,Grnndtnigianerne«, veed jeg ja Ute, saa
lidt, soen jeg verd, hvad han sorstaar ved
Lutheranerc men da jeg ser, at han gisr
starpt Stiel melleni dem, og anviscr denk
hver sinPlads, saa maa han jo mene,
at der er en nieget stor zorskjel, hvis ikke
han betragter dein som rene Modscetnim
ek.
Farhotder dette sig saa, maa enten jeg
være kamnict paa den for-kecke Hylde,
eller agsaa maa Hin Christiansen viere
nvidendc om Sagens sande Sammem
hang. For at fortlare mig, stal jeg be
merkte, at saa vidt jeg kan skjsnne efter
C. s Udtal«else, tan jcg sont Præst i »den
danste Kirte««, ikke viere nagen Luther-:
net-, thi i denne Kiite samler Luthekeu
nerne sig itke. Men den Gang, 1eg blev
udsendt as Missionsudvalgeti Daniiiatt,
hvis arede.Medleiii-iiets Navnc vi even
sor hat« gjartBeksendtstad med, da sendte
disse mig 'itte josn Aidetder til nagen
Grundtvigianen Kitte, wen til; »Den
dunste, ev. -luth. Kirke i Amerika«, og day
jeg ikte senere hundert noget om, at jeg
var gaaet sejl ad Besen, saa vil jeg —
ogtjeg antagee: de fteste med mig —
seeste meke Tillid til hine mede Mund i
Danmatks samt til deregBedtnnnelse af,
hvad dei« er lutherst og hvad ikke, end
hondth G B. Christiansen kan finde
»wes at stample i den Retning.
s Ut dertnden for »den danste en.-lnth.
Mete« sindes nagte as dem, sont C. kal
der fee ,,Geundtviglatiete«, « det er meget
anligt og deepin vil leg itke strides need
dani. Men am faa var, saa har jegikke
Ynsfdet var nagets faa forskrcefkeligy
· tset Wde derive deni Nun ai it viere
kntd Reihe, sen lidksojn det stitlde ude
-—
lukke dein us den lntl). Kitte. For det
fsrsle veed jegikte rettere, end at Grundt
oigi nctslen et Poe Mennestealdre our
Praft i den lnth. Kirke iDninnark, ju,
endogsno blev ndnirvnt til Bistop i samme,
og for det andet man vel entwer, der er
bleven glad ved hang· Tiidneobnrd og ved
den Solcnesong, der ved lmm totn frem,
have Lov dertil, og enddo oetre gode
luth. Kristne.
Jeg lan —- niaasle He. lkliristiansen
nied —- Ined Gliede innge Bernhard-:- (af
Clairoanr) Sohne:
»Hu dig Frelser og Forloner« o.i.v.
nden der-for at viere roiiierst-katl,solfk ; inen
mon ilte·olle, der kan del, lige saa let
sknlde lnnne glæde sig ined den lutherske
Bislop Grundtvig, naar han leerer os at
synge:
C, .ttristelighed,
Tu ilcenter vokt Hier-te, hvad Ver-den ej ved«,
nden des-for stralsi at skiilde viere »Grnndt
oigianere« og berovetz Navn of underka
Det er Ined Stank jeg inaa bekjende,
at mit Kjendsknb til Biflop Grundtvig
forholdgoio er ringe, inen Hin is. tun
inaaske give inig grundig Oplysning i
den Retning. Med del K.endskab, jeg
forelobig har til Bistop Grundtvig, sitt-i
ligt til han«-« Virteni Kirkens Tjeneste,
foler jeg iinidlertid, at jeg, for nt viere
fand, nma sige Ja til Sandheden as de
Ord, der i Toner lod ved hatt-z Jorde
færd, fra en luth. Prcrst og Stiald i
Damm-et
,,»tiiiner, J otlokkerl nn ilnttes en Sol under
Mulde,
Menge den termped niod Mortet vxztraalerne
snlde,
Sildigt den laut
Stor i sin Nedgang og blank,
Asten er Gnds i det .Hoje.«
Og naar jeg i Aanden satter niig lyt:
tende hoel Grundtoig, og hører hani pan
Allehelgeiis-Dag til Luther-S Minde og
Jhntonnnelse udtale ioin nebenfor med
delt, da lan jeg ilke andet, end lade den
Folelse faa Hierleruin hos mig: at det
er en aglet Son, der taler til en teret
og elsket Faders Minde. Og jeg vili
Kjetrlighed give Or. Christianer det
Rand, at inden han faar bedre Grund at
staa paa, maa han helft viere lidt varsom
ined at klassisicere enten den eneeller den
anden. De fleste af os gjor sikkert klogti
at viere varsonnne i vor Bedominelse af
enten den ene eller den andeu, hvod enten
han nn hsrer til dette eller hint Kitte
fatnfnnd, naar vi da ikle modes med no
get hos Vedkonnnende, der staat i fjendt
ligt Forhold til Kristns, eller det Ord
oni heuti, der, fom Apostlen siger: »Er
os neer iMund og Hirn-te, det Troeng
Ord, vi prcediler,« thi det tunde let gaa
oH saadan i det Stolle, at vi til voi
egen Stan oilde komme til nied Bitter
hed at fole Spørgsmaalet: »Hvo er Du
sin dønnner en frennned Soeiid?«
Grundtvig siger til Luther-s Minde:
»O, Bennerl lad os doæle ved vor
Helgens Jhukonnnelse, ej lotn Dankes-,
der vilde mene, at Luthers Naon var
det andet under Himmelen, hvori Men
nesker can frelses, skjøndt Apostlen vib
nede, og Luther betræftede, der er knn et
eneste, nemlig hans, sotn blev korsfeestet
for os; men heller ikle ioin Stett-Stol
ter ved hanc Grav, der ined indhuggede
Bogstinier beklager hans Død, soin ons
han ihaode taget Herren frei os, taget
Aanden og Ordet med sig i Gravenz
nej,kfom hans Livg - Aroinger-,-’ hvis
Hjeerter elsker, hvis Lceber veksigner hans
Minde, og fom forlynder,—"cit, da Stovet
blev Stett-, hvoraf det tim- taget, blev dog
Aanden i Menigheden, sont den var gi
vet, medens Sjælen er i Guds Haand,
hvor ingen Pine kan røre den, og Kein
pens Jhnlonnnelse lever iblandt os til
Velsignelfe, til et lyfende Etscinpel for
Store og Sniaa, og da ifeer forde Skrift
lloge, foin vilde vorde leerde Meend i
Guds Rige, der forstaar at bruge Hufets
Forraad paa nye og gamle Ting, og soin
vil holde shaledes Fred ined saakaldte
Bi·ødre, at de ei bryder Freden med de
Sande og ined Herren, og frygter ei for
at fare i HarnisQ naar Aonden udbyder
Ledning inod Rigets Fiender, oin dir-se
san end nok faa hojrostet kalder sig Kristi
Statholdere, Paver og Bisper, Leerde og
Strifttloge, til Herrens Tjenestel
» Ja, inine Vennerl fanledes skal Mor
ten Luthers Jhnkonnnelfe leve blandt
Herrens Folk, til han konnner felv igjen
i Folge med Herren: hans og voresz
Lthiljein var et BorniTro, derfor blev
han en Mand, ja, en HovedS-Mand, i
"Mod og Kraft, og en Olding nied de
Ypperitet Visdotn og Forstandz niedens
tie,« som·vilde leere hain og viere store,
myndige Mandi Troen, de blev Qldim
geriKroft og Berni For-stand o. s. v.
(Se Grundtvigs kristelige Praditener
fra 1859. )
Bedre Ord i Luthees Aand og til
Luthers Minde hat vist ikte G. B. Chri
stilinsen at mode nied.
« Methodik-w
K c. Bei-holst
Apostollst stiftend-neu
Nif W. B. lkhrisllunien),
(Fortfat.).
« Den Ietfte RenlshevöIork
hold tll Indem — Den til-ofte
lifke Menighed bar nied Ære Hader-Hi
navnet: »de Helligeg Menighed.« Forli
fordi den leoede et dybt, inderligt Troes
lio fonnnen ined Herren, var »Herr-eng
Tempel« — ,,Guds Volig i Aanden«
(l9f. 2), bemalt fordi den i dybefte
Fee-stand var affondtet fra Verden, det
oil fige, den levede — hclt for Herren.
Teno Forlfold til den vantro Verden bar
Paulus tegnet med gnddonnnelige Trcek
i 2 Kor., l-t—ls: »Drager ikle i ulige
;Ang nied Vantroz thi hood Fallesflab
"l)ar Netfkerdighed med UreR Og hvnd
Snmfnnd haoer Los med Morle7 Hon
ledeo kan Kisistus fteinnie overens tned
Belial, eller hvadDelagtighed hat den
Lroende tned den VantroLZ Hvad Som
kvein hat« lslith Tempel nied Afgnder?
Thi J ere den levende Guds Tempel, li
gefoni Geld llar sagt, jeg vil boe iblandt
denk, og jeg oil være deres Gild, og de
fkulde viere mit Folc. Derfor gaar nd
fra dem og affondrer edel-, figer Herren,
og roter ikke noget Ui·ent; og ieg vil nn
nannne edel-. Og jeg vilvceie edel-I Za:
der, og J sknlde ·voere inine Sonner
og Dotter, figer Herren, den Alnuegti
ge.« For den forfte Menighed stod det
nltfaa klart: »Enten fig fra Lyfet vende
eller ogfaq fig paa Jlden brwnde« —
»Verdens Venskab er Gnds Fjendskab·«
Alle Ting foretoge de forste Kristne efter
folgende Regel: ,,Alt helliges ved Guds
Ord og Bon» (1 Tim. 4, 5). Alle va
re beherfkede af denne ene store Tonle:
Ver-den! ,,ieg blæfer ad din Lokkemod,
og fei« til Hinunelen glad.« — Summen
holder vi nn ltine fortids Kristnetned vor
Tids, ak! hvilken ForfljeL Hvor er
nu Gmndfelinien itnellem Troende og
Vantro? Jkke nok hernied, at den ftore
Hob Navnlriftne elfker og oder Synd, —
inen felv faadanne, fom gjor Krav paa
Kriftennavnet, over og forfvarer Van
troens Wiesen. Hoad inon en Peder,
Paulus og Jakob vilde sige til Nutidens
verd61ige Ki«istne? Mon ikke en Peder
med Evighedens Alvorvilde raabe: «Van
drer ikke fremdeles efter ljodelige Lyftei-,
men efter Gnds Villie« (1 Peder 4, 2).
En Paulus: ,,Og fkikler eder ikke lige
tned denne Verden, nien vorder fort-and
lede ved edel-s Sindsfornyelfe, atJ kun
ne ftjonne, hvnd der er Gudå gode pel
behngelige og fnldkomne Villie« (Rom.
12, l.). Og en Jakob: ,,Verdens
Vensknb er Guds Fiendskab.« O lnnk
» ne Kristnel hvorlcenge vil J halte til beg
ge Sider?« Er Ver-den ederH Gild, da
tjener ham. Lad der viere Alvor i vor
Tale, naak vi fige: ,,Vi forfageDjæ
velen«. . .. og vi tror paa Gnd Felde-e,
Sen og den Hellig : Aand.« BanlUH
Verden og tal det rene .L3jertefprog: ,,Jeg
og mit Hus vi vil tjene Herren-C Dette
er apoftolifk.
» 5) Den apostolllke Menlgheds
lOpofrelfh — De forste Kristne hen
jgav fig fuldftcendigt til Herren. J ham
Ioar deres Lyft, Glæde, Lys og Liv; i
ldybefte Forftand var de Herrens Efeu
donisfoll. De vare Kriftne, ikke blot
idet ydre, nien Kristne, der havde givet
Gud sit Hier-te. Med Hieriet herngte de
« oedHerren og nat-e ,,en Aand med ham.«
Folgen af et«foa inderligt Venfkab ined
Herren,««blev derfor ogfao den, at de
fagde: Herre! her er vi med alt, hvad
vi-eje. Det hedder jo: ,,Og de folgte
sderes Eiendotn og Gods, og delede det
ud iblandt alle, efterfom nogen havde
behoo (Ap. Gi. 2, 45.). «Thi der var
heller ikke ttogen Mangel idlandt dem·;
thi faamange fom ejede Agere eller Hufe,
folgte dem og frembar Verrdien af det
Solgte, og lagde densforApostlerneH Fok
der; nien der uddeltes til enhver efter:
sont nogen havde behov« (Ap. Gi. 4
; 34—35). Her har vi de forste Krisen-es
«Grnndfyn paa de tiinelige Eiendele
Aabendart var dette del-es Betragtning:
Vore Eiendele ere kunHLaan og vi ereHnsj
holdere derover. Men fordi nu de l)cw:
de dette Syn paa Sagen; der-for kun
ne de ofte alt for Jer ftore Sag par
Jordetu Slælencs Fresse.
Scrtter vi nu vor nnvcerende Kriften
hed Anfth til Anfigt med hine nionsteri
inrrdige kriftnw da inaa oi nok met
Blndfel og Smerte udbt·yde: Ak! hvoi
er nu de leriftnes Opofrelie? Hoor ho
re vi nn otn en Enkefljæt«o? Vistnofnliortl
.Men hoor ligger velRodfkadentil denne«
fom alle andre Elendigheder hos os! an
re Vennerl i Mangel pao »apoftolifl
Kristendom.« Var den Kde og Blod«
Marv og Ben i os, da bleo visfelig vor
Pengepung ogfaa mexe oinvendt og nd
,ton1t for Herren, end fotn den nu gier.
En veefentlig Aarsci til al den 'Haon oo
Spot, fom i vore Zu e regnet- ned ovei
Gudg Menighed er ogfaa den: DeKrist
ne gior fig altfor meget afhasngige afden
vantro Hob. Nei, Vennerc vi man la.
de Vantroens Born fuldtud forftaaI
»Vi «inener faomeget need vor Kriftendom
ot; om deven « heden lmver del-«
sao hat vi ensEn efkjæw paa rede Haond
—- fao har vi Vierte til, at træde i d
fteste Krlftneg Fodfpor ogfaa niedhenfyi
til Vpofrelfe. «"
XSlnttesJ
Mast-» Mem Mem
Paul Anderfon,
Notary Public, Laan
US
Asfurancc, Indkasfcrings
Agcnt. «
M altid ved Haanven til chneste med at sälgc Billettcr, Vetter-, eller Postc
der-, til alle Pladser i Europa. Billcttcr sälgch med den bcrömptc directex
,,Tl)ingoalla«
H a m b o r g ellcr
A m e r i c a n Linie.
Laan paa Landcjcndomme lussörgisg til lcnusstc Neutr. Allcslngsz Jndkwsz
besörgcg promt og besinnt. Asssurrrcr Inn-m og Vycjcndoinme mod Brand, L «
ild, Sturm og Cycloim«, altid til Tagrng lavcftr Prisci« i det vclbckjcndte:
German of Inn-tm III-, ellcr partic-to of Hakdlotkn sonn
AssuranccKompagnie-in "
Kontor i C. A. Marghnll äs- (-ko,«ci Vutil.
st. Paul, Neb.
Dr Redaktsn Jeg tiluidet mig at
opfordre Dem til at opmge i ,,Stjei-:
nen« eti No 6 af »Dannevitke' « opta
et Stykke, hvilket et stkrevei as Pastor
Todholdt Vanxilton Co» Nel- og fmn
kommet islnltdning af stStyllc i »Seht
um« afG B.·Christiansen, Council
Bliisitz
Dukltiaa Laie ekne "af «Skjernen« hat
at last Christianer s
YxMt set mig hsidi t, otn
ist's-DR kunne faa Lejlig ed til
Mme Lckfekredg HF fremstils
os- sitDelakChsr stiaufeirg
—
Post Officc Bygning.
P. M. Hannibal er encmu paa sin gamle Man med ei godt Oplaq
Speckkivnrcr (Grocerics) Urtekramvarcr ert. samt Strivematerlalcr, Z
levöger oft-·
Her sinch ogsaa de bedsie Patcnt Medicincr, as be Velbckjcndtc Läge-c
Zaum-, Mc. Lean, Hatte-U vio
Noglc saa Gjensiande af Kläder og FodtöL og mangc Smaating ere endnu tile
som jtilges for rede Penge billigere end nogcnsindc för.
Damms-roth Vorrat-d country Acht-a
Tr’r. Ay
»C.
Danncbrog Flonr Mills.
Nu er der Band i Oak Creeki Ooe1·flødigl)cd, og Mollen gaar Nat og D
Alle, som komme langvejssfra, kcm faa dercci Hoch og Rug malct strakg, og f
dct mcd hieni. Muts makes hvcr Lordag.
C. C. Rasmusfm
Nebraska.
PLI
vil fätge tigefaa billig fom de der sätgc bunng
alle Tätig i
Manufaktur- gs ColoniabVare
Palmewa
Müder-,
Kioletöiet,
Kaiserin-,
Zwle »
Oberst-after
Kander
- Bausch
Sko,
· Hatte, Quer,
etc. etc.
Jmm Butt- ioremms auw et iutdstqiuvigt uvvacg, as
bei-sie Aste-h i alt til ovemmvme Fug henhorenvc Attch
fein antreten-s til Das-us billigste Prifcr.
HIIZSZISsWHsJFJHsF
UUUUUVUUUUUUUUUUUUUUUU
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
Istmerms produtier saht-un II es Smör moving-i es buntes activ mev DOSCUO
est- Ptis. «
0. M. K1ü1)ple«
J chhold til Ovenstaaendc tilladcr jcg Undettcgncde, sont er Commig fol
«"0« M· Knipple. at anbefale mig til mine ärcdc Laudsmänd; mit kamaal
ved reelBehandling at vinde et äret Publikums Sögning, jcg haabcr 013
henvende Eber til mig for haad J behöver, da dct vil värc mig en Fomöitlie
forevise Edcr vort Lager. Mitte ärcdk Kunder bringet jeg« herved min TAk f
den Velvilie de hat bevist imod mig i det gainle Aar, og önster jeg det span
-" blive overfört paa det nye.
Ärb .
Ihren Sitte-MU
