. S t i c r n e n. P. Oblieton Redaktör. : TisIcntesrtstl nt tlns P. O. nt st. Psal. Nest-. us sen-maitslnsstnntter. r Tilitfsiiladet vedtonnnende taaionr Einmen delier, Adiroietoianduuger o.i.o. adreaseiea stieenem Vot- c. St. Gaul- steht-. Menge kan tendca i »Monen Litdeeks Pott Note, Vant Note eller i Registerset Wede. flok Penns- der lendea i löie Vieve kan site dsittonen ttte vare—antvarlia. -.. - . .- , . -..«-.,«.». »E-. Detttoee »Gut-man Itstueauee Guttat-«- at Ireeporh Jll iremlæqqee deti 2 l ma elae aaeltge Indliei remlnq. ' l « Nedensot nienginecs den aarliqe Jndbe retninq ira tstcrnian Jnsnrance Cotnpa nig, s-- en ,»’(nt·titntion, der et· vidt og deedt bekiendt sont et af Land-to solideste Settknbelx Det er en pi«trgtia Osmia nina der ntodm med, oa det sornndrer es itte at Vestyrelsen spler stolt paa sit Selskab’a Vegne, sont stiitedeg sor 21 Aar siden, og sont hats gjort saadan sor underlin«sit-eingang. Grnndkapitalen er nn over Ql,H-t(), 000, en Titgana as over titl,0«0,nn(t paa 5 Aar, oi i nkonte Aarmtte har Fortienesten aigivct et tilfredsstillende Dividend, ioraget til 90 Procent de sidi sie to Aar sekretaseenw Tit-kalten Srkretasreih Or. zu Gnad, i iin Rundstrioclse til de 2,«t- s «Ylgenter, sotn « er ipredtc over 15 States ogTert-itoriei-, gjpr nogle innde lidtaletkrr, hvilktI vi gienaive sont Folge: ’E" Med Føletier as Stotttied sreinlerage vi sol« Dein Setskalnsto El aarige Jndbc eetning. Jdet vi fole stolke ved at pra sentere Dein tncd denne Opuisning, nn: de oi en hast-re Stolthed i Bevidstheden om detFattnny at oi nn tansremkonnne iManddonnneng iuldc Kraft, og Unsre Gjenstand for ·Derea Lykonskninger ved Otset«gtistgetl ’ira Yngtinagperioden til den intdc«udvittede Manddont. Sont ennndige baade i Atder og Kraft, kau oi indtrasde paa Sei-nein fnldt beredt paa at bekiainpe Lioetsz Farer oa indsainlc den suldbaarne Hast. Hoitke Kstnpe har det dog ikte kostet at bringe det yet-til! Men lad os ved den-ne Vilighcdt ste Blittet titbage og soretage en li titevue as Selskabettt sinantfielle hisstorien Det sieg, at i den Tid Selfkabet har destaaet, hat« det, oed Siden as Udbeta lingen as tlasttelige inidcnder, satnlest en Kapital as over st,600,000, vg, en hver Dallar as denneSsutn er ildtonnnet sta Fortsetningetttt Fortienestthg Stor stedeten herns er andraate i gode reine beer.nde Papirer as en sit-»der ikkc ladet sig paavirke as »Vine! Frid.iys« eller no en anden singntsiel Satninenstyrtning. - fdenne Stein er titl,200,000 santtct ira de sidstc 6 Aar-s Jndkomsier. Kan det andres-, at vi nted Stolthed henpeger til den soreliggende Jndberetningi Hvil ket andet Selskad i Øst etler Vest kan Ina de Ined Magen. « Vi dar god Grund til at antage, at det kommende Aar vil mediøre nsadvanlig Traolhed i alle Jndnstrigrenr. aand: varteren vil sinde rigelig «Syssel eettelse for sine ander og Bartwi. Kiøbnram den vil b ive end inere opta et med at tilfredsstille sine Kunders ehov. De sunnnende Maskiner i vore niesten ntaili e Fabrikkeedit yde Bestjeestigetse ti. Tu ander Mekanikere, iom tatte deres Frein « dtingelser qa ’et tnodtageligtMakked. Alt detteL aber en Be ioering estex For sikring, og vi kan nied. ryg Fordentning tat-den et travltkAat; og ielofslgeligt en Udvidelse of Forretningen« De paa’ et andet Sted freinsatte Tal stsrreisek tale for siglielm De odtgjore utoetydi t ot »Gewinn« Sei abet er en trofaft Institution at bindesig til, og Iolk paa denne Egnx sont agter at assns fere, can ikke IBittre bedre end at ndtage Polise i dette otnpagni. » J Selskabet’g Hovedkontor bestjæstiges 30 sanktionieren hoitke alle, saavel sont andre gode Venner , glcedc sig oed Sel sksbets gode Studisinaal ved denne dets «"«21-oqkige Beeetning. . Dette poputare Selskab hat Winte eet ligesaa meget, om itke niere,Ejendo-n iNebraska end noget andet Kompagni. Det her oltid waret prompt i at betale Tab, atlig idets Forreti ingTrmeation er, og hqr gjort sig fortient til detgo: de Navn som det holder iblandt denne Egns Besolkning. Vor populare Er Domain-, PaulssAnderson, er Setska bets Agent her i St; Pauli —- · ——-——-—-—. Aktiktel, ag isar da de fremtcnnne paa en saa sinnt ag vardiq Monde, at en lpvek knn have Gliede ai at læse det. T eresz forbnndne, lsarl lDenn ingsen M Pae Uemasekntuaee ttt en Akti tet t stadet »Vineta«-. J et Vlad, der kaldet sig ,,Stsernen«, ag sasn sor nnlig er begnndt at ndtannne j St. Paul, Nein-» lceste jegi et as dets setste annre en tatst Stildring nf For holdene i Amerika, det« var nndertegnet: G. B. Chi«istiansen, Conncil Blnsss. J« Slntningen as samme Stildting sindes der nagle Udtalelser, sont jeg ikke rigtigt ved, hom- sei-et den, nndtagen det sknlde var-e til Uvidenhed. Forsatteren skiiver neinlig—-estei· at lsnn pan en naget tra skqldig Maade hnr onltalt ndstilligeling, det atnetitanske Rolle og Kniffe-nun lied msende —- folgende-: »Mein det er, dreiviertel ikte dlot jdlandt Asneritnnerne, at Partioassenet n« san trennt-wende Ogsaa iblandt vart danste Folk hat« Sondersksekrelsesw Annd nein-s gdelnsggendeind Sirt-syn, Syner Ig Anbenbarelser og Gsendoberi hat« splittet dort danske Falk ad hervorr. Til Dovedafdelinger nf vort danske Falk knn Jenes-gutes folgende: Lntheranct·e,G1-nndt Jigianet·e, Vaptistn«, Adventister, Mor nanek og en mindre lOel Methodistcr. Nest beklagelig er den stift, sain findet Sted Inelleni de to "sa-««stnasvnte Neulin zer. Disse tvende«sasttle1« sig hovcdsage: Iig —- Grnndtoigianerne i »den dnnske Kiefe« — Litttseranerne i ,,det danske konngelitte : luthersle .t·tic«tesanitnnd««. »Den danske Kiste« hat slcre Hajskoler — lara-tieristisk sm- den Retning, saa vel Jseintne i Dantna1·f, sont her oure i Ante l·ita« o. s. v. Hund der navnlig sorekonnner niig lidt rnasrkeligt i diese Beinarrtninger, er ikte den cerede For-inneres Omtale as den Sanderskcerelsena Aand, sont ogsaa lsar ziehet sdelnsggendc ind blnndt vortdanste zoll, thi det ei· altsor sandt, snen det er mere hnns Omtale as, hvad han kaldek ,,Lntheraneke« og »Grnndtvigianere«, dankend-hast Jlsarekpnnner det mig — selv ladet sig beincrgtige as en »So-Wer skasrelsena Aand«, saa han paa en mage løs nein Maade slipper til at stille disse wende ad og saa dein nnvist hver sin Plads: ,,Grnndtvigianernei »den dan ske Kirke«, Luthcrancrne i det danste e: vangelisk-lnthe1«ske Kirkesasnfnnd««.Dettc Stykke Arbcidey sont vel not tan kaldes at viere as en noget sandekstcerende Art, var det, sont »vor niig paafaldende, da dct Samsund, der kaldes »den danske, Kirtc«, ogsaa kaldeen »Den danske evangelisk : lntherste Kirke i Amerika«, l,oi« Fotmand sar Tidcn er Pastar A. S Nielsen i Chicago,- ag som, san-list gjen neni ,,Udvalget«, statter sig til og staat iFordindelse nted Moderkirken iDnn mark. Udvalget, derer sannnensat af Uni versitetsproscssorerne P. Madsen og Fr. Nielsen, Priester-ne Skat Rardaim Jo hannes Mauer-, Vilh. Beck, Soeistrnp og J. A. Heide-ts, samt Grosserer Chr Msllcr Andetsen, hvor as fleke vist ikke er helt ntiendte for en stor Del af det danske Falk heranre, tcellcr, nied Undta gelse as den sidst naevnte, alle sine Med lennner blandt Falketiktens Tienere, ag Falkekirken hervder Io, at den er evange lisk- luthersk. - Hvad nu Hit« Christinnsen forstaar ved , ,Grnndtnigianerne«, veed jeg ja Ute, saa lidt, soen jeg verd, hvad han sorstaar ved Lutheranerc men da jeg ser, at han gisr starpt Stiel melleni dem, og anviscr denk hver sinPlads, saa maa han jo mene, at der er en nieget stor zorskjel, hvis ikke han betragter dein som rene Modscetnim ek. Farhotder dette sig saa, maa enten jeg være kamnict paa den for-kecke Hylde, eller agsaa maa Hin Christiansen viere nvidendc om Sagens sande Sammem hang. For at fortlare mig, stal jeg be merkte, at saa vidt jeg kan skjsnne efter C. s Udtal«else, tan jcg sont Præst i »den danste Kirte««, ikke viere nagen Luther-: net-, thi i denne Kiite samler Luthekeu nerne sig itke. Men den Gang, 1eg blev udsendt as Missionsudvalgeti Daniiiatt, hvis arede.Medleiii-iiets Navnc vi even sor hat« gjartBeksendtstad med, da sendte disse mig 'itte josn Aidetder til nagen Grundtvigianen Kitte, wen til; »Den dunste, ev. -luth. Kirke i Amerika«, og day jeg ikte senere hundert noget om, at jeg var gaaet sejl ad Besen, saa vil jeg — ogtjeg antagee: de fteste med mig — seeste meke Tillid til hine mede Mund i Danmatks samt til deregBedtnnnelse af, hvad dei« er lutherst og hvad ikke, end hondth G B. Christiansen kan finde »wes at stample i den Retning. s Ut dertnden for »den danste en.-lnth. Mete« sindes nagte as dem, sont C. kal der fee ,,Geundtviglatiete«, « det er meget anligt og deepin vil leg itke strides need dani. Men am faa var, saa har jegikke Ynsfdet var nagets faa forskrcefkeligy · tset Wde derive deni Nun ai it viere kntd Reihe, sen lidksojn det stitlde ude -— lukke dein us den lntl). Kitte. For det fsrsle veed jegikte rettere, end at Grundt oigi nctslen et Poe Mennestealdre our Praft i den lnth. Kirke iDninnark, ju, endogsno blev ndnirvnt til Bistop i samme, og for det andet man vel entwer, der er bleven glad ved hang· Tiidneobnrd og ved den Solcnesong, der ved lmm totn frem, have Lov dertil, og enddo oetre gode luth. Kristne. Jeg lan —- niaasle He. lkliristiansen nied —- Ined Gliede innge Bernhard-:- (af Clairoanr) Sohne: »Hu dig Frelser og Forloner« o.i.v. nden der-for at viere roiiierst-katl,solfk ; inen mon ilte·olle, der kan del, lige saa let sknlde lnnne glæde sig ined den lutherske Bislop Grundtvig, naar han leerer os at synge: C, .ttristelighed, Tu ilcenter vokt Hier-te, hvad Ver-den ej ved«, nden des-for stralsi at skiilde viere »Grnndt oigianere« og berovetz Navn of underka Det er Ined Stank jeg inaa bekjende, at mit Kjendsknb til Biflop Grundtvig forholdgoio er ringe, inen Hin is. tun inaaske give inig grundig Oplysning i den Retning. Med del K.endskab, jeg forelobig har til Bistop Grundtvig, sitt-i ligt til han«-« Virteni Kirkens Tjeneste, foler jeg iinidlertid, at jeg, for nt viere fand, nma sige Ja til Sandheden as de Ord, der i Toner lod ved hatt-z Jorde færd, fra en luth. Prcrst og Stiald i Damm-et ,,»tiiiner, J otlokkerl nn ilnttes en Sol under Mulde, Menge den termped niod Mortet vxztraalerne snlde, Sildigt den laut Stor i sin Nedgang og blank, Asten er Gnds i det .Hoje.« Og naar jeg i Aanden satter niig lyt: tende hoel Grundtoig, og hører hani pan Allehelgeiis-Dag til Luther-S Minde og Jhntonnnelse udtale ioin nebenfor med delt, da lan jeg ilke andet, end lade den Folelse faa Hierleruin hos mig: at det er en aglet Son, der taler til en teret og elsket Faders Minde. Og jeg vili Kjetrlighed give Or. Christianer det Rand, at inden han faar bedre Grund at staa paa, maa han helft viere lidt varsom ined at klassisicere enten den eneeller den anden. De fleste af os gjor sikkert klogti at viere varsonnne i vor Bedominelse af enten den ene eller den andeu, hvod enten han nn hsrer til dette eller hint Kitte fatnfnnd, naar vi da ikle modes med no get hos Vedkonnnende, der staat i fjendt ligt Forhold til Kristns, eller det Ord oni heuti, der, fom Apostlen siger: »Er os neer iMund og Hirn-te, det Troeng Ord, vi prcediler,« thi det tunde let gaa oH saadan i det Stolle, at vi til voi egen Stan oilde komme til nied Bitter hed at fole Spørgsmaalet: »Hvo er Du sin dønnner en frennned Soeiid?« Grundtvig siger til Luther-s Minde: »O, Bennerl lad os doæle ved vor Helgens Jhukonnnelse, ej lotn Dankes-, der vilde mene, at Luthers Naon var det andet under Himmelen, hvori Men nesker can frelses, skjøndt Apostlen vib nede, og Luther betræftede, der er knn et eneste, nemlig hans, sotn blev korsfeestet for os; men heller ikle ioin Stett-Stol ter ved hanc Grav, der ined indhuggede Bogstinier beklager hans Død, soin ons han ihaode taget Herren frei os, taget Aanden og Ordet med sig i Gravenz nej,kfom hans Livg - Aroinger-,-’ hvis Hjeerter elsker, hvis Lceber veksigner hans Minde, og fom forlynder,—"cit, da Stovet blev Stett-, hvoraf det tim- taget, blev dog Aanden i Menigheden, sont den var gi vet, medens Sjælen er i Guds Haand, hvor ingen Pine kan røre den, og Kein pens Jhnlonnnelse lever iblandt os til Velsignelfe, til et lyfende Etscinpel for Store og Sniaa, og da ifeer forde Skrift lloge, foin vilde vorde leerde Meend i Guds Rige, der forstaar at bruge Hufets Forraad paa nye og gamle Ting, og soin vil holde shaledes Fred ined saakaldte Bi·ødre, at de ei bryder Freden med de Sande og ined Herren, og frygter ei for at fare i HarnisQ naar Aonden udbyder Ledning inod Rigets Fiender, oin dir-se san end nok faa hojrostet kalder sig Kristi Statholdere, Paver og Bisper, Leerde og Strifttloge, til Herrens Tjenestel » Ja, inine Vennerl fanledes skal Mor ten Luthers Jhnkonnnelfe leve blandt Herrens Folk, til han konnner felv igjen i Folge med Herren: hans og voresz Lthiljein var et BorniTro, derfor blev han en Mand, ja, en HovedS-Mand, i "Mod og Kraft, og en Olding nied de Ypperitet Visdotn og Forstandz niedens tie,« som·vilde leere hain og viere store, myndige Mandi Troen, de blev Qldim geriKroft og Berni For-stand o. s. v. (Se Grundtvigs kristelige Praditener fra 1859. ) Bedre Ord i Luthees Aand og til Luthers Minde hat vist ikte G. B. Chri stilinsen at mode nied. « Methodik-w K c. Bei-holst Apostollst stiftend-neu Nif W. B. lkhrisllunien), (Fortfat.). « Den Ietfte RenlshevöIork hold tll Indem — Den til-ofte lifke Menighed bar nied Ære Hader-Hi navnet: »de Helligeg Menighed.« Forli fordi den leoede et dybt, inderligt Troes lio fonnnen ined Herren, var »Herr-eng Tempel« — ,,Guds Volig i Aanden« (l9f. 2), bemalt fordi den i dybefte Fee-stand var affondtet fra Verden, det oil fige, den levede — hclt for Herren. Teno Forlfold til den vantro Verden bar Paulus tegnet med gnddonnnelige Trcek i 2 Kor., l-t—ls: »Drager ikle i ulige ;Ang nied Vantroz thi hood Fallesflab "l)ar Netfkerdighed med UreR Og hvnd Snmfnnd haoer Los med Morle7 Hon ledeo kan Kisistus fteinnie overens tned Belial, eller hvadDelagtighed hat den Lroende tned den VantroLZ Hvad Som kvein hat« lslith Tempel nied Afgnder? Thi J ere den levende Guds Tempel, li gefoni Geld llar sagt, jeg vil boe iblandt denk, og jeg oil være deres Gild, og de fkulde viere mit Folc. Derfor gaar nd fra dem og affondrer edel-, figer Herren, og roter ikke noget Ui·ent; og ieg vil nn nannne edel-. Og jeg vilvceie edel-I Za: der, og J sknlde ·voere inine Sonner og Dotter, figer Herren, den Alnuegti ge.« For den forfte Menighed stod det nltfaa klart: »Enten fig fra Lyfet vende eller ogfaq fig paa Jlden brwnde« — »Verdens Venskab er Gnds Fjendskab·« Alle Ting foretoge de forste Kristne efter folgende Regel: ,,Alt helliges ved Guds Ord og Bon» (1 Tim. 4, 5). Alle va re beherfkede af denne ene store Tonle: Ver-den! ,,ieg blæfer ad din Lokkemod, og fei« til Hinunelen glad.« — Summen holder vi nn ltine fortids Kristnetned vor Tids, ak! hvilken ForfljeL Hvor er nu Gmndfelinien itnellem Troende og Vantro? Jkke nok hernied, at den ftore Hob Navnlriftne elfker og oder Synd, — inen felv faadanne, fom gjor Krav paa Kriftennavnet, over og forfvarer Van troens Wiesen. Hoad inon en Peder, Paulus og Jakob vilde sige til Nutidens verd61ige Ki«istne? Mon ikke en Peder med Evighedens Alvorvilde raabe: «Van drer ikke fremdeles efter ljodelige Lyftei-, men efter Gnds Villie« (1 Peder 4, 2). En Paulus: ,,Og fkikler eder ikke lige tned denne Verden, nien vorder fort-and lede ved edel-s Sindsfornyelfe, atJ kun ne ftjonne, hvnd der er Gudå gode pel behngelige og fnldkomne Villie« (Rom. 12, l.). Og en Jakob: ,,Verdens Vensknb er Guds Fiendskab.« O lnnk » ne Kristnel hvorlcenge vil J halte til beg ge Sider?« Er Ver-den ederH Gild, da tjener ham. Lad der viere Alvor i vor Tale, naak vi fige: ,,Vi forfageDjæ velen«. . .. og vi tror paa Gnd Felde-e, Sen og den Hellig : Aand.« BanlUH Verden og tal det rene .L3jertefprog: ,,Jeg og mit Hus vi vil tjene Herren-C Dette er apoftolifk. » 5) Den apostolllke Menlgheds lOpofrelfh — De forste Kristne hen jgav fig fuldftcendigt til Herren. J ham Ioar deres Lyft, Glæde, Lys og Liv; i ldybefte Forftand var de Herrens Efeu donisfoll. De vare Kriftne, ikke blot idet ydre, nien Kristne, der havde givet Gud sit Hier-te. Med Hieriet herngte de « oedHerren og nat-e ,,en Aand med ham.« Folgen af et«foa inderligt Venfkab ined Herren,««blev derfor ogfao den, at de fagde: Herre! her er vi med alt, hvad vi-eje. Det hedder jo: ,,Og de folgte sderes Eiendotn og Gods, og delede det ud iblandt alle, efterfom nogen havde behoo (Ap. Gi. 2, 45.). «Thi der var heller ikke ttogen Mangel idlandt dem·; thi faamange fom ejede Agere eller Hufe, folgte dem og frembar Verrdien af det Solgte, og lagde densforApostlerneH Fok der; nien der uddeltes til enhver efter: sont nogen havde behov« (Ap. Gi. 4 ; 34—35). Her har vi de forste Krisen-es «Grnndfyn paa de tiinelige Eiendele Aabendart var dette del-es Betragtning: Vore Eiendele ere kunHLaan og vi ereHnsj holdere derover. Men fordi nu de l)cw: de dette Syn paa Sagen; der-for kun ne de ofte alt for Jer ftore Sag par Jordetu Slælencs Fresse. Scrtter vi nu vor nnvcerende Kriften hed Anfth til Anfigt med hine nionsteri inrrdige kriftnw da inaa oi nok met Blndfel og Smerte udbt·yde: Ak! hvoi er nu de leriftnes Opofrelie? Hoor ho re vi nn otn en Enkefljæt«o? Vistnofnliortl .Men hoor ligger velRodfkadentil denne« fom alle andre Elendigheder hos os! an re Vennerl i Mangel pao »apoftolifl Kristendom.« Var den Kde og Blod« Marv og Ben i os, da bleo visfelig vor Pengepung ogfaa mexe oinvendt og nd ,ton1t for Herren, end fotn den nu gier. En veefentlig Aarsci til al den 'Haon oo Spot, fom i vore Zu e regnet- ned ovei Gudg Menighed er ogfaa den: DeKrist ne gior fig altfor meget afhasngige afden vantro Hob. Nei, Vennerc vi man la. de Vantroens Born fuldtud forftaaI »Vi «inener faomeget need vor Kriftendom ot; om deven « heden lmver del-« sao hat vi ensEn efkjæw paa rede Haond —- fao har vi Vierte til, at træde i d fteste Krlftneg Fodfpor ogfaa niedhenfyi til Vpofrelfe. «" XSlnttesJ Mast-» Mem Mem Paul Anderfon, Notary Public, Laan US Asfurancc, Indkasfcrings Agcnt. « M altid ved Haanven til chneste med at sälgc Billettcr, Vetter-, eller Postc der-, til alle Pladser i Europa. Billcttcr sälgch med den bcrömptc directex ,,Tl)ingoalla« H a m b o r g ellcr A m e r i c a n Linie. Laan paa Landcjcndomme lussörgisg til lcnusstc Neutr. Allcslngsz Jndkwsz besörgcg promt og besinnt. Asssurrrcr Inn-m og Vycjcndoinme mod Brand, L « ild, Sturm og Cycloim«, altid til Tagrng lavcftr Prisci« i det vclbckjcndte: German of Inn-tm III-, ellcr partic-to of Hakdlotkn sonn AssuranccKompagnie-in " Kontor i C. A. Marghnll äs- (-ko,«ci Vutil. st. Paul, Neb. Dr Redaktsn Jeg tiluidet mig at opfordre Dem til at opmge i ,,Stjei-: nen« eti No 6 af »Dannevitke' « opta et Stykke, hvilket et stkrevei as Pastor Todholdt Vanxilton Co» Nel- og fmn kommet islnltdning af stStyllc i »Seht um« afG B.·Christiansen, Council Bliisitz Dukltiaa Laie ekne "af «Skjernen« hat at last Christianer s YxMt set mig hsidi t, otn ist's-DR kunne faa Lejlig ed til Mme Lckfekredg HF fremstils os- sitDelakChsr stiaufeirg — Post Officc Bygning. P. M. Hannibal er encmu paa sin gamle Man med ei godt Oplaq Speckkivnrcr (Grocerics) Urtekramvarcr ert. samt Strivematerlalcr, Z levöger oft-· Her sinch ogsaa de bedsie Patcnt Medicincr, as be Velbckjcndtc Läge-c Zaum-, Mc. Lean, Hatte-U vio Noglc saa Gjensiande af Kläder og FodtöL og mangc Smaating ere endnu tile som jtilges for rede Penge billigere end nogcnsindc för. Damms-roth Vorrat-d country Acht-a Tr’r. Ay »C. Danncbrog Flonr Mills. Nu er der Band i Oak Creeki Ooe1·flødigl)cd, og Mollen gaar Nat og D Alle, som komme langvejssfra, kcm faa dercci Hoch og Rug malct strakg, og f dct mcd hieni. Muts makes hvcr Lordag. C. C. Rasmusfm Nebraska. PLI vil fätge tigefaa billig fom de der sätgc bunng alle Tätig i Manufaktur- gs ColoniabVare Palmewa Müder-, Kioletöiet, Kaiserin-, Zwle » Oberst-after Kander - Bausch Sko, · Hatte, Quer, etc. etc. Jmm Butt- ioremms auw et iutdstqiuvigt uvvacg, as bei-sie Aste-h i alt til ovemmvme Fug henhorenvc Attch fein antreten-s til Das-us billigste Prifcr. HIIZSZISsWHsJFJHsF UUUUUVUUUUUUUUUUUUUUUU §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§ Istmerms produtier saht-un II es Smör moving-i es buntes activ mev DOSCUO est- Ptis. « 0. M. K1ü1)ple« J chhold til Ovenstaaendc tilladcr jcg Undettcgncde, sont er Commig fol «"0« M· Knipple. at anbefale mig til mine ärcdc Laudsmänd; mit kamaal ved reelBehandling at vinde et äret Publikums Sögning, jcg haabcr 013 henvende Eber til mig for haad J behöver, da dct vil värc mig en Fomöitlie forevise Edcr vort Lager. Mitte ärcdk Kunder bringet jeg« herved min TAk f den Velvilie de hat bevist imod mig i det gainle Aar, og önster jeg det span -" blive overfört paa det nye. Ärb . Ihren Sitte-MU