-·.— AI
Siicrnctu
P. Ebbcspn Redaktör.
csikbjsmsml M tlns l’. 0. tu st.
PsuL XVI-. us Kommean music-t
Ill Mach vcshtounnrndkumsqu- Indien
denkt, Ahnen-Wonduugcr o.t.v. abtmmm
sites-new Box- c. St. Paul, Rom-.
Penge kaumde I ,,11-’om·ns;«1drks", isou
Nott, Bank Volk clln i Register-» Brust
Jst Penge M fonds-S I Mk ane san Nr
bedienen Ikke vink nunmqu
GL— - s
Udvraq at Brett-.
Ten Lsdr Januar tkWt
tt jine Von net !
Jset jcg sendet- ntin Ettpskribtion foi
»Stjet·nen« for et Aar. oil jeg bat-e sink
dette: stcg ansirr ,,thjcrncn« at Wkkc og
Fremgath og jeg trot« ittr Rennen-, J
hat« tnget chi, naat J giwr Runc for en
Bonn-spotte; thi allt- Vorncnc og man
ge Vatonc rns gtade del-satt Mantte nn
,,Stjetncn « faa Rande til at arbeitst- fan
lede0, at Herran Vctsignrlse knnnc hol
le von« den; dct onsch af Eber-A .. . .
L. Andcrsen,
Nebraska
den 22de Januar, ISHCL
Go de V c n ne t· og Udgivcre.
Endrlig totn drt lasnge ventede Vlad
«Stjet·uen«, tust ct betegnende ANan
Mit indrtlige Lnskr et, at dct maa bline
en lyien de Stier n c for vort Fett,
paa vor danite jom«iu-s1istiskc Himmel»
Jeg er indcrlig gtad for Hin-o Program;
der liggrr i dct en aalnsn Bette-acht for
det Ædlc og Wem-, og link-san cn Mod
standct af alt Uasdctt og llretfasrdigU
dette ck at mode nnsd aabcn Visit, og dct
er rct paa alle Felthsz mcn firrlig for cn
Journalist, der paatagtjts sig at tale Fol—
lets Sag, og titlige·det Goch Sag.
Gjennentfotclfcn as ct fligt Progrant
vil ntsde Modstand fra viose Hold; nusn
lud Eber ist«- skrænnncz det kan iktc blive
ander-lehrs, lad det ticne sont Olie i
»Stjernen«o" Lampe-, at den-J Lyd man
stinne hpjcrc og tlarerc i drnnc Tids Mør
ke og lese drn Opgavc den hat sat sig —
at viere ct zolkctg Organ, paa
Sandhcdens og Re t san-highe
dens Grund.
Nu er det imidlertid Benners Sanwik
ken, J beder otn Ehr-day og det cr Ret;
kanske ogfaa jeg tan have tidt at strivc
for «Stjcrnen« nn og da. Jntidlektid
Instek jeg fotctpbig sont cn gannnclAvis
lasset-, at tninde Eber om, hvad jcg far
lig trot· (nch Hensyn tit LassestoD vil vcr
te af sterlig Interesse for »Stjcrnen«g
Lasere,— dcttc er kung Rand, sont J tun
tanke over og giore nccd ritt-reget Skspsk
Som potitisk Blut-, ocl vil iktc noget in
teresseke »Stjet«nen«s Unsere merk end
Nyheder fra Don-start Vi vcd jo«alle,
at Strassens tunge Haand foktiden bot
ler over vokt kjare Fædrcneland. Udgan
gen er ikte let at forudse; tnen vi ere jo
alle knyttet til dette Land ined de Imme
ste Buond, og kan ikke andet end fsle og
Itbe med dette Fotk Om J hat Til
sang af iundt Stuf angaaende Stillim
gen i Danmatt, vilde det tiefes med le
oende Interesse; dektil vilde det vcrre
godt igjennem en lebende Nedaktionsarti
kel at give »Stjernen«s Mening tiltjen
de. Forsvrigt er jcg gtad for Progra
meti politisk Henfccndez bliv dette tro,
es Bleibet vic faa Frentgang. Særtig
vtlde det vckre godt am »Stjct«nkn« ikte
forslennner Nebraskas Legistatuk og Lov
gtvning, — dog det tun io itke komme pas
en Gang. Jmidlektid unter jeg, at
»Stjernen«s Lasset-e hovcdfagclig er i
blandt Farsnerne, og en Spalte for Far
men og Hjemmet, sont i ,,Skandinsven«
tilde vake af stor Interesse. Jeg
Insta- at lede Ebers Opntærtsomhed paa,
naar heetil fjjes Efterretningkr fra Mis
sionsmarken, og Bladcts Spottet staat
acbne for fund Drsftelse af bildeter og
religijie Spergsntaah iaa hat« vi engod
Iris . . . Dette er mine Tonika-, frem
lat t Broderlighed, med de bedste Ønster
VII quke og Fremgang for »Stjernen«
Mandt vokt Folk Hiertelig Hiler
fka Ebers forbundne.
H. Anderfen,
Nebraska.
Seiten-l W. S. Hemmt dede
pludfelig i sit Hovedkvatter paa Gover
uvr’s Island Klvkken hcnoed 3 fertige
. chbagc Som Dsdsaarsag angives en
oudcttet Byld i Nacken; tnen ingen an
su dem Tilfælde for at være as Hader
Us farlig Bestassenhed. Forst omsrent
es sals Time fsr Dsden endtc hans Liv,
Ists set jagt, at Genekqlen var sah fyg,
it Wes-ne anede Fakt. .
sit-. var fsdt i Montgomery Co»
Hund« var nu 62 Aar gammel,
ehe fro Militækskoleni West Poinl
lssc, Ile- 1844 sztaant, deltog t der
..
)mekikimste Ktiii og iorikemmtveo sorE
Mod ng Tygiighed, blev lRijl Brigadks
geneial og tieniei Poiomac Armuthl
iidiimsrlcdk figi Stagist ved Willimuw
barg, tommaiidercde m Division ved
Fi·edei·,il·zbiirg, Tec. »du-, velonnedeg
strals eitkr oed at forsiciiimcg til Meist
Genital, var ined i Zlaget ucd lfhnneel
leisville og vcd Geliygbum i Juli 1863
og blev der haakdi sum-et, havde i Dec.
sammt Ani· fauledes gienvundei siii Hel
bi«ed, ai lmn kundi· gisre Tjeiiesie, nie-U
var ilde as Stand lil at kommenden vg«
muntre i April Nin aim« lage :lioliglied,
ineii iNovenibrr IN findet vi ham aller
i Feltcii, forblcv dei· lilFi-cdgflutiiiiigeii,
og bleo i Juli lmlu iidnasviii til Motor
General i de zorciicdc Hinter-J Armee-.
Eiter disii Tid um« liaii.lioiii.iiiiiidei«eii
de i forslsellige Miliiiisidiilrikier, og blei
i1i472 Jsioistbcfnlrndc i det psllige Di
sliikl nich Gouemorh Jioliiiid oed New
York til Hoocdlvaisici. F lsuu var
han dciiiokraiisk Kiiiididat for Prassident
iniod chepiiblilaneren Gen. Garsield,
livillkn fidsle blcvimlgt mcd zli lflektoml
Stcmmei flei-e, end Hancock l)avdc.
.---—- --.- -».-—I, » —
Apoiibua Kritik-wenn
txllt N. LI. lihkitttnntent
Bed apostolisk Kristendoni V forstanr
oi den lkkistendoim sont last-tm og eftct«
leoedees of Apottlmie og den sorsle Me
nighed. Tet steregne ucd denne Küsten
dont ontz — At de, sont blco greben as
den, offondredr sitt fin Werden og heu
gao signdelt til Herren. Irr tun« ilte
nagen ltheilten til ieggc Liter; nien alle
um« della-lebe of et l;etligt, aloorligt Nei
til al Dur-reinigt Vnssem og et hierteligt
Ja til Jesus-. Kristi .lcjkrrliglped var
Tiivfjederen i Alt hvnd den sprsteMenig
hed tasnkte, tnlte oggjoi·de, denssi cne sto
re Hovedojemed nat-: .t)ci«i-en-z:)ll«re. Kri
sti egct Vnsfcn luste nd nf den-) Aasyn,
Qt·d og .l)nndlingei«.. Ten var Kriski re
ne Jonift«n, der Ined helligt Had oendte
sig dort fm Vantroeng vederstyggelige
Giernhmet
Vennerk Mon det ci« hin monstervtrrx
dige Menigheds zodspor, at vor unver
rende Krislenhed ten-der i? Lyder der i
not-e Dnge en legte apostoliskForkyndelse ?
Leveei der ct dybt indadvendt Santlivsned
Jesug, og et helligt Liv i Forsagelse as
Titel-elen, hano Versen og Gierninger?
Og er oor Tido Kriser besjaslet af den
rette Opofrelsens Aand, faavel Ined Heu
fnn til at lide, fom offke of deres jordiste
Ejendele? Ak! med Bludsel maa vi skam
me os og klage: Vor Tid er fattig paa
aposlolist Ktsistendonn —- Vistnok finde-J
der fromme Gut-S Vol-n hist og her-, tnen
dc ere sprcdte tyndt vnikringi rot-e Dage.
l-««Oet er ikke i de niwozrende Mnsfemenigs
bedet«, at npostolisk Kristendokn findes,
det er met-c iden cnkelte Sich atHerren
iDødssovnensJ Tiber hat faaet bevor-et
den ganile, regte apostolisk Kristendom.
Men kunne vi spø1·ge, hvor liggcr nn
den egentlige Aariag til saadan Forfaldg
tid i Gudg Meitighed? For at faa det
rette Spin- paa Spørgsniaalet, samt vi
uvilkaarligt hen til Lignelsen oni Klin
ten og Hveden, hvor del hedder: »Da
Hostfolkene sov, kom Fjenden og faaedc
Klinten idlandt Vveden.« Med Hostfol
kene can anbenbart ikke ntenes Andre,
end felve Gnds Menighed og da fernem
melig Hyrdernr. Qg her tw vi
Grundstaden er. Havde Hyrderne ikke
ilumret, da havde Tilstanden iKristem
heden ikkevaret saa sprgelig, sont den
nn er. Det hat gaaet sont det gamle
Otd siger: »Seit: Hyrderne san Funke
ne." Hyrdekne har fovet, og menge
fover handelng dekfok fover Faarerne
ogfaa og del-for er der faa strnllelig en
Dødstilitand i den ovewejende Del af
Mcnighederne i vore Dage. Tenden
røstem ,,Vaagn op, Du fom sovekl —
Omvendet edcrl Toer Etex- rene km E
derg Jdmtlers Qndsiabl Vater Oinven
delsens sandige Frugtekl Orest liggcr cl
lekede ved Roten af Trieetl hat viel-et
og er end:iu, med1:o;,leenkcltellnktagelser
met-, ncrsten forstuinmct. Og derfok
hviler der en Dødsllnmmek cis-er lzele
Guds Menighed paa Jerdetr Jen fes
dein er det dekfok ikke nndeeligt, at Sa
tan i No og Mag nfokstyrret kan diive
hanc ødelceggende Manddkabeki Inidt i
blandt os, ikte underligt, at Gudsfok-»
nægtelfe, Fritcenkeri, Rationalisme, Ma
terialisme, Spot, Verdenskjærlighed, Li
gegyldighed og Tvivl dukkek op. Al det
te Rauddenskab er vel, for enhver fvm ik
te er aldeles»aandelig blind, mer en not
til at bekmftn Vi er kommen langt fka
apostolist Kristendom. Vi vtl derfor
— midt i vor Feemsktidts Tid ikle de
stomindre tilkaabe hintande Tilbage
I) For at dette mit andet Stykke, om »am
itolist Kristendom,« kunne blive mete et Oele
tot Laterne, hat jeg taget med hee lidt at mit
fstfte Stykkes Jndlednlng og nogetaf Punkt
1. Jsokigt er del de stimme Grundictntngee,
lsm bei er vdvitlet i det entelte: Den fseste
Meinst-ed — Jdealet tot alle Menighedee
- pas Juden.
L 4 «l
paa det ganile apostolifk Nrnndlagl
Nittid9-Kt«istne! onagn op og betragi den
torste Menighed -— Memsterineniglpeden
for alle kommende Mennrhedetx J( den
rnrte sig den Lrijtendoitt, tom tan oinfka
lie liele Menneskelivet. Ten var isand
lnsd ,,Ztaden pan Viel-net« - ,,l'yiet i
Berdett,«og Sattel niidt idet rnndne He
densiab. Tenne Meniglped vil vi nn hol
de frein for« Dort Vlik, idet vi vil over
neie efteriolgendez Ilpostolist Pi«nsdiken,
Menighedglivet, Menigltedens Forhold
til Beiden, Lpoiretie, :ltedel)onl-ied til
at lide, Annd og straft on Vidneplig:
ten. Neutde on Varnilneetighedens
Nnd uelstgn diszse Linie-r paa alle Læser
neg Hjetsteix Anten.
I) Apoftolltk Peeedlkem —
Ten rette Mnnsterprtrditen, sont alle ni
Prieditanter Nat og Tag bttrde bebe
Herren oin, at slrioe med flntninendeVog
stnver i not-e Hinter, har vi i Ap. Gi.
Kap. L. Sannnenholder vi nn hin verl
digePintsept«n-diten tned vor Tin Pen
diken i sin Alittindelighed, o, hoilken
Forskiels Medenci nor Tidsz Preediknnter
met-e fort-r en dogtnatisk Leg nied Leisten
donnnensz Sandheder, ellet en Meengde
wulstige-, lialopoetiske Fraser oin Geld-z
ansrligl)ed, eller seetter blotPriediken for
— Optythiiiig, Moral — et ydre kristelikxt
Tilsnit, eller Folelferne, —— san var
hin store Pintseprerdiken t) et persnnligt
Overbevlsntnqeno Vidnedbykd
(en frelfende Kraft for Apostelen selo),
2) der inintidig ndnnrrkee fig ligcsnaniegct
red dnb anfoldigbed snin ued siiielt)neii:
de, gnddonnnelige, sknrpe Sandheder —
nlt sigtende efter ndodelige Sie-eleij Fiel
fe —- efter Sondertnnselse og Opeejs2
ning. J Aandens verldige straft lød dct
nf Apostleng Mund; J ere Mordernel
J hat« tagetHerlighedencz Hei-re og korss
fasstet lnnnl —- tnenhaneeisplge Gnds
besluttede Rand dod for edees Spindel-,
Gnd lim- opeejft hain, han er opfaren til
lHimnielen, og hat nn taget Sei-de hos
Majesteeten i det Høje, og udgydt tin
Aand over nltijd, denAand, nden l)vilken
ingen kan kolde Jesus en Heere; der-for,
Meend og Kvinderl »Oinvender eder og
enhuer af eder lader sigdøbei Jesn Kristi
Nain og J skal faa Syndernes For-ladet
se og den HelligAands Gavel« — He
le denne Pmdiken var en »Gaan los«
lige pan Satnvittighederne, den var et
lnnsende Hannneeslag, et Lynslag: »Du
et Monden !« M en den naaede og den
tilsigtede Virkning: Tr- tnsinde strack
flagne Sjæle laa knustved Apostlens Fød
der ined Spprggnmalen Hvad skal vi
gisre for at blive salig? Svaret led: ,,J
skal fein Syndernes Forladelse og den
.t)ellig:Aands (Slave.«
Spørger oi nn, hvad er Aarsag i, at
den inegen Pveedikem soin dog findet
Sted i vore Dage, virker faa lidet? Vi
sum-er: Den alvorlige ngteeretst er for
stnnnnet, den apostoltske Kraft er vegen
fra os, fordi oi ljnr udflukket Aanden.
Men, kaufte Herren vilde fan? —- At
det var blot Apostelkieken, sont skuldevcw
re udrnstet nied snadnn Aand og Kraft?
Ja, saadan for-toller ntange Kirkehisto
rikere det. Men vi for vor Del tret-, at
den Fortolkning er misvisende. Vel stal
vi villigt indrømnie, at Apostolatet ind
tog en sceeegen Stilling i den firste Me
nighed, og at Apostelkikken, paa Grund
af Apostlernes høje Stilling, var karess
teristitt steinfor de feneee Tideez —- men
tsi tror ogsaa paa den anden Side, at
Aanden og Kraften itke sknlde uddIe med
Apostelkieken, nten meget eneke tiltage.
Nase nn dette ikke stete, da ee det ikke
Herrens Skyld: men Menighedens store
—- Bksde. Vi hat vor Andel idenne
Brode. Brodrel lad os afvasie den ved
— Vod og Otnvendelse og lad os faa
anraabe Naadens Throne ein appstolifk
Aands - og Kraftfyldc, at ri tnnne tan
be need Toedenrøst ind i Orene paa
vor Tit-s sovende SlcegtE Vaagn sp, du
fom soverl Onirender edert Fsrst Ar
dejdekc i Herren-J Vingnakdl nnnr vi
paaapostoliskVi5, slilter og i Aandens
Kraft paa Sinai eg nied Alt-or einget
Stonnllolken — Bogen, og paa Sion
og einger med Naadeklotken — Evan
gelium, kein vi vente at fovende Sjcele
vaagner op as sin Dodsslumntee, san vi nd
as disfe opvaagnende og gjenfødte Sjeele
dog i nogen Maade kan faa danne hem
ge og gndfeygtige Menighedee, — Me
nlgheder lig den festste.
2) Rentghedö i Sammeuteeei
Rings —- Var den apostoliske Preediken
fuld af »Aand og Liv,« var Menighe
»den detikke mindre. Den var ikke en
Samling af Siæle, hvoraf Mangden var
vantro, iotn Tilstanden eri vore Dage
Handel hjemmei Danmaek, sein her i
Amerika —- Eneopa idetheletaget) ; men
den var en Samling, hvoeaf dpg for ikke
at sige alle den overvejende Del vare tro
ende Sjeele. Detheddeejo: »De fotn
nu gierne annammedeOrdet diese dtbte«
(Ilp. Gi. 2, 41). Og Heeren lagde
daglig nogle til Menigheden, fom lode
stg ftelle (Ap. Gi. 2, 47). AltfanMe
nigheden beftod af.faadanne Sie-le »in-in
—
gierne annanimede Orden pg »lode sig
srelse.« l5n saadan Sannnensektning
as frelste Siiele hae Herdergnavnet «de
Hellilieq Meniglied.« Tet er altsaa
Manstei«inenigl)eden. Tenne Menighed,
nma vi, det paahvilerossoin en hellig;
Pligt, have soin Ideale-c under baade
.:Ucenighedg Tannelie ogxtlebejdets videre
Fremskridt. Nu bliver Sporgsinaalet,
tan det lade sig gjore at fna danne Menig
heder efterdette Menstei««.- Vi indemntne
snldt nd, at hernied ersoisbnnden storeVan
steliglseder, paa Nrnnd as Kristenfoltctg
Stummen-. Og den soni vil tage alon
lig sat paa dette Arbeitse, vil as Mang
den blive agtet soinen Sommer, skjandt
det unsernan —- alooi·lige Villie. Men
vi saler osz itte destoniindre farvigsedeoin,
at, dei«soni«)landen og straften i den gani
le, apostoliske stiistendoin konnner til sin
Ret igien, til lstjenneinbrnd, saaskalder
ogsan igien blive apostoliste Menigheder.
Men hvoeledeei skal det her paapegedenu
realisereszlt bewaa vil vi give et dobbelt
Svaix Naar Sparggmaalet bliver am
en Menighedcs : Oannelse, da niaa l)——
Trangen euere tilstede«dertil, den Traan
soin nttrer sig deri, at Sjielene ,,gjerne
annannnee Guts Ord« eg for Inseln Si:
lighedssporgznntalet er en Hundsin
2) niaa det net-e en alwrlig Ordetei Tie
nck otn at gim«e, at saa tale Ined den lkn
telte oin haan Simli Tilstand, oin Bed
toi:n::ende staut-i sin —Daab5pagt, el
ler ins-is itte, oin der da ined den Enkelte
er soregaaet en sand og gknndig Oin -
isendelse — en opi·igtig Byrtslyen sng
Synden og en hjeetelig Henflyen til
K1«istns. kld die-se to Bese: Den apa
stoliste Forkinidelsens Bei ogSamtalens
Vej ined denEntelte, tm vi, at viere kam
nien et godt Stykke henicnod Dannelsen
as Gnd vclbctsageligeMeiiigheder. Kein
mer saa bei-til, at Menigljeden iapa
stvlisk Aand over en sand — Kirketugt,
det vil sige, holder borte fra sin Midte
saadanne Sjæle, sain aabenbart ringeag
tet Gnds Ord nied en ngudelig Vandel,
saa vil Gnds Menighcd attei· — Oder
hyeden til Ære, nied Rette bære Herberg
navnet »de Helligeg Menighed.«
s) Den apostolifte Menlgheds
indadvkndte Liv. — Om den sprste
Menighed hedder det: »Men de holdt
sig varagtig til Apostlerneg Undervis
ning, Sainsnndet, Bi«øds-Bkydelsen og
Bannerne« [Ap. Gi. L, 42.). Og hver
Dag varagtigen i Teinplet og iHnse
ne brøde Binden og nøde Maaltidet med
Fryd og HiertetsEnsoldiglJed« (Ap. Gi.
2, 46.). Den apastolist Menighed drak
ined Gleede af Salighedens Kilder (Es.
12.). Naar nn Kristenlivet tun røre sig
saa niat i vore Dage, saa har det nahen
bakt sin Grund deri, at oi benytter os
altfarlidetas det dyrebare Privilegium,
som Jean hat« givetos: Betragtning as
»Skristerne,« Fornyelscn af vor Nande
pagt, Vønneni Jesn Navn, saaveli Lan
tamret soni iFakllesskab, Nydelsen af den
heilige Nadoeee, Conventitelmøderne el
ler Sanilingen i større eller mindre KredT
sc im Korsetz oi sornyer ikke nok vortj
Barneskab, ser ikke not paa »de Helligeg’
Art-edel i Lyset« —- Botgerstabet i Him
melen. Nedsænkning heri, var den spr
ste Menigheds —- ikke blot Sondags
men Hveedagsgjerning. Her er vor Rad
stade. Vor Tids Kristne synes at have
nok med athsre Guds Ord en Gang hver
Sde eller ude Dag Og da er det iktel
nnderligtmed saadan Fangekost, at Troesi
livet —, om der ellers er noget, bliver
mat. Nei, Jesn Vennert lad as dog
itte hungee og tørste tilde-de, naar For
raadäkammerne og Salighedskilderne
staat aabne sor os; men lad es estcrlig
ne de sørste Kristne osg sige til hat-runden
Jndi Skkifterne — indi Ljntainret —
ited i Sainfnndzlicet — ind til det bel
lige Atnested, den helligeNadcerel Sau
stal vi blice aandzsriske og glade i Her
ren, snld as Troesnwd og Kraft til at ta
ge Katnpen op niod Satan, Bei-den og
(Kjødet. Da bliver vor Kristendom ikte
en Halten til begge Siderz nien et be
stemt Nej til Djævelen og Verden, vg et
beitemt Ja til Jesus. Kjeere Vennerk
ifører vi os den Slags Kristendom, shver
iscer, i vore Hinter, Hjem og Menighe
der, da skal Herren stadsæsle vort Arbejde
ved medsplgendc Tegn (Mark. 16, 20.).
(Mem).
Wirken oq Missionsmarkem
J England optmder for Tiden en
Kvinde fra Jerusalem, Miss von Finkel
stein, med Bibellcesning og Foredkag
om østerlandste Forholde. Hun er opvok
set i den jødiste Heini-stud- Hun trædet
frem i øsierlandsk Dragt omgivct af often
landste Landskabsdekomtioner. Hqu ka
ger sit Udgangspunkti et Sted af der
gamle ellet nye Testameme, udlægger det,
fom bet fokstaaes iØsterland, og indflet
tek i sin Udvikling mal-Fuhr Skildringek
baade fka de gamle Dages og Nutidens
Osten.
Wirt-U MærU kakk
Paul Anderfon,
Notary Public, Laan
og
Asfuraucc, Indkasferings
Agcnt.
Er altid vcd Haankcu til Tjenestc med at siilgc Billcttcr, Verler, eller Post Or
der, Eil alle Pladjcr i Europa. Villrttcr sälgeci med den beisöuipte direkte:
,,Thitigval«la«
H a m b o r g rllrr
A m e- i« i c a n Linie
Lccrt zum Lendejmkrnmtk lksöigiw til lnrcs1c93cntc. «.’lllcflcg-;- Jndkccsserinz
lrskrgcu prcmt cg besiemt. Ausurcrer smmi og Vi;i-jrudsn:mc mod Brand, Lym
ild, Clown kg Sycloney altid til Tagencs larcslc Priscr i del 1«cll"cl«jcndtc:
Sei-man II Ieekpvtl Jll» ellkk Hanf-nd of Hat-Hon, Tom-.
?l-;ss1:rm:ccsckonipagnicn
Kontor i (-7. A. Mal-H mll E- lko,’0 Butil.
Danncbrog Cash Store
Post Offiee Byguiugs
P. M. Hemmt-at er eudmt pqa siu Sau-te Pan-G used ei got-i Oploq If
Spreu-waret (Groceries) Urtekramvarer ert. samt Steine-untersank- Oh
lcböger oft-.
Her fluch ogsaa de bcdste Pan-m Medicina-, of de Velhekjcndtc Lägen the M, -
Jayne,« Mc. Lean, Harten osv.
Nogle san Gjrnstandcaf Klädck og FodtöL og mangc Smaating m endnu Muth
som sälges for rede Pencm billigere end nogcnsinde för.
Dann-bras, Dom-ed com-ty. Neptun-.
O. M. KNlPPLEY
vu singe läg-sag Ums com he der singe Ums-st
au- Tiug i
Manufaktur- s- Colonial-Parer.
Müder- Ottern-offer
Kioleiöjer, Kander
CLIVUV Sip
Hattm Quer-,
etc. etc.
Jmin BUM coresiudeö altid et iuldfrwndigt Udvalg, af do »
bevflc Vater-, kalt M wenn-Ernte Ins heut-»etw- Artus-h
Iom and-sales til Dissens billigsie Print-.
§§§§§§§§§§§§§§§§5§§§§§
o nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn
UVUVVVVVVV VUVVUUUVVUU
§§§§§§§§§§ '§§§§§§§§§§§
Ist-mu- Itodutier ins-Is- ss si stud- deiascs es buntes ums und Dust-· Isi
eite Iris. "
0. H. Knipple.
J Henhold til» Ovenstaaende tillader jeg Undertcgnedc, fom er Commis for IV
0. M. Ktljpple. at qnbefale mig til minc ärede Laubsmändz mit Formaal er
ved reel Behandling at vinde et äret Publikums Sögning, jeg haaber at J vil
henvende Eder til mig for haad J behöver, da det vil näre mig en Foruöjelse at
forevise Eber vort Lager. Mine ärede Kunder bringet jeg herved min Tat fes
den Velvilie de hat bei-ist imod mig i det gamle Aar, og önfker jeg det famme mas.
Ilive overfökt pas det nye.
Akt-.
Gönn Chr-um«
