Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Feb. 17, 1886)
-·.— AI Siicrnctu P. Ebbcspn Redaktör. csikbjsmsml M tlns l’. 0. tu st. PsuL XVI-. us Kommean music-t Ill Mach vcshtounnrndkumsqu- Indien denkt, Ahnen-Wonduugcr o.t.v. abtmmm sites-new Box- c. St. Paul, Rom-. Penge kaumde I ,,11-’om·ns;«1drks", isou Nott, Bank Volk clln i Register-» Brust Jst Penge M fonds-S I Mk ane san Nr bedienen Ikke vink nunmqu GL— - s Udvraq at Brett-. Ten Lsdr Januar tkWt tt jine Von net ! Jset jcg sendet- ntin Ettpskribtion foi »Stjet·nen« for et Aar. oil jeg bat-e sink dette: stcg ansirr ,,thjcrncn« at Wkkc og Fremgath og jeg trot« ittr Rennen-, J hat« tnget chi, naat J giwr Runc for en Bonn-spotte; thi allt- Vorncnc og man ge Vatonc rns gtade del-satt Mantte nn ,,Stjetncn « faa Rande til at arbeitst- fan lede0, at Herran Vctsignrlse knnnc hol le von« den; dct onsch af Eber-A .. . . L. Andcrsen, Nebraska den 22de Januar, ISHCL Go de V c n ne t· og Udgivcre. Endrlig totn drt lasnge ventede Vlad «Stjet·uen«, tust ct betegnende ANan Mit indrtlige Lnskr et, at dct maa bline en lyien de Stier n c for vort Fett, paa vor danite jom«iu-s1istiskc Himmel» Jeg er indcrlig gtad for Hin-o Program; der liggrr i dct en aalnsn Bette-acht for det Ædlc og Wem-, og link-san cn Mod standct af alt Uasdctt og llretfasrdigU dette ck at mode nnsd aabcn Visit, og dct er rct paa alle Felthsz mcn firrlig for cn Journalist, der paatagtjts sig at tale Fol— lets Sag, og titlige·det Goch Sag. Gjennentfotclfcn as ct fligt Progrant vil ntsde Modstand fra viose Hold; nusn lud Eber ist«- skrænnncz det kan iktc blive ander-lehrs, lad det ticne sont Olie i »Stjernen«o" Lampe-, at den-J Lyd man stinne hpjcrc og tlarerc i drnnc Tids Mør ke og lese drn Opgavc den hat sat sig — at viere ct zolkctg Organ, paa Sandhcdens og Re t san-highe dens Grund. Nu er det imidlertid Benners Sanwik ken, J beder otn Ehr-day og det cr Ret; kanske ogfaa jeg tan have tidt at strivc for «Stjcrnen« nn og da. Jntidlektid Instek jeg fotctpbig sont cn gannnclAvis lasset-, at tninde Eber om, hvad jcg far lig trot· (nch Hensyn tit LassestoD vil vcr te af sterlig Interesse for »Stjcrnen«g Lasere,— dcttc er kung Rand, sont J tun tanke over og giore nccd ritt-reget Skspsk Som potitisk Blut-, ocl vil iktc noget in teresseke »Stjet«nen«s Unsere merk end Nyheder fra Don-start Vi vcd jo«alle, at Strassens tunge Haand foktiden bot ler over vokt kjare Fædrcneland. Udgan gen er ikte let at forudse; tnen vi ere jo alle knyttet til dette Land ined de Imme ste Buond, og kan ikke andet end fsle og Itbe med dette Fotk Om J hat Til sang af iundt Stuf angaaende Stillim gen i Danmatt, vilde det tiefes med le oende Interesse; dektil vilde det vcrre godt igjennem en lebende Nedaktionsarti kel at give »Stjernen«s Mening tiltjen de. Forsvrigt er jcg gtad for Progra meti politisk Henfccndez bliv dette tro, es Bleibet vic faa Frentgang. Særtig vtlde det vckre godt am »Stjct«nkn« ikte forslennner Nebraskas Legistatuk og Lov gtvning, — dog det tun io itke komme pas en Gang. Jmidlektid unter jeg, at »Stjernen«s Lasset-e hovcdfagclig er i blandt Farsnerne, og en Spalte for Far men og Hjemmet, sont i ,,Skandinsven« tilde vake af stor Interesse. Jeg Insta- at lede Ebers Opntærtsomhed paa, naar heetil fjjes Efterretningkr fra Mis sionsmarken, og Bladcts Spottet staat acbne for fund Drsftelse af bildeter og religijie Spergsntaah iaa hat« vi engod Iris . . . Dette er mine Tonika-, frem lat t Broderlighed, med de bedste Ønster VII quke og Fremgang for »Stjernen« Mandt vokt Folk Hiertelig Hiler fka Ebers forbundne. H. Anderfen, Nebraska. Seiten-l W. S. Hemmt dede pludfelig i sit Hovedkvatter paa Gover uvr’s Island Klvkken hcnoed 3 fertige . chbagc Som Dsdsaarsag angives en oudcttet Byld i Nacken; tnen ingen an su dem Tilfælde for at være as Hader Us farlig Bestassenhed. Forst omsrent es sals Time fsr Dsden endtc hans Liv, Ists set jagt, at Genekqlen var sah fyg, it Wes-ne anede Fakt. . sit-. var fsdt i Montgomery Co» Hund« var nu 62 Aar gammel, ehe fro Militækskoleni West Poinl lssc, Ile- 1844 sztaant, deltog t der .. )mekikimste Ktiii og iorikemmtveo sorE Mod ng Tygiighed, blev lRijl Brigadks geneial og tieniei Poiomac Armuthl iidiimsrlcdk figi Stagist ved Willimuw barg, tommaiidercde m Division ved Fi·edei·,il·zbiirg, Tec. »du-, velonnedeg strals eitkr oed at forsiciiimcg til Meist Genital, var ined i Zlaget ucd lfhnneel leisville og vcd Geliygbum i Juli 1863 og blev der haakdi sum-et, havde i Dec. sammt Ani· fauledes gienvundei siii Hel bi«ed, ai lmn kundi· gisre Tjeiiesie, nie-U var ilde as Stand lil at kommenden vg« muntre i April Nin aim« lage :lioliglied, ineii iNovenibrr IN findet vi ham aller i Feltcii, forblcv dei· lilFi-cdgflutiiiiigeii, og bleo i Juli lmlu iidnasviii til Motor General i de zorciicdc Hinter-J Armee-. Eiter disii Tid um« liaii.lioiii.iiiiiidei«eii de i forslsellige Miliiiisidiilrikier, og blei i1i472 Jsioistbcfnlrndc i det psllige Di sliikl nich Gouemorh Jioliiiid oed New York til Hoocdlvaisici. F lsuu var han dciiiokraiisk Kiiiididat for Prassident iniod chepiiblilaneren Gen. Garsield, livillkn fidsle blcvimlgt mcd zli lflektoml Stcmmei flei-e, end Hancock l)avdc. .---—- --.- -».-—I, » — Apoiibua Kritik-wenn txllt N. LI. lihkitttnntent Bed apostolisk Kristendoni V forstanr oi den lkkistendoim sont last-tm og eftct« leoedees of Apottlmie og den sorsle Me nighed. Tet steregne ucd denne Küsten dont ontz — At de, sont blco greben as den, offondredr sitt fin Werden og heu gao signdelt til Herren. Irr tun« ilte nagen ltheilten til ieggc Liter; nien alle um« della-lebe of et l;etligt, aloorligt Nei til al Dur-reinigt Vnssem og et hierteligt Ja til Jesus-. Kristi .lcjkrrliglped var Tiivfjederen i Alt hvnd den sprsteMenig hed tasnkte, tnlte oggjoi·de, denssi cne sto re Hovedojemed nat-: .t)ci«i-en-z:)ll«re. Kri sti egct Vnsfcn luste nd nf den-) Aasyn, Qt·d og .l)nndlingei«.. Ten var Kriski re ne Jonift«n, der Ined helligt Had oendte sig dort fm Vantroeng vederstyggelige Giernhmet Vennerk Mon det ci« hin monstervtrrx dige Menigheds zodspor, at vor unver rende Krislenhed ten-der i? Lyder der i not-e Dnge en legte apostoliskForkyndelse ? Leveei der ct dybt indadvendt Santlivsned Jesug, og et helligt Liv i Forsagelse as Titel-elen, hano Versen og Gierninger? Og er oor Tido Kriser besjaslet af den rette Opofrelsens Aand, faavel Ined Heu fnn til at lide, fom offke of deres jordiste Ejendele? Ak! med Bludsel maa vi skam me os og klage: Vor Tid er fattig paa aposlolist Ktsistendonn —- Vistnok finde-J der fromme Gut-S Vol-n hist og her-, tnen dc ere sprcdte tyndt vnikringi rot-e Dage. l-««Oet er ikke i de niwozrende Mnsfemenigs bedet«, at npostolisk Kristendokn findes, det er met-c iden cnkelte Sich atHerren iDødssovnensJ Tiber hat faaet bevor-et den ganile, regte apostolisk Kristendom. Men kunne vi spø1·ge, hvor liggcr nn den egentlige Aariag til saadan Forfaldg tid i Gudg Meitighed? For at faa det rette Spin- paa Spørgsniaalet, samt vi uvilkaarligt hen til Lignelsen oni Klin ten og Hveden, hvor del hedder: »Da Hostfolkene sov, kom Fjenden og faaedc Klinten idlandt Vveden.« Med Hostfol kene can anbenbart ikke ntenes Andre, end felve Gnds Menighed og da fernem melig Hyrdernr. Qg her tw vi Grundstaden er. Havde Hyrderne ikke ilumret, da havde Tilstanden iKristem heden ikkevaret saa sprgelig, sont den nn er. Det hat gaaet sont det gamle Otd siger: »Seit: Hyrderne san Funke ne." Hyrdekne har fovet, og menge fover handelng dekfok fover Faarerne ogfaa og del-for er der faa strnllelig en Dødstilitand i den ovewejende Del af Mcnighederne i vore Dage. Tenden røstem ,,Vaagn op, Du fom sovekl — Omvendet edcrl Toer Etex- rene km E derg Jdmtlers Qndsiabl Vater Oinven delsens sandige Frugtekl Orest liggcr cl lekede ved Roten af Trieetl hat viel-et og er end:iu, med1:o;,leenkcltellnktagelser met-, ncrsten forstuinmct. Og derfok hviler der en Dødsllnmmek cis-er lzele Guds Menighed paa Jerdetr Jen fes dein er det dekfok ikke nndeeligt, at Sa tan i No og Mag nfokstyrret kan diive hanc ødelceggende Manddkabeki Inidt i blandt os, ikte underligt, at Gudsfok-» nægtelfe, Fritcenkeri, Rationalisme, Ma terialisme, Spot, Verdenskjærlighed, Li gegyldighed og Tvivl dukkek op. Al det te Rauddenskab er vel, for enhver fvm ik te er aldeles»aandelig blind, mer en not til at bekmftn Vi er kommen langt fka apostolist Kristendom. Vi vtl derfor — midt i vor Feemsktidts Tid ikle de stomindre tilkaabe hintande Tilbage I) For at dette mit andet Stykke, om »am itolist Kristendom,« kunne blive mete et Oele tot Laterne, hat jeg taget med hee lidt at mit fstfte Stykkes Jndlednlng og nogetaf Punkt 1. Jsokigt er del de stimme Grundictntngee, lsm bei er vdvitlet i det entelte: Den fseste Meinst-ed — Jdealet tot alle Menighedee - pas Juden. L 4 «l paa det ganile apostolifk Nrnndlagl Nittid9-Kt«istne! onagn op og betragi den torste Menighed -— Memsterineniglpeden for alle kommende Mennrhedetx J( den rnrte sig den Lrijtendoitt, tom tan oinfka lie liele Menneskelivet. Ten var isand lnsd ,,Ztaden pan Viel-net« - ,,l'yiet i Berdett,«og Sattel niidt idet rnndne He densiab. Tenne Meniglped vil vi nn hol de frein for« Dort Vlik, idet vi vil over neie efteriolgendez Ilpostolist Pi«nsdiken, Menighedglivet, Menigltedens Forhold til Beiden, Lpoiretie, :ltedel)onl-ied til at lide, Annd og straft on Vidneplig: ten. Neutde on Varnilneetighedens Nnd uelstgn diszse Linie-r paa alle Læser neg Hjetsteix Anten. I) Apoftolltk Peeedlkem — Ten rette Mnnsterprtrditen, sont alle ni Prieditanter Nat og Tag bttrde bebe Herren oin, at slrioe med flntninendeVog stnver i not-e Hinter, har vi i Ap. Gi. Kap. L. Sannnenholder vi nn hin verl digePintsept«n-diten tned vor Tin Pen diken i sin Alittindelighed, o, hoilken Forskiels Medenci nor Tidsz Preediknnter met-e fort-r en dogtnatisk Leg nied Leisten donnnensz Sandheder, ellet en Meengde wulstige-, lialopoetiske Fraser oin Geld-z ansrligl)ed, eller seetter blotPriediken for — Optythiiiig, Moral — et ydre kristelikxt Tilsnit, eller Folelferne, —— san var hin store Pintseprerdiken t) et persnnligt Overbevlsntnqeno Vidnedbykd (en frelfende Kraft for Apostelen selo), 2) der inintidig ndnnrrkee fig ligcsnaniegct red dnb anfoldigbed snin ued siiielt)neii: de, gnddonnnelige, sknrpe Sandheder — nlt sigtende efter ndodelige Sie-eleij Fiel fe —- efter Sondertnnselse og Opeejs2 ning. J Aandens verldige straft lød dct nf Apostleng Mund; J ere Mordernel J hat« tagetHerlighedencz Hei-re og korss fasstet lnnnl —- tnenhaneeisplge Gnds besluttede Rand dod for edees Spindel-, Gnd lim- opeejft hain, han er opfaren til lHimnielen, og hat nn taget Sei-de hos Majesteeten i det Høje, og udgydt tin Aand over nltijd, denAand, nden l)vilken ingen kan kolde Jesus en Heere; der-for, Meend og Kvinderl »Oinvender eder og enhuer af eder lader sigdøbei Jesn Kristi Nain og J skal faa Syndernes For-ladet se og den HelligAands Gavel« — He le denne Pmdiken var en »Gaan los« lige pan Satnvittighederne, den var et lnnsende Hannneeslag, et Lynslag: »Du et Monden !« M en den naaede og den tilsigtede Virkning: Tr- tnsinde strack flagne Sjæle laa knustved Apostlens Fød der ined Spprggnmalen Hvad skal vi gisre for at blive salig? Svaret led: ,,J skal fein Syndernes Forladelse og den .t)ellig:Aands (Slave.« Spørger oi nn, hvad er Aarsag i, at den inegen Pveedikem soin dog findet Sted i vore Dage, virker faa lidet? Vi sum-er: Den alvorlige ngteeretst er for stnnnnet, den apostoltske Kraft er vegen fra os, fordi oi ljnr udflukket Aanden. Men, kaufte Herren vilde fan? —- At det var blot Apostelkieken, sont skuldevcw re udrnstet nied snadnn Aand og Kraft? Ja, saadan for-toller ntange Kirkehisto rikere det. Men vi for vor Del tret-, at den Fortolkning er misvisende. Vel stal vi villigt indrømnie, at Apostolatet ind tog en sceeegen Stilling i den firste Me nighed, og at Apostelkikken, paa Grund af Apostlernes høje Stilling, var karess teristitt steinfor de feneee Tideez —- men tsi tror ogsaa paa den anden Side, at Aanden og Kraften itke sknlde uddIe med Apostelkieken, nten meget eneke tiltage. Nase nn dette ikke stete, da ee det ikke Herrens Skyld: men Menighedens store —- Bksde. Vi hat vor Andel idenne Brode. Brodrel lad os afvasie den ved — Vod og Otnvendelse og lad os faa anraabe Naadens Throne ein appstolifk Aands - og Kraftfyldc, at ri tnnne tan be need Toedenrøst ind i Orene paa vor Tit-s sovende SlcegtE Vaagn sp, du fom soverl Onirender edert Fsrst Ar dejdekc i Herren-J Vingnakdl nnnr vi paaapostoliskVi5, slilter og i Aandens Kraft paa Sinai eg nied Alt-or einget Stonnllolken — Bogen, og paa Sion og einger med Naadeklotken — Evan gelium, kein vi vente at fovende Sjcele vaagner op as sin Dodsslumntee, san vi nd as disfe opvaagnende og gjenfødte Sjeele dog i nogen Maade kan faa danne hem ge og gndfeygtige Menighedee, — Me nlgheder lig den festste. 2) Rentghedö i Sammeuteeei Rings —- Var den apostoliske Preediken fuld af »Aand og Liv,« var Menighe »den detikke mindre. Den var ikke en Samling af Siæle, hvoraf Mangden var vantro, iotn Tilstanden eri vore Dage Handel hjemmei Danmaek, sein her i Amerika —- Eneopa idetheletaget) ; men den var en Samling, hvoeaf dpg for ikke at sige alle den overvejende Del vare tro ende Sjeele. Detheddeejo: »De fotn nu gierne annammedeOrdet diese dtbte« (Ilp. Gi. 2, 41). Og Heeren lagde daglig nogle til Menigheden, fom lode stg ftelle (Ap. Gi. 2, 47). AltfanMe nigheden beftod af.faadanne Sie-le »in-in — gierne annanimede Orden pg »lode sig srelse.« l5n saadan Sannnensektning as frelste Siiele hae Herdergnavnet «de Hellilieq Meniglied.« Tet er altsaa Manstei«inenigl)eden. Tenne Menighed, nma vi, det paahvilerossoin en hellig; Pligt, have soin Ideale-c under baade .:Ucenighedg Tannelie ogxtlebejdets videre Fremskridt. Nu bliver Sporgsinaalet, tan det lade sig gjore at fna danne Menig heder efterdette Menstei««.- Vi indemntne snldt nd, at hernied ersoisbnnden storeVan steliglseder, paa Nrnnd as Kristenfoltctg Stummen-. Og den soni vil tage alon lig sat paa dette Arbeitse, vil as Mang den blive agtet soinen Sommer, skjandt det unsernan —- alooi·lige Villie. Men vi saler osz itte destoniindre farvigsedeoin, at, dei«soni«)landen og straften i den gani le, apostoliske stiistendoin konnner til sin Ret igien, til lstjenneinbrnd, saaskalder ogsan igien blive apostoliste Menigheder. Men hvoeledeei skal det her paapegedenu realisereszlt bewaa vil vi give et dobbelt Svaix Naar Sparggmaalet bliver am en Menighedcs : Oannelse, da niaa l)—— Trangen euere tilstede«dertil, den Traan soin nttrer sig deri, at Sjielene ,,gjerne annannnee Guts Ord« eg for Inseln Si: lighedssporgznntalet er en Hundsin 2) niaa det net-e en alwrlig Ordetei Tie nck otn at gim«e, at saa tale Ined den lkn telte oin haan Simli Tilstand, oin Bed toi:n::ende staut-i sin —Daab5pagt, el ler ins-is itte, oin der da ined den Enkelte er soregaaet en sand og gknndig Oin - isendelse — en opi·igtig Byrtslyen sng Synden og en hjeetelig Henflyen til K1«istns. kld die-se to Bese: Den apa stoliste Forkinidelsens Bei ogSamtalens Vej ined denEntelte, tm vi, at viere kam nien et godt Stykke henicnod Dannelsen as Gnd vclbctsageligeMeiiigheder. Kein mer saa bei-til, at Menigljeden iapa stvlisk Aand over en sand — Kirketugt, det vil sige, holder borte fra sin Midte saadanne Sjæle, sain aabenbart ringeag tet Gnds Ord nied en ngudelig Vandel, saa vil Gnds Menighcd attei· — Oder hyeden til Ære, nied Rette bære Herberg navnet »de Helligeg Menighed.« s) Den apostolifte Menlgheds indadvkndte Liv. — Om den sprste Menighed hedder det: »Men de holdt sig varagtig til Apostlerneg Undervis ning, Sainsnndet, Bi«øds-Bkydelsen og Bannerne« [Ap. Gi. L, 42.). Og hver Dag varagtigen i Teinplet og iHnse ne brøde Binden og nøde Maaltidet med Fryd og HiertetsEnsoldiglJed« (Ap. Gi. 2, 46.). Den apastolist Menighed drak ined Gleede af Salighedens Kilder (Es. 12.). Naar nn Kristenlivet tun røre sig saa niat i vore Dage, saa har det nahen bakt sin Grund deri, at oi benytter os altfarlidetas det dyrebare Privilegium, som Jean hat« givetos: Betragtning as »Skristerne,« Fornyelscn af vor Nande pagt, Vønneni Jesn Navn, saaveli Lan tamret soni iFakllesskab, Nydelsen af den heilige Nadoeee, Conventitelmøderne el ler Sanilingen i større eller mindre KredT sc im Korsetz oi sornyer ikke nok vortj Barneskab, ser ikke not paa »de Helligeg’ Art-edel i Lyset« —- Botgerstabet i Him melen. Nedsænkning heri, var den spr ste Menigheds —- ikke blot Sondags men Hveedagsgjerning. Her er vor Rad stade. Vor Tids Kristne synes at have nok med athsre Guds Ord en Gang hver Sde eller ude Dag Og da er det iktel nnderligtmed saadan Fangekost, at Troesi livet —, om der ellers er noget, bliver mat. Nei, Jesn Vennert lad as dog itte hungee og tørste tilde-de, naar For raadäkammerne og Salighedskilderne staat aabne sor os; men lad es estcrlig ne de sørste Kristne osg sige til hat-runden Jndi Skkifterne — indi Ljntainret — ited i Sainfnndzlicet — ind til det bel lige Atnested, den helligeNadcerel Sau stal vi blice aandzsriske og glade i Her ren, snld as Troesnwd og Kraft til at ta ge Katnpen op niod Satan, Bei-den og (Kjødet. Da bliver vor Kristendom ikte en Halten til begge Siderz nien et be stemt Nej til Djævelen og Verden, vg et beitemt Ja til Jesus. Kjeere Vennerk ifører vi os den Slags Kristendom, shver iscer, i vore Hinter, Hjem og Menighe der, da skal Herren stadsæsle vort Arbejde ved medsplgendc Tegn (Mark. 16, 20.). (Mem). Wirken oq Missionsmarkem J England optmder for Tiden en Kvinde fra Jerusalem, Miss von Finkel stein, med Bibellcesning og Foredkag om østerlandste Forholde. Hun er opvok set i den jødiste Heini-stud- Hun trædet frem i øsierlandsk Dragt omgivct af often landste Landskabsdekomtioner. Hqu ka ger sit Udgangspunkti et Sted af der gamle ellet nye Testameme, udlægger det, fom bet fokstaaes iØsterland, og indflet tek i sin Udvikling mal-Fuhr Skildringek baade fka de gamle Dages og Nutidens Osten. Wirt-U MærU kakk Paul Anderfon, Notary Public, Laan og Asfuraucc, Indkasferings Agcnt. Er altid vcd Haankcu til Tjenestc med at siilgc Billcttcr, Verler, eller Post Or der, Eil alle Pladjcr i Europa. Villrttcr sälgeci med den beisöuipte direkte: ,,Thitigval«la« H a m b o r g rllrr A m e- i« i c a n Linie Lccrt zum Lendejmkrnmtk lksöigiw til lnrcs1c93cntc. «.’lllcflcg-;- Jndkccsserinz lrskrgcu prcmt cg besiemt. Ausurcrer smmi og Vi;i-jrudsn:mc mod Brand, Lym ild, Clown kg Sycloney altid til Tagencs larcslc Priscr i del 1«cll"cl«jcndtc: Sei-man II Ieekpvtl Jll» ellkk Hanf-nd of Hat-Hon, Tom-. ?l-;ss1:rm:ccsckonipagnicn Kontor i (-7. A. Mal-H mll E- lko,’0 Butil. Danncbrog Cash Store Post Offiee Byguiugs P. M. Hemmt-at er eudmt pqa siu Sau-te Pan-G used ei got-i Oploq If Spreu-waret (Groceries) Urtekramvarer ert. samt Steine-untersank- Oh lcböger oft-. Her fluch ogsaa de bcdste Pan-m Medicina-, of de Velhekjcndtc Lägen the M, - Jayne,« Mc. Lean, Harten osv. Nogle san Gjrnstandcaf Klädck og FodtöL og mangc Smaating m endnu Muth som sälges for rede Pencm billigere end nogcnsinde för. Dann-bras, Dom-ed com-ty. Neptun-. O. M. KNlPPLEY vu singe läg-sag Ums com he der singe Ums-st au- Tiug i Manufaktur- s- Colonial-Parer. Müder- Ottern-offer Kioleiöjer, Kander CLIVUV Sip Hattm Quer-, etc. etc. Jmin BUM coresiudeö altid et iuldfrwndigt Udvalg, af do » bevflc Vater-, kalt M wenn-Ernte Ins heut-»etw- Artus-h Iom and-sales til Dissens billigsie Print-. §§§§§§§§§§§§§§§§5§§§§§ o nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn UVUVVVVVVV VUVVUUUVVUU §§§§§§§§§§ '§§§§§§§§§§§ Ist-mu- Itodutier ins-Is- ss si stud- deiascs es buntes ums und Dust-· Isi eite Iris. " 0. H. Knipple. J Henhold til» Ovenstaaende tillader jeg Undertcgnedc, fom er Commis for IV 0. M. Ktljpple. at qnbefale mig til minc ärede Laubsmändz mit Formaal er ved reel Behandling at vinde et äret Publikums Sögning, jeg haaber at J vil henvende Eder til mig for haad J behöver, da det vil näre mig en Foruöjelse at forevise Eber vort Lager. Mine ärede Kunder bringet jeg herved min Tat fes den Velvilie de hat bei-ist imod mig i det gamle Aar, og önfker jeg det famme mas. Ilive overfökt pas det nye. Akt-. Gönn Chr-um«