Fra Daumen-In
iphenhavm J den tongelige Ta
ed ’.)lal1ningen as Riggdagen anmeld
at der oil blioe ftentlagt Forslag ont
tot-in i titetoväsenet, Toldoäsenet og
nllooene.
In »kongclig« Diglcr hat Dank
et i L. FeIlberg, sont nylig hat abgi
en Tigtsntnling, ltooti han blandt
det synger:
. zkg priser sont herligst paa Jotd
ngeltg Magt og longelig Viilde:
ngen hat« IJtagt til at knnse og sälde,
törte Magtl « - tned et Sinil nied et
Otd
"nder han Itjärlighedsz Lite.«
Kottaelia Gave. Den förste Ga
til de sitt·ttlnt«l·«ede Witgbhqseiskeeeg Es
tladte etisölge »Th. A. Av « afsendt
a Kotigen og Tranningen tilstaptein
agdined :·3tn).itr
Hv. Estrup hat« estet zorlydende eni
y Reform under .I»J)iindet«. Hatt hat« ud
rbejdet et Forslag unt Toldbesthttelsel
m Landbtnget nted IIr Bigtnatck sont
Olbiilcdc
J et Telegram (assendc 07 Jau.)
ta .tijöbetil)aott heddet det: Foltethinget
at« fortastet tlcegietinggsorslaget ont Be:
kyttelseotold part Korn og Gatten
Den mangeaatigc Chef for mö
enhaona Itotnnnecs Stitttckontot«, Kon
cellitaad Uhr. se. Vedt ee död. stotttnnt-»
nen lIar i hant ntistet en af sine anettsendt
dygtige og nidtIiite Cntbedginänd
Et Par fjcldnc Itscet I den sene
ste Lid fanget ved de danske siystcr. Man
ocd ncppe sor at hat-e seet Mage til dein,
hvorfoe de et« indsendt til lksöbcnhavnsz
Musenm.
Hat-ro.
Tand oed .I«It.
gelige Utytte,
saldt ned i en Beholder nted kogende
Den ene vejedc 650 Bund.
Forleden händte den för
at en lille 4:aat«g "Dt"ettg
Sörensens Briittderibttg:
ning. Nat-set bleo i den Grad stoldet,
at det ester tott Tido Forle asgik ved
Döden. Hin Sörensen hat« nentlig as
Velvillie og til Bewenunelighed for de
Mange, sont söge Bt«ättdet«iet sor at heit
i te vartnt Band, leidet en Beholdet·, en i
Jorden nedgravet Lände, anbringei et
Hjötne for Enden af dette og til Gitter
hecoingioet denne tned et Gitter nied
Lange. Tenne Lange hat« ritneligvis
staaet aaben, og Barnet hat« saaledes
havt let Adgang til Veholderen, hvorved
Ulytken er soranlediget·
HOUØ Jessety en tyst Anteritaner,
sont hat« artIet en Linsabrik i Notborg i
Sleavig, et« bleven ndvist af den tyske Re
gierittg.
OBERON — Juleaftcn asgit pen
sionet·et staptejn Itf Artilleriet Johan
Martin Welng oed Döden i Frcdet·it-:i
heuti, THFAat gl.
RaarPrcftemeprævtterPolt
UfXLer et«, striver ,,Loll. Fall. Flttid.«,
et Sogn pIta Ringstedtanten, der hat« en
usiidvanlig drabelig Pt«ooisoriepräst, sont
jevnlig staar estet Venstre otnSöndagen.
Sognebeboerne hat« i den Anledning
holdt Müder, og sor Fremtidcn ladet«
«vedkonnnende Sogng Beboere Prästen
holde sine politiske Prädikener for Deg
nen, Godgejeren og de tonnne Stole sat
Resten. Te sätter itke Benene i den
Kitte, hoor han har Orden Derintod
agter de at etnntode Pastor Henning Jen
sen am en Gang otn Maaneden at tage
nd og holde et religiöst Foeedrag i deres
Forsatnlinggh115, hoor saa agsaa andre
Sogneg Fall-. hoor den provisorifkc Prä
stesyge ogsaa haroist sig, kan faa deres
religiöse Trang tilsredgstillei.
Saa hat« de endvidere beslttttet itte at
seiste Prästens Essäl til Syndighed tned
idetfiile Mannnon. Sölv er saadant et
blantt Metal, der vättcr verdslige Tan
ker, tnen Kobberet er mörkt og beskedent
sont Sorgen selt). Dersor osfrer de ntt
5 Q·«,tet hoot der söe faldt 2 Ke. as, og
1 Ore i 10 og 25 Orerneg Sted.
Det stal hIiilpe svärt sine Siedet J
et andct Sogn paa Ringsiedkanten fit
Peästcn sidste Osserdag 600 Kroner mitt
dte end de tidligere Aar. Siden da er
hatt bleven gevaltig hidsig esterat blive as
TIned Ministeriet.
Forivindende Landsbyetn By
M Dagenäs ved Horsens vil i en itte
fietn Fretntid blive sorvandlet til en Her
rcgaat«d, idet Escren, Grev Ftiis Fri
senborg paa Voller, iHenhold til Looen
as 10de Februar 1861, der giver GodsE
ejeeen Ret til at inddrage en Gaard for
thk 10, han sälget«, nedlägget Minder
gaardene. Santnte Dom er säldet over
den närliggende Lands-by Uth.
Iolkethtnsmand Rat-n ct galt
ske godt gleint for Ontverdenen i sit Fang
iel i Viborg statt hat Los til at under
holde ftg nted sin Hustrtt en Gang intel
lem« andte faat vansteligt Adgang til
hum, og tillades det, stal Politiet over
väee Santntenlomsteene. Rat-n önskede
at läfe »Polititen« og et lotalt Venftre
blad, mcn den Läsning var for sarlig;
deeinnd böd man ham ,,BeelingskeTid-«
Hotlens Bessers hat sldtig Mk
satt farnöielig en Iften sont sidstctdm
—
Nytaarsaften siger ,,.Hoös. Folkebl.«
HTrods Gendannernes store Anstrengelfe
for at holde Orden sinites det at blive
dobbelt väne. lil R Aften saniledcgzolk
; i tiisittois. Et knnde inan läse i deres
IAnsigtch at de havde Lyst til at gjöre
» »Styr.« Et Par viildige Knnonsknd löd
indc fra en privat Guard. Signal til
Foriiöjelscrneg Beginn-esse Lasten bei
gnndtr snart at oriinle of kinesiske Pisto
lc1·, Skrnptnser, briindende Svovlftiks
kei- og Stieboldte, alt hat-de det llheld at
falde ned hvor Geiidoinnerne opholdt fig,
og deres lyseblaa Drogter blev ofte fve
det, sont gao Anledning til nt dc maotte
paa Jagt eitel Girininggmanden »Gut
detTeici?" hcd det, »Nei, hvor kan de
tro dctte, han löber jo dei· hcnnc«.
Saaledeci tnnattc dc ital-lett-v Geiidnt·:
inere väre alles Skovisk Nytoorg Aitcn i
Bycn Horsetis.
Iolkethlngsmand Rat-us Fang
Hung. Ravng Ansögning oin Orlov,
der nieddeltcs i Folkethingets Gnarginö
de af Formanden, cr sanlndcnde;
»Ti! det höie Folkcthingl
Undcrtegncde Foltcthingsnmnd for
Thisted Aintd tde Volgkreds, Christian
Heut-il Ravn, tillader sig hervcd i Hen
hold til Fortctningizordcnens § 42 at fö
ge dct höie Thing om Orlov idc I Man-J
siedet-, jeg nfsoner den mig ved Höjeste:
rcts Dom af 22dc d. M. d. A. idönite
Straf, idet icg tillnder niig at incddcle,
at icg Tags Dato hat« panbegyndt Asso
ningen, trodg inin Protest ncod at dctte
findt-r Sted nudcr Illigsdagcng Samling
og ndcn det höje Folkctliings Sol-instit
q. t« Zäibokxh den xkltc Dcclm 1885.
Arbödigst — Christian Rai-n
Rom-.
Död paa Landes-ein« (5-n Bau
dc fra Norby Sogn faldt Jiilcaftcni be
rufct Tilftand af fin Vogn i Niiriicdcn af
Hvilcftcdet Tyrigravcn og forflog fig faa
flemt i Faldct, at han döde paa Stcdct,
fktiocr »Trammens Blut-. «
»Mus- Blod kommer over mig og min
Sliigt « Mon Vedfonnucnde fom hat«
ifkfenkct ham Livcts fidfte Stanl, kan fö
le anderlcdcs?
Nordens-nd com tydft Profes
sor. Prof. Sofug Lic hat« modtaget
Opfordring om at overtagc en mathema
tifk Professorpost ved llnivcrfitctct i Lcjp
zig. Hin Lic fkal have bestemt fig til at
inodtagc Kaldelfeik
For-singen til fatiige Bot-us
Beslädning uddcitc titJut 100 Kläd
ninger og 50 Par Strömper og Sko·
Siavsnger Icmaudsfneniug
bcvilgede Kr. 4000 til Uddcling under
Juli-n til triingcndc Söfolk og den-g ef
terladtc.
Mit-rit. For to Aarct 1871 — w
er itidbciettct15, 064 afit iftcrit og Ctruf
behostc for det lfclc Nige nicd Miso
Dödszfald.
Dds Of Disc. Vol-c licdcnfkc For I
fädrc havde Jiileoffringcty Man flngth
dc Hefte og fpifte Kfödct til Äre for di
höie Gaben Midt i Christenhcdcm licn
ved«.- «) Aartufindcr cftei gier Födfel,ha1«
man ogfcm Juleoffringen Dyrcoffringei
er viftnok forläugft foifaftcdc, nie-n iste
detfor disfc offuss uu —Mcnncskci til
Drikkcdjävclen. For at faa B1«ändcvi:
net billigere kjöbcr fom bekjendt gierne
flere Personcr i Fällesfkab paa en Dank
for feiierc at foretage Deling hinunte.
Födcraadsmand Amund Aancrud skulde
ogfaa en af Dache i Jnlletiben väre
med paa en faadan Deling has en gam
mel Suchtet i Vinch Selofölgelig
maatte man under den höjtideligc Te
ling ,,fnmge« paa dcnnc kos·tl)aic L«ädfkr, .
og Födcmadsmanden dist, til han feg
nede död om. Man fortällcr, at der
flöd flere Pottcr klar Bädfkc (Brändc
visi) nd af Ligct. Drittcdjäoclcn lfavds
modtagct sit Juleoffcix .
Troens Magi.
Iortälling i trifteug Anat-.
ai
Hat-old Schimm
(««wrtsat.)
Saa begyndte Gndstiencften. Prä
sien traadte frent foran Alte1«bordct. En
forunderlig gribendc Klang can der i den
nc Stennne; han havde Inanske hört en
smnkkere Messe för, mcn netop faule
des fyntes han ikkc tidligcre at have
hört Ordene klingt sig i Mädc. Og nn
pna Prädikcstolen. Tct var cn nmndig
Skikkclse, der traadte frem for hamz o
ver det fmukkc, nästcn skäglösc Ansigt
havde en selvbevidstVillielagt sitlldtryk;
Panden var höj og klar-, og fm dct frie
Blik lyste Begejstringens Jld Tilhörerne
i Möbe. Og nu denne klangfulde Stem
mc, der med Overbevisningens Inder
lighed slyngede Ordene mod Hierin-ne
som HammerslagL Det var sont om den
Jld, der besjälede Taleren, flannnede op
i hvert Bkyst, san at man hang ved hanH
Läber mcd lydlös Osmärksvmhed Haar
de Orb faldt der stund-nn, Dommenss
Stränghedz men han kunde ogfaa Ined (
Kjärlighebeni stiönneste Ord vidne om
Barmhjertighedeng Evangelium, den alt
forsonende Rande, Mildhedeng advakem
de es kaldenbe RsiL
Saaledes hnvde Oltts ikke tänkt sig tin
»Kirkegang. Jntod sitt Villie var hatt ble
vett sättgslet as det Jttdtrnk, det« vat« her
skende i Kiesen. Deroed opstod der i
hans Jndte en Kamp, sotn han ikke kun
de beherske. Da dersor hans Ledsnger
pan Hjetttvejen spurgte hattt, httad hatt
da ntt sttntes ottt dentte Kittlegattg, sont-e
de hatt tvittt:
»An, ieg sttttes ikke otn Pt·llstet«, der
bettytter Prädikestolen til at skjälde Fall
ttd.«
Hanndvärketen betragtede sitt Ledsnger
ttted et lille Sideblik. Hatt spttrgte itke
oidere, thi ntt oidste hatt onttrent hvad
hatt vilde vide.
Den hele llge vat· dett bidtil san sorng
se Oltts ittdeslnttet, tttodsnldett, tat-S.
Hatt vidste ikke selv hoad der nat-i Vesen
nted hattt, ntkn galt vat« det sat.
»De sknl oel iKirle i Morgen ?« sptttg
te han ottt Lördngett ittde hos sitt Vättim
de.
»Ja, sont sädvattlig.«
»Du tan väre jcg sölgcr tned.«
Og det·nted sknttdte Olttf sig nd nd Dö
rett, sottt attt han hat-de begaaet en Dank
stob
Mett Moder og Sön vekslede et Vlik,
der vidttede ottt, at detttte säte Bevägelse
var dettt en hiet·telig (Siläde.
Söndagen opt«attdt. Jdet Oltts nat« i
Fätsdtned at gjöte sig sätdig til Kitte
gnng, bragtes ltatn ttted Posten et Bren.
Dct bar Datum og direkte Adresse til
hntn, tttett kttgett«llttderskt«ist. Hatt men
te bestentt at kiende .Haattdskt«iften, tttett
kttnde dog ikke sorklnre ftg, nt hatt fik
Bttdskab frn dett Kant og tiltned atta
ttytnt samt ttted en ft«enttned tltttttet
Hanttdskkist ttdettpaa Brevet.
Dette indeholdt kntt sölgende Linien
Vil Du styre sclo din Frettttidssläbne?
Syntes Livet Tig ett gangbar Sti? —
Ttt ttted Taaltttadetpnntser man Dig näh
ttc,
Man i Träldontskaar Dig söle st·i.
J det Fierne ser Tu Stierttett tittdre,
Du katt ttna den nted dit stolte Blit,
Men dens Baues Gang EDtt ei kan hittdt·e,
Og til Cje Dtt dett nldrig ftk.
Detaf Tit snavclsottt jeg katt läre:
Livet hat« soi osz en stittlt Värdi
Dtt og Stjcrtten hver for sig tnan oäte —
Der skal Iidne Hintlens Sympahiz
Thi Dtt ser dctt blinke i det Fjet·tte. . ·.
Katt ditt Sjiil forstnn det tnuse Vittk,
Tn sorgiäoes ej ditt Ledestjerne
Höit frn Hintlett ttiste Dig sit Blink.
El underligt Trös, at dette Bevis pan
Teltagelse skttlde trässe hattt ttetop i det
te Ost-blit. Hatt foldede Brettet lang
sotttt samtnen og gjctttte det, idet hatt haa
bebe paa en settere Oplösttittg as del gaa
ddfttlde ved det Attottytne oed Tilsendels
Nil
Ogtaa detttte Gang sölte hatt sig int
ttottcret ved den stötte og staalsatte Op
tt·ädett af den ttnge Ptäst og of dett lin
fnlde Präditcn, grebett nd as Vit«kelig
hedett, den fättgslettde Jttdet·lighed, sont
atter tttödte hnnt ved Ordets Forkyttdelse.
Mett fort-den det oiikkcnde Ord am Död
og Dom syttth hatt tillige at höre ctt be
dende Knldett, ett Hat-des Attgstraab, —
hnn gik frn sitt-lett nted dybere Alvzt end
der nogettsittde hnvde bo’t ihnns Sind.
Mörke Dnge oprnttdt for hntn nn,
hvor i hanc-z Hjeater to Mngtcr kämpedc
otn Herredönttttet. Hatt sölte sig ncd
trykt i den dydeste Angst og Smerte,
sottt ont Döden allerede knttgede sig til
hatn i et isncnde antttng. Dct svnge
Hand, han skittttede tdet Fjerne, syn
tes ham nästctt nmnligt at nan. Da fik
hatt atter et Brev, ligesont det sotst«ige:
J Toivlettcl kolde Nat, nted Attgers
tnörke Tnttker,
Iiaar hvirvlettde Lyster drnge blittdt
din Själ nssted,
Naar Hjcrtet er sygt og slippet Haa
bets Anket-,
Naar segnende trät Dtt stattdser brat
oed Asgrunds Bred —
Da ty ktttt til Jesus, Gttds ettbaartte
Sön,
Fokgjäves til hntn löd dog nldrig din
Bönz
Dig, Svnge, hatt räkker i Hyrdenand
Sitt stelsende Hanttd·
VilHelved stortne skettt og bott fett
hntn Dig drage
Og igttes din Själ tttt oed Syttdens
gravkolde Pas,
Vil ttkjendte Längsler dit bange Sind
betage,
Og stölver sorlndt Du tttedeng Hieetet
" etsont kunst;
Da to strnkstil hntn, sont hat Mag
tett i Hannd,
Hatt ene Inn bryde det fängslettde
Bannd —
Tig, Svage, nn vittter til Hand og
Trost ;
Hans kaldettde Röst s
Endnn mere end fertige Gang lang-?
tes hatt i Bevngelse ved nt modtnge ett
slig Hilsett srn En, httis Hanndskrist hatt
dunkelt kjendte, udett nt hatt vnr i Stand
til at inindes hooesor. Ogsmt dette Brev
gjentte han, thi hqn fölte nted indre O
verdenisning at disseHilsenee tnnatte vä
re sendte heim as en Ven, og at det Vittk,
det« heki dikteredes hom, kont srn den evi
ge Ven, sont seti Löndoin·
Nyc- Vegioenheder sögte imidlertid es
terhaanden at rine hanc dort sra digse
Betragminger.
(s«n Dag, soin hemi vanlig Flid sad
böiet over fine Vöger, bankede det pna
Töten, ogidet Summe löd et ,,God
Tag, min Der-Unk« sen den rast online
de Tät-.
»Gott Dag, Fadet, og Velkoinnten,«
löd det tönende; »men lnmd bringet Tig
san noentet l)et«l)id’tM
»Du lyder noget köligt. Er Du man
sle itke glad ved at se ming
»Jo, jeg er da virkeligz tnen Vortra
skelsen kont san pltcdselig.«
»Nna, sna det gjorde den,« beitritt-ke
de Degnen og betrngtede sin Sön sknrpt
over Randen as Brillet-ne, tvet hnng
Pande t·ynkedeo. »Du havde nmaste
heller set, at det havde väret Annette.
Mcn det er un tilsäldigvis mig.«
»Da Du selv bringet hende pna Ta
le, Inder-, sna sig mig, hvor hnn nn
et·?«
»Vecd jeg det! Hvor hnn hidtil hat
opholdt fig, er hnn ikke niere. Da ieg
endclig en Gang vilde tnle ined hende i
Optigtighed, var hum bortflöjet, hvent
need hvot«hen'.- Jeg kiender det ikke·« O
lnf tunde se pcta sin findet-, at han tnlte
Sandhed i dettc Punkt, og han hensnldt
i dybe Tnnketc »Forresten,« vedbleo
Degnen dybsindig, ,,ntaa en slig For
svinden oel väre Aarsag not« til nt lade
den Fugl flyve·«
—- Degnens Ophold Usjöbenhavn var
ikke kot«tvarigt, idet han havde Orlov
paa längere Tid, da ldan önskede at slaffe
sig en passende Levevej i .tt’jöbettheivtt,
kied sont han vat· as sin Tegnebestilling
Det blev tungc Tage for Oluf, den
ne hans sörste Opvätkelsegtid Den sör
ste Söndag, da han rettede det Spöt«go
tnaal til sendet-en, oin httn vilde sölge
nted til Mit-leih tilknstedc Faderen hant
et etf disse bctndninggfulde Ojekasi over
Brillerne, sont Olus liendte san godt sra
tidligcre Lejligl)edei·. »Nei, min Sön,«
löd det rolige Stier, »jeg hats hört saa
mange Prädikencr i nein Tib, at ieg ikte
stöttcr ont at höre flcre end jeg er nödt
til. Og hvad Dig anganr, Olnf, san
sigerjeg, din liogerfarne Juba-: Vogt
Dig for tlleligionsstrnplerz jeg hat« tör
set en soennftig Mond bnkke under for
den Sygdom.«
Olnf gik da i Kirte uden Jst-deren.
Hirn lytedde til Ordet og sögte Tröst;
men det gikhatn sont naar et Fartöi somit
drcr Kurs-: Seilcnes Spänding slappeg
og de hänge daskcnde tnod Matten, ind
til Fartöjct atter söres op for Binden,
til det i ret Kur-J panny söres frein vcd
Sejlenegv Spändinggkmst. Olns hörte
Ordet, tnendet nirkede klingende, äng
stende, nden ntindfte Livsspänding ntod
det Höjerr. (5n Anfägtelscno Tid be
gyndte sor den nngc Mand, hvor Tvivl
om Retigioncnv Sandhedet, Tvivl om
den personlige Frelse forenede sig tned
en dybt rodsästet Uvärdighedsfölelse til
et Storntlöb mod hang forpinte Hier-te.
J denne indre Kamp, hvor snart den ene
snart den anden Beaadsö kastede sit staa
dende Sknm mod hans Bryst, sölte han
sig Undergangen när.
Faderen knnde ikke undgaa at lägge
Märkte til denne taose Kamp. Hatt sont
nied et Spörgsmul derent, og Oluf,
detrocde heim, hvad der last ham paa
Hierm.
GoetsätteSJ
O.
S
H
K
O
S
H
Number Yakh.
A. W. Gumaer F- Co»
Var et stott Oplag ai:
ssdustömmcn
Tagipaam
Lägteh
Kalk.
Haar og Blasier,
It pass- Rost-Osts.
X
Den nyc fkandinavifkc Groccrys
ö- Dreygoodssstorc
er den dumme Plan i Vym oq san heraus
Westens höiestc Mark-do Prifer for Smer tsq
Kam m Norm ind m jc ou, san uili rj xmu much aner Steh
Jliböcngn
N. J. Cartfon « Mk»
Lös! Läs! Låök
Henry Malmgrcu
Notuky l’11hlir. l-Mn-waxl(-I·. P(«ls,(xis—lntllmwkunr »g- Nimmt-lus
Agisnt
Brand-Haut on tsnclon Forstkrinq vesömkoi det gam« sollte
Contiuentalvcdfurasqe tcompaqssiafNew York
Stjödcr, Panier-tiliqntimm", Neptun-after oq alle Instigc 1Tupi1«rs ulsfärdfgess
lovgyldig ereIL
’Pcngcudtm1ncs:- i »du-c cui-I- mindns .Enmnust·, cum Hut sur-. using (»«jmd0m,
til lavc Nenn-L Fnddriun Njijldszfordringct· of cnlnnr «)lt:» htnqtiqt oq sikktkl.
Komm-, tw- Paal «- Ucll oq l R. J Gurts-m « so.·o Zion-.
-·----- « - — s f « « »Es-W
Fl. U («(1dy, htii W Hyjtkcllz L« Tun s, Ums, Kasse-C
Firft National Bank
St. Paul, Acon-ka
udförcr alt til Bankf01-n«tnism i)i-Itliömtdc.
s ’)lttt1n«ijrrrt diapiml ................. QJBUDOO
O lldlnstnlt Kapital og »Juki-sind .......... LIWJML
Betalcr Nenn-r pcm dcpnsnsrcdr Summen-. lldlnaninqns i Wesöns pcm innombr
Vilktmr. stktIUJWI tillnnnsjsi fast deonh Pnn limkx Tib, Lan Ren-r oq Ins-I
Konnnigsion fordre-J.
Judkacsfering ku Spe«cäautet.
F —I-.—»
— «——.- .1·I.:-" » s .. v »t. -.x,
H u s k p a a a t,
naar J m- i Et· Paul,
g a a
ind til H. XV. P0ttms for lmn önfkrr at sigr
U l
Hdcr og ovcrbcvifc Eber am, C
, ,
P o t t c r s ·
n« Eisdec, hvor J vil finde gnd Brhandling og Muth-m
f o r « ·
hmd dcx n« nätd, og du«-m ittc lmn kan sornöjc Hin-: vit hing-»
Jscn kram
Mond Pcm dcnnc Zidc as smaan optmn dritt, oq de
Stovc
hatt hktdcr kan ika undgaa at bclmgc Eber-. Rn Harmde ,,Mar5«hollt·mt«
Piggct Fencetrand.
John Dobry
Handlcndr Incd Ale Rcvskaber og alt til Farnmirt hknhörcnde Maskinesk
samt Jern oq T1«(·ipninoc, »Ich « Orftcmöllch str·
St. Paul, Reb.
sum-n- scastim gekannt-w
...H C. China 85 Soy
De gamle paalideligc Druggister,
St. Paul, Rot-rasch
n Siedet book man scheiden til laveftc Pnsnz pure mcdecmike Urm, Mel-ji«an,
Maling pg Stie, Glas oq Kit, Maikmolte, Petkolc11m, !’ampek, Lygtcr, ek.
. . . - . ·s
Special meäkkjomhed anvenbed paa walvmng at HamtlkekReeepm es Läsws II
muri-V - »
Ei ubmäxket Udvalg m mgarek en gkos og detail. qug ps »Um-z A «
is
U. O« c. OWOM
