Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Feb. 10, 1886)
Fra Daumen-In iphenhavm J den tongelige Ta ed ’.)lal1ningen as Riggdagen anmeld at der oil blioe ftentlagt Forslag ont tot-in i titetoväsenet, Toldoäsenet og nllooene. In »kongclig« Diglcr hat Dank et i L. FeIlberg, sont nylig hat abgi en Tigtsntnling, ltooti han blandt det synger: . zkg priser sont herligst paa Jotd ngeltg Magt og longelig Viilde: ngen hat« IJtagt til at knnse og sälde, törte Magtl « - tned et Sinil nied et Otd "nder han Itjärlighedsz Lite.« Kottaelia Gave. Den förste Ga til de sitt·ttlnt«l·«ede Witgbhqseiskeeeg Es tladte etisölge »Th. A. Av « afsendt a Kotigen og Tranningen tilstaptein agdined :·3tn).itr Hv. Estrup hat« estet zorlydende eni y Reform under .I»J)iindet«. Hatt hat« ud rbejdet et Forslag unt Toldbesthttelsel m Landbtnget nted IIr Bigtnatck sont Olbiilcdc J et Telegram (assendc 07 Jau.) ta .tijöbetil)aott heddet det: Foltethinget at« fortastet tlcegietinggsorslaget ont Be: kyttelseotold part Korn og Gatten Den mangeaatigc Chef for mö enhaona Itotnnnecs Stitttckontot«, Kon cellitaad Uhr. se. Vedt ee död. stotttnnt-» nen lIar i hant ntistet en af sine anettsendt dygtige og nidtIiite Cntbedginänd Et Par fjcldnc Itscet I den sene ste Lid fanget ved de danske siystcr. Man ocd ncppe sor at hat-e seet Mage til dein, hvorfoe de et« indsendt til lksöbcnhavnsz Musenm. Hat-ro. Tand oed .I«It. gelige Utytte, saldt ned i en Beholder nted kogende Den ene vejedc 650 Bund. Forleden händte den för at en lille 4:aat«g "Dt"ettg Sörensens Briittderibttg: ning. Nat-set bleo i den Grad stoldet, at det ester tott Tido Forle asgik ved Döden. Hin Sörensen hat« nentlig as Velvillie og til Bewenunelighed for de Mange, sont söge Bt«ättdet«iet sor at heit i te vartnt Band, leidet en Beholdet·, en i Jorden nedgravet Lände, anbringei et Hjötne for Enden af dette og til Gitter hecoingioet denne tned et Gitter nied Lange. Tenne Lange hat« ritneligvis staaet aaben, og Barnet hat« saaledes havt let Adgang til Veholderen, hvorved Ulytken er soranlediget· HOUØ Jessety en tyst Anteritaner, sont hat« artIet en Linsabrik i Notborg i Sleavig, et« bleven ndvist af den tyske Re gierittg. OBERON — Juleaftcn asgit pen sionet·et staptejn Itf Artilleriet Johan Martin Welng oed Döden i Frcdet·it-:i heuti, THFAat gl. RaarPrcftemeprævtterPolt UfXLer et«, striver ,,Loll. Fall. Flttid.«, et Sogn pIta Ringstedtanten, der hat« en usiidvanlig drabelig Pt«ooisoriepräst, sont jevnlig staar estet Venstre otnSöndagen. Sognebeboerne hat« i den Anledning holdt Müder, og sor Fremtidcn ladet« «vedkonnnende Sogng Beboere Prästen holde sine politiske Prädikener for Deg nen, Godgejeren og de tonnne Stole sat Resten. Te sätter itke Benene i den Kitte, hoor han har Orden Derintod agter de at etnntode Pastor Henning Jen sen am en Gang otn Maaneden at tage nd og holde et religiöst Foeedrag i deres Forsatnlinggh115, hoor saa agsaa andre Sogneg Fall-. hoor den provisorifkc Prä stesyge ogsaa haroist sig, kan faa deres religiöse Trang tilsredgstillei. Saa hat« de endvidere beslttttet itte at seiste Prästens Essäl til Syndighed tned idetfiile Mannnon. Sölv er saadant et blantt Metal, der vättcr verdslige Tan ker, tnen Kobberet er mörkt og beskedent sont Sorgen selt). Dersor osfrer de ntt 5 Q·«,tet hoot der söe faldt 2 Ke. as, og 1 Ore i 10 og 25 Orerneg Sted. Det stal hIiilpe svärt sine Siedet J et andct Sogn paa Ringsiedkanten fit Peästcn sidste Osserdag 600 Kroner mitt dte end de tidligere Aar. Siden da er hatt bleven gevaltig hidsig esterat blive as TIned Ministeriet. Forivindende Landsbyetn By M Dagenäs ved Horsens vil i en itte fietn Fretntid blive sorvandlet til en Her rcgaat«d, idet Escren, Grev Ftiis Fri senborg paa Voller, iHenhold til Looen as 10de Februar 1861, der giver GodsE ejeeen Ret til at inddrage en Gaard for thk 10, han sälget«, nedlägget Minder gaardene. Santnte Dom er säldet over den närliggende Lands-by Uth. Iolkethtnsmand Rat-n ct galt ske godt gleint for Ontverdenen i sit Fang iel i Viborg statt hat Los til at under holde ftg nted sin Hustrtt en Gang intel lem« andte faat vansteligt Adgang til hum, og tillades det, stal Politiet over väee Santntenlomsteene. Rat-n önskede at läfe »Polititen« og et lotalt Venftre blad, mcn den Läsning var for sarlig; deeinnd böd man ham ,,BeelingskeTid-« Hotlens Bessers hat sldtig Mk satt farnöielig en Iften sont sidstctdm — Nytaarsaften siger ,,.Hoös. Folkebl.« HTrods Gendannernes store Anstrengelfe for at holde Orden sinites det at blive dobbelt väne. lil R Aften saniledcgzolk ; i tiisittois. Et knnde inan läse i deres IAnsigtch at de havde Lyst til at gjöre » »Styr.« Et Par viildige Knnonsknd löd indc fra en privat Guard. Signal til Foriiöjelscrneg Beginn-esse Lasten bei gnndtr snart at oriinle of kinesiske Pisto lc1·, Skrnptnser, briindende Svovlftiks kei- og Stieboldte, alt hat-de det llheld at falde ned hvor Geiidoinnerne opholdt fig, og deres lyseblaa Drogter blev ofte fve det, sont gao Anledning til nt dc maotte paa Jagt eitel Girininggmanden »Gut detTeici?" hcd det, »Nei, hvor kan de tro dctte, han löber jo dei· hcnnc«. Saaledeci tnnattc dc ital-lett-v Geiidnt·: inere väre alles Skovisk Nytoorg Aitcn i Bycn Horsetis. Iolkethlngsmand Rat-us Fang Hung. Ravng Ansögning oin Orlov, der nieddeltcs i Folkethingets Gnarginö de af Formanden, cr sanlndcnde; »Ti! det höie Folkcthingl Undcrtegncde Foltcthingsnmnd for Thisted Aintd tde Volgkreds, Christian Heut-il Ravn, tillader sig hervcd i Hen hold til Fortctningizordcnens § 42 at fö ge dct höie Thing om Orlov idc I Man-J siedet-, jeg nfsoner den mig ved Höjeste: rcts Dom af 22dc d. M. d. A. idönite Straf, idet icg tillnder niig at incddcle, at icg Tags Dato hat« panbegyndt Asso ningen, trodg inin Protest ncod at dctte findt-r Sted nudcr Illigsdagcng Samling og ndcn det höje Folkctliings Sol-instit q. t« Zäibokxh den xkltc Dcclm 1885. Arbödigst — Christian Rai-n Rom-. Död paa Landes-ein« (5-n Bau dc fra Norby Sogn faldt Jiilcaftcni be rufct Tilftand af fin Vogn i Niiriicdcn af Hvilcftcdet Tyrigravcn og forflog fig faa flemt i Faldct, at han döde paa Stcdct, fktiocr »Trammens Blut-. « »Mus- Blod kommer over mig og min Sliigt « Mon Vedfonnucnde fom hat« ifkfenkct ham Livcts fidfte Stanl, kan fö le anderlcdcs? Nordens-nd com tydft Profes sor. Prof. Sofug Lic hat« modtaget Opfordring om at overtagc en mathema tifk Professorpost ved llnivcrfitctct i Lcjp zig. Hin Lic fkal have bestemt fig til at inodtagc Kaldelfeik For-singen til fatiige Bot-us Beslädning uddcitc titJut 100 Kläd ninger og 50 Par Strömper og Sko· Siavsnger Icmaudsfneniug bcvilgede Kr. 4000 til Uddcling under Juli-n til triingcndc Söfolk og den-g ef terladtc. Mit-rit. For to Aarct 1871 — w er itidbciettct15, 064 afit iftcrit og Ctruf behostc for det lfclc Nige nicd Miso Dödszfald. Dds Of Disc. Vol-c licdcnfkc For I fädrc havde Jiileoffringcty Man flngth dc Hefte og fpifte Kfödct til Äre for di höie Gaben Midt i Christenhcdcm licn ved«.- «) Aartufindcr cftei gier Födfel,ha1« man ogfcm Juleoffringen Dyrcoffringei er viftnok forläugft foifaftcdc, nie-n iste detfor disfc offuss uu —Mcnncskci til Drikkcdjävclen. For at faa B1«ändcvi: net billigere kjöbcr fom bekjendt gierne flere Personcr i Fällesfkab paa en Dank for feiierc at foretage Deling hinunte. Födcraadsmand Amund Aancrud skulde ogfaa en af Dache i Jnlletiben väre med paa en faadan Deling has en gam mel Suchtet i Vinch Selofölgelig maatte man under den höjtideligc Te ling ,,fnmge« paa dcnnc kos·tl)aic L«ädfkr, . og Födcmadsmanden dist, til han feg nede död om. Man fortällcr, at der flöd flere Pottcr klar Bädfkc (Brändc visi) nd af Ligct. Drittcdjäoclcn lfavds modtagct sit Juleoffcix . Troens Magi. Iortälling i trifteug Anat-. ai Hat-old Schimm (««wrtsat.) Saa begyndte Gndstiencften. Prä sien traadte frent foran Alte1«bordct. En forunderlig gribendc Klang can der i den nc Stennne; han havde Inanske hört en smnkkere Messe för, mcn netop faule des fyntes han ikkc tidligcre at have hört Ordene klingt sig i Mädc. Og nn pna Prädikcstolen. Tct var cn nmndig Skikkclse, der traadte frem for hamz o ver det fmukkc, nästcn skäglösc Ansigt havde en selvbevidstVillielagt sitlldtryk; Panden var höj og klar-, og fm dct frie Blik lyste Begejstringens Jld Tilhörerne i Möbe. Og nu denne klangfulde Stem mc, der med Overbevisningens Inder lighed slyngede Ordene mod Hierin-ne som HammerslagL Det var sont om den Jld, der besjälede Taleren, flannnede op i hvert Bkyst, san at man hang ved hanH Läber mcd lydlös Osmärksvmhed Haar de Orb faldt der stund-nn, Dommenss Stränghedz men han kunde ogfaa Ined ( Kjärlighebeni stiönneste Ord vidne om Barmhjertighedeng Evangelium, den alt forsonende Rande, Mildhedeng advakem de es kaldenbe RsiL Saaledes hnvde Oltts ikke tänkt sig tin »Kirkegang. Jntod sitt Villie var hatt ble vett sättgslet as det Jttdtrnk, det« vat« her skende i Kiesen. Deroed opstod der i hans Jndte en Kamp, sotn han ikke kun de beherske. Da dersor hans Ledsnger pan Hjetttvejen spurgte hattt, httad hatt da ntt sttntes ottt dentte Kittlegattg, sont-e de hatt tvittt: »An, ieg sttttes ikke otn Pt·llstet«, der bettytter Prädikestolen til at skjälde Fall ttd.« Hanndvärketen betragtede sitt Ledsnger ttted et lille Sideblik. Hatt spttrgte itke oidere, thi ntt oidste hatt onttrent hvad hatt vilde vide. Den hele llge vat· dett bidtil san sorng se Oltts ittdeslnttet, tttodsnldett, tat-S. Hatt vidste ikke selv hoad der nat-i Vesen nted hattt, ntkn galt vat« det sat. »De sknl oel iKirle i Morgen ?« sptttg te han ottt Lördngett ittde hos sitt Vättim de. »Ja, sont sädvattlig.« »Du tan väre jcg sölgcr tned.« Og det·nted sknttdte Olttf sig nd nd Dö rett, sottt attt han hat-de begaaet en Dank stob Mett Moder og Sön vekslede et Vlik, der vidttede ottt, at detttte säte Bevägelse var dettt en hiet·telig (Siläde. Söndagen opt«attdt. Jdet Oltts nat« i Fätsdtned at gjöte sig sätdig til Kitte gnng, bragtes ltatn ttted Posten et Bren. Dct bar Datum og direkte Adresse til hntn, tttett kttgett«llttderskt«ist. Hatt men te bestentt at kiende .Haattdskt«iften, tttett kttnde dog ikke sorklnre ftg, nt hatt fik Bttdskab frn dett Kant og tiltned atta ttytnt samt ttted en ft«enttned tltttttet Hanttdskkist ttdettpaa Brevet. Dette indeholdt kntt sölgende Linien Vil Du styre sclo din Frettttidssläbne? Syntes Livet Tig ett gangbar Sti? — Ttt ttted Taaltttadetpnntser man Dig näh ttc, Man i Träldontskaar Dig söle st·i. J det Fierne ser Tu Stierttett tittdre, Du katt ttna den nted dit stolte Blit, Men dens Baues Gang EDtt ei kan hittdt·e, Og til Cje Dtt dett nldrig ftk. Detaf Tit snavclsottt jeg katt läre: Livet hat« soi osz en stittlt Värdi Dtt og Stjcrtten hver for sig tnan oäte — Der skal Iidne Hintlens Sympahiz Thi Dtt ser dctt blinke i det Fjet·tte. . ·. Katt ditt Sjiil forstnn det tnuse Vittk, Tn sorgiäoes ej ditt Ledestjerne Höit frn Hintlett ttiste Dig sit Blink. El underligt Trös, at dette Bevis pan Teltagelse skttlde trässe hattt ttetop i det te Ost-blit. Hatt foldede Brettet lang sotttt samtnen og gjctttte det, idet hatt haa bebe paa en settere Oplösttittg as del gaa ddfttlde ved det Attottytne oed Tilsendels Nil Ogtaa detttte Gang sölte hatt sig int ttottcret ved den stötte og staalsatte Op tt·ädett af den ttnge Ptäst og of dett lin fnlde Präditcn, grebett nd as Vit«kelig hedett, den fättgslettde Jttdet·lighed, sont atter tttödte hnnt ved Ordets Forkyttdelse. Mett fort-den det oiikkcnde Ord am Död og Dom syttth hatt tillige at höre ctt be dende Knldett, ett Hat-des Attgstraab, — hnn gik frn sitt-lett nted dybere Alvzt end der nogettsittde hnvde bo’t ihnns Sind. Mörke Dnge oprnttdt for hntn nn, hvor i hanc-z Hjeater to Mngtcr kämpedc otn Herredönttttet. Hatt sölte sig ncd trykt i den dydeste Angst og Smerte, sottt ont Döden allerede knttgede sig til hatn i et isncnde antttng. Dct svnge Hand, han skittttede tdet Fjerne, syn tes ham nästctt nmnligt at nan. Da fik hatt atter et Brev, ligesont det sotst«ige: J Toivlettcl kolde Nat, nted Attgers tnörke Tnttker, Iiaar hvirvlettde Lyster drnge blittdt din Själ nssted, Naar Hjcrtet er sygt og slippet Haa bets Anket-, Naar segnende trät Dtt stattdser brat oed Asgrunds Bred — Da ty ktttt til Jesus, Gttds ettbaartte Sön, Fokgjäves til hntn löd dog nldrig din Bönz Dig, Svnge, hatt räkker i Hyrdenand Sitt stelsende Hanttd· VilHelved stortne skettt og bott fett hntn Dig drage Og igttes din Själ tttt oed Syttdens gravkolde Pas, Vil ttkjendte Längsler dit bange Sind betage, Og stölver sorlndt Du tttedeng Hieetet " etsont kunst; Da to strnkstil hntn, sont hat Mag tett i Hannd, Hatt ene Inn bryde det fängslettde Bannd — Tig, Svage, nn vittter til Hand og Trost ; Hans kaldettde Röst s Endnn mere end fertige Gang lang-? tes hatt i Bevngelse ved nt modtnge ett slig Hilsett srn En, httis Hanndskrist hatt dunkelt kjendte, udett nt hatt vnr i Stand til at inindes hooesor. Ogsmt dette Brev gjentte han, thi hqn fölte nted indre O verdenisning at disseHilsenee tnnatte vä re sendte heim as en Ven, og at det Vittk, det« heki dikteredes hom, kont srn den evi ge Ven, sont seti Löndoin· Nyc- Vegioenheder sögte imidlertid es terhaanden at rine hanc dort sra digse Betragminger. (s«n Dag, soin hemi vanlig Flid sad böiet over fine Vöger, bankede det pna Töten, ogidet Summe löd et ,,God Tag, min Der-Unk« sen den rast online de Tät-. »Gott Dag, Fadet, og Velkoinnten,« löd det tönende; »men lnmd bringet Tig san noentet l)et«l)id’tM »Du lyder noget köligt. Er Du man sle itke glad ved at se ming »Jo, jeg er da virkeligz tnen Vortra skelsen kont san pltcdselig.« »Nna, sna det gjorde den,« beitritt-ke de Degnen og betrngtede sin Sön sknrpt over Randen as Brillet-ne, tvet hnng Pande t·ynkedeo. »Du havde nmaste heller set, at det havde väret Annette. Mcn det er un tilsäldigvis mig.« »Da Du selv bringet hende pna Ta le, Inder-, sna sig mig, hvor hnn nn et·?« »Vecd jeg det! Hvor hnn hidtil hat opholdt fig, er hnn ikke niere. Da ieg endclig en Gang vilde tnle ined hende i Optigtighed, var hum bortflöjet, hvent need hvot«hen'.- Jeg kiender det ikke·« O lnf tunde se pcta sin findet-, at han tnlte Sandhed i dettc Punkt, og han hensnldt i dybe Tnnketc »Forresten,« vedbleo Degnen dybsindig, ,,ntaa en slig For svinden oel väre Aarsag not« til nt lade den Fugl flyve·« —- Degnens Ophold Usjöbenhavn var ikke kot«tvarigt, idet han havde Orlov paa längere Tid, da ldan önskede at slaffe sig en passende Levevej i .tt’jöbettheivtt, kied sont han vat· as sin Tegnebestilling Det blev tungc Tage for Oluf, den ne hans sörste Opvätkelsegtid Den sör ste Söndag, da han rettede det Spöt«go tnaal til sendet-en, oin httn vilde sölge nted til Mit-leih tilknstedc Faderen hant et etf disse bctndninggfulde Ojekasi over Brillerne, sont Olus liendte san godt sra tidligcre Lejligl)edei·. »Nei, min Sön,« löd det rolige Stier, »jeg hats hört saa mange Prädikencr i nein Tib, at ieg ikte stöttcr ont at höre flcre end jeg er nödt til. Og hvad Dig anganr, Olnf, san sigerjeg, din liogerfarne Juba-: Vogt Dig for tlleligionsstrnplerz jeg hat« tör set en soennftig Mond bnkke under for den Sygdom.« Olnf gik da i Kirte uden Jst-deren. Hirn lytedde til Ordet og sögte Tröst; men det gikhatn sont naar et Fartöi somit drcr Kurs-: Seilcnes Spänding slappeg og de hänge daskcnde tnod Matten, ind til Fartöjct atter söres op for Binden, til det i ret Kur-J panny söres frein vcd Sejlenegv Spändinggkmst. Olns hörte Ordet, tnendet nirkede klingende, äng stende, nden ntindfte Livsspänding ntod det Höjerr. (5n Anfägtelscno Tid be gyndte sor den nngc Mand, hvor Tvivl om Retigioncnv Sandhedet, Tvivl om den personlige Frelse forenede sig tned en dybt rodsästet Uvärdighedsfölelse til et Storntlöb mod hang forpinte Hier-te. J denne indre Kamp, hvor snart den ene snart den anden Beaadsö kastede sit staa dende Sknm mod hans Bryst, sölte han sig Undergangen när. Faderen knnde ikke undgaa at lägge Märkte til denne taose Kamp. Hatt sont nied et Spörgsmul derent, og Oluf, detrocde heim, hvad der last ham paa Hierm. GoetsätteSJ O. S H K O S H Number Yakh. A. W. Gumaer F- Co» Var et stott Oplag ai: ssdustömmcn Tagipaam Lägteh Kalk. Haar og Blasier, It pass- Rost-Osts. X Den nyc fkandinavifkc Groccrys ö- Dreygoodssstorc er den dumme Plan i Vym oq san heraus Westens höiestc Mark-do Prifer for Smer tsq Kam m Norm ind m jc ou, san uili rj xmu much aner Steh Jliböcngn N. J. Cartfon « Mk» Lös! Läs! Låök Henry Malmgrcu Notuky l’11hlir. l-Mn-waxl(-I·. P(«ls,(xis—lntllmwkunr »g- Nimmt-lus Agisnt Brand-Haut on tsnclon Forstkrinq vesömkoi det gam« sollte Contiuentalvcdfurasqe tcompaqssiafNew York Stjödcr, Panier-tiliqntimm", Neptun-after oq alle Instigc 1Tupi1«rs ulsfärdfgess lovgyldig ereIL ’Pcngcudtm1ncs:- i »du-c cui-I- mindns .Enmnust·, cum Hut sur-. using (»«jmd0m, til lavc Nenn-L Fnddriun Njijldszfordringct· of cnlnnr «)lt:» htnqtiqt oq sikktkl. Komm-, tw- Paal «- Ucll oq l R. J Gurts-m « so.·o Zion-. -·----- « - — s f « « »Es-W Fl. U («(1dy, htii W Hyjtkcllz L« Tun s, Ums, Kasse-C Firft National Bank St. Paul, Acon-ka udförcr alt til Bankf01-n«tnism i)i-Itliömtdc. s ’)lttt1n«ijrrrt diapiml ................. QJBUDOO O lldlnstnlt Kapital og »Juki-sind .......... LIWJML Betalcr Nenn-r pcm dcpnsnsrcdr Summen-. lldlnaninqns i Wesöns pcm innombr Vilktmr. stktIUJWI tillnnnsjsi fast deonh Pnn limkx Tib, Lan Ren-r oq Ins-I Konnnigsion fordre-J. Judkacsfering ku Spe«cäautet. F —I-.—» — «——.- .1·I.:-" » s .. v »t. -.x, H u s k p a a a t, naar J m- i Et· Paul, g a a ind til H. XV. P0ttms for lmn önfkrr at sigr U l Hdcr og ovcrbcvifc Eber am, C , , P o t t c r s · n« Eisdec, hvor J vil finde gnd Brhandling og Muth-m f o r « · hmd dcx n« nätd, og du«-m ittc lmn kan sornöjc Hin-: vit hing-» Jscn kram Mond Pcm dcnnc Zidc as smaan optmn dritt, oq de Stovc hatt hktdcr kan ika undgaa at bclmgc Eber-. Rn Harmde ,,Mar5«hollt·mt« Piggct Fencetrand. John Dobry Handlcndr Incd Ale Rcvskaber og alt til Farnmirt hknhörcnde Maskinesk samt Jern oq T1«(·ipninoc, »Ich « Orftcmöllch str· St. Paul, Reb. sum-n- scastim gekannt-w ...H C. China 85 Soy De gamle paalideligc Druggister, St. Paul, Rot-rasch n Siedet book man scheiden til laveftc Pnsnz pure mcdecmike Urm, Mel-ji«an, Maling pg Stie, Glas oq Kit, Maikmolte, Petkolc11m, !’ampek, Lygtcr, ek. . . . - . ·s Special meäkkjomhed anvenbed paa walvmng at HamtlkekReeepm es Läsws II muri-V - » Ei ubmäxket Udvalg m mgarek en gkos og detail. qug ps »Um-z A « is U. O« c. OWOM