« Sticrucm
P. Ehhelon Norman
,- »
csIP« Bitten-l itt tlns II. U. nt st
POUIL Nah ns stststnnl tsltw nnttltstn
f MtVlodkt tscdlotntnrnvctaatom. Indien
beliey Adlmlclomndtumn- o.l.v. abtreten-s
Dilemm- Vox O. St. Paul, Rest-.
.
. »Ur-me can Icndcd t «Moncn Erdmis Peit
Note, Bank Nott- cllkr t :llcgn"tkvet Amte
Fok Pkngt der lendcg tlölk Brette lan Elle
samt-nett tlle väns anlvcnllg.
f
Im· Daunkvtsoq, Reh.
Mut« E tin-nett «n ipreis-llts.tt’ot«t·cipondcnt)
Dennc An gibt-» Fnsntfktsidh til trodsz
for al Modttnnds Tan Befolkning fol
nterco tut-o Qtildnsz nkntlig: den Int
tnrligc og NinzxmtionnL »Im natur
lig Mildeer ni cn «’lsot"ilgklse näslen htm
ng, on inntndt innen fwnnindssklse ord.
innnnc Lot- det ml tigr innen Döbss i
full-.
Vi tun lnsmabc os) Wn nt lmuc dct e
neite·Tcllmt:’.)lttläq llsonntich og oil fnatt
san cn tnrre ontfnttcnde l«cdning. Vi
heutydr lil .,’Datntrln’og Occonstir Tcle
phone lCo.«, vereint aföstern ogDoktek
Minttitl).
Nagtct dct koldr chr, tcottknkranse
vg html-de Itdrt·, hat not-c Handlcnbc en
god Edgttittg. Mcgct ttf Sögningernr
fra t«andlmcrttc, der tidligcrc flödtll St.
Paul og Grund Jszlnno vcndtsr nn til
dettte Steh, dennrd Jllrttc lmk Jst-no
derme Dr flcstc Fotyctningcr ece xc
- präsrntnscdc bei-, og nisstr Rang vil vi(
give ct Otnkldo af di-» t· og have met-J
at fot«tt«illc; flet·e nnr Mintneh der staa?
i Begrcb tned at paabcgyndc Fort-unlink ;
» hat« Ojct oran i dcttttr«:llrtttittg. »
Kot-l sagt, vor By Vclsigneg nnsd en
»Boont«, iotn ilkc cndtsr sag bkat —
derotn et« vi forvigset . thi liec tsts for
s mangc Llctingclfcts til at närc en fand-In
til at det sknldc oärc undeutsch Vor
te Fortwtningstnänd gier dct godt og er
tilft·cdo.
Redtesneliee og Oplevetiee
paa en Reife Ira Danmaek
tu Amerika.
(Å«Ul"liclk.)
Undfkyld dette lille Sidespring, nII til
bage til »Stadt Ner York.« J »der
Gash Stube-« hänger et Billede as Ja
Ineo Wattg iörste Foriöq Ined Tmnpkrnf
Ien. Tit hvilken eII«L’elquII-:lse harden
ne Mond Ikke väIet M rsennrikehedeIL
Lwo nyder ikkI daquanan as ban
Opfindelsc. Ted siden hänqer Johan
Gnttenbergo föIIte Prüve nf Bogtrnkker
kIInsten. Jeg er alt for kortfnnet til at
kunne aigjöre, hoilken as viszse Oprinch
ser, der har haft störst Vetydning for
- Verdensudviklingen og for Nnds RigeU
Herren tilkonnnkrTakken for dem besagt-;
han siod ja bag ved og gav diszse Mänd
For-stand og Jndsigt til der-es Feiertagen
de. VI man ikke giöre saadanne Mänd
til Aignderz thi «Herren vil oioieligcn,
ikke dele sin Åre Incd nagen Afgndz Inen
han hakikke forbudte as InedAgtrlse ogGlä
de at mindeg Fortidens sandeSIorIn änd.
De to avennävnte ere värd at mindes;
de have nden Tvivl gjork Ver-den starre
Tjenesie end Alexander ogNapoleon nIed
alle deret Tropper.
Jeg windet et i nun Stil-Miste liggcnde
Bogmäeke iam eeI Kvinde paa Fyn gav
mig, ide jeg reiste Oversi paa den staar
et Kett. Det er i sin Orden. Kor
set maa staa Zuerst for Guds Bär-I; fra
. det udströmmek Naadens Kilde. Undcr
de te Kars er het: Herren, han er sine
t . Enhver Synder, der iögck Ly nn
derKristi Kart, er Herren tro ;iJesnser
Gud vor forianede Fader, og vi hang
kiäre Böser. O, hvilken Äre at väre
Barn hat Himlent og Jordens Kotige,
Dkotternet Drot eg Baumes Herre!
Läfetl higee du eftek Äu? Det gjör du
vel not. Saa fds den hvor den er at
finde; bliv Gudt Bam; lad dig sorligc
med have, der ventee paa dig med udbred
te Ame. Ver-den vil eigtignak kyste paa
Hovedef avee, at du« nu er tabt for Lis
vet: «" men dryd dig ikke ow, hvad den
siser; thi Verden hat nu en Gang den
Stil at vende op os ned paa alt; hvidt
kaldee den fort esÅre kaldetden Banötr.
Undeest paa Bosmaeket et iyet et Bille
de af es Bes. Meget sindeigt! Trer
maa stadis ice-yet i Guds Ord; vi tun
ne ikIe lese af des indem ndne Kapital.
Timeuse Uns Inn-e ensang madtages,
- sie-met lejSkusie eller ander Steds,
as Ist des Maade besiddes as ejeg’·.- An
Wes-et ee des med aaudelise Gar-er , de
maa stedes medtaset fee stsdis at ejes.
Der et list Ist-W as mesenTnmmel
paa West-C . Det et sodt3
alt Ist IF setydsiss , bate, date We ;
« nackteEsseteleesIeiamet Nu, det
—
et godt, al hav- aldtsig glettttnet litte.
Trade al Vetdszliglted ltat ltatt ogfaa i
not-e Tage ett Felle det« tkle bitter ttttiii
tot Baal;ltattl1ettdet alle, det ete op I
tialitte lvt ltttttt ott ltatt ital i sitt Iids
frtgiöte alt del bitttdtte
D el et Allen. Nttgiett tiittdeei ttde
paa Waden i i«ttt·ttettte; Lattttsettte last
des ltee paa Hotellet itad vo sltttte ttted
del lille Veto:
»llttdet ditte Vittetetg Stitatte,
lsont i Vatndotttg Diemtttet tttmge
Vattdte vi, trodo Stettin og thtdz
Fries vi end ej for Fette-,
H, fett ·.Viöt·lel-) Mattt vg Haare
Ttt beuate vo, unt- Ntth
Tett lgte tlttgttsl .itl. H stottttiddag gil
tti vttt Votd paa ,,.Httttl"a,« det« slttlde
teile oo lil lldvttttdtetskilteL Vi vate ro
litte vxt glade. .ltl. til feile-de vi fta Haut
bot-g. Fett state Ztad svittder ttteee og
tttet·efot«ooet«lllil«. Det itaat ltttetigl tted
ttd lislbeth den-J atöttlliidle Verdder ttted
Skvve vg Marter tttittde act ettdtttt en
Nattg vttt ,,"Tatttttat«t« dejliafte Vattg
vtt Vii.sgeW
El TlJitttillvtpo et ttted ottt Vorzd del
avvatlet ttted et Eltttte afag lil. Vi
satttt saa sagte-. »Vol« Wild hatt er saa
fast ett Vom, Hatt lau oci ttel bevate ;«
og vi lalle ottt, alJestm gil iSlibel·tttt-d
sitte Disiplez vi trot· o,tsaa, ttlltatt et·ttted
net; Jotjällelsen liotgee detfth Hvot
et« del gottl, at vi have Hei-reitet paalis
delitte lldsagtt vg Tilsagtt at littggepam
del tttlirleg ikle tttittdsl i fattdtttttte Vettdc
pttnllet ilkiveh da viel-e i itsiitd ttted at
bettiide ett tty Li tvcivej »Hu-at tttattge fvt
litttlle Miit-let- ete itke blevtte slttkkcde ved
delle Ded: »Se, jeg ltat legttel dig
bettete tttitte Hände-tx« Hund det· staat i
paa Hättdeette kalt aldtig Geltunng tlti
Ditttttte sc del stadigx i delle Villede be
fleiver Heeren sitt Kilirlitthed lil os, for
al oi ttttttte sotvioseis vttt, a«l ltatt slttl i
Virtelighedett heller itle gleittttte os; lhi
vi staats paa hattet Händen sont hatt sta:
Pia fer. Hör delte vg holt deri, dtt ttto
lige Miit-let Oel et· ille vve Navtte ate
-tte,- tttett det.ce »dig,« der staat tegttel
iLJettettg Hättdee ttted alle ditte Längs
lee og ·«"iot«haaltttittget«, ttted alditt llro vg
Jena«
.lt’l. tzl gil« vi otttbotd paa ,,-’et·isia,«
det« ital bitte-litt til vvtt ttye Hieni. Del
var et brvget Tliejseselskab, beslaaettde af
Tt)dstet«e, Polaklet·e, Rassen-, Unga
t«ee, Lksluigere fantl el forsvittdettde An
tal Stattdittavere; ttogleafdettt etc gattt
le, vg attdte unge; de flesle ere d vg tttid
delaldet«ettde. Dett tttefte lTale vi horc,
ei« tydsL Deter et smttklvg tingpr
tttett det foeekottttttcr tttig satt l)aatdl, at
Hjiielels Speog ikte godl katt tolkes det
ttted. Del er jo ktttt en Jttdbildttittg ; tlti
Hiätterttes Sag vg Guds Sag hat« hast
vaettte Talstttättd i delle Tttttgetttaal;
tttett dvg et« del sitkeel itke ett Paaslattd
ttdett Vevis, ttttae Digletsett fanget-, at
del dattfte Spevg ,,t·tttiiltet-« ttteteettd
de ftettttttcdes »flaat««.
Vi eee i Elbens Muttdittg. lHol
stetts Kttst et- syttlig i del fiäette. Jeg
tttittdes Vettdslykler af Datttttatks Histo
rie attt de ivttttdtte Dage. De dattske
Kotiger have ogsaa svttttgct bete-s Septet
vvek disse Egste, ja lattgt videre cttd het
til. Danntark hat« väret stot«l, tttett tttt et
det blevet lille; dvg Gttd sie va, atder
ettdttu er et Datttttaek lilbage ttted studi
ge Steue, frttgtbare Agte og fattttke Sö
.er, ttted Kätnpehöje og tttittdek vg frettt
fve alt ttted Gttds Rigeg blotttslrettde Trä
i fitt Midte.
Mett hvoe lättge vil der vcdblive at
väre et Dat:mark? Nättttee del sig it
ke detttte riidsotttttte Dom: Udsletlelfe as
Nigerttes Tal? Gid den Dottt aldrig
stell fttldbyrdes; tttett Tilsstattdette hieni
ttte lade atte del värftel Hvor passe end
Digtetens Ord paa ttäevärettde Inhal
de:
»Die gode flieget-, de kaadelee;
Selv peövede Ventter
Hat ondt ved at räkte hinattden nter
De ftelfcttde Händer.
Had koger tttt, vs assöder Had, —
De stärkesle fatttlez
Der er nol, fottt katt sprede ogfplitle ad,
Mett saa fan, at satt fau, der samlel
Mit tjäre arme priesgivne Sand,
Det giälder ditt Elte;
Naar et Falk staat splidagtig Mattd tttvd
» Mund
Det foeipilde Ret til at väte.
Mett hvad latt da frelse vortgatttle Fa
dteland fka Dommen i Fremlideti? »Pv
lilik ! « ivates der. Vettstre sättek sit Haab
til sine Ledere; det set-langer nied dem
—- og det med fuld Ret —- at satt del
nuväeende Ministerium afskedigel vg et
nat folkeligsindet t dets Sted; det metter »
derived at have beugt alt i sitt rette Gan
ge.
Döjre fynzj at Znste Eaevvldens Da
ge tilde-W faa bat-de Falk og Land steil -
rette Asig eftee tilfäldige Itzt-staunenI Det
iek med stvr.lkvldltlodighed paa, at den eue
Greis af Jolkels Feldeditrs afhttgges
efler den enden. Liggee ttu Dem-stets
--—-—4-—
s —
Redning i, at et at disie Partier iaa dcto
Pisineiper gjeiiiiisitifilrte? Nei! Nei!
zsijdrelnndetg Äsrigiatelie lizxaeis ittei na.
get ni dette. Palitit tan itte irelie Dan
inart. » Dei er gaaet ined Palititen,«
ltni en sinkt, »so-n med Dinlene paa Pa
tentarelnagnene: de lade let enJTid, tnen
gaa de en Nang fast, san ere de itte let
te at iaa »in-ede« igien. Ente-i Pati
titeren gaar til ,,Höire« eller til »Pen
stre,« gaai han i en Meiji« der fei· nd
til at väre lige tnndtet. Profeten Esa
iao er passe bogstavelig her: ,,Og
tnan snapper til Höjre ag hungrer endda ;
nian ader oin sig til Vettstre ag iniitteg ej;
de fartäre hver sin Anna Mäd« Minias
n, gn.).
Hinten det lyder ira den ene eller den
anden ni Seit-ene: ,,l«ad ag tatnnte til
Styret,« sauer dltaabet sont en Gjeer
klang af, haad Davids optiirske Sönsa
de, da han ined nren Beväggrnnd striid
te efter Magten: ,,(stid tnan vilde tage
inig til Dainnier lter i Landet, saa sknlde
jeg hjälpe hvcr Mund til Rette.« (
Sain. lö, 4.).
tfr der da intetHaab for Daninarks
Vestaaende i Fi«eiiitidett«.- Er det uigjen:
kaldelig viel til llndergangP Er vart
Fädrelanda Dödgstnnd kannnet'.- Maa
det nn gaa api »das gras Lei·Vatetl«land«
eller i en anden Nation ? — Nei! — Hand
kan da redde det? Dct tan en Janus-,
iatn kan foinge Ordethvard saaFalt
agttange gjör Bod, tliide sig i Säk ag
Aste ag aninende fig. — Haud, triingei·
det danste Falk til Oiiivendelse? Der
taleg ja saatneget i nare Dage baade hie-n
me ag her aare atn de danstes gade Exten
staber, ainderes Faltelighed, aen deres
Kiiirlighed til det sande ag gade ag- de
rea Had til ag Afskn for Mörkem Viisen,
iai«t.«ögii, Soig ag zalskhedt —-Ja, det
gjökes der, tnen del-er inegen Querdrivel
se i den Tale. Der skal giiirne irade flc
ste saadanne «Lavprielninger tisiikkes syo
attende Dele far at faa fat paa den Vir
kelighed« faindanner Grunden. Sand
heden er, at den danske Nation vel er
den niindste i Tal ; nten den« erikte Inindft
i llgndelighed. Mange, ntange bladrö
de Synder gaa i Svang i Daninark vät
re end de fleste andre Steder: Faragtfar
Söndagenet Hellighaldelse, Fraadseriag
Dritteri, Udtngt ag Vanhelligelse af
Gudg heilige Raun. Oa for Hjemsös
gelse af saadan averliaandtagende Ugnde:
lighed kan Politik ikke fri naget Land.
Nei, her cr Ydinygelse ag Bad de eneste
Lägeinidler. Men hvar er den Mand,
der kan gjöredenne Janasgjerning; hvar
er den, fant kan fvinge Gnds Ordg Svö
be, san Falk ag Kange synke i Knä sain
Israela Falk ag Range for Elias
paa Karniels Bjiirg. Haar ei« en Bern
hard as tslaii·nanr, en Luther eller en as
dine stät-te Aandcr, der ved Ordets Magt
knnnc bringe det danske Falk til grädende
ag bedende at valfarte til Kristi Karg ag
der lade sig give tkiärlighedens og Barm
hjiirtighedene Aandi Stedet for Cgens
kjärlighedeits3, Syndensz og Vantroens
Aand.
Giv vi snart fpörge, at denne Bade
ag Oinvcndelses Kaabe har aflöft Selts
behagelighedeng Narretappe agden gränd
selöse, gndsfarglennnendc Lctsindigheds
Dragt· Da var Falk og Land reddet.
(Mcre.).
Ørue Sind og Straer Trost.
En Kotigeörn slöj stolt og seiergglad op
ad mod Solen. Med kraftige Vingeslag
snävede den oppe i den srie og lette Lust;
dog kom den saa när Jorden, at en Pil
sra en Fjendc naaede den, og fra den
blaa Lust og lyse Höjdesaldt den tilJors
den — ikke död; tnen Pilen havde asskack
ret Vingesenen· Den sorsögte atter at
slyve, nien ak, ak, den knnde ikke. Den
kunde knapt häve sig sra Juden. Mcd
Nöd sik den sin Vinge med, og satte sig
i Stövet -— Deus Evne til at soäve i det
srie var tabt. Nu maatte den söge sin
Föde — asJorden lig alle Mariens Dyr.
Venmdig og sörgende sad den der med
Ojnene vendt modHinnnelcn og Lyset.
Jntet as det den saa tnnde sornöje eller
Gläde. Da slöj nogle Spuwe sta et Trä,
san stod tät ded, hen til den sörgendc
Om; de saa dens Vedrövelsc og tnnde
ikke sorstaa hvorsor den var Bedrövet og
sagde: ,,Hvorsor er Du saa Bedkövet. «
»Er Du sulten, se alle de söde Bä1·.«—
»Er Du törstig, se der er Band, drik
med Lyst.«—,,L-ingcs Dn ester Solskin
eller Skygge, gjör sont vi gjör, her er alt
oi behöver soc at väke glade, og mn Du
besinder dig saa kandu ogsaa gläde dig i
det samme og takke din Stehn-M
Spurvene havde virkelig talt forstan-«
sig —- men Ornen knnde dog ikke as alt
Dette lade sig tröste. Hun sörgede over sit
Fald sra det Ftie —over sit Fald sra
ten lyse og lette Lust, og sokdi Spuroene
kke sölte noget Saur, kunde de gläde
ig. Otnen var syg asLängselog Smek
e. Spuwene slsj sin Ves, men Ornen
ad tildage, heut-es Oer var-e pendte mod
Met, hne den en Gang-heim hakt be
L
l
——.
dre Tage. Ten liingede-5, den gräd,i
den lsigede ester den Tag da deno Vinge
Jstnlde mit-c lägt, -—» —- -— og den igsen
timne soinge sig op ska ZtooeL
lindelig en Tag da Taagen oar eisk,
og Etooet vnadt, var lsendeg Vinge lögt. ;
« »Er da soang den sig igsen ap over
al Lange-. anrvene saa, hun var glad1
da hnn flos. — —- —— !
Anoendelse. Ligesoni hin Im för sitI
zald slos idet Frie, saa var Menneskehi
skabt i Gndg Villede, og i salig zeiyed,
gladede sin i Nndsz Wo og Vcnskabz tlsi
han var slabt til at sorlystc sig i den Als
inägtige og oed Sandheds Aand fortla: »
ret, og gaa sen«.LIei-ligl)ed til .Hei«ligl)ed
indtil han stod lsogHerren Zebaol. Men
Menncsket lod sig as irie Villie tolle as«
Tsöoelen ocd Traetg Frugts glands,
löst sen sin saste Borg. Og den Helde
des Jäger Tsävelen traf Mennesket nied
sin gislige Pil, saa det snldl saa Dybt
soin ingen nden Jesus —- han Menncstet,
Stöoetg Baru, Stsgdony Sorg og Koni
mer bleo del-) Lod. Han blcv et Born
as denne Beiden, Loven nnderlagt, og
indhildet i zorkräntelseng Garn, og
yvor oste begräder ikke iuange detg dybe
zald nied Lauten Men den störste Oel
er llg Spuroene de ladet« sig nöse nied
denne Verdeng Glädeiz sesödstilseedstilg
lelse er de söde Bär, soin inange ladet
sig nöse nied. Bellystens Bitt drckzer De
us; intit Du saoneiu Guldet er den Sol,
sont de önsker at lyse for dein, del-es
Gods og Menneskegnnst er dereg Lykli
og del-need lade sig nöse, enten de .iied
den tige Mand i Heloede önsker at dyppe
det yderste as sin Finger i Band for at
läile sin Tunge, da var del-ed spranglede
Sputoe-Tsi«ngt sorandret til Dddenes
Stank og eoig Veinnnelsn
Mcn Du soin önskee at opfare ined Ir
neoinger, og at sorbrnge Din Kraft. Lad
tnn Langselens Taare rinde, og uman
tnn Tinc Vlillemod Hitnmelen. ,,Sali
ge ere de soin singe; tlji de sknlde l)nsva:
teg«. Saar Du tun nied ("8)1«aad, Du
skal höste ined Frydesang, snart ei· Din
Binge lägt, og Du skal svingeTsig op over
denne sortriintelige Jord, op til Nan
denei og Eoiglsedens Sol, (den Heere Ze
sns) ,l)vor Du vil erholde Din Krone og
Flkiiiid6, TinPalinedg Sattel-, og Din
Parpe steint.
Knn lader Tsig itke attei« lede til et nyt
Fald af Verdens Tillokkelsez den hat
mange Ting at sortälle Dig, inaaske dette:
»Du er fo1«pietislisk. Du blioet gamniel,
sör Tiden, Du ser saa sörgmodig ud.
En Kvinde sagde til mig en Gang:
,,Tag det let ligesom Mrsz ........ ,hun
er nu 50 Aal-, og hun er saa rödi sin
ölind.,, — Die-sc Folk ligner ikkc Jere:»
niiagz han sigei«: »Gid mit Hoved var
Band, og minc sine en Taai«ctilde, saa
oilde seg Nat og Tag begräde niit Falls
Dattel-§ il)jclslagene.« De ligner ej hel
ler Paulus soin önskede at oijre en soe
bandet Ting for sine Medbrödre. —
Men de ligner den rigc Bonde. De lig;
ner Deinag og Aekam, 1a Spur-den«
Lingelscn·
J. Risda ll.
W
Börnenes Spalte.
Hun blev itke bot-wish
(Jndiendt til Böenenes Spalte af IRS-—
dalU
Rede i Joiva bot en Familie som har
Jesus klär, og det som man har kjätt —
taler man ofte oin, ogfaa med disfe Äg- I
tefolk, foidi dciJefues fandt hvad des
fügte, faa bade de ham om alt sont til’
Lin og Gudfiygtighed gjöies behov. !
Börnene läitc ogsaa at bede.
Blandt Vöinene vai der en lille Pige, »
somhcdte Helena ,hun var megct aands
fyrig vg en lydig Dotier.
For nogle Aar tilbage, niedens hun
var mellem 3 cller 4 Aar, blev hun me
get syg. Moder-en faa at hun havde Smer
te; men hnn prövede at skjnle detsaa me
get som niulig, da hun hat-de liirt at det ej
varretat Klage. Men tilsidsi udbröd hun:
Matnma! hat Jesus glenit de smaa Pi
;ger i Dag. Du siger jo, at han ser os
aliid og hjälper, naar vi beder ham der
»oni— o, jeg ersaa stig; jeg har bedi,
at han vilde giöre mig srisk, og han gjör
det ikke Moderen saa paa hende nied et
venligt Smil og sagde, atJesuH nok pil
de hjälpe hende, oin hun tillidsfuldt heu
vendte sig til hom. Attet foldede hun si
ne smaa Händer, lukkede sine Ojne for
ej at forstyrtes3 hendes fmaa Läbecrörte
sig. Under Bönnen iov hun ind, men
näste Morgen vaagnede hun frisk og glad.
Jesus hat hört min Bön ,sagde hun,
og taknemlig var hun.
Benner, det et faligt i sin unge Alder
at läke Jesus og Bönnens Nytte at lieu
de· inange Anfügtelfer vilderved i den
modneee Aldee lindkes. Gudfrygtighed.
et nyttig for alle eUng, da den hat For
jättelie, baabe for dem Liv og for det
· tilkommendr.
Märk! Märk! Märk!
Paul Anderfon,
Notarv Public, Laan
og
Asfurancc, Indkasfcrings
Agcnt.
Er altid ocd Damme-! til Tikncftc mcd at sälgc Villctter, Verler, cllcr Post Ox
dcr, til alle Pladser i Europa. Villcttrr fälng med den berömpte direkte:
»Thingvnlla«
H a m b o r g rlln·
A m r r i c a n Linie
L ann pna Landejcndonnnr beförchs til taucer Neutr. Allcslagg Jndkaszseriys
besät-ges protnt og brstemt. Assurcrcr Form og Vyeicndommc mod Brand, Lym
ild, Eint-m og Cycloner, altid til Tagen-J lavcstc Prin i dct vclbckjcnbtex
German of Frechen Jll» kllcr Hat-Und of Hatt-ford. Conn.
Asfumnccscipmpagnieu
Kontor i C. A. Mars-shall E Fuss Vatik.
Dannebrog Cash Store
Post Ossice Bypsnkmxs
P. M. Hannibal er end-m paq stn gamle Bund-D used et geht Dplaq as
Speien-waret Wroeekicsd Uriekramvarer eck. samt Sirivemaiersaley Sk
tevöger oft-.
Her siudcs ogjaa de bcdstes Patmt :Vccd1cjne1«, as de Bclbckjendtc Väger. Oft-. Ave-I,
Iman Mc «mn, hattet oso.
Noglc faa Njcmtandr af Alcid-r og ,Kodtöj, vq mangc Smaating etc mdnu litt-age,
jom fälch for rcdc T enge billigere md noqcnsindeför
Dann-prog, Hei-an sen-up- Webstuhl-.
» Js—-.-.sp ». — "" ·. . S« .« « S
O. M. KNlPPLE
-
,
,
vit singe tigefaa billig com de der iätqe dulqu
alle Aug i
Manufaktuv g- Colonial-Varer.
Mühn-, Obersten-h
Mal-wich Kander,
Kummer- Baum-,
Stadt-h Sto,
Hatte- Hutt
ctc. etc.
J min Butik for-Indes altid et futdimndigt Umsang af se
bcdste Vater, i alt til ovenmcvntc Fag henhvrcndc Amster
som anbcialcs til Damens billigste Print-.
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
0000000000000000000000
LOLLLLLLLUAOGGOGUOGCOO
ZZUUSIUZBUZZUZZUZUZUZZ
sum-wes sub-km infun- Qs es Cmök moviaqei os deute- uud met Dosen-« Ists
. ein Iris.
l
0. H. Kuipple.
J Henhold til Ovcnstaaendc tillader jcg Undcrtegnede, sont er Commics for M.
0. M. Knjpple. at anbefalc mig til minc ärcde Landsmänd; mit Formaal er
ved reel Behandling at vinde et ärct Publikums Sögning, jeg haaber at J vll
henvende Eber til mig for haad J behöver, da det vil väre mig en Fornöjclse at
forevise Eber vort Lager-. Mine ärcdc Kunder bringet jeg herved min Tac M
den Beloilie de hat bevift imod mig i det gamle Aar-, og önsker jeg det femme mas
blive overfört paa M nye.
» » Mc
Ihm Ostens-m