—
FraDanmarlz.
Det tlöhenhavnike Vogt-and
Iurslrma Ehr. Stern «- Gön
hois väsentligste Forretning har bestaoet
i Skoleböger, er sra Nyaarophävet, es
ter at have bestoaet i 75 Aar.
Fell Redisim Ct meget beklage
lig Ulyklegtilsälde indtraffornylig iBra
kup paa Falster, idet en Gaardeiers lil
le Born i Stedet for Rhabarberdraabek
sit Opinmsdraaber, hooras det kort es
ter afgik ved Döden.
Stett Beding-U as en Embedc
mand paa Island. Landsoverretten i
Reykjavik har den 12. Oktoberdömt Sys
elmandensra Jsasjord, Fensinark, til ls
MaunedersForbedringshusarbejdr. Han
har, siden han i 1878 blev ansat, bestie
get Landtagsen for en Sinn as henoed
27,000 Kronen
Lettetkaldclfe. Langelands Sko
ledirektion har under 31. f. M. kaldet
Seininarist Hans Larsen P ederse n til
Andenlärer ved Tranekjär Stole.
Sydfyuike Jernlmner. J Fäl
ge ,,F·yns Tidende« har Jndtiigten paa
den sydfynske Jernbane og paa Ringe —
Faaborg Bannen efter endelig Opgjörel
se udgjort: J November Maaned 1885:
Sydsynske Jernbane 26175 Kr. 10 Ore
og Ringe —- Faaborg-Banen 5616 Kr
27 kre i alt-mai Ke. 37 Ore. — J
November Maaned 1884: Sydsynske
Jernbane 25464 Kr. 55 Hre og Ringe
Faaborg-Baiieii 6176 Kr. 54 Ore, ialt
81641 Kr· 9 Ore. — Fra lste April
1885 tii JZUte November 1885: Sydfym
see Jesubane 243754 Ki. 25 Ore, pg Nin
ge—Faaborg-Bauen 58659Kr. 950reialt
202,414 Kr. 20 Ore — Fra Iste April
1885 til Bote November 1885: Sydsym
ske Je1·nbane248754 Kr. 85 Ore ogRin
ge — Faaborg-Banen 55946 Kr. 88 O
re ialt 289601 Kr. 73 Ore.
EU Osscrsag. ProostHöegh-Gnld
bei-g i Wahr-Nebel roste sig en Gang ved
en Kongemiddag as sit nöje Kjendskab til
de jydsle Bänder og sorsikkrede, atderes
Opposition niod Hä. Majestäts Mini
sterium varier grunime meget bevendt.
Nu har Prästeni Fölgc ,,Hors. Fbl.«
saaet folgende Svar: Lille Juleaften
stillede 4 Bönder fra Vähr Sogn og
spnrgte Hin Provsten, om han sremdeles
var Provisorist. Qg da han ikle kunde
neigte dette, ertlärede de, at de stnlde
hilse og sigc paa 84 Sognebeboeres Veg
ne, at de ikfe agtede at betale Osser uden
Udpantning Saa tom Juledag. Da der
sknlde ofres, var der kunl —- siger og
og skrioer ecn —, der gik op til Offer
bordet.
Red mcd EsttUM hörte en Gen
darnipatronille nylig lyde tydeligt sra
et lossendc Stib i Kjöbenhavns Hann,
hvor en Jyde nede i Lasten stod og lagde
Löser one »Snnden« paa de bugnende
Säfte, naar de skulde hejses op. De
note-rede Finden men ingen vidste no:
get oin Forbrndelsetk Allerbedst som de
stod og dröftede Sagen, gjentog Raub-et
sig for tredie Gang, mere skingrende end
nogensinde för. Gendartnerne styrtede
henimod Lasten; thi Raubet kom dersra.
Da bröd hele Besätningen udi Lotter;
og de begede Ulke maattc holde sig paa
Maven, saadan lo de. Det, der havde
foranlediget det hele Opstyr var de Ord,
Jyden nede i Lasten raubte op naar de
varede hamforlänge med Lökkem »Mir
mä ä Strup!« Sau traskede Gendar
inerne as igjcn.
(Politiken.)
Udpantning for Steuer-. Sag
nesogderne for Silkeborg Birk havde i
Fölgc «Aarh. Flkbl.« Möde i Silkeborg
Afholdszhjem Lördag den Lden Januar,
for at forhaudle det dem ineget kildne
Spörgsmaal, om hvorldcs de skulde for
hvldk sig ved de i en när Fremtid sores
staaende lldpantningerhosde Mänd, som
nägtede at betalc Skat i Henhold til den
provisoriske Finanslov. Resultatet af
Mödet blev, a: de sendte en Deputation
as tvende Mänd op til Kammerjunker
Dreclloel ined Inske om at blive fri for
Udpantning, og dette mente Drechsel
han nok skulde besörgc selv. Han vilde
TM f01’fkl'ivt" 2 Gendarnier, der siulde
medsom Vidner, san havde de jo baade
Fortjeneste og Arbejde, og saa blev Sag
nefogderne jo sri for at komme i Kast
med de for-ski«äkkelige Folc, som nägter
at betale Stat.
Rome.
Statstninister Svcrdrup er
Nu faa vidt ristitueret,at han har kuunct
väre tilstcdc i Forsvarsdepartementet.
—- St ats tasseus disponible kon
- tantc Behotdning bele fig den site De
cember til Kr. 9,100,000.
— Vor hjcmvendte Lands
män d ladet til at väre gebt forfynedc
med Pcngc, thi ester forlydende velglede
de smed Dampstibet »Geiser« ankomm;
Emigranter til sig standinaviske Penge i
New York for 500,ooo Dollars (ca. 14
Million Kroner), str. »Kr.posten·«
Bär-neues Spalte.
Reich til de Stein« SmaaDren
ge og Piger, lär Ebers Stavelektie. J
kan inaaste troc, at dette er nnderlige Okd
for andre end Läkeren at sige, og maaste
han plager Jer nok dermed, saa andre
Falk gierne lnnde tie; men Leg ved at
nu er den bedste Tid for Jer at läre at
stave i·igtigt, og hvis J ilke brnger den
ne Tid vil J altid fortryde dct. Naar
J Drenge vokser op og koinmeriForrev
ning vil det väre til stort Besvär ikke at
kunne stave, og hoc-n hat oel store Tan
ker am en nng Dame der ikke formaar at
strive et pent Brei-, og stave det korrekt,
ogsaa.
Oxestlhntnq.
(Af Beni. FranklinJ
Jeg erindrcr, Inedens jeg var en liden
Daeng, at jeg en kold Vinterntorgen blev
tiltalt af en fmilende Mand, der havde
en Ote paa sin Slulder: ,,Min ininlke
Dreng,« fagde han, ,,l)ai« din Fader en
Slibeften?« — ,, Ja, Heu-NO soarede
jeg.—,,Du er en prägtig lidcn Dreng,«
fortsatte han, ,,vil du lade mig slibe niin
Ort paa den.« ——— Fornöiet over denne
smukke Tiltale, »prägtig liden Dreng,«
fvarede jeg: »Gjerne, Herre, men den
er nedei Värkstedet.« s- »Og vil dn,
min Mand,« sagde han, niedeng han
venligt klappede mig pna Hovedet, ,,give
—mig lcdt varint Vand2« —Hvorledes
Innde jeg nägte? Jeg löb hen og hcntede
en fnld Kedel af Band. ,,«Hvor gam
mel er dn, og hvad hedder dn,« fortsatte
han nden at vente paa Svarz ,, jeg knn
forsikre dig, at du er en af de smukteste
Knägte, fom jeg hat stet. Vil dn dreie
Stenen nogle Oieblikke for inig ?,, — Op
tötnt af Sinigeren, lig en anden Nat-,
gik jeg til Arbeidc, tnen har angret bit
tcrlig Tagen. Det var en ny Ore, og
jeg sled og arbejdede, til jeg var nestcn
dödsträt. Stoleklokken löd, men jeg
kundc ilke komme nfsted. Mine Händer
var aldelcs frosne, för Oren var hellv
sleben. Dog, tilsidst var den starp, og
Manden vendte fig til mig og sagde: ,,
Nu, du lille Kjältring, du hat« jo Stut
kesyge; il paa Skalen, cller du skal an
gre det!«——At! tänktcjeg, det er haardt
at dreje Slibestencn en kdld Dag, men
at blive kaldt en Kjältring, er vcl tncgct.
Dei fäftedc fig dybt i Inin Själ, og jeg
har huskct dct ofte siden. Naar jeg set
en Kjöbniand ovcrdrcven höflig ligeover
for fine Kander, tiggende dem til at tage
et Glas Brändeoin, tncdens han lägger
fine Varer paa Tisch tänler jeg: Den
Mund hat« cn Irr til Slibning. Naar
jeg ser en Mund smigrc Folk og gjöre
siore Anstrcngclscr for at vise sin ben
givenhed for Fril)edcn, tnen somi det
private Liv er cn Tyran, tykch det mig:
Giv Agt, Godtfolkl Den Krabat vil
sätte eder til at dreie Slibestene. Naar
jeg ser en Mond aphidse Partiacmden,
uden at näre i Vesiddelse af en eneste
Bctingclfe for at knnne tilbagelevere
noget bedrc og nyttigere, tänter jeg:
Bedragnc Folk, J er dömte for en Dum
klan.
Troens Magi.
Iortälltnq tretsteuq Anat-.
a f
Hat-alt- Schandt
(Fortsat.)
Degnen var nu ingeniunde i Tvivl
om, at han var fuldständigt berettiget
til i Tide at forpurre de to unge Maine
fkers barnagtige Griller. Han var ved
Arv tommet i Besiddelfe af en lille For
mue, og den var det naturligvis hans
Pligt at passe paa, at den ikke saadan u
den videre blev kostet nd ad Vinduet.
Ogsaa i denne chseende havde han en
selvisk Fölelse of det Ansvar, der var lagt
paa hans Skuldre; tnen i sine Tanker
fölte han sig tillige stärk overfor de Van
steligheder, der reiste-Z isnod darn. Med
dybsindig Mine saa’ han frcm for sig, ud
kastede Planer og gjorde Beregninger, alt
imedens han medlidende fukkede over an
dre Menneskers Kortfynethed. Et havde
han dog ikke lärt, nemlig at stille det
Fremtidige iGudS Haand. Alt siete hos
hant ifölge logiske Beregninger, og Bauen
var i den Netning bleven hain en Natur
Han troede paa Gud sauledrs som et for
nuftigtMenneste logiskikte can bcnägte et
Forfyns Tilvärelsc, hvis Jndgribcn ved
saa mangfoldigc Lejligheder gjör sig giäl
dende; men dermed var hans Kristendom
afsluttet. Ved den närvärende for ham
saa vigtige Lejlighed stillede han ligeledes
sine Beregninger, hvorledes han skulde
kunde stille sin faderlige Myndighed i det
rette Lys, og han stred fremad i Be
vidsthed om sin Mast
Eftet moden Ovewejelse kom hatt ttl
det Resultat, at stjöndt Annctte dog syn
tes at have det bedre end has-i havde ven
tet, var det dog vist ingen Skade til at
fast hende flyttet noget met-e afsides, om
det lod sig gjötr.
« 4
Degnens Satt sit-te sorsaaoidt ett ea
iig Tilvärelse under sine Studier i Kis
ltenhaan, som han so pat- sri sat ethoekt
Trak, idet han« otn just ilke i Oderle
dighed, dog estek ett tat-selig Maalestok
havde sit Udlomtne; og Olusa Säder
og Karatter egnede sig gadt til ligesrent
Taroeligded; thi han var en sindig, sast
Karalter, med et raligt og sast Blik paa
Liset, slittig ag med et bestentt Maal ;
sat· Oje. J sit Bärelse samtnen med si-»
ne Böger desandt han sig dedst. Saa»
sorresten var han as dem, der uden at se
til Hösreeller Venstre stävttede ntod det
Maal, han en Gang havde stillet sig, og
hoilede ille sdr hatt havde ttaaet det.
Han beugte ikke mange Ord, men hvad
hatt sagde, hat-de Fyttd, ag hatt ndd as
den Grund star Agtelse blandt sine Med
studerende. Hans ndljoldende Flid hav
de straka bragt hatni Yndest has Later
ne.
. Men religiöa vat- hatt ilke, ag hanc
Opdragelse hat-de da heller ikte väret saa
ledes, at hans Hierte lunde » bringes til
Frelseren. Hatt var rede at gjöke sin
Pligts og herudover kunde man esterj
hanc Mening Jntet sorlange.1
Sorglös var Olusa Tilvärelse dag ilke,
sottt vi need, am ettd hatt i ydre Henscen
de maatte synes tilsreds tned sine Kam-.
Dog dar hatt selv sin Byrde, og talte il
ke til Nagen ottt den. Mett han blev
bitter i Sindet tnod sitt Fadetz thi Oan
havde skrevet slcte Brette tilAnnette uden
at saa Svar, ag han tsendte Forholdene
for godt til itte at vide hvent der bar
Slylden.
Tidett gled saa sevnt heu. Olus kom
as og til ittd til sitt Bärtinde, en Enke,
der boede ctte med sitt Stin, en ung
Haattdvärker, et bravt Mennesle, der
iOluss Ojtte tun havde een Fest: han
var et Hängehaved, der. altid gil i
Kirke og aldrig bröd sig otn at tale ont
Andet ettd ont gudelige Ting. Til Nöd
kunde Olus sorstaa at gatnle Kainder
kunde have Hang til at gaa iKirke Stin
dag ester Söndag, og finde Tilsredsstil
leise i at sysle tned religiöse Tittg og tale
derotn tidlig og sent, — mett en ung
Mand, hvetn hele Verden stod aaben,
det gil over hans Forstnttd.
Den unge Haandvätker ittdlod ftg ikke
gjernei Disput med Studenten. Han
yndede at täkles Gud heller ved Gier
ning end ved Ord; ntett da de Vegge va
re alvorlige unge Mättd, luttde de godt
tale samtnen med Udbytte, saanteget me
re sont Studenter en Gang sar alle hav
ae saaet det Saat as sin Modstander,
at skulde detttte virkelig tro paa, at hele
Berden stod hattt aabett, saa vilde han
Ia ogsaa helft tsette den Herre, hvem
hele Verden tilhörte.
Ett Dag havde Oltts paa en Vogt-ak
tiott kiöbt en Pakkc Böger as sorskjelligt
Jndhold Detiblandt vat« et Par reli
ziöse, sont hatt ikle ntente at have Vrug
set-; dem sotsärcde hatt sitt Vättittdeg
Von.
Sont hatt tttt en Asten traadte ittd til
sitt Värtinde sor at tilbringe Astettett
der, tejsie hendes Sön sig sta en Bog,
idet han asbröd sitt Läsning, og sagde.
,,Tak sat denne her Bog; den hat sor
voldt tnig en dobbelt Gläde.«
,,.Hvorledes det?«
»Dels er det i sigselv en gad Bog, og
dels set· jeg as dette her, at den tidligere
er läst as en as Jesu Benner.«
Med disse Ord ralte han Bogen til;
Studenten, sont paa Bindets indvettdige
Side läste:
Jecu Ltdelfe oa Dad.
— f —
Da Jesus sank til Jordett sont tttust as
Syttdens Bägt,
Fra Hintlen löd et Tröftcns Ord, det
gjaldt al Jordetts Steigt.
—- Matth. 26, 393 Hebt. 5, 7.
Foräderetts Kys sig tläbcr sast paa Je
su .ltind;
O Jesus, aabn vort Blik for Verdan
salske Niddingssindl
—- Marc. H, 45; 2 Sam. 20,1().
Med Näveslag saa plumpe de slog ham
paa hans Mund;
Det Slag stal plante Taaltttodsurten i
vort Hierteg Grund,
— Marc.14, 65;Job16,10
Et Rör ftk han i Haanden, at väkle ynk
samt Syn;
Dttt Kraft, o Jesus, tsettde vi sont Him
leng stärke Lynl
— Matth. 27, 29; Mare. l., 19:
Paa Besen Jesus segnet sor Kotsets
Byrde, tung;
Giv Krast til Korsets Vyrde, o Jesus-,
Gatnmel, Ung!
— Luc. 23,26; Marc. 15, 21.
Til Korset de hatn naglede, han opgatt
der sin Aand;
For os,. a Jesus, väee det sra Död til
Liv et Baand!
— Marc.15, 37;Ps. 31,6.
»Kan dette her gläde Dem saatneget?«
spurgte Studenten tned et lille Stnil.
»Ja, thi et Udbknd sont dette tnaa kotn
nte sra Werten da det saaledes nden
Nat-n niippe can väte sört ttd i Verden
as Forsängelighed.«
»Du ene detinger ikke det andet«,
sagde Oltts; «det tan ja sots Eis-. have
väret en eller anden Präst, sok hatn er
det jo et Haandvilrk.«
»Da tan det saa ikte totnnte sta Hier
tet?« s
,,Haanden paa Hiertet, ntin Ben, trot
De selv paa alt det, Pritsten staat- og
snakker otn i Kittett f«
»Jeg knnde fristes til,« svakede den
unge Mand, »og vende atn paa SpökgO
maalet og spät-ge, vtn De sit-selig et saa
vantto, sont De vil give Dein Mitte
as?«
,,Jeg gaar aldrig iKirte,« var Olttss
Gjettsvat.
»Saa ptöv at sslge tned til Kitke paa
Ssndag.«
Studenten tövede et Dieblit ,,Lad
gaa,« sagde han endelig, »tnan stal jo
se tned sine egne Ojne.« De to ttnge
Mänd gav hinanden Haandetn
Netop paa den Tid havde en set-holds
vis ung Mund tned en peöoet Fortid de
gyndt sitt prästelige Virksatnhed ved en
nyopbygget Kirke i en as Kjöbenhavntt
Forstäder, hvor der hidtil i kristelig Heu
seende havde väret en gald oglivlös Egn.
Med Studsen hörte den santntenstitnlede
Menighed en ildsuld Prädiken ont Shnd
og Naade, otn Otnvendelse og Helliggjöc
reise. Dett äldre Slägt, der i god For
mening havde hendöset sitt Tilviirelse i den
under biskoppeligt Segl stetnsatte becvetn
me Bäre, ,,at Menneskene ikte ere saa go
de sont de burde vät«e«, söltc sig plndse
lig reven nd as Oitnlen, — og dem sand
tes der vel ogsaa, sont ikke ostere vilde
höre slig Prädikcn ont usorstyldt Naade
og et frenttidigt Liv i Jesus. Thi »Je
sus«, det var Banncrtniirtet sar den ny
Präst. Brandende i Aanden greb hatte
Aloorsröst dybt i Hjekterne, thi set hant
var Kristendotntnen en Hiet·tesag, og den
Vei, han en Gang havde betraadt, den
veg han ikke as fra. Troens Kraft be
själede ham, og i Haab og Bön suldsör
te han den Gierning, der var hattt be
troet. Saaledes skcte det, at var der
end Mange, sont i Forargelse vendte sig
bort sra denne Dontmedagsprädikant,
saa samlede der sig til Gjengjäld ont ham
en tatnetnlig Stare, langt störte end den
lille Forstads-Kirte knnne tumme. Og
i denne Stare sandtes der Mangfoldige,
sont idaglig Andagt tattede Jesus for at
hatt have sendt dem denne Mund til at
aabne detes Ding da de gik i Blittdhed.
Det var til dentte Kirte og sar at höre
denne Präsi, at Oluf sörtes den tidligc
Söndagntorgen. Den unge Student hav
de halvt otn halot fortrydt sit raskc Löfte;
thi hatt vcntede sig tun en kjedelig For
ntiddag ved at skulle höre i Titncvis paa
en hel Del, sont han vist i al Magelig:
hed ttutne sortällc sig sclv.
Allerede paa Besen, da han närtnedc
sig Kirken, undrcde dct hatn, at Falk i
tätte Scarer ilede med at naa det fällt-s
Maal: Kirken. Derhen kttnde man da
tidsnok naa, mente Oluf. Da hatt nar
kommet indensor og saa’, hvorledes
Falk stuvede sig satntnen for at skasse
Plads til Saamange som muligt, manc
te hatt spotte i sit Hjerte, saa slette Tan
ter havde han aldrig hast vm sine sornus
tige Medntennesker.
(Fortsättes.)
O
s S
H
K
O
S
H
Lumbcr Ya1«d.
A. W. Gumaer de Co»
bat et start Oplag as:
.Hustön1n1er,
Tagfpaam
Lägter,
Kalk,
Haar og Muster-,
St Paul, Musik-.
—
Den uyc fkaudinavifkc Grocerys
G Dreygovds-Store
er den billiger Plan i Vom og kim dec«
Westens hälter Matten Prlfer for sind-r sc MI.
Kom en Gang ind m sc km, san oiti cj Mo now-I anbot Zerd.
s.ii1·t-isvi g st.
R. J. Gurts-m A- Co.,,
Läs! Läs! Läc!
Henry Malmgren
Notatsy Public-, l-mm-ttimglms, Pan-»lnilkasaatms ag- Month-ims
Agent
Brand-Haut oq muten Instit-Um besät-acad dct aamte fonds ·
Coutinemat Luft-kaute Compaant at New York.
Stjöbct«, Pantcobligationct«, .·tontraktct« og alle rctciliac Papa-»- adiiirdigess
lovgyldig Orden. ·
Pengc udtaanrg i störte cllct mindre Sammet-, paa iait run- törtizi Eiendom,
til lcwe Reuter-. Jnddtivcr Njiildofordtsingcts af cnlwcr Art, l)tn·,itiqt og sikkkkk.
Konto-, yo« Gaul «- cell as I R. J Matt-n « seh-o sum-.
"-«--O
Neu. O. « m, Wisse-eh
A. st. Uudth Prät. N. TU. Muts-L Li. Prät.
· « l B k
Firft Nanan an ,
St. Paul, Ncbrskcy
ndförcr alt til Batttiotrrtnina licttliöiscndc.
i Autoriicrct Kapital ................. s245t),t)00.00
i Udbetatt Kapital oa«sttct·st-ttd .......... IMUOOOOO
Vetaler Reuter paa deponmsdc Ztnnnm. lldtaaniugn i Visizitisks paa innernka
Vilkaat«. Mit-Wut- tillaanoi iast t5·ji-Itdottt, paa lana Zio, lau sich-nu- na ingetl
Kommission form-eg.
ankaofcriuq en Speelatiteh
--- ’4
bufkpaaah
naat J cre i St. Paul,
g c C
ind til II. W. Postens for han önskcr at sigc
Ul
Eber ng overbcoifc Eber om, II
, , -.
P o t t c r s
rr Ein-dist, lpvor J vil finde god Vehandling og Jsenkkam
for
hoad dct er wird. og dcrsom ilkc han kan forndjc Ech« vil iugcn
Jsenkram
Mund pna dcnne Sidc nf Omaha opnaa dcttc, og de
Stovc
hau holder can ikkc undgaa at behagc Eber. Un Cakmdning ,sUci1x«Hl)alltIn·«
Piggct Fcnqetraatn
Iohn Doer ,« - "
Handlcndc mcd AvlscRcdfkabcr og alt til zanncrirt henhötcndc Mafkineri
samt Jcrn og vT räpu ntpc, » Jd cnl « .Ln-slct11öllcr, etc
ZL Paul, Reb.
Endo-r Raums »unter-O
.. »
.. ...«- -.-...». -.,... .--...
sp« .- ..-. .-»-.-·«.....--- »so-.
W. H. C. Chitin 85 Son,
De gamlc paalidcligc Druggiftcr,
Paul, Nebraska
er Siedet hvoi man cri)oldu, tu mocjtc Prim, muc nicdxcinsfc llrtcr, Medikamentet,
Maling og Llic, Was og sm, I.Ikastmoltr, «LTctk-omt:11. Lamon-, L«ygtcr, etc.
Special Opmärkiomhed anvcndcg vcm Udsyldning as Famile Receptet og Lägevs II
ordning.
Et udmärfet vaalg af Sigm-er m gkos og detail. Lljläg og (Bci·o·g,
Äkdsdigo
W. H. C. Chiana-Geh