Stier-new
P. Ebbcspn Rednttötn
. kif? Kunst-Hi at thesi 0. at sk
PIUL Noth M soeomlvlmasmean
Hm Moder vcdkotnntrndc«jaajont: Hamen
Miet, Adkedskfomndnngn o.i o. adnsgietcss
Quem-m Bot c. Ot. Paul, Rest-.
Penge tun Imdw 1 »Mein-n frdemC »Von
Note, Bank Jcotc ellssr I Registeer Atem-.
For Penge dr: nach I löst Buso- kan site
Uktionm Mc män- ausparqu
Hvad hör yiöreöf
Sau spörgeo oste ved de store krlstne
Synoder nngnnende Arbejdu soe Gilde
Rügen store Sagt dets sorskjelligelssreng
og san spörgeo oste as den enkelte Me
nighed on den enteltestristetk Og ikke
mindsl san spörgen der san, nnar Talen er
am Sjeileng Vätlelse og Anvendelse; thi
set er doxt en sörgelig Sandhed, der stad
säster sigx over-alt, nt de ere san, satn bli
ver over-fö» srn tlögneno til Sandhedeng
nge
Dei scldvnnlige og nel rette Svnr er
giernedettez prädik Gnds Qrd og
lev Gndo O rd. Ia men nn hat
det vist sig at Nndg Ord er bleven prä
diket pnn ntnnge Sile-der Aar ester Aar
reden nagen Anvendclse tilsölge; der er
not bleven en Forelgelse as Medlentsnn
rul, slnulle Kerker ere bleone byggede,
Sdndagsslaler oprettede og Kieskebänkene
er tilmed vel syldte hver Söndagz men
märk —«- ingen Omksendelsrr ne soregaae
de. Derren hat« je des looet at Tegn
Wunder-e sknl sölgc hnns L·" o, nt det
Miete vende lomt silberne-; lnwr can
« U du se sen des-zerlegt rede
Wer-, sources der as meinst-: »Dir-erne- ere
Moll-, pj Meisterin-ne eresnn onde!«
Wäre er hiele Enden? Mon ikke en
Wage-seitw- Slnde er at söge has de en
Æ Grads Ordg zorrhndere og hos
Wes-e seloP (Jeg tror nemlig
» III-me Falk-se er näm nn, end det var
.« - M Geists-« det soresässtede Jesus og for
- ijthaw Apostle; thi del sannne gsör
· MAX-stud
Jeq ewr nt Manglen er sor den större
widest-ex Der er sorliden Ann
Kevo Entde. Forberedelserne til den
ftp-ev Gseming er der enten slct Me,
Ost- ds ere altser slnppez dersor kan
Mrfvägelsens Tiber srn Herren ei kocn
mi
Biser det, at sornd sor enhver stor
Gierningilthkdn Ring iAandenø Ver-.
den et gener en grnndig For-beredelse.
Denne man sont Regel, väre titstede
hoc Qrdets Forlhnder og i selve Mang
heden am noget snndt Anndenn Lin skal
opftaa.
Dersor Inn oi ikke neun-, nt nagen oirkeliq
cristcliz Ase-end ls slnlsölgepaaalledizse
markfkrigerske Forderedelscr nted Hasen og
Skrigen og Kmnmnndcren, saIn den aan
dellge Atmosphäre er sna suld as i vore
Dage. Herren kenn llle i Stormenmen
i den sagte snsende Bind.
Heller ikke kan vi vente, atnogen Om
pendelse sknl ske i disse ver-dsliggiorte
Samsund og Menigheder, der spörges
mere ester ndvortes Pragt end estersnndt
krisleligt Liv, Ei heller vil det väre at
sente, at vantro döde Prädikanter kan
sorkynde Gnds Ord san, at Själen kam
mer til Omvendelse.
Doarledes stal Forberedelsen väre,
naar vi fkal knnnc vente, at et sandt
Iandens Liv skal srentkonnne?
Dertil vil oi nn lade Jesus spare, og
hsns Distples Gierninger vejlede on.
Thi dette gsälder dct dog altid om, hvad
slger Jesus, hvorledes gsvrde hans
Dlsiple, dette er sikkert den retteMande.
Og sandelig gibt vi ligesna ogmedsnmme
Troskab, da skal Herren ogsna til os läg
It sin Velsignelse til.
Vi vil da samle es med Disiplene am
- kring Olicbserget, sont desor sidste Gang
vie samlet Ined den elfkedeMester og hö
re hans Asskedsord; thi visselig, hvad
Jesus der besalede ag sagde, det gjäldet
egsaa os. —- Og hvilket et betydningsi
suldt Hieblik dette dog var sor Disiple:
ne, hvor maa de ikke have vogtet pna dis
se Jesu sidste Ord til dem og baaren den
need sig som »Gnldäbler i Sölvskaaler.«
men ikte mindre detydningssulde er de
fu« ds, og om vi ret giver Agt paa dem
til Esterlevelse, skal vi finde dem at vårt
Diamanten
— spat alone is fasse Jesus dal
so sörstlagde hem paa sinc, vi kunm
del sige, svage Disiple den störste Gier
selig, seen nogensinde er bleven lagt pas
noset Mennesle, nemlig Besalingen ti
z st- eeobre hele Verden sor hem, ide
hinsagdu »gaa here og lärer alleFolk, as
ssxssset dem iNavnet Faderens, Sönnew
es den Helligaands, og lärer dem at hu
U tlt det, jeg hat-et besalet Eber
es seg er med Eder alle Dage indti
Medeas Ende-· (Math.2kz, Io, so.
«
I
Se dette var den stote Nimting, sont
Fean sidst lagde paa sine Pistole, ogsotn
oi nted dein ltar at udföt·e.
Mett ttl en saadan Gierningg Udsöret
se ttävedeet en störte Aandttfylde og Kraft,
ettd dett sotn de da desad. Aanden sra
ldet höje, sottt stulde veilede dem til al
.Sandlted, slulde sörst ndattdeo ooet«dent.
i Men iorttd for detttte Aandens Med
;delelse slttlde gaa en Bien, en For bete
ldelsg og det ikte alette asDisiplenez ntett
ias ltele den daoiitende Meniglted. Og
Ihoorledea denne Forbetedelse gik sor sig,
Ihm-m testc pi i (—itp. mi. t; te — tex)
i »Da vtndte de otn til Jerusalem sta Olie
i biet-get. . . ., og der de tont ind, stege de
i op paa Salett, hvor de sotbleve, Pe
trus, Jakob, Johannes og Andreas, Fi
lip og Iltotnaa, Bartltolotttättg og Ma
tltäns, Jakob Alsiins Sön og Simon
Zelt-tut, og Judas-, Jakobs Brodetu
Diese holdt alle ettdrägteligcnved i Bött
og Paakaldelse tilligettted Koinderne og
Maria Jestt Moder, og ttted ltatts Brö
dte.« «
Hvotledes sorbetedte tttt de sig til Hei
reitst store Giernitth Ja vedi Stilhed
oppe paa et Tagtatnntet bot-te sra Vet
dettg Latttt ,,endtägtigen at bede og paa
talde.« Og hvad tttott de bad otn og
taldte sat? Jo ottt at Aandetts Fyldt
tnaatte gaa ind. Og her bad ikte ett en
telt, nten »alle« — ja Kvinderne bat
med
Mett blett de straks bötthötte? Nei slet
iltel De sknlde bie til den as Faderen
bestentte Time. De totn satntnett og bat
otn det santttte l,2,:t,-t,5,6--9 Dage og
en Thomas tttnde oel sttatt oiire oed at
opgioe alt Haab, tnen se ettdelig dett ti
ende Dag, Pintscsestens Dag, da de at
ter alle vare ettdtäkztigen tilsatnnten, da
tottt der plttdselig ct Lyd sta Hitttlett,
sottt as et sretttsarettde väldigt Weit-, oa
opsyldte det gansle Hut-z, hvor de sade.
Og der sang as detn adskildte Tttnger
sont aled, og den satte sig paa enhttet
asdetn. »Da de bleve a ll e syldte aj
den He llig Aand og begyndte at ta
le ttted andre Tnngetttaal, estersotnAatt
dett gav dcttt at tale.«
O hvilten salig Bien og Forberedelte,
den var slet itte sorlattg sor saa stor en
Aandeno Fylde. Og se ttn til Peter,
hansotn sör blev strätntnet as en
Pi ge, hatt tör tttt frit beliende sitt Je
sus sot tnsindet af ttistttasjettdste Js
det (Läo Kap. 2 as Ap. GH
Og Vettnerl En saadan Aandens Fyl
de ttllnger J Ordcts Fort-andere og Me
nigheder nn, sont vi staati Endeperioc
den ogi en gudlög, dödssyg og hedettsk:
tristen Bei-dein
Den satttttte store Nietning hoilct paa
os, sont paa Disiplctte, at ttdraabe sor
al Betdem »Otnt)ctider Edcr, og hvet
as Eder lade ftg döbc i Jesu Kristi Navn
til Syttderneo Forladelse, og J sknlle
saa den Hellig Aatth Gave.« (Ap. Gi.
Et. 38).
Men hertil ktävea en Forbetedelse sok
oc, ligesotn Apostlene ogMenighedctt da,
en Forderedelse daade afPriist og Wenig
hed, baade as Mänd og Kvittder. Ja,
vi trättger rigtig at kotntne samtnen hvet
Dag eller visse Dagei Ugen for at »be
de og paatalde« Herren, at hatt oil give
os mer’ as Aandens Fylde og lade Vedet
loligelseno Tider tonttne fra Hintlen tned
Otnoendelse til og over alle disse oantro
syge Medletttnter, det tun gjör samme
Tjeneste i en levettde Fallesorsantling.
Og lad det saa oäre sorbi med dissesoa
lettde Präditener, der ltoerken viser Syd
eller Nord, Ost eller Vest ; tnen ladet Fol
tet sove trygti derea Sonder- Lad og
ihntotnme Luthers Ord: »Du skal dritte
tnest paa de Syttder, dtt set gaar isvang
ontkring dig.« Lad det vät-( forbi ttted at
destylde vor Herte sor, at sont det nn
staat til, et hatt tilsreds tned dct, og et
det hans Vilie, at det skal väte. Lad
det väre forbi tttcd at ordinerc vatttro
Peäster og stiste Menigheder asaabenba:
rede oantro Mettttesker.
Ogigjen stger jeg: lad os konntte sam
men Peäst, og Mettighed, saatttange sont
oil aaltent og ätligt i Bad og Bön angtt
og detjende vor Synd og Ltttttetthed sot
Herrens Aasyn og bede hont, at ,,gioe si
ne Tiettere at tale sit Otd ttted al Frinto
dighed, idet hatt ttdrätker sitt Haand ti’
Helbredelse, at Tegn og Undergierttictget
tunne skc ved hans hellige Börns Jest
Navn.« (Ap· Gi. 4, W. 30); og dt
sätligt det llttdet, at Syttdere maattt
vaagne op til Lioet i Gut-.
Sandelig, Herren skal höre nu sont sör
nten vor Vantro staat hindrende ivejen
- Lad det oäre 10 Dage 10 Uger —ja mai
hättde 10 Maaneder; nten Herren sta
nok höre, naat han ser, at Betingelsetn
soc Bdnhllrelse er til tilstede.
A. Rastnussen.
; Draus-um
I —
l Drter dieniynligtat Samfundet oz
; Looen nödsages til at indtage den ene a
! de to Stillinger, eller maaske begge til
) samtnen, overfot Drankemn hin e
cmen en Forbrydet eller en Forrytt ogls
Inaa behandles sein faadkm Der crx
fandsyndligt hast et date-ne i vigfe 'Til:«
fälde og bei ander i andre.
Ter Inn sindes Eksempler book den neb. I
awcbe Libenstab ers-Ia stärk, at Offnen
man nnfeo sont utilregnelig; flige Pcrio
nek man behandles sonmndrc Sindsfvagr.
Der kommu- ogsaa en Periode i de fteste
Tieankeres Adel-any hvor de paaföreg
benne Tilstand, og burdc behandleg der
for. Men for Störskedelen, tror vi, at
Drukkenskab er en For-brk)delse, og at
Drankeren skulde behandleg sont en Zor
bkyder. Sandt not vilbe det i visit Til
fälde blive vanskeligt at drage Ost-subsc
liniea isnellein de to Tilstande; men i
Almindelighed vilde Ulempen ikke vöke
san stor. Lad Commigsioner ,,dc inebriv
inquikendo« blive oprettede, sont vi nu
have Commisfioner ,,de lunatico,« og
lad enhvek Dranker iöres frem for disse;
verfom han sindes anivarlig, behöver
Samfnndet Beskyttelie isnod hmnz der
fom han er utilregnclig tilnänget han
Bestyttelfc for sin egenPerfon. I beg
ge Tilfälde skulde Dommen over ham ic
ke lyde paa et vist Tidsrunt, men häves
naar han synes at väre refonneret.
Ligcledes, iotn enhver anden Forbryder
eller Aandsfvag, bör hanstitleg under
Statcns VateIägt og For-pleining. jSn
nein en saadan Diciplin, og ved For
deineter as Fristelserne der eksistereri
Form af de laue Drittebulcr, vilde der
väre ntuligt i Löbet af de nåftc Pat
Slägtled at reducerc Dritteondet til en
ubetydclighcd. — ,,Tl)e Churchman.«
Redteqnelter ca Opleveller
paa en Rette tm Danmark
tu Amerika.
,,Stjernens«s Läsere indbydes tiliTan
ten at sölge en Udvandrer sra vort gam
le zädreland her til Amerika. Reisen
var vel sont de sleste Sörejser, vist me
get lig den, J selv have soketaget, saa
ingen maa vente noget ualmindelig nyt
eller särdeles opsigtsväkkende; men der
som diese Oplevelser kunne vise nagen
den kjäklige Faderhaand, der saa ömt le
der de smaa paa alle deres Veje, det vaa
gende vg agtpaagivende Faderöje, som
sölgek de troende baade paa Land og
Hap, og det» Fadekhjärte, der over alt
slaat as Forbannelse vg Naade, saa de
derved hjälpes til tillidsfnldere at sige:
,,.Hvi sknlde jeg da skhgte mig,
Du leder mig saa tryggelig,«
da er Hensigten med deres Ossentliggsö
telse vpnaaet.
Reisen beghndte den 10. August 1885
sra N. Stationi det vestlige Fyn.
En dejlig Afsked medVemier, sont va
re samlede for at sige FarveU Uden for
Stationen nnder de arönne Träer blev
talt over Ordene i Davids H. Salme:
»Herre, send dit Lys vg din Sandhed,
at de maa ledsage mig, at de maa föke
mig tildet hellige Bjärg og til dine Boli
ger.« Derefter bekjendte vi Trven, bad
Fadervor og sang Salmem ,,Herrens
Venner ingen Sinde —- Pcködes stal svr
sidste Gang·« Taarerne kandt rigelig,
hvotsvt der blev mindet oni Okdene:
,,Mödes vg skilles er Livets Gang;
Vi skilles med Taaker, men mödes
med Sang.«
Jeg rejste vemodig, men glad; thi
jeg mäckede, at de helliges Ksäklighed,
del-es Bönnek og Onsker oni en gvd Frem
tid sulgte mig paa Vejen.
Ved M. Station ventede en Reisekamc
metat. Ester at have sagt Farvel til
denneez Venner reiste vi over Lille-Welt
til Fredericia« snlgt as et Par Beiwer
Der stödte vi samtnen nieo en tred,e Rei- .
sekamsnekat. Ester Tallet vare vi nu
not sot at have Jesus has os i Fölge
hans erjättelse i Matth. Is, 20. Han
sorlod os heller ikkr. Nu, det er godt,
at han ogsaa har sagt, at han er med sine
alle Dage vg alle Steder, om de ikte net
op ere tre. Han vidste, at Simon Pe
ter var til Hase has Gatveren i Joppe
(Apl. Gi. to, 5 — 6); saaledes ved han
ogsaa endnu, hvor alle hans bo, og
han vil og kan ikle sorlade det Mcnneste,
hvis Hsäkte sukker estek han« hans Ksär
lighed sorbhder ham at lade en saadan
" ene med sin Sincrtez han skal sinde ham
. idet sattigste Kvisttaniiner, i den mütte
1 ste Stvv og paa de vildeste Bölgek.
Vi reiste sra Frederieia den llte An
« gnstKl. U Morgen. En as os havde
noget »trouble« med at saa sit Töj ndle
« veret paa Banegaarden, da det itke med
« sättes svkn Neisegodsz .nen en Ducör kla
rede det hele. Penge kunne so gis-reine
get heki Vetdenz ien viH For-stand er
« det sandt, at de regiere Verden. Holl
ten Pris sättes der ikke paa Penge,
Ärestitler og Värdigheder; hvilken For
skjel gxöre ikke disse Ting paa Menneske
ne, selv detes Synder bedömmes estet
Rangsowrdningen. Saaledes spyttek den
satisäiske Verden paa den sattige Skjöge,
bryder Staven over hende, tot-set sig
- med et: «Jeg takker dig Gud«; men
den keyber ag smigrek sor den kige Hot
M
knrl. Hvor blinde ere ikle innnge af A
delgstolthedc :I: book tosiet havde den ilke
gioik hin seine da linn fagde: ,,Adelen
tillader aldrig, at vor Heere iiitter as til
Bord-z nied Bönderne i Hiininerig·«
Hnn liaode vist gleitet, at den ,,rige
Mand« ille knnne tjöbe sig en Draabe
loldt Vand i Helvede, oin han aldrig
havde haft faa stor Herlighed paa Jor:
den.
Dei er godt, at der ilke ipörges oin
Rang for at indgaa i Hiininerige; nien
at der spörgeg efter et ärligt, behenden
dc og troende Syiiderhjiirtez og faa er
detvortHaab, at et iaadant kan sindes
under Pialter og nnrer en Purpurlaa:
be.
Reisen til Hamburg var til Ende Kl.
10 Foriniddag Tsen var vellyltet. Vi
fnlgtea niedto zimboer, af hville den e:
ne has-de väret i Airila i flere Aar. En
af mine Reifetainmerater var noget neb
trylt, den anden lidt syg; ellers alt uel.
Herren ital have Tal. PaaDamthor Sta
tion (i Hamburg) bleve vi inodtagne af
Hotellet «Stadt New Yorls« Eier; han
er danil af zödsel og vifte sig ineget vel- ;
oillig ärlig og hjälpsoin inod os i
Miste Morgen Kl. 8 fkulde vi am
Bord Slibet, oi skuldeined, laa i Han
nen Da jeg faa det, randt det migi
Tanler, hvadnogle af inine iang for mig
Dagen för Afrejien;
»Kun frecnad —- og Havet har Bei u
den Baad,
Saa frit du can träde
Blandt Bölger og lväde
Medjuhlende Gläbe: vor Heere ved
Rand.«
,,Herren leder Kongerneg Hjärter sam
Vandbälle« (Ordspr. 21, l) Det er en
stor Tröit at vide, at Herren böjer og le
der de stores Hjärter og Liv, at de trods
dereg freinfludte Stillinger dog ere sont
Vor i hans Händer og blive ledede af
hatte, enten dct faa sker sont incd zum-eh
der iölger sin Hyrdc paa hans kiärlige
Kalden, eller Herren inaa lägge Tömme
og Bidielpaa dem ioin paa Faraoz thi
iaa vide vi, at han kan ogiaa lede de imaa
paa alle deres Beic. Og ian Vandbäk
ten heiliger Velsignelfen til at irenispire
ved deres Breder, vil Herren ogsaa lade
et Guds Varus Liv bringe Velsignelie,
(vi lunne niindes den jödiske Pige i den.
syriste General Narrnng Hus Kong. 2
Kotig. ö) og han ital lede det til fit rettei
Maul, oin end Vejen loinmer til at gaa
i Bugtninger og Svingninger foin dcni
lille Bandbäks Löh. De helliges Liv her
i Berden er ,,et Löb nied Forhindrim
ger;« der er ineget, vi maa uden onizj
vi inaa nden om alt, hvad der bärer Märs
le af Satans sorte Fingre. Der er ja
mange, ioin kalde sig liiftne, og dog gaai
de lige frem, tage alt nied, soin det heb-i
der, og saa rnabe de höjt paa den leiste-J
lige Frihed, niedens den Frihed, de
pulke paa er ljödclig Frihedz men de
sknlle inde, at de lade ikle Herren före
dein, sum han förer Vandbälflen; thi
hvis de giorde det, saa sil de alle sande
Guds Börns Märle: Had til alt hvad
der fiäkner dem fra Herren, og dette Had
vilde tvinge dein til at gaa uden om al
denne Verdens Spinetnaik, sont de labe
med stor Velbehag. Der tales ofte am,
hvor langt et Mennesle kan fjärne sig fra
Herren vg dog blive ihans Samfund;
men det er en mdeget negativ og uvigtig
Side at underiöge; derimod er dette vig
tigt og maa väre vor idelige Sträben
Dag efter Dag at närme os til Jesus,
blive hain inere lig og komme inderligere
i Sainfund ined hani·
Sinn Bälken löber i Dalen, maa
Guds Börn ogiaa värei Dalen, in2
inyghedens Dul; vi maa söge de ydinyge
Siedet-, JStövet for Frelieren gräde.
Kuni denne Dal can Hiinineriges Blum
fter gro og bäre Fragt. Naar trpende
Mennesker konnner op paa Hooinodets
Höie, er det galt fat meb dereg Tros
liv:
»Ja, her maa Guldet staa sin Pröve.
Det renses langsoint ej i Spring.
J det du maa dig daglig öve
At oäre ingen, engen Ting.«
(Mere.)
Der kommer nn tilfyne baade i Stor
britanicn og Tyskland en stärk Bevägelfe
iFavör af at stille Sölv ligc med Guld
som Betalingsntidch Med andre Ord,
Fortungendet om Dobbelt- Myntfodens
Jndföielsc blioek alt mere og mere höj
lydt og det er rimcligt, at Regieringerne
tvinges til at giökc delvise Jndkömmelfer
lige overfor disse sForlangender·
Det anses Iokn sitkert, at den prensifke
Regjerings Lovforslag om den i Bladet
tidligere omtalte projektercde Notdfö-«O·
fteksö Kanal gjennem Holsten, vil blive
vedtaget med stor Majoritet as den tyd
ske Landdag. Meb Henblik paa Arbei
der Sagen have ogsaa Sociaidemokraten
ne besluttet at stenune for Forflaget.
Det jokmenes, at deri Forbindelse met
Kannlanlägget vil blivk taget fst pas
Kiels Befästning fra Laudsiden.
Märk! Märk! Wärst
« Paul Anderfon,
Notary Public, Laan
og
Asfurance, Indkasferings
Agcnt.
ist altid ved Haandisn til Tieneste med at sälge Villetter, Verler, eller Post Ok
der, til alle Pladser i Europa. Billettcr sälges med den berömpte dir-M:
»Thingvalla«
H am b o i« g eller
A m e r i ( a u Linie.
Laan paa Landejendomme beförges til lapeste Rente. Alleslags Jndkasseriag
besörch pwmt og bestenit. Agsurerer Farm og Byejendomme mod Brand, Lym
ild, Storm og (5ycloner, altid til Tagens laveste Priset i det velbekjendtc:
Des-man ei Just-ers II» euer Haku-ed il hinter-, Conn.
AsfurancwCompngnien
Kontor i C. A. Mai-shall ob Co,’s Vatik.
Dannebrog Cale Store
Post Offiee Bygnings
P. M. Hannibal er endnu vom sin yamle Plato-s- med et godt Oplas as
Speerrivarer Wroceriew Urtetramvarer ect samt Strivematerkater, As
lcböqer ofv
Her sindes ogsaa de bcdstc Patent :Nedici11ek, af de Velbekjendte Läger. Tr’r. Ayers,
Imme, Mc. Lean, harten osv.
Nogle faa Wiensmndcaf Miit-er og ,K«odtöj, og mange Smaating ere cndnn tilbage,
fom sälges for rede ngc billigere end nogensinde för.
Danach-pp how-u Eos-um« Reben-tm
O. M. KNIPZD E,
vit fätge tigefaa billig com de der fälqe Unkost
aue Ting i
Manufaktur- g- Colonial-Varer.
Müder- Oberst-aster
Kiolctöiey Knaben
Kaiserin-, Bausch
Sind-ich Sko,
Hatte, Hun
etc. etc.
J min Butik foresindes altid et fuldstændigt Udvalq, as de
bedste Vater, i alttil ovennævnte Iag henyorendc Amster
fom anbeiales til Dagens billigste Busen
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
0000000000000000000000
§§§§§§§§§§§§§§§§§§ä§§§
Ist-uneins stehn-te- faasptm cs oq Smör met-takes es bot-les atttd und Das-nd list
efte Pris.
(). M. Icnjpple.
J Henhold til Ovcnstaaende tillader jeg Undertegnede, fmn er Commis for Mk.
0. M. Knjpple. at anbefale mig til mine äredc Laubsmändz mit Formaal er
ved reelBehandling at vindc et äret Publikums Sögning, jcg haabcr at J vil
henvende Eber til mig for haad J behöver, da det vil väre mig en Foknöjelfe ut
forevise Eber vott Lager. - The ätede Kunder bringer jeg herved min Tak for
den Velvilic de hat bcvist imod mig i det gamle Aar, og önster jeg det samme matt
blive overfört paa det nye.
Arb.
Ohren Cörentom